Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 15:24:50 GMT 1
i haven til slottet sad prinsessen foran hegnet med benene under sig som en rigtig dame og så ud over hele riget fra den plads. mange forstod ikek det store hegn med mindre man vidste at prinsessen var fanget i sit hjem. Prinsesse Talija var en meget ung pige og desværre det som kongen hadede. hendes forhold til ham var væk da hun ikke kunne være det han ønskede. hun rejste sig roligt op i den smukke kjole og så ud over riget og smilte. hun skubbede sig væk fra hegnet og begyndte at danse for sig selv imens at hun sang. hun elskede at synge og danse. hun dansede yndefuldt og fyldt med glæde. hun så mod porten. vagterne stod der inu. mon hun nogle sinde ville se riget?
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 17:11:51 GMT 1
En skikkelse begynde at bevæge sig rundt lige bag ved nogle buske der var tæt på hegnet, det var Jayden, han havde altid været meget betaet af musik og var lige blevet færdig med at bære noget op til slottet og på vej tilbage da han havde hørt en stemme synge i nærheden af slottet. Nyskerig som han var var han begyndt at søge efter stemmen, men for ikke at få vrøvl med vagter eller noget ligende var han bare gået igennem buskaset imod stemmen der havde sunget. Han nåede frem mod noget der lignede et hegn og så igen det store slotshegn der omkringede slottet, så var det måske bag hegnet at han havde hørt noget, men hvad. hans fødder fik ham langsomt nærmere, hvor han kunne se en kvinde tæt ved hegnet, hun var ung, helt sikkert yngre end ham, hun havde utrolig pænt tøj på i forhold til ham, der gik en den sædvanlige trøje der havde fået flået ærmerne af og bukser der gik lgie ned over knæene og stadig ingenting på bene.
Han bevægede sig langsomt tættere på denne kønne person, hvem var hun og hvorfor var hun på slottet, hun var nok adelig eller en af højre status, han ville ikke gøre sig upopulair og bukkede venligt for hende og smilte. "undskyld jeg trænger mig på, men var det dem der sang" spurgte han til hend eog kiggede så op på hende.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 17:23:29 GMT 1
hun var meget yngre end den unge mand som var dukket op. Talija var kun 16 år og mange toede hun tjenede på slottet men faktisk var det meget anderledes. hun var prinsesse og var stolt af at kunne give nyt håb til folk. hun så på fyren som pludselig dukkede frem som hun var færdig. da han bukkede nejede hun fint og smilte varmt som hun altid gjorde. at han spurgte om hun var den der sang smilte hun med lukkede øjne som et ja. "ja det var mig... men hvem er De?" hun gik over til hegnet og satte sig ned så kjolen lavede en lille luft bobbel da hun satte sig. hun smilte til ham og håbede ikke han var ude på ballade ved slottet. ved hendes hjem.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 17:51:07 GMT 1
Jayden lage mærke til den venlige tone der kom fra hende, hun var vidst ikke en person der så så meget ned på ham, hvilket gjorde at han tude gå de skridt tættere på hegnet hvor hun sad, det gjorde at han fik et bedre udsyn af hende, hun var meget fin, helt sikkert ikke en der havde arbejdet sig igennem livet med manuelt arbejde, det tyde både hendes hud og udtryk på, hun måtte være adelig, men han vidste ikke hvem hun var, måske var det fordi hun var ung og nyskerig hun stadig ville tale til ham, men det gjorde ham intet, han havde ikke travlt. "mit navn er Jayden White, men folk kalder mig White, jeg har lige bragt nogle ting til slottet, da jeg hørte deres sang, der fascinerede mig" Han smilte venligt og varmt til hende i håb om at virke så imødekommende som overhoved muligt han havde jo ikke lyst til at skræmme hende væk på nogen måde. "kan jeg tillade mig at spørge hvem de er" Han kiggede på hende og kiggede sig lidt rundt, det virkede ikke som om der var nogle så han satte sig ned, hun virkede faktisk for ham lidt ligesom alle de børn han fortalte historier og eventyr for når han sad i den nordlige del af byen.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 18:09:17 GMT 1
Talija så på ham og smilte blidt da han sagde sit navn. hendes gyldne øjne så på han med varme og venlighed. ikke falskhed som de fleste andre. hendes smil var varmt og hendes øjne strållende. "hyggeligt at møde Dem hr White." Talija så at han kiggede rundt. han var vel bange for at være sig selv over for hende. hun så på ham da han satte sig og spurgte hvem hun var. hun så mod port vagterne og så på ham. "bare kald mig Cisana, eller Maria" hun havde intet mød at blive kaldt sine mellemnavne. så ville folk jo ikke vide hvem hun var. hvilket var bedst mente hun. så blev de ikke helt forvirrede og underlige. ingen havde set prinsessen jo kun hørt hendes navn. Talija.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 18:31:15 GMT 1
Jayden kiggede meget på hendes øjne,d et var ikke ofte at man så en person der havde gyldnede øjne, det var et uniks syn måtte han da sige, men han hold dog fokus på hele hende, så det ikke virkede som om han bare sad og stirrede på hende, dog kunne han ikke lade være med at grine lidt da hun kalde ham hr. White. "du behøver ikke at være så formel overfor mig, det virker lidt underligt at blive kaldt hr, bare hold dig til White, det virker mere naturligt" Han blinkede til hende ved afslutningen, soma t vise hende at det var ok og at det ikke var fordi han var utryg ved hvad hun havde sagt.
Han lyttede til hendes navn, det var ikke en adelig han havde hørt om, men han ville ikke spørge mere ind til det, da han ikke ville presse sig på. "men fornøjelsen er på min side så Maria, hvordan kan det være du er her ude ved hegnet helt alene, det virker lidt specielt når man kan komme ind på slottet at kigge på alt hvad der er udenfor det" Han kiggede lidt spørgende på hende, lige meget hvad han havde båret op til dem, så havde han ikke fået lov til at tage et skridt ind på slottets grund, han aflevere omkring 5 meter før porten til en der tog imod det og han måtte helst ikke engang røre personen.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 18:40:47 GMT 1
Talija så på ham. hvorfor mente alle at hun var for formel. hun var jo som hun var opdraget til. at være formel og fin. at være... en rigtig dame. "undskyld men... jeg ved ikke hvordan men ikke er formel. jeg er opdraget sådan her Hr. White. de gyldne øjne stirrede på hans smukke grønne øjne. han så faktisk ret godt ud. da han spurgte hvorfor hun var ude når man kunne gå ind så hun mod slottet. hvorfor være inde når man kunne være ude. ude var der dyr og natur. det var der ikke inden for. "jeg nyder at være ude. gør De ikke det?" naturen gav hende ro og varme. den gjorde hende glad. men inden for følte hun sig mere fanget og lukket inde.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 19:18:12 GMT 1
Jayden kunne ikke lade være med at grine lidt af hende, så hun vidste virkelig ikke hvordan hun gjorde det anderledes, jamen det var vel også fint nok til hende, selvom han stadig syndes det var underligt, han kiggede lidt på hendes ansigt, de fine detaljer der var i det var ikke til at tage fejl af, hun ville altid være meget let at kende lige meget hvordan han ville se hende var han ret sikker på. "hvis det ikke kan være anderledes så må jeg vel hede hr. white, men hvis du øver dig kan det jo være jeg kan komme forbi en da ghvor du bare kalder mig white, så reagere jeg også bedre på det, det er hvad alle mine venner kalder mig" Hans ord kom igen med et varmt smil, han havde lagt mærke til øjenkontakten de havde haft, det var lidt som om at hendes øjne og hans havde siddet fast i hinanden i lidt tid. Hendes ord om udendørs smilte han bare lidt af. "selvfølgelig er udendørs da dejlig, men det er mere det at de har en skøn stor have, men de sidder ved hegnet og kigger ud over riget og nyder ikke alt den flotte natur de har der inde, jeg nyder det selv, men jeg kender heller ikke meget andet, naturen er mit hjem, gader og stræder er mit hus, jeg har ikke andre steder at bo, sådan har jeg altid levet" Han kiggede igen på hende og satte sig så i skrædder stilling, mens han kiggede ind i hendes øjne og lidt bag ved hende, hvor den flotte have hvor gardnere havde gjort alt perfekt var.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 19:29:55 GMT 1
hun smilte. hun synes det var sødt at han sagde han ville komme igen hun var ikke sikker på det ville ske men skønt at tænke på. han var jo rigtig sød. og meget venlig. da han så talte om hendes have bag hende kunne man se smilet forsvandt i det han sagde "men de sider ved hegnet" hun så tilbage. de gyldne øjne så ud over haven. den var stor og havde alt men kunne ønske sig. hun så mod ham og hendes øjne viste tydeligt sorg lige nu da de ikke blinkede rigtigt men var tæt på at blinke sammen som var tydeligt tegn på at der var sørg. hun trak vejret dybt og hendes rette holdning faldt ikke sammen et enneste øjeblik. hun smilte igen og så ud mod riget. "jeg er Taknemmelig for de hårdt arbejdene gartner at lave haven så pæn og smuk.... men jeg er tit ved hegnet for at se ud over det jeg aldrig opnår at se. se ud over det som er så tæt på og aligevel så langt fra mig" hun så ud over riget. hun knyttede hånden om sin kjole ved hendes lår og ønskede at tage der til.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 19:41:43 GMT 1
Jayden kiggede igen på haven, der var næsten alt, han ville kunne se sig selv nyde livet i dette slot, han var sikker på der ikke var et eneste behov der manglede på nogen mennesker der arbejde eller levede der inde, det så jo fantastisk ud. lidt efter så han, hvordan hun havde sorg i øjne, en sorg han ikke havde set siden han havde skiltes med sin mor, dagen hvor hans mor havde accepteret at hun aldrig skulle se sin søn igen, for hans egen skyld, han rekte hånden lidt frem, men ramte hegnet, der blokere ham for at gøre mere, men det gjorde dog ikke at han bare smilte til hende, dog var smilet helt anderledes, det var som om han følte med hende. "ligemeget hvor stærk du er blevet opdraget til at blive er der en ting du skal se, det er ikke svagt at græde, det er tegn på at man er menneske lige som alle andre" Han kiggede hende varmt i øjne og vende sig om og kiggede ud mod byen og lage ryggen ind mod hegnet, han var ligeglad om folk så ham, og selvom hun ikke kunne se hans ansigt rigtig mere med mindre hun gik mere til siden, så følte han det var ok. "hvis den her verden er hvad du ønsker dig, så spørg, jeg ved meget om byen, men jeg kan fortælle dig mere end det, de første mange år af mit liv har jeg brugt på at se verden, så hvis nogle ting plager dig og du ønsker at vide det, så lad mig høre og jeg vil fortælle dig mine oplevelser af det" Han vende hoved lidt og grinte lidt, for at opmundre hende for at vise hende at han faktisk havde tænkt sig at hjælpe hende så meget han kunne. "how do you wait for heaven and who has that much time and hov do you keep your feet on the ground , when you are born to fly" hans ord kom som han vende hoved mod byen igen og kiggede ud på den.
(engelsk oversættelse: hvordan vender man på paradis og hvem har så meget tid og hvordan holder du dig selv på jorden når du er født til at flyve)
Last Edit: Mar 28, 2012 20:04:01 GMT 1 by Jayden White
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 20:27:19 GMT 1
ville han hjælpe hende med at få svær for alt. at han sagde der intet var galt i at grade vidste hun. men hun havde lært sig selv at man skule smile til verden. smile over man levede. da han satte sig med ryggen til hende og snakkede smilte hun roligt. de gyldne øjne så ud over riget. han havde oplevet verden. han havde set mere end de fleste. men det gjorde hende intet. at hun knne spørgger om alt gjorde hun tænkte grundtigt. hvad skulle man spørger om. hvad sklle man ha svar for. hun kravlede over til hegnet hvor han sad og lagde sin finde hånd der bar hvid handske på hans skuldre og panden på hegnet så hendes læber var nær hans øre. "afskyer alle i riget virkelig mutanter... afskyer du mutanter? hun fik altid at vide at mutanter var afskyet. at folk var bange for dem og derfor skulle Talija blive på slottet. hun ville ikke afskyes vis hun virkelig skulle være dronning en dag. hun ville gerne elskes af sit folk. hun bekymrede sig for dem og derfor ville hun ikke være dronning vis de ikke kunne lig mutanter.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 20:50:14 GMT 1
Jayden kiggede lidt ud over riget, som han vende på et spørgsmål, hun tog sig vidst lidt tid til at tænke over hvad hun hendes skulle spørge om, men det passede ham også helt fint, det gjorde at han bare slappede af, dog mærkede han pludselig roligt en blid hånd på hans skulder, han var helt sikker på det var hendes, som hendes blide stemme roligt kom ind i hans øre. "folk i denne by er ikke så glade for mutanter, men jeg tror ikke det er fordi de er bange for det allesammen, nogle tør bare ikke vise deres støtte fordi kongen og dronningen er imod mutanter, men jeg tror også nogle er misundelige, mutanter har gaver der overgår hvad mennesker normalt kan, derfor ønsker de selv den kraft, det er oftest folk der ikke ser alt det mutanter må ofre for at kunne bruge deres evne" han ord fik ham til at løfte sin hånd lidt og kigge på den,, den knyttede sig stille og rolig, hans egen betaling for hvad han gjorde var høj hvis han udfordrede sin evne, men han klare sig. "dagen jeg hader mutanter er den dag jeg bliver nød til at slå mig selv ihjel" sagde han og smilte bare, det var faktisk ikke hårdt ment, men hade han sig selv en dag, så ville han nok ikke havde meget andet valg, for han ville ikke komme af med denne evne på nogen måde og lige nu holde han også meget af den, hans evne var en del af ham.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 21:02:16 GMT 1
hans ord fik hende faktisk til at smile. så folk var bare bange... men ikke for mutanter men for hendes forældre. hun så på ham og tog sig hånd til sig. hun lyttede roligt og smilte varmt. hun så på ham da han løftede sig hånd og talte. så han var sikkert selv mutant. hun var sikker. hun rejste sig lydløst og rykkede sig lidt væk. hun blinkede og et par store vinger kom frem og hun baskede voldsomt for at flyve over hegnet. det ville tage noget tid da det var 4 meter højt. hun så kun op. han ville sikkert undre sig over det. hun elskede sine vinger. hun elskede at flyve men hun hadede at hendes forældre hadede hende. hun håbede dog ikke han ville hade hende for det.
Post by Jayden White on Mar 28, 2012 21:13:08 GMT 1
Jayden kunne pludselig mærke at der var noget bag ved ham der fjernede sig, han kiggede på skyggen og kunne se at hun havde rejst sig op og stod lidt længere væk fra ham, men som der pludselig folde vinger ud fra kroppen på skyggen gjorde ham lidt paf. hvad var det, var det virkelig det han troede, hun lignede en engel mens han kiggede på denne skubbe, mens hun begynde at lette fra jorden, vende hans sig om og kiggede op på den flyvende pige der faktisk var i gang med at flyve over hegnet, hun lignede virkelig en engel som hun fløj der, det var virkelig utrolig, så der var faktisk folk der var adelige og mutanter på samme tid, han kiggede på hende som vingerne bragte hende længere og længere op i luften, han fik helt lyst til at hjælpe hende, men han gjorde det ikke, hvis hun skulle over hegnet skulle hun selv gøre det havde han en følelse af, eller havde hun ikke selv opnået dette.
Jayden Milton White, 25 år, mutant (jord manipulere).
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 28, 2012 21:20:55 GMT 1
Talija kom op til toppen og var godt udmattet. hun satte en fod blidt på hegnets top og trak vejret. hun brugte evnen så lidt at den udmattede hende hurtigt. hun så ned mod ham og synes det var meget meget langt ned.. hun sank en klumb og hoppede ned og lagde vingerne sidelæns så de kunne bruge vingerne til at svæve ned og ikke baske ned. hungjorde det elegangt med et strakt ben og et bøjet ben. da hun var ved gjorden satte hun det strakte ben ned først og så det bøjede og blinkede og hendes vinger forsvandt. hun så mod ham og smilte varmt. hun havde sved på panden og lignede en der havde løbet i dage i trak. hun snurrede om og stod foran ham og smilte flovt. "undskyld.... men ville ikke afsløre noget før jeg vidste om De var imod eller med dem. og faktisk må jeg slet ikke være her men... jeg var nød til at se Dem uden et hegn på dem også... Håber ikke du er sur" hendes blide stemme og øjnene udstrållede at hun var glad. hun var glad for at han ikke hadede mutanter. hun var en og derfor var hun jo inde spærret.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker