Post by Azreal Joseph Haldis on Jul 17, 2013 20:09:34 GMT 1
Charles nikkede, som hun vendte sig rundt og begyndte at gå. Han så tilbage imod Azreals dør inden hans blik kom tilbage til hende ved hendes spørgsmål. Et smil formede. Det virkede til at hun havde ladet tjenestefolkets reaktioner påvirke hende. Han fandt det sjovt, som hun spurgte om grunden frem for at klage over det. Charles skiftede vægten i hans fødder, inden han bevægede sig hen ved siden af Nimue.
”For hvad der nu er 14 år siden..” begyndte han, som smilet begyndte at forsvinde. Hans blik blev letter fjern, som han gav sig til at huske dagen. Dagen med branden, som tog hans hustru og nogle af tjenestefolket.
”... Var der en brand, som brændte det oprindelige Haldis-palæ ned om natten. Den tog min hustru, Azreals mor, med.. Der var kommet en gæst til palæet på dagen. En mutant med evnen til at manipulere ild... Et uheld og siden har de haft svært ved nye gæster, som de aner intet om. Døm dem nu ikke for hårdt, de mistede mere end jeg og Azreal gjorde.” fortalte han roligt, meget lidt påvirket omkring det hele. Som en historie, der var blevet fortalt så mange gange før. Han var uvist om hvor meget Azreal egentlig huskede omkring den dag, som Azreal aldrig ville snakke om det. Han kunne ikke rigtig tvinge sin søn til at snakke om dagen han mistede sin søn. Håbede kun at Azreal ville åbne op af sig selv. Han kendte til Azreals problem med ild og havde regnet ud at det var grundet den dag.
”Selvom jeg nu tror tvillingernes grund ligger i at de er bange for en rival de ikke kan slå” sagde han fornøjet og begyndte at grine. Deres blikke havde ikke undgået Charles opmærksomme blik, men han var ikke desperart nok til at lade Azreal gifte sig med en stuepige..
”For hvad der nu er 14 år siden..” begyndte han, som smilet begyndte at forsvinde. Hans blik blev letter fjern, som han gav sig til at huske dagen. Dagen med branden, som tog hans hustru og nogle af tjenestefolket.
”... Var der en brand, som brændte det oprindelige Haldis-palæ ned om natten. Den tog min hustru, Azreals mor, med.. Der var kommet en gæst til palæet på dagen. En mutant med evnen til at manipulere ild... Et uheld og siden har de haft svært ved nye gæster, som de aner intet om. Døm dem nu ikke for hårdt, de mistede mere end jeg og Azreal gjorde.” fortalte han roligt, meget lidt påvirket omkring det hele. Som en historie, der var blevet fortalt så mange gange før. Han var uvist om hvor meget Azreal egentlig huskede omkring den dag, som Azreal aldrig ville snakke om det. Han kunne ikke rigtig tvinge sin søn til at snakke om dagen han mistede sin søn. Håbede kun at Azreal ville åbne op af sig selv. Han kendte til Azreals problem med ild og havde regnet ud at det var grundet den dag.
”Selvom jeg nu tror tvillingernes grund ligger i at de er bange for en rival de ikke kan slå” sagde han fornøjet og begyndte at grine. Deres blikke havde ikke undgået Charles opmærksomme blik, men han var ikke desperart nok til at lade Azreal gifte sig med en stuepige..