Post by Silvia Hunter on Apr 1, 2012 18:34:45 GMT 1
Silvia's opmærksomhed strøg lige pludselig ned på pigens fødder, en lænke? Hun var måske en fange, men hvorfor? Hun valgte dog at tænke for sig selv, i håb om at hun ville kunne finde et svar med tiden. Lige nu skulle hun jo tydeligvis svare på pigens spørgsmål, hvilket ikke gjorde hende noget. "Du er et pragt eksemplar på at være overnaturlig. Mine evner kan nemlig ikke ses, medmindre at folk holder øje med mine øjne, hvorimod dine evner kommer til udtryk, så snart du bruger dem" sagde hun med et kærlig smil på læben og trak hånden til sig, som hun kunne mærke hendes temperatur stige. Hun så sig en smule omkring og opdagede først nu at mændene faktisk var gået deres vej. Idet at Alita faldt sammen op af væggen, skyndte Silvia at kigge på hende blot for at se om hun stadig havde det bare nogenlunde godt. "Du burde tage til en læge" sagde hun med et venligt smil, men samtidig var hun også en anelse bekymret for pigen, da hun tydeligvis ikke var van til at bevæge sig rundt i Talian, eftersom at hun blot havde brugt sine evner på et offentligt sted, noget der kunne afsløre hende med det samme og måske ende med at soldaterne så dem. Så ville de begge være i knibe.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Alita Kashima Entolasia. on Apr 1, 2012 19:02:59 GMT 1
Alita sad lidt tid og havde som Silvia ikke set eller hørt mændene gå. hun trak vejret hurtigt og så på hende. kunne det ses. hun anede ikke hvad hun gjorde andet end at tage en sjæl. hun så på silvia og da hun sagde hun skulle til læge rystede hun voldsomt på hovedet. "nej.... jeg vil ikke sendes tilbage" hun troede at lægen var en som sendte hende videre til hvor hun havde været. hun var bange for at komme der til igen. hun ville ikke være fanget igen. hun ville ikke være hos ham igen. hun ille hellere være her hvor hun var. hun tog hænderne ned da hun ikke havde flere kræfter. "nej vil ikke tilbage... lad mig blive her" hun var begyndte at bleve træt pga feberen og hun var bleg, havde glansløse øjne og havde røde kinder. hun så på silvia og det var tydeligt at hun var plaget.
Post by Silvia Hunter on Apr 1, 2012 19:41:07 GMT 1
Silvia var nok den der var mest rolige af dem, men det var nu også ganske fornuftigt ellers ville pigen sikkert blive mere skrækslagen, hvis hun valgte at opføre sig på en anden måde. Hun forsøgte dog at holde øjenkontakt med pigen, som hun begyndte at ryste og straks valgte at sige fra, da hun ikke ville til læge. Men det blev hun jo nød til`? "Sendes tilbage? Jeg skal nok gå med dig, men jeg er bange for at din feber bliver meget værre, hvis vi ikke gør noget hurtigt" sagde hun en anelse bekymret, men forstod ikke rigtig hvorfor hun var så bange for en læge og hvad mente hun helt præcist med det? Hvor ville hun ikke tilbage til? Pigen virkede traumatiseret af noget, der virkelig forstyrrede hende. "Hvor vil du ikke tilbage til? Hvad er du bange for?" spurgte hun undrende, som hun ikke rigtig kunne se nogen anden udvej end at tage pigen med og blot håbe på at hun ikke ville benytte hendes evner på hende. Hun valgte at række hånden hen til hende og smilte venligt, som hun gjorde tegn til at de skulle se at komme afsted. Blæsevejret ville dog gøre det meget svære at komme hen til lægen.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Alita Kashima Entolasia. on Apr 1, 2012 19:55:43 GMT 1
hun havde nok været uklar men hendes feber påvirkede hende også. hun så på kvinden da hun sagde de skulle afsted pga hendes feber. hun så på kvinden og traumatiseret kunne man saggens sige hun var. hun havde ikke været barn hun havde været væk fra sin familie og glemt alt. det var ikke nemt. da kvinden spurgte om hcad hun ikke ville sendes tilbage til og hvad hun var bange for sank hun en klumb og så ned i jorden. hun så ned på kæden som at sige det var grunden til alt. hun så op da silvia pludselig rakte hånden over til hende. hun så på den og rakte lidt ud men var bange så hun rystede meget. hun anede ikke om det var en god ide. hun var bange for at gøre det. hun var bange for at blive sendt tilbage til ham manden igen.
Post by Silvia Hunter on Apr 2, 2012 14:38:47 GMT 1
Silvia vidste ikke rigtig hvilke konsekvenser feberen kunne få for pigen, men hun var dog overbevist om, at det nok ville hjælpe hende, hvis hun blot kom til lægen. Man kunne godt sige, at Silvia havde ondt af den lille pige, men på den anden side, så forstod hun ikke rigtig, hvorfor pigen var så uviden? Det var jo næsten synd, eftersom at hun hurtigt kunne havne i nogle problemer, hvis hun stødte ind i de forkerte typer. Dog lod hun sit blik glide ned på kæden, man kunne godt se på hende, at hun undrede sig. "Har du forsøgt at få den af?" spurgte hun med et venligt smil på læben, som hun valgte at kigge på pigens øjne igen. Hun var dog ganske tålmodig med denne pige, som hun lod sit blik glide ned på hendes egen hånd og fornemmede hvordan pigen rystede på hånden. Hendes ansigtsudtryk var dog ganske rolig, eftersom at hun ikke ønskede at skræmme pigen, da hun jo i forvejen var yderst skræmt? Det var også grunden til, at hun ikke valgte at tage fat i hendes hånd.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Alita Kashima Entolasia. on Apr 2, 2012 21:06:06 GMT 1
Alita var syg og det gjorde hende ret forvirret. da silvia spurgte om hun havde prøvet at få den af tog hun fat i kæden og hev lidt i den. hun så op på silvia og nikkede. hun tog fat om kæden og hev og skubbede til lænken om foden for at få den af man ligelidt hjalp det. hun så op på silvia og trak på skuldrene. "det er som om den er blevet strammere igennem tiden" og det havde den da den ikke var blevet udskiftet. hun så på silvia og var lidt nærvøs for hvordan det ville være at tage hånden og følge med. hun så længe på hånden. hun så op på silvia. nok mente siilvia det var underligt at hun var så uvidene men 7 år i et fængsel som et barn gjorde at hun ikke vidste noget.
Post by Silvia Hunter on Apr 4, 2012 12:16:44 GMT 1
Silvia så roligt til, som Alita forsøgte at hive i kæden i håb om at den på et tidspunkt ville give efter og knække over. Men det så ikke lige umiddelbart ud som om det overhovedet kunne lade sig gøre. Mon pigen havde forsøgt flere gange? Hun lagde hovedet let på skrå og så ned på kæden. "Har du haft den på meget længe? Siden at den er blevet strammere?" spurgte hun med en ganske rolig stemme, ikke fordi hun ønskede at blande sig i pigens situation, men det ville måske forklare hvorfor den var blevet så stram, eftersom at Silvia godt kunne se på pigen, at hun endnu ikke var færdig med at vokse, så den ville nok bare blive endnu strammere. "Når vi har været ved lægen, så synes jeg næsten at vi skal forsøge at finde en smed, der kan få den lænke af dig. Lyder det ikke som en god ide?" sagde hun med et let smil på læben. Hvorefter hun vente sig mod udgangen af templet, hun havde fortsat hånden rakt frem mod pigen, imens at hun langsom begyndte at bevæge sig mod udgangen. Da hun umuligt ville kunne holde til feberen i længere tid. Hun ville måske endda ende med at besvime eller noget, der måske var værre.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Alita Kashima Entolasia. on Apr 4, 2012 22:24:11 GMT 1
Alita så på silvia og måtte til at tænke over det. hvor længe? det var jo ret længe. det var vel den dag han satte hende i kælderrummet. "lige siden han fangede mig." hun sad bare og så på silvia. da hun nævnte smed var det som om at Alita fik stød. hun fik store øjne. stød agtige bevægelser i kroppen og farede lidt sammen. smed... smed hvorfor gav det disse minde stød hun så pludselig små billeder. hun så en mand med en kæmpe hamre. hun så knister. men hun så ikke ansigtet. hun så op og så silvia var ved at gå. hun skyndte sig at tage fat i silvias hånd og rystede og så på hende. "jeg ber dig... går ikke fra mig.. og jeg vil ikke ha den af uden jeg selv kan gøre det.... hun var bange og manglede en at ha tillid til.
Post by Silvia Hunter on Apr 5, 2012 11:00:02 GMT 1
Silvia virkede ganske tålmodig med pigen, eftersom at hun var overbevist om at pigen ikke havde været i kontakt med særlig mange mennesker og derfor havde behov for en der måske kunne lytte til hende. Det var årsagen til at hun var tålmodig, fordi hun ikke ville presse ordene ud af pigen. "Ud fra kæden at dømme så må du have haft den på i nogle år efterhånden. Man skulle næsten tro at den naturlige vækst omkring dit ben er blevet hæmmet på grund af kæden.." sagde hun en smule eftertænktsom, men blev lige pludselig skræmte, da pigen begyndte at få store øjne, samtidig med at hendes krop lignede noget der kunne bukke under, hvornår det skulle være. Hun lod dog hurtigt sit blik glide mod udgangen, hvis der var nogen som så dem, så ville de måske få et underligt indblik af dem. Dog blev hun mindre overrasket, da pigen greb hendes hånd, så hun lod blikket glide ned på pigen igen med et let smil på læben. "Jeg går ikke fra dig. Jeg synes bare at vi skal se at have dig til en læge. Men hvad skete der lige?" sagde hun med en lettere bekymret stemme, eftersom at hun ikke rigtig vidste hvad der foregik, dog valgte hun at give pigens hånd et mindre klem før at hun bevægede sig mod udgangen, i håb om at hun ville følge med. De kunne umuligt vente meget længere, det kunne jo ende med at pigen ville kollapse..
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Alita Kashima Entolasia. on Apr 5, 2012 12:51:23 GMT 1
Alita så på hende og anede ikke om hendes fod havde været påvirket af kæden. hun kunne bare ike få den af mere. hun var faktisk ikek helt selv sikker på hva der lige var sket. da Silvia begyndte at gå mod udgangen holdte Alita stadig fast i hendes hånd og på den måde blev lidt hjulpet op at stå igen og gik langsomt med hende. hun så på silvia. ja hvad var det lige som var sket. "jeg... jeg er ikke sikker på hvad der skete. men det gjorde ondt. jeg så små glimt af noget jeg ikke husker" hun fulgte med Silvia også selv om hun ikke var sikker på om hun ville. men hun følte sig tryg hos silvia. hun gik roligt med hende mod udgangen. heldigt for dem var udgangen ikke så langt fra dem.
Post by Silvia Hunter on Apr 5, 2012 14:12:54 GMT 1
Silvia havde også lidt håbet på at pigen ville følge med hende, ellers ville hun ikke vide hvad hun skulle stille op, eftersom at hun ikke havde lyst til at forlade pigen i templet uden nogen steder at kunne opholde sig. Men hun var dog også blevet en anelse bekymret for om kæden generede hendes krop, og om feberen kunne blive meget værre. "Jeg vil sagtens kunne hjælpe dig med at finde frem til det du så, men det er kun hvis du selv ønsker at finde frem til det" sagde hun med en ganske rolig stemme, eftersom at hun sagtens kunne finde frem til de glemte minder, det ville blot kræve pigens vilje, men samtidig også at Silvia ville kunne koncentrere sig i dette vejr. Hun lod dog blikket glide udenfor og blæsevejret var tydeligvis ikke ovre endnu. Et suk forlod hendes læber, da det ville komplicere det yderligere.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Alita Kashima Entolasia. on Apr 5, 2012 14:27:16 GMT 1
Alita ville gerne vide hvem hun var og hvad det var hun havde glemt og aligevel ikke. hvad nu vis hun ikke ville kunne lig det. hun så på Silvia og rystede på hovedet da hun ikke ønskede at vide det. hun vidste kun det var første gang det var sket. "jeg vil ikke vide det... jeg vil bare ikke prøve det igen" hun holdte stadig Silvia i hånden og tænkte lidt over hvad det mon var hun sukkede over ind til hun så nogles tøj som havde hængt til tøre flyve forbi dem. det var derfor at hun sukkede. blæsten.
Post by Shade Cyril Arhcibald on Apr 5, 2012 18:07:42 GMT 1
Vejret havde hele dagen været lunefuldt. Shade havde håbet på, at vejret ville have holdt sig sådan. Hele dagen havde han tilset 2 patienter i 2 dele af byen og havde haft en del rejse tid. Han havde tilset en ældre dame der lå døden nær og så havde han hjulpet en ung kvinde med en besværlig fødsel, hvor barnets vejrtrækning havde været meget usikker. Shade red i sin arbejdsvogn trukket af 2 heste, begge store arbejdsheste. Men efter den lange dag med meget arbejde måtte Shade indse de ikke ville kunne klare hele turen hjem uden sygdom som følge. Vinden rev og sled i vognen og Shade var bange for den ville tippe. Derfor valgte Shade at stoppe op ved det nærmeste ly, nemlig gudernes tempel. Shade holdte hestene ved et vindly sted og fik lagt tæpper over dem og givet dem mad. Shade kiggede op mod himlen med et uroligt blik. Der var heldigvis et godt sted med ly til at stille sine heste. Shade tog sine ting med sig ind, en aften i gudernes hus havde aldrig skadet. Shade havde ihvertfald intet imod det, selvom han helst ville have ankommet hjem. Han havde kun en let hvid skjorte og sort/grønne bukser på. Selve skjorten var let blodig efter fødslen og alt hans overtøj ville være svært at redde efter fødslen. Derfor tog han kun den lettere bloddige skjorte på derind sammen med hans ting, han ville nøddigt have dem stjålet. Hans lange fletning virkede ret tung lige nu, den var helt vd af regnen der var begyndt og med et suk fik han døren ind til huset op.
Post by Silvia Hunter on Apr 5, 2012 18:18:27 GMT 1
Det var måske helt i orden at være i tvivl? Man kunne vel også godt sige, at Silvia selv havde fået sig en mindre overraskelse, da hun havde valgt at rode rundt i Akio's minder. Overraskelse var kommet bag på hende, men alligevel havde det været ham, som havde taget det hårdest, dog brugte hun nogle dage på at sluge nyheden. Men nu vidste hun hvem og hvordan hendes far havde været. "Hvad vil du ikke prøve igen? Jeg skal nok lade vær med at rode i dine minder, hvis du ikke ønsker at finde ud af det." hendes ord var ganske milde, som hun langsomt var ved at samle sig selv, da hun vidste at det var nødvendigt at bruge nogle kræfter for at holde sig oprejst, når først bevægede sig udenfor. Dog blev hun en anelse overrasket, da en anden skikkelse trådte ind i gudernes tempel. Hun undersøgte manden en anelse og kunne ikke kende ham, og hun kunne heller ikke se hvem han var. Dog nikkede hun en smule med hovedet, blot for at hilse.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Alita Kashima Entolasia. on Apr 5, 2012 18:39:34 GMT 1
Alita var ikke sikker på had hun skulle tro eller sige lige nu. hun ville godt vide hvor hun kom fra men hendes minder var glemtt og hendes første minde var fælden. hun så op på silvia og på manden- wow han havde langt hår. hun klemte Silvias hånd. "jeg vil ikke opleve de stø...." hun nøedde ikke at sige mere da hun slap grebet på silvia og faldt ssamme. fberen var steget og hun havde knald røde kinder og begyndte at trakke vejret hurtigt, hun var knaldd varm som et bål.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker