Post by Azmaria Kia Saotome on May 2, 2014 21:49:11 GMT 1
Regne stod ned, og vinden ruske uden for. det var en rigtig efterårs storm, torden kunne høres over byen og de fleste lå i deres senge og sov men ikke Azmaria. det hade være et langt døgn for den høj gravide Azamria, som lige nu lå i fødsel efter 9 lange måneders graviditet. hun lå i sengen, iklædt en tynd natkjole og med 3 stor puder under hovedet så hun sad halvt op. hun hade ligge med veer i over 24 timer, og de var nu gået ind i fødslens andet døgn. sveden løb ned af panden mens hun stønne i smerte og holdt fast om lanet under hende, azmaria hade ingen følelse af tid og sted, smerten gjorde det umuligt for hende at oversku at holde øje med hvad klokken var, og hvem der enlig var i rummet ved hende. hun skreg når en stor ve skylde ind over hende, men hun hade ikke fået at vide hun måtte presse ikke i nu i vært fald. ikke før kvinden som der var bleven kaldt til for at kunne hjælpe hende med fødslen sag hun måtte, stormen rase uden for og det eneste lys i rummet var en masse starin lys rundt omkring så kvinden kunne se hvad der forgik mellem azmaria ben, kvinden stod i fod enden af sengen og var mellem hendes ben. hun kigge op på den udmatte azmaria og gav hende et overbæren smile "vi er der næsten.. ved næste ve må du presse" azmaria hørt knap nok hvad hun sag, hun forstod dog ordet næste og ve, og da næste ve kom skreg hun igen mod loftet mens hun presse så godt hun kunne, men kræfterne var få og hun var træt og udmatte. de fleste var bleven bedt om at vente uden for døren, da der skulle være ro omkring azmaria mens hun fødte, men folk hade måtte komme ind til hende ind i mellem ind til natten var falde på og fødslen for alvor var begyndt.