Post by Adonis Cyril on Apr 13, 2012 18:21:05 GMT 1
Adonis kiggede på Shade og brød så ud i et smil. " de har ret det kan jeg, jeg går ud fra at ting altid kan blive være " han var blevet underligt beroligt, hvilket han enligt syntes var lidt sjovt. Han tog en ny bid fra æblet, han kunne godt lide smagen, så kiggede han op på Shade igen, og så ned på medaljonen. " jeg kan godt lide det navn " sagde han med en lille rynke i panden mens han tænkte, navnet beroligede ham af en eller anden grund. han nikkede bestem " jeg ville være glad hvis de ville kalde mig det " sagde han blidt , og besluttede sig så for at hænge medaljonen om halsen " jeg skulle nødigt glemme det igen ". smerten fra hans bryst kasser havde han helt glemt mens han snakkede.
Post by Shade Cyril Arhcibald on May 8, 2012 9:15:27 GMT 1
Shade kunne godt se, at der ikke var meget mere hukommelse at hente ud fra genstandene. Shade begyndte at tænke på hvad han kunne stille op med ham. Det var ikke lige hver dag man stod i denne situation. Men Shade vidste han ikke bare kunne lade Adonis gå ud i verden alene. " Ja det er en god ide" Sagde Shade og gik derefter lidt rundt i lokalet i sine egne tanker. "Jeg tror for nu det er bedst at de bliver i sengen og tager den med ro til såret har lukket sig noget mere, herefter kan vi se på hvad vi gør, vis deres hukommelse ikke er kommet det mindste igen" Sagde Shade og kiggede hen på ham, hvorefter han gav et blik ud af vinduet hvor der var livligt gang i folk på gårdspladsen.
Post by Adonis Cyril on May 8, 2012 18:30:20 GMT 1
Adonis så roligt på manden, der var noget ved ham som fik ham til at føle sig rolig, da shade nævnt han sår igen, blev hans opmærksomhed igen flyttet ned på det ømme område, men i modsætning til dagen før gjorde det ikke længere ondt, i stedet for var der nu en iriterende kløgen, og ømhed når han tægte over det. det var ellers tegn der dukkede op i de sidste faser af en healings proces, noget som slet ikke burde være endnu, emd Adonises skade, men dette vidste Adonis selvfølgelig ikke noget om, uvidende kløede han sig let der hvor bandagen var og lagde sig så ned igen på sengen, som om intet usædvanligt var sket. " mange tak, hr jeg ved ikke hvordan jeg nogen sinde skulle gengælde deres venlighed " adonis var oprigtig lige nu var Shade det eneste han havde at hænge sig i, den eneste han kendte om end, svagt
Post by Shade Cyril Arhcibald on May 8, 2012 19:28:58 GMT 1
Shade gik roligt hen til sengekanten igen. Han sendte et varmt smil ned til Adonis " Det behøver de ikke tænke på" Sagde Shade og blev altid glad af at hjælpe andre. Han skulle lige til at sige noget da han hørte trin på gangen, tunge og faste skridt på gangen. *åh nej* Tænkte Shade for sig selv. Det var en lyd han kendte godt, hans fars store lædder sko mod gulvet. Han havde aldrig brudt sig om den mand, det var ikke tit man ønskede død for nogen, men i dette tilfælde håbede shade ikke han blev mere end 63år. " Undskyld mig" Sagde Shade og gik ud på gangen med faste skridt og et helt andet blik end hvad han havde før. Ude på gangen kunne de nu høres en anden stemme. " Nå så jeg hører du har afslået mit tilbud" Sagde Shades far med en lettere irriteret stemme. "det er sandt" Sagde Shade og var lidt ligeglad med hvad han havde at sige. Hvad faren tydeligvis kunne se. Ud af ingenting kom nu slyungene lussing mod Shades kind og gav et smæk. " Hvor vover du, jeg har stillet op med mere end 10 smukke kvinder gennem de sidste 6år, grimme rygter går om familien i byen og det er din skyld! Tag dig sammen!" Uden flere ord gik han væk igen og Shade Stod tilbage og tog sig til kinden. Han vidste at han burde tage sig sammen og hans fader blot ville oprette familiens ære. Men lige nu følte Shade sig ikke klar. Han gik roligt ind på værelset igen og tog lige et par sekunder før han smillede igen.
Post by Adonis Cyril on May 8, 2012 20:13:07 GMT 1
Adonis smilede glad, men han vidste med sig selv at hvis der nogen sinde var noget han kunne gøre for denne mand, så ville han gøre det, han nikkede da Shade bad om et øjeblik, og forlod rummet, med et bekymret udtryk i øjende lod Adonis fingrende glide ned af medaljonen, han anede ikke hvad hans fremtid skulle byde på og jo mere han prøvede at huske jo mere gjorde hans hoved ondt, der var bare intet. midt i sin tanker hørte Adonis vrede ord, og lussingerne der fulgte fik adonis til at fare op, skønt han kunne var i det tøj han havde ligge i sengen i han var noget hen til døren da Shade kom ind igen, han kunne se hvordan hans kinder var blevet røde af slagende, og han mærkede sig selv blive vred, han kiggede bekymret på ham, hvorfor bekymrede han sig allerede så meget. han kiggede blot på Shade med tavse ord, da han ikke havde nogen ord til det. Kræftanstrengelse ved at hoppe ud af sengen på den måde, burde have revet såret op da, det jo kun var knap 1,5 dag siden han havde fået det, men adonis følte kun en meget svag smærte, mens han kiggede på Shde
Post by Shade Cyril Arhcibald on May 9, 2012 14:57:42 GMT 1
Shade blev overrasket over Adonis havde kunne springe sådan op af sengen, hans sår var helt sikkert gået op nu! " Adonis, såret er endnu ikke healet, de burde ikke farer sådan op!" Sagde Shade seriøst og vidste han sikkert havde hørt det der var sket, men det kunne egentlig gøre lige meget, det var Shades egne problemer. Ikke noget Adonis skulle tage sig af og især ikke i den tilstand. "læg dem ned igen så kigger jeg på såret" Shade hjalp ham ned i seng og klippede så de blodige bandager op for at ville ligge nye på såret. Men da han så på det var blødningerne helt stoppet og det havde næsten lukket sig helt sammen. Shade måbede lidt og kunne ikke fatte det i starten. " Det har næsten lukket sig..." Sagde han lettere tøvene og begyndte at studere det. " Så hurtigt burde intet menneske kunne heale, så langt burde det ike være kommet før om 2 uger" Sagde Shade og undersøgte der hvor såret havde trukket sig sammen. Han var nærmest helt mundlam derefter.
Post by Adonis Cyril on May 9, 2012 19:26:00 GMT 1
Adonis fik røde øre og så skam fuldt ned i jorden. Det havde ikke gjort det for at genere nogen, selvom han godt nu kunne se at det nok ikke var hans at blande sig i Shades anliggender. " Om forladelse" sagde han brødebetynget og gjorde lydigt hvad han blev bedt om, han følte sig skamfuld over at have gjort noget forkert, Han kiggede roligt til da Shade fjernede den blodige bandage, da såret kom frem syntes adonis det så voldsomt ud, selvom det ikke længere var åben, det var det værste sår han kunne huske at have haft, han bed sig i læben og kiggede forundret op på sin læge " skulle det stadigt have været værre ?? han kiggede undrende på manden med også med bange øjne, hvis det ikke var rigtigt hvorfor var det så som det var " er der noget galt med det" spurgte han bekymret
Last Edit: May 9, 2012 19:27:46 GMT 1 by Adonis Cyril
Post by Shade Cyril Arhcibald on May 10, 2012 13:51:14 GMT 1
Shade svarede ikke Adonis i starten da han spurgte hvad der var galt med det, problemet var jo at der næsten intet var galt med det mere. Det havde været et voldsomt kødsår før nu. Shade mærkede efter der hvor det havde lukket sig, det var ikke betændelse der havde lukket sig omkring, huden var tæt på normal igen og det var nærmest helt utroligt. " Det burde være et stort åbent kødsår nu her og normalt ville der være problemmer som infektion og måske en nyåbnede blødning" Sagde Shade og var stadig helt målløs. Var der nogen god forklaring på dette? " Nej det er nærmest lukket, det der er galt i det her er at det næsten ikke er galt mere" Sagde Shade og Vidste ikk helt hvad han skulle stille op. Adonis havde det jo så fint nu at han ville kunne gå rundt. Det var godt i sig selv. Men en tanke strejfede Shade... Muntant... Vis Adonis var det måtte ingen finde ud af det. Shades far støttede op om kongefamiliens meninger om mutanter og det var ikke velset at huse og hjælpe mutanter på den måde Shade havde gjort. Selvom han altid hjalp dem på hans vej, kendte han risikoen og var klar over han måtte gå stille med dørerne.
Post by Adonis Cyril on May 10, 2012 14:02:29 GMT 1
Selv om såret var blevet meget bedre skar adonis aligevel en grimasse i smerte da Shade tyggede på det, der var nemlig en del skade tilbage der bare ikke var overfladisk. Hans ansigt blev bleg af den pludselige smerte der kom af trygget, og han bed tænderne sammen for ikke at klynge. han kiggede forvirret op på Shade, det var da noget underligt noget at sige at det var galt at det ikke var galt, det kunne vel ikke være anderledes end alle andre. " Det forstår jeg ikke, har jeg været heldig ikke at fo infektioner fordi de har taget dem så godt af mig? " adonisk kunne ikke rigtigt se andre muligheder for hvad der skulle være sket, og shade så bestemt ikke glad ud, i hvert fald lignede det der var noget der plagede ham * hvorfor virker han bekymret* tængte Adonis vagt og med sig nervøst i læben, han forstod ikke meget af hvad der skete
Last Edit: May 10, 2012 14:03:54 GMT 1 by Adonis Cyril
Post by Shade Cyril Arhcibald on May 10, 2012 18:08:32 GMT 1
Shade blev revet tilbage til Adonis igen, da han talte til ham. " Øhm ikke helt... intet levende væsen burde kunne heale så hurtigt, selv uden infektioner burde såret først have lukket sig sådan sammen om 3 uger" Sagde Shade og havde snart konkluderet med sig selv at det kunne være en mutant han havde med at gøre. Måske vidste han det bare ikke selv? Adonis havde mistet sin hukommelse og viden om hvem han selv var. Det kunne sagtens være.
Shade tog forbindingen af Adonis og så stadig ret tænkende og skeptisk ud. Han havde ikke tænkt sig at lægge en ny forbinding på. Det ville alligevel ikke have nogen somhelst nytte på dette punkt.
Post by Adonis Cyril on May 10, 2012 18:17:49 GMT 1
Adonis så mærkeligt på Shade han opførte sig anderledes end lige føre, og han blev kun mere og mere foruroliget af hvad han fik at vide, hvad var det der var forkert ved ham, han var over hovedet ikke med. Shade fjernede hans forbinden helt, og Adonis kiggede ned på det, og strøg undersøgende en finger hen over såret, men skar en grimasse igen, det gjorde bestemt ondt når han rørte ved det han satte sig op og kiggede på Shade " Men det jo ikke muligt, hvad er det sket med mig? " sagde han og kiggede på ham efter hjælp, hvorfor behandlede han ham anderledes, han bed sig i læben, det var meget bedre lige før, da han ikke havde kigge på såret
Last Edit: May 10, 2012 18:18:16 GMT 1 by Adonis Cyril
Post by Shade Cyril Arhcibald on May 11, 2012 20:34:16 GMT 1
Shade kunne ikke lyve for Adonis, han var selv ret sikker på at Adonis var mutant og i så fald var det vigtigt at forklare ham at han skulle holde tæt med det. Han ville stadig gerne hjælpe Adonis på fødderne igen, men lige nu var det vigtigt at han fik gjort så han også forstod situationen. Shade vendte sig mod ham og sad sig så ned og sukkede " Dette bliver en lang og besværgelig forklaring" Sagde Shade og kiggede op på ham " Jeg er næsten sikker på de er en mutant. Hvilket er mindre godt i dette rige" Sagde Shade og holdte en kort pause for at være sikker på han formulerede sig ordentligt.
" Vis de er det, er det vigtigt ingen ved det. Jeg mig selv har intet imod mutanter og tager gerne patienter der er det. Men det er min lille hemmelighed, den rigere klasse i landet og mange middelklasse borger bryder sig ikke om dem og især ikke kongefamilien" Sagde Shade og vidste Adonis sikkert ville blive forvirret nu, men så måtte han vel fortsætte snakken med ham til at han havde forstået det fuldt igennem og kunne fungerer i samfundet og holde tæt omkring det.
Post by Adonis Cyril on May 11, 2012 20:51:01 GMT 1
Adonis satte sig op i sengen, mens han kiggede på manden med et uforstående blik og ragte næsten værgende hænderne ud for an sig, et var at få at vide at han var et eller ande, han ikke anede hvad var og så samtidigt at folk hadede ham for det " vent vent, hvad er en Mutant for noget, det forstår jeg ikke, og hvorfor hader folk det ?? " spurgte han næsten forfærdet , og kiggede på manden, han kunne ikke se hvorfor nogen ikke skulle bryde sig om ham, uden over hovedet at have kendt til ham
Post by Shade Cyril Arhcibald on May 11, 2012 21:05:05 GMT 1
Shade startede nu fra en ende af, Adonis havde tydeligvis glemt eller aldrig vidst at han var en mutant. For vis Adonis aldrig havde fået større skader hvordan skulle han så vide det? " En mutant et et menneske med enkelte overmenneskelige evner, de startede ud med at ses som børn af prostituerede og har siden spredt sig, de blev haddet og set ned på af kongefamilien og senere hen det meste af riget" Sagde Shade som en start og ville også gøre det tydeligt for Adonis at ikke alle hadde ham.
" men bare rolig siger det ikke til nogen og ikke alle hadder mutanter og bestemt ikke jeg selv" Sagde Shade og sendte Adonis et smil der sagde det hele nok skulle blive okay igen.
Post by Adonis Cyril on May 11, 2012 21:16:03 GMT 1
Adonis blev mere og mere forfærdet og forvirret, folk kunne ikke blot ikke lide ham, men hadede ham, forde han åbenbart healede for hurtigt. " Så de siger jeg er en Mutant forde jeg bliver hurtigere rask og så hader folk mig For det, Hvorfor Havde skade kunne det gøre andre, jeg forstår det ikke, og hvad er en prostitueret for noget ? " hans stemme var forfærdet han følte sig som om han lige pludselig var noget andet. " de siger selv jeg er et menneske" han vred bekymret sine hænder, han ville ikke hades af folk, og han ville ikke bringe nogen i fare. " der må være nogen der har gjordt nogle forfærdelige ting siden der er så stort et had"
Last Edit: May 11, 2012 21:17:00 GMT 1 by Adonis Cyril
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker