Post by Jayden White on Mar 28, 2012 21:41:46 GMT 1
Jayden så til mens den elegante pige kom længere og længere ved at bruge sine vinger, det var ret utroligt at se, men når man vidste hvad en mutant var var intet umuligt. han kiggede på hende mens hun stod på toppen, så hun var træt, de små svedpletter var på hendes hoved og de blev tydeligere og tydeligere da hun kom ned mod ham, lige tilsidst holde han en hånd ud mod hende i luften for at hjælpe hende ned på jorden uden det blev for meget på hende, men lige da han skulle til at studere hendes vinger, så var de væk, det virkede underligt, så det virkede ikke som om det var vingerne i sig selv der var hendes evne, men hvad var det så, det undrede ham nu lidt, men da hun begynde at tale, glemte han meget hurtigt alt om det. "Sur, det vil jeg ikke kalde mig, du har lige trådt over et meget højt hegn for at se mig, jeg er da beæret, men at være mutant er det jeg kalder at havde fået en gave, det mener jeg i hvert fadd selv min egen evne er" sagde han og grinte lidt, det var i hvert fald hans mening, han elskede at kunne manipulere med jorden, stene, ler og sand, alle ting kunne gøre så mange ting at det var helt ubeskriveligt at gøre det.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 22:06:35 GMT 1
at han rakte hånden ud tog hun selvfølge imod. hvor var han sød. hun landte foran ham og slap roligt og så på ham. da han talte smilte hun varmt og tænkte lidt. hvad var hans evne. mon det var et eller andet som hendes man bare kunne gemme eller var det noget andet. "undskyld jeg spørger men hvad er Deres evne da.?" hun havde set at han havde kigget undrene på hende da hendes vinger forsvandt. men vingerne var den del af hendes evne hun var gladest for derfor kom den frem mest og den kunne jo også bære hende op over hegnet.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 22:23:47 GMT 1
jayden kigged epå hende og smitle bare, hvad var hans evne, ja det var jo det store spørgsmål, men han kunne jo vise hende det, det var ikke et problem. han pegende ned på jorden og som han stod på den kunne man se hvordan den begynde at stige og langsomt fløde den op af hans ben, det var som om at den lage et beskyttende lag rundt om hans ben og op af hans mage og op på hans arm, da hele hans arm var omgivet af jord størknede det og blev hårdt, mens det var på ham, langsomt flækkede det og faldt ned på jorde igen og man kunne ikke se noget jord der havde gjort ham beskidt. "jeg kan manipulere med jord som jeg vil, så længe jeg er i berørelse med det, men en ting der undre mig er din evne, jeg kunne se vingerne, men de var pludselig væk, så de kan umulig være noget der er fast på dig, hvad er din evne præcis?" Han kiggede lidt nyskrig på hende, det ville han virkelig gerne vide lige nu, var der noget særligt ved hendes evne der gjorde hunb are skabte vinger.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 22:30:18 GMT 1
da han pegede på jorden så hun ned og så på jorden. da den begyndte at flyde op af hans ben fik hun store øjne. det havde hun aldrig set jord gøre før. hun gik lidt tilbage for bedre at kunne se. da jorden størknede og faldt lagde hun hovedet på skrå og så så på ham. "det er da vildt flot" da han spurgte om hendes evne måtte hun tænke sig om. hun anede ikke hvad det var. hun gjorde det jo bare. det havde hun altid gjort. hun så på ham og så mod sin ryg. "ja De så rigtigt. jeg havde vinger og jo de sider fast på mig... men jeg ønsker bare at ha dem blinker og så er de der. sådan har det været hele mit liv. vis jeg fantaserede noget kraftigt nok og ønskede det kraftigt nok så kom det" hun så lidt rundt. hvad kunne hun gøre for at vide det. måske med en kat. eller et frugt. det var svært hun aede ikke hvad hun skulle gøre det med. måske han selv ville spørger om noget at se.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 22:40:21 GMT 1
Jayden smilte over hendes blik, hun blev da betaget af det, men han kunne jo meget mere, han holde bare altid meget igen og han ønskede virkelig ikke at skule bruge kræfter på hvad han gjorde, hans kræfter havde meget mere, men der skulle være en grænse på det lige nu. "det er en lille ting, men jeg ønsker helst ikke at bruge for mange kræfter på det, da hvis jeg bruger alle kræfter begynder evnen selv at skade mig, så jeg holder altid igen, med mindre det virkelig er nødvendigt" hans ord kom lidt før hendes, da hun fortalte om hvordan hun faktisk kunne skabe det hun ønskede sig, det lød helt vildt i hans øre, kunne hun virkelig skabe det hun ønskede sig, det var jo nærmest at kunne skabe alverdens ting. "det lyder utroligt, hvis bare bare kan ønske kan du jo ikke skabe grænser for dig selv, men forsvinder alt når det har været der for længe" spurgte han, ellers kunne hun jo skabe mad til de fattige og meget mere, den her evne kunne jo ændre alt ved verden.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 22:55:09 GMT 1
hun så ned i jorden da han sagde han havde en stor evne der kostede ham skade. "mit fo.... jeg mener De skal ikke komme til skade pga evnen" hun var tæt på at sige mit folk igen. hvorfor gjorde hun det hele tiden. hun så på ham og smilte da han blev begæjstret over hendes evne smilte hun og vendte sig om og så mod pigen. hun trak vejret dybt og lavede en pioet om mod ham og så op på hans bande bånd. "desværre forsvinder det... og jeg kan kun lave noget som jeg ved eksistere. jeg har prøvet at tage et æbel fra et af træerne i slottes have med min evne, jeg tog en bid og fik det væk. og da jeg så på træet var æblet tilbage... men med et bide mærke på" hun så på ham og smilte meget og blinkede og pludselig sad hans bandebånd på hendes bande. hun grinte lidt og så op på det for at se om han faktisk fandt ud af at hun havde snuppet det med sin evne.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 23:07:21 GMT 1
Jayden rystede roligt på hoved, hun forstod vidst ikke helt hvorfor han nogle gange lod skaderne ske, han fik jo ikke bare skader når han trænte, han fik det kun hvis noget var ved at gå galt, han havde gjort det før og han ville ikke benægte at han aldrig havde fortrudt det. det havde været nødvendigt, ellers var mennesker døde eller kommet til skade og hvis han bare kunne gøre det, så var han glad. "liver i den verden jeg lever i kan desværre ikke sige at der er ok, jeg skader normalt aldrig mig selv, men jeg kan fortælle dig om en sandstorm jeg møde med en caravane, jeg brugte min evne til at beskytte hele den caravane i en sandstorm der normalt havde slået alle ihjel, lad mig så spørge dig, efter den aften kunne jeg ikke røre mig i flere uger og jeg lå i smerter meget af tiden og havde brækket en arm, men var det ikke 10 menneskeliv værd" Sagde han og kiggede hende spørgende i øjne, det havde været hårdt, men folk havde været klar til at dø og han havde været istand til at rede dem. det var en af de ting han vidste at mutanter kunne og det var hvad deres evner var ment for. Han lyttede til hvordan hun fortalte om hendes evne, det var nu stadig fantastisk, men desværre var den ikke så stor som han håbede på, men det var stadig en stor evne. Han mærkede også pludselig hvordan hans hår faldt ned over hans øjne, hans bandana var væk , han tog håret væk fra sit ansigt og kiggede på hende med bandageret på. "det klær dig helt, du ser jo køn ud, men det er en meget særlig evne må jeg sige" hans ord fik ham til at grine en lille smugle over hvad hun endelig havde gjort, selvom han skulle bruge det havde han det nu fint med hun havde det sådan, det passede bare slet ikke til hendes fine tøj.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 23:14:36 GMT 1
Talija var ikke sikker på hvad hun skulle svare ham. hun ønskede ikke nogle led eller havde ondt. hun elskede det folk hun aldrig havde mødt. hun elskede at se folk lege eller grinne sammen. hun elskede bare at vide at folket var glad. "måske men... jeg ønsker ikke nogle kommer tilskade..." hun ville gerne fortælle ham lige nu at hun var Talija. hans prinsesse men hvad ville han ikke tænke hun så på ham og smilte da han sagde hans bandana klædte hende blinkede hun og den var tilbage på ham. hun smilte roligt og så på ham. "jeg bruger sjældent min evne. min lærer siger jeg skal lade vær og mine forældre hader mig for den. jeg har ikke talt med dem i lang tid" vis han vidste i hvor lang tid ville han måske lidt forstå også at hun ønskede at se ham. hun var fyldt med smerte i hjertet men hendes smil var ægte selv om ingen forstod aat hun kunne smile sådan når hun var i et liv med så meget smerte og had mod hende.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 23:30:35 GMT 1
Jayden rystede stille på hoved, hun var for ung og naiv, hun havde måske haft det hårdt, men hun kunne endnu ikke forstå hvad folk nogle gange måtte gøre i hans verden for at overleve, men det var jo nok godt, han ønskede ikke at denne verden skulle se den smerte der fandes i verden, i hvert fald ikke endnu, for hun virkede ikke klar til det. "selvom det virker hårdt, så må man nogle gange ofre sig for en større sag, hvis det er den eneste mulighed" Han tænkte ikke så meget over den måde hun sagde det på men han sagde det på en blid måde, næsten som om han virkede som en større rolle model for hende, det var nok meget fordi hun begynde at minde ham om hans lille søster, den lille pige han ikke havde set siden han satte hende af på børnehjemmet. "Dine evner er en gave, du behøver ikke at skamme dig over dem eller holde dem igen og selvom du ikke snakker med dine forældre og hvis de hader dem, så går de glip af noget fantastisk, men vær glad, så længe du har dine forældre, så har du en stor fordel i denne verden." sagde han med et venligt smil og mærkede hvordan han bandana kom igen op på hans hoved, men hans hår sad stadig foran hans ansigt, så han tog bandanaet af og satte sig hår op igen før han tog det ordenligt på så det sad som det skulle.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 23:42:36 GMT 1
vær glad for at ha sine forældre. hun gik over til hegnet og så på slottet. skulle hun være glad. hun mærkede ttårene prresse på men holdte dem igen. "de vil aldrig elske mig, vis ikke det var fordi jeg er det eneste barn der kom i familien ville de ha slået mig ihjel... 11 år... jeg har været forladt i 11 år" hun vendte sig om i det en tåre gled ned af den perfekte kind. hun så på ham og det var tydeligt hun var opdaget til ikke at måtte grade for hun kæmpede med at holde de store væske fyldte øjne tilbage. "mine forældre er skyld i vores død... i vores arts død.... for mig er det en forbandelse. ingen kender mig i riget. de kender mit navn men ikke mit ansigt... Jeg ønsker bare at blive elsket af mit folk. jeg ønsker at ophæve hadet der har været i gennerationer i min familie... jeg vil bare gerne gøre riget er uden skjuld for mennesker og mutanter. at vi kan leve sammen" hun så op på himlen da hun talte og tårende trillende ned. vis han lyttede efter kunne han høre i hendes tale i mellemrummende at hun faktisk sagde, jeg er kongens datter. hun så på himlen og ønskede bare at gøre riget godt. at få fjernet hadet.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 23:53:11 GMT 1
Jayden kunne se hvor blødt et punkt han havde ramt, han så hvordan hun vende sig mod slottet og hvordan hendes tåre pressede sig mere og mere på, indtil hun ikke kunne holde dem tilbage mere, han gik roligt tæt på hende og lage en hånd på hendes skulder, han så en enkel dråbe der trillede ned af hendes kind og fangede den før at han lod sin hånd falde på plads på hendes skulder igen. "dine forældre vil aldrig hade dig, de frygter bare en del af dig, den del de ikke forstår, men med din indstilling kan du kalre dem, den dag du kan bevise overfor dem at du kan skabe en ny tid, er den dag vi vil være frie og at vi vil kunne hjælpe mennesker med vores evner, jeg ved du er ung, men du er stærk, det vil tage tid, men stol på dig selv og gå hjertets vej, så skal du nok få vendt landet om min prinsesse" han kiggede ind på slottet med hende, men sagde ikke mere, hun skulle græde, hun havde behov for det han kunne mærke det på hende, lige nu skulle han bare være der for hende og være ved hendes side så hun kunne mærke at hun ikke ville være alene. "en dag, ja en dag vil du blive elsket og det er af hele folket, for du vil skabe balancen i denne verden" hviskede han bare roligt.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 29, 2012 14:25:26 GMT 1
hun mærkedes hans hånd på hendes skuldre og lagde sin hånd oven på hans. hun så mod sit værelses vindue og tørrede tårende væk med den anden hånd. "ved De hvad jeg er... jeg er kun pynt... min mor og far vil finde en mand til mig der skal reagere imens jeg bare skal stå ved hans side og se pæn ud. jeg kommer ikke til at gøre noget godt for mit land." hun så på ham og kunne ikke forstå hvorfor han var så rolig. havde han ikke forstået at hun havde holdt sandheden om hvem hun var skjult. hun vendte sig pludselig om og løb ind i hans favn. hun tog fat om hans trøje og grad imens hun trykkede hovedet ind til hans brystkasse. det var tydeligt at hun ikke havde en mor og far til at grade ud ved at hun altid var alene og manglede nogle til at forstå hende.
Post by Jayden White on Mar 29, 2012 20:10:29 GMT 1
Da hun pludselig vende sig om og nærmest fløj ind i hans favn, begynde han bare at smile, han lage meget roligt sine hænder omkring hende og lavede et lille suk for sig selv,m hun manglede at havde den familie følelse han havde fået da han var meget lille og derfor var hun på en måde stadig et barn. "du er hvad du gør dig til, du hr mere magt end du vil tro, husk, du har en gave de ikke kan tage fra dig, de har behov for dig, hvis de vil bruge dig som pynt så sig imod, hvis de fortæller verden at deres datter en en der har gaven, så vil de være i problemer, lav et ultimatum, hvis du ikke får lov til at vælge selv, så viser du verden hvad kongehuset er" Han smilte blidt til hende, han var måske ikke den viseste i verden, men han vidste hvad adelige tænkte på og hvad de var bange for, hun havde alle mulighederne, især hvis hun allerede nu havde vist at hun havde kraterne til at komme ud over muren, hun kunne jo ønske sig selv, hendes evner kunne få hende langt.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 29, 2012 22:04:38 GMT 1
Talija mærkede hans hænder og grad bare ind til ham. hun var et barn inden i da hun altid var blevet opdraget til at skulel være en dame. hun rystede og holdte fast i ham. "jeg vil ikke skabe problemer for min mor og far... jeg vil bare gerne ha at de elsker mig og alle andre mutanter" Talija trak sig lidt og tørte sine øjne med sin bag hånd. hun grad så sjælent at hun meget nemt blev udmattet. "undskyld. jeg plejer ikke bare at gøre sådan." hun så på ham med de røde øjne og det varme smil. hun var glad for at han ikke havde været ond overfor hende.
Post by Jayden White on Mar 29, 2012 22:22:07 GMT 1
Jayden kiggede op i himlen, han følte virkelig med hende her, hvad var det i denne verden hun havde gjort for at fortjene sådan en skæbne, hun var stærkt, men intet menneske skulle bære så mange byrder i sit liv, han ønskede næsten at han kunne tage dem fra hende, så hun kunne leve et normalt liv. "for at det sker, skal en mutant gøre noget så godt at det kan overvinde alle deres fordomme og alt deres frygt, det kan ske en dag, det skal bare bevises for dem at vi kan gøre gode ting i verden" han blev ved med at kigge op i himlen lidt tid og så ned på hende, hun var tydeligvis ikke tilfreds med hvordan hun opførte sig, han tog sin finger og tog en sidste dråbe fra hendes kind. "lige meget hvad folk siger til dig, så er det ikke forkert at græde, det er sundt for dig, husk, du bliver ikke en kvinde før du har været et barn, så før du skal gøre en stor forskel så skal du vokse indeni og udenpå" Han smilte varmt til hende, igen storebrors agtigt, hun var lige nu hans bedste minde om hans lillesøster, den lille pige der var et sted i denne by, men han ikke vidste hvor.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker