Post by Abby Kashima Entolasia on May 7, 2012 18:17:33 GMT 1
Et suk gled over hendes læber, som hendes blik gled ned mod jorden. Dog startede hun med at betragte den beskidte kjole, som hendes far næppe ville blive særlig glad for at se. Men hun kunne selvfølgelig vælge at vaske den selv? Det var jo sådan set hendes egen opgave, når hun selv havde gjort den beskidt. Og dog, det var vagtens skyld. Hun rettede blikket op mod Xavier, da han stoppede op foran hende, hvorefter hun lagde hovedet en anelse på skrå og kiggede på dukken. Et svagt smil gled over hendes læber, som hun ventede spændt på hans svar. Det ville jo være ganske fantastisk, hvis han vidste hvor hun ville kunne finde sin søster henne. Men kunne hun nu også stole på denne mand? Han virkede ganske flink, men det kunne jo også bare være en facade? Hun sank en mindre klump, da hun hørte hans ord. Hun tænkte sig en smule om og tog hånden ind under sin kjole, imens at han rodede i sin taske. Efterfølgende trak hun en mindre dolk frem fra hendes inderlår og vist ham den, imens at hun holdt godt fast i skeden.
"Jeg har denne? Min far har smedet den, men udsmykningen er udført af mig. Det har taget mig noget tid at skaffe stenene, men den er endelig færdig."
sagde hun med et håbningsfuldt blik i øjnene, og ville faktisk gøre alt for lidt informationer omkring sin søster. Også selvom dolken var blevet lavet af hendes far og hende selv, så kunne hun vel altid lave en ny. Men var det nu også den pris han gik efter. Hun så en anelse underligt på dukken, hvorefter hendes opmærksomhed blev vendt mod ham, hun trådte nogle få skridt tilbage, da hun så det luskede smil på hans læbe. Abby holdt et godt greb rundt om dolken, men skeden var stadig over dolken, så den var næppe farlig. Hvorfor mon han nævnte hendes navn igen? Abby gik i stå, da han spurgte hende om hun var mutant. Hun rystede en anelse ivrigt på hovedet, da hun ikke selv mente at hun var mutant, hvilket hun jo desværre var.. Hun sank en klump og stoppede op nogle skridt fra ham, efter at have hørt hans ord.
"Beklager hr, De har fat i den forkerte"
sagde hun lavt og valgte at holde dolken bag ved ryggen. Hun var ikke helt sikker på denne situation og vidste ikke hvad hun skulle sige for at overbevise ham om det.
Dolken - link
"Jeg har denne? Min far har smedet den, men udsmykningen er udført af mig. Det har taget mig noget tid at skaffe stenene, men den er endelig færdig."
sagde hun med et håbningsfuldt blik i øjnene, og ville faktisk gøre alt for lidt informationer omkring sin søster. Også selvom dolken var blevet lavet af hendes far og hende selv, så kunne hun vel altid lave en ny. Men var det nu også den pris han gik efter. Hun så en anelse underligt på dukken, hvorefter hendes opmærksomhed blev vendt mod ham, hun trådte nogle få skridt tilbage, da hun så det luskede smil på hans læbe. Abby holdt et godt greb rundt om dolken, men skeden var stadig over dolken, så den var næppe farlig. Hvorfor mon han nævnte hendes navn igen? Abby gik i stå, da han spurgte hende om hun var mutant. Hun rystede en anelse ivrigt på hovedet, da hun ikke selv mente at hun var mutant, hvilket hun jo desværre var.. Hun sank en klump og stoppede op nogle skridt fra ham, efter at have hørt hans ord.
"Beklager hr, De har fat i den forkerte"
sagde hun lavt og valgte at holde dolken bag ved ryggen. Hun var ikke helt sikker på denne situation og vidste ikke hvad hun skulle sige for at overbevise ham om det.
Dolken - link