Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 12, 2014 17:38:02 GMT 1
Det var en smuk forårs morgen. Talija havde boet på slottet i lang tid nu og hun var bange for at fortælle prinsen hvem hun faktisk var. Hun havde valgt at denne dag skulle det være. Hun ville fortælle ham hun var Talija Cisana Maria Ignatio selv om det sikkert ikke ville blive nemt. Hun bar en smuk hvid og sort kjole. Den gik ned til skoene som passede til den smukke kjole. Talija havde sat håret op i en høj haste hele. Noget hun havde lært her på slottet. Hun blev ikke vardet op som en prinsesse her og det var noget hun var uvant med. Talija stod foran prinsens dør og holdte hånderne oppe ved hjertet. Han var jo ikke så slem som hun havde troet men hun elskede stadig en anden. Talijas højre hånd gled ud i luften mod døren og hun trak vejret dybt da hun bankede tre gange. Det var ikke hårdt og heller ikke blødt men lige imellem. Mon han overhovedet var der? og hvad ville han ikke sige til at hun havde løjet?
Post by Shirou Augustus Roosevelt on Jun 4, 2014 19:56:52 GMT 1
Det havde været en hektisk og urolig tid for kongefamilien. Efter Talians prinsesses forsvinden, var der intet der kunne binde landende sammen længere. Den forening af mutanter og mennesker Merosal ønskede sig ville ikke længere være mulig, medmindre der blev grebet til drastiske midler. Der var dog en der havde smilet i smug, over prinsessens forsvinden, nemlig prinsen. Shirou havde gennem tiden leget med tankerne om hvordan han ville overtage Talian med magt og skabe en bedre verden for mutanter, måske til den tid selv komme ud som en når problemet med at ingen af hans forældre var det var kommet på afstand. Sikke smukke tanker han gik rundt med syntes han selv. Han havde dog haft sine tanker om hvem han så skulle giftes med? Eller om det så bare blev en ny ægteskabs pagt med en eller anden rig tøs fra kongeriget? Han var ærlig talt ligeglad, alt bedre end Talians blod i de kommende generationer.
Shirou lå oven på sin seng med et par mørke brune bukser og en løs hvid skjorte på. Han havde taget sig en dag for sig selv, til at tænke. Det kunne ofte være et pres at skulle være landets kommende konge og efter alt det med Claire der var stukket af til Talian i ny og næ, vidste han ikke hvem han skulle stole på mere. Han lod som om han var vred over det, men inderst inde var han nok mere trist og bitter. Shirou lå med hænderne bag hovedet og kiggede op i loftet. Sådan havde han ligget i over en time nu mens der kørte tanker gennem hans hoved og lige pludselig nåede han en mur af tomhed. Shirou sad sig op i skrædder stilling og hev sig frustreret i de røde lokker. Alt gik efter hans planer og alligevel den frustration, tristhed og en anelse skyldfølelse der det sidste lange stykke tid var begyndt at æde ham op indefra. Han var god til at forsvare sin groteske opførelse for det meste, men den seneste tid havde han følt sig lettere magtesløs når det kom til hans egne følelser.
Det var ikke længe han sad der før 3 bank lød på hans kammer dør. Shirou kiggede med et hurtigt og forskrækket ryk op mod døren. Døren sprang hårdt op i samme øjeblik han kiggede på den. Det var sket før at hans kræft var løbet lidt løbsk når han var opstemt. Shirou stirrede personen i døren intenst i øjnene og opfangede nærmest ikke hvem det var før han rystede på hovedet og fik snappede sig ud af sine egne tanker. hvad havde han dog gang i! Med et hurtigt snuptag var han oppe og stå ved siden af sengen, tom for ord.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jun 4, 2014 20:19:31 GMT 1
Talija stod længe og overvejede hvad hun endelig skulle sige og gøre når hun fik fat i prinsen. Hun så ned i gulvet og skulle i sine tanker til at gå igen da døren sprang op og hun hev forskrækket efter vejret. Hun så mod prinsen der så intenst på hende, hun forstod dog ikke hvorfor. Talija så på hans reaktion og valgte at neje for ham. "Jeg håber ikke jeg forstyrre Deres højhed, jeg ville blot tale med Dem" Hun rettede sig op og holdte hænderne foran sig som piger nu engang gjorde. Hun holdte med den inderste hånd fast i sin kjole da hun var lidt nervøs og havde brug for at det hele bare var overstået. Talija skulle jo fortælle en masse ting hun ikke havde sagt og hun var jo gæst på slottet. Talija så rundt i hans rum og vidste ikke om hun måtte komme ind eller ej, så hun valgte at blive stående på gangen for ikke at masse sig på. Dog kom tanken om hvordan døren var gået op efter som han sad i sengen og ikke var ved døren, hvordan den så var gået op. Hun kunne ikke se nogle tjeneste folk der inde.
Post by Shirou Augustus Roosevelt on Jun 4, 2014 20:28:30 GMT 1
Shirous hånd rode kort hans hår på plads, mens han så på pigen. Kort efter genkendte han hende, det var pigen Claire havde bragt med sig i ødemarken. Hvad ville hun ham dog og hvad nu med døren der var blevet revet op? Nah hun virkede så nervøs at hun nok ikke ville nævne det igen. Shirou gik et par skridt frem mod hende og besluttede han hellere måtte lade hende tale, efter den dramatiske åbning. " Nej du forstyrre skam ikke, træd nærmere, luk døren efter dig og fortæl mig hvad du vil" Sagde Shirou, nu en del mere rolig end hvad han var før. Men ikke så kølig som han plejede at være overfor 'fremmede'.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jun 4, 2014 20:34:36 GMT 1
Talija sank en klumb i halsen da han kom mod hende men da han sagde kom ind gik hun stille og roligt ind og lukkede døren efter sig. Hun var lidt forbavsert over en kongelig tiltalte "en fremmed" med du og ikke De. "Det... øhm. Det er omkring Dem og mig." Talija så ned i gulvet og sukkede trist. Hun så op på hans røde hår og tænkte lidt om hvad han ville sige til hendes næste kommentar. "Jeg hedder slet ikke Cisana, mit rigtige navn er Talija Cisana Maria Ignatio Tusind gange undskyld for at ha løjet" det sidste sagde hun højt og bukkede dybt da hun virkelig var ked af at ha løjet.
Post by Shirou Augustus Roosevelt on Jun 4, 2014 20:51:11 GMT 1
Shirou kunne mærke hendes nervøsitet vokse. Han havde nogle gange den virkning på unge piger, det her føltes dog ret meget anerledes end den slags nervøsitet. Han løftede øjenbrynene da hun sagde det handlede om dem. Det første der poppede i hovedet på ham var om tøsen var lun på ham eller noget i den stil, siden hun sagde det på den måde. Shirou var engang imellem lidt uformel når han ikke var blandt de finere folk, sådan var han bare. Nogle gange lidt for uhøflig dog. Men lortet skulle jo ud et eller andet sted. Han stod og ventede på at hun fortalte videre og lignede lidt et spørgsmålstegn i hovedet. Da hun endelig kom med den 'store afsløring' begyndte han at grine højlydt og et enkelt klask på låret blev det også til. Han var normalt ikke den meget leende type. Men det var faktisk utrolig nok lige et godt grin han havde brug for, så forløsende med al den kvindes nonsens. "hahaha! Den er god med dig heh..." Talija, prinsessen? umuligt! Kvinden måtte enden være desperat for at komme i bukserne på ham eller have et meget stort døds ønske. Hvad vidste han ikke lige helt præcist. Da han endelig fik vejret igen kiggede han op igen og smilede stadig en smule. Dog ikke nedgørende eller noget. " Som om Talians Prinsesse ville være her på slottet, hvad er du ude efter med det lille nummer? magt, penge...sex?" sagde han, det sidste med et glimt i øjet. Hun måtte da være lidt kuk kuk. Men underholdende var det virkelig, det havde gjort hans dag meget bedre.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jun 4, 2014 21:01:30 GMT 1
Talija rettede sig op da hun hørte han grinte. Hun så forvirret på ham. Nu talte hun endelig sandt og så fik hun den i hovedet at hun løj. hun trak vejret hurtigt og ville gerne grade man lod vær. "Jeg lyver ikke, Hvad vil De ha af beviser for at sige jeg taler sandt. Og ad sex med Dem, nej tak" hendes ansigt var i væmmelse over at han troede hun ville med ham i seng. Hun havde en kærlighed, Galeb, for hende kendt som Gale. Så i seng med hendes kommende mand, det blev der ikke noget af vis hun bestemte. "jeg kan fortælle Dem at jeg ikke lyver på nogle måde om dette, vis jeg ikke var prinsessen hvorfor har De så ikke bare sendt mig bort eller sendt mig tilbage til Talian" hun så alvorligt på ham som han jo bare havde leet af hende. hun så det ikke som specielt sjovt.
Post by Shirou Augustus Roosevelt on Jun 4, 2014 21:14:31 GMT 1
Shirou var ret narcissistisk hvad angik hans udseende og evner generelt. Men han havde så også fået nogle ret gode tilbage meldinger gennem tiden trods alt. Han tog det dog ikke så seriøst, da hun sagde ad til det. Men valgte blot at blinke til hende, mest fordi hun reagerede så kraftigt på det hele, sjovt var det. Men det fik ham dog til at tænke, hvorfor hun reagerede så kraftigt? Kort tanke strejfede ham, at hvad hvis nu hun var prinsessen og han lige havde fornærmet sin kommende kone... og værre end det, var det så enden på hans overtagelses planer! "hmmm godt spørgsmål, kunne være fordi at personerne her på slottet generelt er ret venlige, eller det faktum du ankom med Claire og mig i sidste ende for den sags skyld... Men lad os hypotetisk sige at du er prinsessen. I det tilfælde er du ret langt hjemmefra, og hvorfor ville det så være tilfældet?" Spurgte Shirou og ville have lidt mere kød på. Men hans opmærksomhed havde hun i den grad fanget og han gik et skridt tættere på så de var i rækkevide fra hinanden.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jun 4, 2014 21:24:07 GMT 1
Talija så på hans øjne og ventede roligt på hvad han ville sige. At han så blinkede gjorde hun så undrene på ham. Hun lyttede til hvad han sagde og sukkede lidt. Så det var hendes navn, hun stod i gæld til hende. Talija så op da han kom med det hypotetiske spørgsmål. "Det ville være tilfældet fordi at jeg blev kidnappet af oprøre som mishandlede mig, undtagen lederen, og at Clarie som hun jo så hedder redede mig fra kidnapperne og fra min Faders rådgiver som ville lukke mig inde på slottet" hun så på ham med alvorlige øjne og trak vejret dybt da det jo var sandheden. Ville han tro hende? hun tænkte sig om og forsatte derefter. "og Clarie har haft besøgt mig på slottet så vis De ikke tror mig så spørg hende!" sagde hun bestemt og var sikker på at hun ville fortælle sandheden til sin prins. hun havde jo ikke fortalt hendes sande navn til Talija. Talija havde så gjort det samme i noget nært et år her på slottet men det var jo for at se hvordan hendes kommende mand var og om han kunne lig mutanter. Talija havde jo heller ikke brugt sine evner på dette slot og det havde været svært da de ikke var lige nemme at styre.
Post by Shirou Augustus Roosevelt on Jun 4, 2014 21:50:41 GMT 1
Den historie var han ret overbevidst om ikke kunne være fundet på, på den måde. Det passede også perfekt med han mistillid til Claire! Han begyndte at panikke let inden i. Det lod han dog trods alt ikke vise uden på skindet. Men virkelig hvis Claire havde gjort det var hun jo endnu mere end forræder til at tillid end forventet! Hun vidste udmærket hans følelser om at det bryllups stads. Oven i det at være længere tid i Talian? Hvem holdte hun i sidste ende egentlig med! Shirou knyttede næven i lettere frustration, det her var langt fra efter planen. " i det tilfælde kan jeg ikke engang stole på mine tætteste allierede længere, skuffende." Sagde han, med en stemme der var blevet mere kold end hvad den havde været før. Han brød sig ikke lige om tingenes gang i disse tider.
Måske havde han lidt ønsket prinsessen død i lang tid. Men når han så på den unge tilsyneladende uskyldige prinsesse stå der helt fortumlet og åbenbart tideligere indespærret, altså efter hendes ord, ville han nok heller ikke kunne slå hende ihjel når det kom til stykket. Men hvorfor havde Claire overhovedet været der til at starte med? og nu igen skulle han forholde sig til at blive gift hvis pigen talte sandt. Oven i købet gift med hende! Hans børn ville højst sandsynlig komme fra hende! De ville dele sovekammer, regere ved hinandens side og alt det der pis! Han kunne mærke sit hjerte slå lidt hurtigere og glemte et øjeblik alt om Claire. Alt det der følte han sig slet ikke klar til at skulle gøre med det fremmede kvindemenneske foran sig. "øhm... jeg vil få talt med Claire" sagde han og rystede igen sig selv løs fra sine egne tanker.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jun 5, 2014 9:17:11 GMT 1
Talija talte sandt at han ikke troede hende gjorde hende lettere sur. Hans kolde stemme rørte hende ikke, hun havde lige så lidt lyst til at gifte sig og dele seng med ham som han havde med hende. Hun så lidt rundt og opdagede billeder på væggende. hun så på ham og smilte inden i. Nu skulle han få beviser for hun var Talians prinsesse. "Hvad vis De har billed bevis for jeg er Talians prinsesse. Et af kongen dronningen og mig selv?" Talija så på ham og vidste hun ville kunne skaffe det her og nu uden problemmer. Lige som hun kunne skaffe alt muligt andet lige nu og her, bare det eksisterede selvfølgelig.
At han tænkte på børn allerede vidste hun ikke men føde hans børn var ikke noget hun havde i tænkerne. De ville jo komme fra to riger og ikke fra to elskere, Talija kunne ikke tænke sig at blive gift i tvang, hellere af kærlighed som i bøgerne hun havde læst. Talija så roligt på denne prins som han jo var og håbede han snart ville tro hende så hun kunne komme hjem til sin mor og far som hun faktisk savnede noget. Dog som en fri kvinde og ikke som en fange i ejet slot.
Post by Shirou Augustus Roosevelt on Jun 5, 2014 10:17:31 GMT 1
Shirou havde aldrig været forelsket før, det var derfor ikke en prioritet i hans partner valg. Han havde bare ikke mødt et andet væsen, der kunne slået benene væk under ham på den måde. Derfor var han også afklaret med at hvis brylluppet blev til noget, var det en pligt for dem begge at få ihvertfald 1 barn til at videreføre deres slægter og forene de 2 riger. At gifte sig for kærlighed ville også være dybt egoistisk når 2 landes skæbne lå i ham og prinsessens hænder. " Jeg er begyndt at tro på dig, men hvis du har det billede så hvis det" Sagde Shirou og forstod ikke hvorfor hun så ikke bare havde vidst det fra starten! Han kiggede lidt op og ned af hende, hvorfor var hun også kommet for at sige det hele nu? Hvad var hendes intentioner? Han vidste ihvertfald at de ikke svingede fantastisk sammen. Det kunne blive nogle lange år hvis han skulle ende med at leve sammen med hende.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jun 5, 2014 10:34:10 GMT 1
Talija så rundt i rummet og da han så sagde hun skulle vise det nikkede hun og lukkede øjnene. Hun vidste at hjemme i Talian havde hun et billed på et natbord. Hun koncentrerede sig og pludselig stod hun med billedet i hånden. Talija så ned på billedet og så så op på prinsen, hun rakte billedet til prinsen. Talija smilte lidt og håbede han ville tro hende nu. nok skulle de ha børn sammen men hun ville ikke skynde på det. Hun fik lidt kvalme ved tanken om at de skulle i seng sammen. AT han var begyndt at tro hende lettede dog hendes hjerte. Hun ville jo ikke lyve mere, og hun ville gerne kunne gøre at Talian blev et mutant elskende land som MeRosal. Hun var jo selv mutant.
Post by Shirou Augustus Roosevelt on Jun 5, 2014 11:02:23 GMT 1
Han blev overrasket da hun pludselig ud af ingenting stod med et billede i hånden. Hun havde ikke engang rakt ned i en lomme. Hans første tanke var mutant, kun mutanter kunne lave sådan nogle små numre, ligesom han selv havde lavet med døren. Men det ville jo være skørt Talians prinsesse kunne ikke være en mutant, de hade dem jo! Han tog lettere forundret billedet og kommenterede ikke på hvordan det var kommet til ud af den blå luft. Han kiggede på det og derefter på hende. Det gjorde han et par gange og måtte konstatere ligheden til sidst. Hun måtte være prinsesse Talija. " Fint, jeg tror dig" sagde han og tænkte tilbage på det første han sagde til hende. Det var faktisk en tand mere morsomt en før, nu hvor han vidste hun var prinsessen. Et lille diskret smil kom frem på hans læber. Han rakte billedet tilbage til hende og kløede sig i håret, hvordan forklarede man lige noget der kunne ligne en kidnapning af en prinsesse? Især når de var det konkurrerende land. Shirou tænkte sig lidt om, det eneste rigtige ville nok være at sende hende tilbage til sit eget land med nogle til at eskortere hende. Derefter måtte de se hvad der så skete. " De fleste rygter siger at du er så godt som død. I hensyn til det, ville det nok være bedst at få eskorteret dig tilbage til Talian snarest" Sagde Shirou og måtte nu til at forholde sig til tanker om bryllup og lande forening var oppe på bordet igen.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jun 5, 2014 11:14:09 GMT 1
Talija så på hvordan han kiggede på hun fik billedet frem. Talija var mutant og det var der mange som ikke ville kunne forstå. Sådan som han så på billedet og hende gjorde at hun tænkte over om dette var en god ide. Talija tog imod billedet da han sagde han troede på hende. hun så på billedet og blinkede en gang og billedet var væk. Hun så på ham som han stod og tænkte og da han talte m eskorte tilbage til Talian blev hun helt trist. hn så ned i jorden og sukkede. "Jeg har hørt rygterne, jeg... Jeg lod dem forblive som de var uden at stoppe dem. Mest fordi jeg ikke vil tilbage og forblive inde i et slot og ikke måtte noget" Talija så op med triste øjne. Hun vidste hun havde vidst sin evne så hun kunne lige så godt indrømme sandheden nu. "Jeg kan få lov at bruge min evne her, det må jeg ikke der hjemme. Jeg bliver altid skældt ud vis jeg gør det" hun hadede at blive skældt ud men dette land var så frit og rart at hun ikke ville være en fange mere.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker