Post by connor mitchell on May 11, 2012 14:51:07 GMT 1
Auron krammede Abby igen og sagde venlig "jeg tror jeg hjælper dig hjem bare for en sikkerheds skyld hvis du prøver at løbe væk igen kan jeg jo hjælpe" han satte violinen på den stol han siddet han kunne godt finde selv ud herfra han havde været der nede mange gange så han vidste næsten hvor alt ting var så det var meget nemt for ham at komme ud der fra
Post by Abby Kashima Entolasia on May 14, 2012 6:58:58 GMT 1
Man skulle næsten tro, at Auron var blevet en form for onkel for hende, eftersom at hun ikke havde ngoet imod at være i hans selskab, og hun kunne ikke tillade sig at kalde ham far, fordi hun stadig havde en far, samtidig med at en mor ville komme til at virke fuldstændig forkert. Derfor mente Abby selv at det var på sin ret at se ham som en onkel? "Det behøver du ikke Auron, men du må gerne" sagde hun med et sødt smil på læben og tog roligt fat i hans hånd. Hun kendte godt vejen hjem, men ville han egentlig kunne finde tilbage til syd igen? Hun boede jo i nord? Abby stod lidt og tænkte før at hun så mod trappen og smilte let. "Jeg bor i Nord, så kan du godt finde tilbage efterfølgende?" spurgte hun lettere nysgerrig, som hun altid havde været, hvorefter hun valgte at give hans hånd et mildt klem, inden at hun bevægede sig mod trappen, så de kunne begynde deres gåtur mod den nordlige del af Talian.
Post by connor mitchell on May 18, 2012 19:53:24 GMT 1
Auron smilede mod Abbys stemme og sagde med en lidt gammelklog tone "hvad skete der for et par timer siden lille lam" og gik med hende og sagde da de kom op ad trappen og sagde "jeg bor ingen steder fast og før eller siden vil jeg komme tilbage til syd så du skal ikke være bange for mig"
Post by Abby Kashima Entolasia on May 19, 2012 18:41:28 GMT 1
Abby rødmede lidt ved hans ord, som hun godt kunne huske, at det var gået galt sidste gang at hun havde forsøgt sig på egen hånd. Derfor havde det været ganske godt, at han var til stede, men hun ville heller ikke tvinge ham til at gøre noget, som han ikke havde tid til. "Måske jeg kan overtale min far, til at lade dig overnatte? Du har trodsalt hjulpet mig en hel del idag" sagde hun med en yderst taknemmelig stemme, som hun tog fat i hans hånd og ledte ham rundt om de mange borde og ud af cafeen. Hun valgte dog at vinke lidt til Else, før at de forlod hendes butik. Det havde nu været ganske hyggeligt. Måske hun ville komme tilbage en anden dag.
Post by connor mitchell on May 19, 2012 19:53:35 GMT 1
Auron tog mod Abbys hånd og sagde "det behøver du ikke bare du husker hvad du har lært i dag og så må du også lære at kunne kæmpe i stedet for at stå bare og kigge med åben mund så er jeg tilfreds" han fulgte efter hende så godt han kunne og da de var kommet ud at cafeen sagde han drillende "så bliver jeg også fri for at redde dig vær gang du kom i problemer"
Post by Abby Kashima Entolasia on Jul 9, 2012 18:17:22 GMT 1
Abby smilte lettere sødt og uskyldigt, som han tog imod hendes hånd, dog blev hendes blik en anelse stædig, som han forklarede hende, hvordan hun så ud i en faretruende situation.. Hun sukkede lavt for sig selv og gav hans hånd et klem, inden at hun bevægede sig ud af cafeen, det havde nu været ganske hyggeligt. "Jeg skal nok gøre et forsøg, men jeg er altså ikke særlig god til at håndtere våben" indrømmede hun med et lettere usikkert smil på læben, som hun ikke rigtig vidste, hvordan hun skulle gribe det an. Abby lod dog blikket glide mod ham, før at hun forsøgte at skabe sig et overblik over hvilken vej de skulle gå. Der gik ikke lang tid før, at hun fandt en retning, som virkede til at være noget hun kunne genkende. Hun trak lidt i hans hånd for at få ham med. "Du behøver ikke redde mig hver gang, jeg finder nok på noget, når jeg først bliver rigtig skræmt" sagde hun med en ganske sød og uskyldig stemme, som hun virkelig vidste hvad hun snakkede om, eftersom at hun efterhånden havde fundet ud af, at hvis hun bare var skræmt nok, så ville det tvinge hendes evne til at dukke op. Noget der ofte skræmte andre væk fra hendes nærvær. Om det så var vagter eller ej, kunne hun ikke altid kontrollere.
Post by connor mitchell on Jul 9, 2012 18:46:41 GMT 1
connor rystede på hovedet mens han gik efter hende og sagde "det er farligt og dum at gøre det på den måde at gøre det på lidt ligesom at hoppe ud af et vindue uden at vide hvad der er på den anden side men hvis du ikke vil lære det på den nemme måde så må du lære det på den hårde måde" han ville ikke tvinge hende til at lære det men han kunne gøre et forsøg
Post by Abby Kashima Entolasia on Jul 19, 2012 22:08:07 GMT 1
Abby kunne tydeligt mærke på ham, at han rystede på hovedet, dog vendte hun blikket mod ham, for at sikre sig, at han ikke forsøgte at rive sig ud af hendes hånd? "Jamen våben er skarpe, jeg ender bare med at snitte mig i hånden" sagde hun en anelse skræmt, som hun gik i stå og kiggede på hendes hånd. Hun kendte godt følelsen af blod og vidste godt hvordan det så ud, det var i hvert fald ikke særlig rart at se på, så hun ville ikke gerne selv begynde at bløde. Derfor var hun også lidt bange for at skulle håndtere et våben, hun havde jo ikke noget imod at hjælpe hendes far med at lave våben, så længe hun ikke skulle bruge dem. Dog havde hun en dolk, som virkelig kun skulle bruges, hvis det gik meget galt. "Er jeg ikke for lille til at håndtere våben?" spurgte hun lige pludselig nysgerrig, som hun valgte at gå videre. Hun holdt stadig Connor i hånden, så de ikke ville blive skilt. Hun skulle bare hjem inden at hendes far blev bekymret og så var det måske ganske smart at en voksen kunne følge hende hjem eller var det forkert?
Post by connor mitchell on Jul 21, 2012 22:55:40 GMT 1
Han kunne ikke lade være med at grine og sagde "er jeg ikke lidt for blind til at kunne kæmpe overhovedet og det vil nok give blod sved og tårer men det vil gøre det nemmere at finde din søster at du kan beskytte dig selv men hvis du ikke vil lære det at mig så kan jeg ikke gøre noget ved det" han kunne godt huske den gang han måtte lære det var meget hårdt mest fordi han måtte lære det hele selv
Post by Abby Kashima Entolasia on Jul 29, 2012 11:11:45 GMT 1
Idet at han valgte at grine af hendes kommentar, endte hun blot med at smile en anelse for sig selv. Det var jo egentlig nødvendigt for hende at sige noget eller i det mindste grine, hvis han skulle få noget med. Abby valgte dog at nikke til hans ord, som hun lod den anden hånd tage fat i hendes hår, som hun straks virkede lettere nervøs, men så stampede hun nærmest i jorden og kiggede beslutsomt på Connor. "Jeg vil gerne lære at forsvare mig selv, men er det noget du kan lære mig, Auron?" sagde hun en anelse forsigtigt, da hun jo ikke ønskede at støde ham på grund af hendes ord. Hun vidste jo godt, at han sagtens kunne forsvare sig selv, men hun var ikke sikker på, om hun kunne lære det af ham eller om han kunne lære det fra sig?
Post by connor mitchell on Jul 29, 2012 12:09:17 GMT 1
Conner så mod hendes stemme og sagde "jeg kan vise dig nogle små tricks som du kan bruge mod de fleste modstandere men du er nødt udvikle din egen stil så lige som jeg har min egen stil som er koncentreret om at vente på hvad modstander angriber men jeg skal nok hjælpe dig så godt jeg kan" han vidste godt han ikke var den bedste lære nogle om kamp eftersom han ikke kunne se om dem som han lærte gøre tingene rigtigt men han kunne gøre et forsøg
Post by Abby Kashima Entolasia on Jul 29, 2012 12:34:30 GMT 1
Abby klemte hans hånd en anelse, som hun igen begyndte at bevæge sig mod hendes hjem. Hun vidste godt at klokken var mange og at hendes far med sikkerhed var bekymret. Derfor kunne man også tydeligt mærke på hende, at hun hev en anelse mere i Connor, som hun mente at de skulle skynde sig, snart ville solen falde på og så ville hendes far bare blive tosset på hende. Han havde jo ikke lyst til at miste endnu en datter, den sidste han havde. "Kan vi så ikke mødes et sted imorgen, eller hvornår det passer dig, for min far bliver bare nervøs, hvis vi starter nu og jeg ikke kommer hjem. Du må bestemme, hvor vi skal træne henne, så skal jeg nok dukke op" sagde hun med en ganske sød og beslutsom stemme, som hun i det fjerne kunne fornemme hendes hjem og der gik heller ikke lang tid før, at hun fik øje på hendes fars skikkelse.
Post by connor mitchell on Jul 29, 2012 13:01:57 GMT 1
Conner smilede mod hendes stemme og sagde "i morgen tidligt så snart solen rammer dit ansigt og du bliver nok nødt til at lede lidt efter mig eftersom jeg vil sove i en gyde her i nærheden" han havde ikke den store forhåbning om hendes far ville tillade en hjemløs sov hjemme hos dem eftersom han havde kun kendt Abby i nogle timer så han var forberedt på at sove på gaden
Post by Abby Kashima Entolasia on Jul 29, 2012 13:37:32 GMT 1
Abby kiggede lettere forbavset på ham, da han snakkede om, at han skulle sove i en gyde i nat. Hun forstod ikke rigtig, hvorfor han ikke havde noget sted at bo, det virkede mærkeligt, men hun valgte ikke at sige noget til det, som hendes far straks begyndte at vinke til hende. "Jeg var begyndt at blive bekymret for dig, min lille engel" sagde han lettere bekymret, som han valgte at gå Abby og Connor i møde. Til at starte med virkede det ikke rigtig som om at han kiggede særlig meget på Connor, først da han så at Abby holdt ham i hånden begyndte han at rynke på brynene. "Hvem er De?" spurgte han lettere mistroisk, som han rakte hånden ud mod Abby, som at give hende tegn til at hun skulle komme over til ham. Dog rystede Abby let på hovedet og smilte til Connor, før at hun gav ham et kram og gik hen til hendes far. "Det er Auron, han har hjulpet mig idag" sagde hun lettere begejstret til hendes far, som hun trak lidt i hans arm for at få ham til at se på hende og ikke bare stirre på Connor.
Post by connor mitchell on Jul 29, 2012 14:00:00 GMT 1
Conner blinkede ufrivilligt med det ene øje da Abbys far sagde min lille engel en af de mange kælenavne som ikke var direkte nedværdigende som min lille pussyfoot engel da Abbys far spurgte ham hvem han bukkede han mod hans stemme og sagde "jeg er bare Auron Cooper en musiker gade kunstner og andre ting man kan leve af som en hjemløs blind mand"
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker