En løgn eller ej.?

[Shirou Augustus Roosevelt]

Lille fangede i et stort slot, det lød nærmest som et helt eventyr der ikke var endt endnu. Han vidste ikke helt, hvad han skulle sige til det. Oven i det forsvandt billede igen, hun måtte være mutant! Det her forvirrede ham grusomt, alle hans fordomme om hans kommende dronning blev jo ændret af dette. En grund mindre til at hade hende og på en eller anden måde, brød han sig ikke specielt meget om det. Shirou tænkte sig om, forhastede beslutninger ville være dumt i dette tilfælde.
" Mutant, den havde jeg ikke lige regnet med af Talians Prinsesse" sagde han med et lidt løftede øjenbryn. Han kunne måske blot sende besked til Talian at de havde fundet prinsessen og kendte deres lille hemmelighed? Uh den tanke gjorde ham helt opstemt. Shirou var bare ked af at han så ikke kunne se deres ansigts udtryk, når de læste det. Men samtidig så ville det nok også udløse nogle konflikter, han kunne også blot skrive at prinsessen var blevet reddet i ødemarken og at brylluppet ville blive holdt i MeRosal. Det ville sende et stærkt budskab, at det blev holdt i MeRosal.
" Din situation er problematisk, det kan jeg godt se. Men på den ene eller anden måde, skal du genforenes med Talian. Vi ved begge to at brylluppet er uundgåeligt, hvis det ikke finder sted, ser jeg vores lande på randen til krig " Sagde Shirou og holdte en kort kunst pause.
" Jeg foreslår at vi sender brev ud og lader resten af slottet vide om din tilstedeværelse, vi skriver vi fandt dig såret i ødemarken og hjalp dig. Samtidig foreslår vi at brylluppet bliver rykket tættere på og finder sted i MeRosal. På den måde bliver du en fri kvinde og skal ikke låses inde igen" Sagde Shirou og holdte sig meget professionelt til situationen, han måtte bare forholde sig neutralt om alt det med at de skulle giftes for nu. Men på en eller anden måde var han jo lidt blød søden, han hjalp hende jo og ville giftes tideligere for at hun ikke blev spærret inde igen. Hun havde godt nok fanget ham på en forvirret dag!

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija var som taget ud af et eventyr. Hun var fanget i sit eget hjem og hendes forældre lyttede ikke til hende. Talija lyttede roligt til ham og grinte lidt.
"nej den er der ikke mange som lige havde regnet med, hvorfor tror De ellers jeg altid har været spæret inde"
hun så på ham med rolige øjne. hun vidste dog ikke at han gerne ville afpresse hendes forældre med at han kendte til hendes hemmelighed. Dog da han sagde hun jo skulle forenest med sit land nikkede hun. Det vidste hun men hun ville ikke før hun var fri som fuglene. Hun ville nemlig helst ikke fanges af Ciel og derved blive låst inde i et tårn uden et vindue.
"Jeg gør min pligt som Prinsesse af Talian og gifter mig med Dem, for mit folks skyld"
Talija så på hans blå øjne da han sagde at de ville sende brev ud og lade bryllupet komme tættere på for at hun blev en fri kvinde. Hun smilte varm hjertet og bukkede dybt.
"Tusind tak for det, det glæder mig virkelig"
Hun var stadig i bukket stilling og blev lidt trist ved tænke om natten efter bryllupet. Hun ville være tvunget til at ha sex med ham selv om de ikke elskede hinanden. Mon alle ægteskaber var sådan? Talija rettede sig op og smilte igen. Hun savnede dog sin far som nogle gange kom og talte med hende. Ville han komme til brylluppet?

[Shirou Augustus Roosevelt]

Det var godt at hun var fornuftig nok og tydeligvis med samme indstilling som ham selv. Shirou så det nemmeste hvis deres forhold blev ren og skær politisk samarbejde. Dog for offentligheden ville det egentlig være ret vigtigt for ham at de virkede meget glade for hinanden. Han ville nødigt have med utroskabs rygter at gøre og i sidste ende måske tvivl om eventuelle børn skulle være hans. Men en ting af gangen, først skulle Talians konge kontaktes og herefter skulle der forhåbentligt et bryllup på plads. Det hele virkede så tæt på lige pludseligt, Shirou skulle i den grad i tænkeboksen efter dette møde var overstået. " det er godt, jeg skal nok sørge for at alt det praktiske bliver ordnet og alle der skal kontaktes bliver kontaktet. Er der andet jeg behøver at vide inden jeg starter på det?" Sagde Shirou og ville være sikker på der ikke var flere hemmeligheder og bump på vejen. Man kunne jo aldrig vide det med sikkerhed.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija så ned i gulvet imens hun tænkte. Var der mere? Hun havde en ting hun virkelig ønskede når de nu skulle giftes, Kath, hendes elskede bedste ven og elskede tjeneste pige. Hun så på ham og sagde med en rolig og fattet stemme.
"ja når vi bliver gift en gang er der en person jeg gerne vil ha flytter med mig her til vis hun vil, min tjenestepige."
sagde hun roligt da hun ikke ville undvære sin bedste ven i hele verden. Hun vidste dog ikke om Kath ville med men nu måtte de jo se tiden an. Først skulle hendes far kontaktes og så... skulle de giftes. noget hun bestemt ikke glædede sig til.

[Shirou Augustus Roosevelt]

Det var en meget lille ting hun bad om, hvis hun havde en tjenestepige hun ville have med kunne hun da blot det. Han var ligeglad hvem der tjente ham, så længe de kunne finde ud af deres arbejde. Dog var Claire mere end bare en tjenestepige for ham. Private tjenestefolk var vigtigere end de andre. Der skulle noget tillid til der, en tillid Claire havde brudt med i hans tilfælde. " Jamen det gør du blot, ingen problemer der" Sagde Shirou roligt og fik et let smil på læben. Det hele så ud til at kunne løse sig og hun var åbenbart ikke særlig krævende når det kom til stykket.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija smilte roligt og var glad for at han ikke havde nogle der skulle tage over for hendes tjeneste pige. Hun så på ham og nikkede tak. Hun gik over til ham og lagde hovedet på skrå.
"tak, men De skal vide jeg ikke har hensigter på at få børn lige med det samme. er trods alt kun lige blevet voksen"
hun vendte sig roligt og gik over til døren og så lidt på den for at se om der var en snor eller noget der forklarede hvorfor den bare var gået op af sig selv.