Post by Alethea Dominique Lialony on Jun 9, 2012 21:18:06 GMT 1
* Alethea Dominique Lialony *
Fulde Navn: Alethea Dominique Lialony
Kalde/kælenavn: Thea
Alder: 21 år – Ligner også en på 19 år.
Seksualitet: Hun ved det ikke selv, men hun er heteroseksuel
Bydel: MeRosal.
Job: Healer
Rang: Hun er gået fra overklasse, til middelklasse.
Evner: Althea ved når folk lyver. Det ikke fordi hun kan læse deres tanker, men hun kan høre når de lyver. Ligesom når folk kan høre forskel på noget musik, så kan hun høre forskellen på løgn og sandhed. Sandheden lyder som den sødeste, blideste musik, men når folk lyver, er det som om at instrumenterne er både ude af takt og i stykker. Uanset hvem det er, så kan hun høre det, selv den dygtigste løgner i verdenen kan ikke flygte fra hendes evne.
Udvikling af evnen: Evnen har hun haft fra barnsben. Det ikke noget hun lagde mærke til at starte med, kun at folk nogen gange lød lidt som en ubehagelig musiktone. Evnen er rundt om hende hele tiden, det er ikke noget hun som sådan træner, den er der bare og hun har ikke styr på den.
Men når den er helt udviklet, vil hun være i stand til at kunne slå det til og fra, så hun selv kan vælge om hvorvidt hun vil høre andre fortælle løgne, eller sandheder.
Styrke: Den eneste styrke ved evnen, er nok at hun bliver en smule klogere på folk, at hun får en smule viden om dem, hvis hun afsløre hvad hun kan.
Svaghed: Desværre er det ikke en evne hun kan slå til eller fra. Der er også den ulempe, at hun får en kæmpe hovedpine af det, og at hun tit bliver nødt til at stoppe sine ører til, så hun ikke kan høre andre folks stemmer.
Udseende: Hendes krop ser meget skrøbelig ud, fordi hun er så tynd, og ikke særlig høj. Kun 1,65 i højden. Man kan sagtens se at hun har former, men det er ikke noget hvor man slår øjnene forbløffet op.
Håret går hende cirka lidt nedover skuldrene. Det har en rød nuance, lidt lys i det, men stadig rød. Det for en silkeglans når hun er ude i solen, ellers ser det bare blødt og tykt ud.
Hendes øjne er meget store, ligesom et dådyrs, undtagen at hun har tyrkisk grønne øjne. En meget speciel farve, der altid virker så fjerne eller barnlige, måske endda helt uskyldige.
Det der nok ikke er noget som man ser hver dag, er det brændemærke, som sidder på hendes højre hofte. Det er nogle oldgamle tegn for kærlighed og had.
Alethea går som regel rundt i kjoler, der kun går hende til knæene, men man kan godt se hende i noget der går hende til anklerne. Men hun går som regel ikke med nogen smykker, da hun ikke mener at det er noget der behøves. Unødvendig pynt.
Faceclaim: -
Personlighed: Alethea er en person som man kan stole på. Da hun er opvokset med at kunne høre når folk lyver, så har det den påvirkning, at hun ikke vil have at andre høre en løgn fra hende. Hun vil ikke være ligesom dem, hun er ikke som dem, mener hun selv!
Men en ting kan man regne med, Alethea elsker at lege, ligesom et barn og fantasere sig til en masse verdener hvor intet ondt kan overkomme en. Selvom hun er voksen, så vil hun ikke slippe sin barnlige side.
Desuden er hun virkelig nysgerrig. Skal hun bare få et nys om et eller andet, begynder hendes nysgerrighed at prikke til hende, og den bliver ved indtil den er blevet helt tilfredsstillet. Men hun er også meget uskyldig som et barn, dog er det svært at manipulere med hende, da hun jo ved når folk lyver.
Hun er en meget sød, hjælpsom pige der bare ønsker at hjælpe andre og at alle skal have det godt. Alethea er også lidt af en dagdrømmer. Hun kan sidde i en helt alvorlig samtale og så blive hevet væk, af sit eget sind og være i en drømme verden, hvor alting er okay.
Interesser:
- Klaver
- Urter og brygning af forskellige miksture
- Læsning
- Synge
Likes:
- Jordbær
- Sit job
- Når folk smiler
Hates:
- Løgne
- Kulde
- Brudte løfter
Frygter:
- Slanger
- At blive efterladt
- Mørke
Det hun frygter allermest kærligheden, for hvem ved om den kærlighed bliver gengældt? Eller om hun nogen sinde vil kunne elske nogen, eller blive elsket?
Hemmeligheder: Udover at hun er mutant, har hun den store hemmelighed om hvor hun kommer fra og hendes ønske om at blive fri fra denne verden, hvor alt håb stort set er væk, ifølge hendes hoved.
Familie:
Mor – Mira Dominique Lialony Død (Ved hun ikke)
Far – Christoffer Lialony – Død
Tvillingesøster – Lea Dominique Lialony – I live
Andre vigtige personer: Ingen
Fortid: Det var en forårs morgen, da hun blev født. Lille Alethea og hendes søster Lea. Deres forældre havde været meget bange for, at de ville miste dem. De var en meget svær, lang fødsel der efterlod deres mor helt udmattet, men lettet. Deres far var også lykkelig for at det hele var overstået, specielt siden han havde fået to smukke døtre.
Men selvom de lignede hinanden, så opdagede deres forældre meget hurtigt hvor forskellige de faktisk var. Lea tænkte altid over situationen, var meget stille og var nok den der altid ledte efter en løsning på alle problemer. Alethea udviste stor nysgerrighed, generthed og alligevel så sprudlende og fuld af liv, at det var et under de overhoved kunne holde styr på hende.
Selvom årene gik, skete der ikke mange ting i de år der gik. Ingen tragiske ting, ingen ting der var værd at tænke over. Alethea var en glad pige, med glade forældre og en søster som hun elskede meget højt. Dog kunne hun mærke sine forældres bekymring, når hun spurgte dem, hvorfor deres stemmer lød så mærkelig.
”Hvorfor lyder i som et ødelagt klaver?” spurgte hun rigtig tit. Deres forældre prøvede selvfølgelig at holde det hemmeligt, gik til lægen med hende, og fik hende undersøgt så mange gange, at de til sidst gav op, for de fik det samme svar hver gang. Ingen vidste hvad hun fejlede.
De ville ikke tro hun var en mutant, så de lod det lægge og bad hende om, aldrig at nævne det for andre. Det lovede hun.
Ridning blev en af hendes mange passioner, og hendes forældre købte hende en hest på sin 11 års fødselsdag. Det var nok den bedste gave hun fik, men hendes søster blev jaloux. Og siden da, lod det til, at Lea altid prøvede at gøre hende jaloux, eller vred. Måske, hun var aldrig sikker i sin sag.
Selvom tiden gik, lagde hun mærke til at hendes fars helbred, blev meget ilde og til sidst blev han rigtig syg. Selvom lægerne gjorde alt hvad de kunne, så var der ingen kur, eller forklaring på hvordan han blev så syg. Alethea var så ulykkelig, hun ville ikke miste sin far. Selvom hendes mor evig og altid sagde, at han nok skulle blive rask, vidste hun at det var en løgn. Tit sad hun ved hans sygeleje og sang for ham, læste for ham, fortalte ham om hvad hun havde lavet eller lært. Lea kom ikke nær så tit, og hendes mor var der kun, når der ikke var brug for hende andet steds. Til sidst, døde han. Begravelsen var ikke særlig stor, kun få mennesker dukkede op. Alethea kom sig aldrig over sin fars bort gang.
Årene blev ved med at gå. I teenagerårene, lagde hun mærke til, at det altid var når folk løj at hun hørte de pinefulde instrumenter. Hun havde så ondt i hovedet. Hun begyndte at læse om forskellige urter, miksture og en masse andre ting, bare for at få den hovedpine til at gå væk. Lea drillede hende med at hun var en heks, at hun var anderledes, skør endda. Hun mente det måske kærligt, men Alethea blev bare sur hver gang.
En dag, da de tog ud til et selvskab med nogle andre adelige, fik begge piger at vide, at de var blevet lovet væk til nogen. En mand. På deres fødselsdag ville de bekendt gøre det. Hendes mor løj. Eller, på en måde, det var som om det var en halv sandhed. Så.. betød det, at hun ikke havde fundet en til en af dem?
Alethea blev rasende! Hvor vovede hun at lyve om den slags?! Hun konfronterede hende med det, sagde at det ikke kunne være rigtigt, hvorfor løj hun dog om sådan noget? Svaret var åbenbart meget enkelt, men det skar alligevel hendes hjerte. ”Fordi alle her mener at du er sær, at du ikke er normal,” sagde hendes søster, denne gang uden en drillende tone, hun var alvorlig. ”Måske er du virkelig en mutant!”
Det fik folk til at stirrer. Alethea gjorde det, som en del af hende skreg på at hun skulle gøre. Hun løb sin vej. Selvom hendes mor kaldte på hende, blev hun ved med at løbe, også da hun faldt, ødelagde den fine kjole, fortsatte hun hjem og pakkede alle de vigtige ting. Hun red bort på sin hest, så hurtigt hun kunne, langt væk fra sin familie.
Måske var hun en mutant, men hun ville ikke indrømme det, tanken om hvad folk ikke ville gøre ved hende hvis de vidste det. Hun red til MeRosal, og fik lov til at bo der. Hun fik et job som healer, og lavede miksture til folk, hjalp dem når de var syge eller måske bare snakke med dem når de havde brug for det.
Alethea lagde sit gamle liv fra sig, prøvede at glemme.
Minder: Der er nogle minder hun husker bedre end andre, men de vigtigste minder er dog:
Alle de gange hendes forældre slæbte hende til lægen. Da hun fik sin hest, på sin fødselsdag. Den da hendes far blev syg og døde. Den dag hun stak af hjemmefra, efter hendes søster havde kaldt hende en mutant.
Andet: Hun ejer en gammel, sort kat med navnet Prince. Hesten som hendes forældre gav hende i fødselsdags gave, har hun fået opstaldet ude på en gård.