Lægehjælpen til Cisana.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

det var nat og en stald knægt fra slottet løb modd lægen for at få ham med til slottet. staldknægten skulle ha en med fra selve prinsen.
Oppe på slottet sad Talija som kaldte sig Cisana og ventede. hendes arm var dobbelt størrelse og hendes ryg sve under kappen. hun ventede tålmodigt på lægehjælpen ville komme så hun kunne komme i seng også. hun var godt træt og turen til MeRosal havde kostet mange krafter så hun var godt træt

[Elysa Cassandra Callister]

Staldknægten bankede på døren til Gawins praksis. De fleste kunne forestille sig at de nok var gået i seng på dette tidspunkt, men grundet en sen fødsel var Gawin allerede et andet sted. Det var Elysa, der åbnede døren, som hun ventede på at hendes bror kom tilbage, selvom hun vidste at han helst ville ha' haft at hun sov. Staldknægten fortalte hende at prinsen ønskede en læges hjælp på slottet. Hun kunne lade vær med at finde det en smule sent, men det måtte være nødvendigt, siden at hjælpen skulle bruges allerede om natten i stedet for at vente til næste dag. Men hun kunne altid se på omfanget af skaden og sende hendes bror derop næste dag, hvis der var behov for det.
Elysa pakkede hurtigt en taske med forskellige ting, som hun endnu ikke havde fået af vide hvad det drejede sig om helt præcist. Hun satte sit hår op i en knold, træk sit grå sjal om hendes skulder og skrev en lille seddel til sin bror om hvor det var at hun var, i tilfælde af at han skulle komme hjem mens hun var væk...
Elysa havde før været på slottet, men aldrig selv før. Hun var lidt nervøs og håbede på at det ikke var noget som var alt for slemt, selvom hun kunne klare det samme som hendes bror. Der var bare ikke mange, som ville lade en kvinde, eller en mutant med evnen til at stoppe mutant evner, komme alt for tæt på. En god ting ved at det var så sent var at der kun var ganske få ude i mørket, så hun ikke skulle være alt påpasselig med hvor langt hun havde fra de forskellige personer.
Hun blev ført hen til døren før staldknægten vente om og gik. Elysa bankede ganske let på døren og afventede et svar på at hun kunne komme ind..

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija havde ventet i ca et kvarter til en halvtime. hun var nu ikke helt sikker. hun hørte en banken og rejste sig hurtigt op. hun gik over til døren og åbnede den roligt og så på denne smukke kvinde der stod ude foran. hun smilte og nikkede hende ind. hun havde armen oppe ved maven da det gjorde ondt at havde den andre steder. den var hævet til dobbelt størrelse af den anden og den var lettere rød og blå nogle steder. Talija satte sig ned på sengen og så ned på armen og bed sig lidt i læben da det gjorde ondt at sætte sig ned.
"undskyld De er bliver kaldt ind så sent. men min arm er blevet meget stor som De kan se. og... så har jeg nogle skader på min ryg jeg gerne vil ha Dem til at se på"
hun så mod kvinden og smilte venligt og holdte om sin arm da den dunkede og ikke kunne rigtigt røre noget uden at gøre ondt.

[Elysa Cassandra Callister]

Elysa smilede høfligt og imødekommende, som døren blev åbnet. Til hendes lettelse var det en pige på den anden side af døren. I hendes erfaring havde det ikke været de store problemer når det kom til hunkønet. At hun selv kunne gå hen og åbne døren tydede også på at det måske ikke var slem igen. Men hun havde godt opfanget armen, som hun holdte imod hendes mave.
Elysa gik ind og lukkede døren bag sig. Hun trak en stol med sig over til pigen og satte tasken på sengen, mens hun lyttede til hende. Det svært ikke at smile mere af hendes høflighed.
”Det gør ikke spor, min bror og jeg står gerne klar når som helst. Men før jeg går i gang med at undersøge nærmere må jeg gøre det klart at jeg er mutant.” fortalte hun og åbnede tasken, inden hun så tilbage på pigen. Hun kunne føle hendes evne arbejdede på denne pige, så hun måtte være mutant.
”Min evne gør at jeg stopper andre mutanters evner – ikke permanent, selvfølgelig – men efter erfaring har vi fundet ud af berøring er lidt længere om at aftage effekten af mine evner.. Men det selvfølgelig kun en 5-10 minutter vi snakker om” forklarede hun og satte sig på stolen og holdte sin hånd frem. Hun så afventede, som hun ventede på en tilladelse til at røre hende eller at hun gav hende den skadet arm.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

en mutant læge. det havde Talija vist ikke mødt før. hun så roligt på hende som hun fortalte. hun lyttede roligt og da hun nærmest konstaterede at talija var mutant så hun ned på armen og sank en klumb. hun sukkede lidt og smilte. hun var stadig ikke van til at det var i orden at være mutant. hun så på den frem stakte hånd og så på sin ejen.
"det er helt okey. jeg er alligevel van til ikke at bruge min evne konstant"
hun tog fat i sin arm og man kunne se det at rykke den over til kvinden gjorde ondt for hun skar grimasser men holdte ord og lyde inde. det havde hun lært at det skulle en dronning. ikke vise smerte for folket. hun så på kvinden og smilte forsigtigt men men øjne der skreg af smerte.
"jeg hedder forresten Cisana. hvad må jeg kalde Dem?"
spurgte hun roligt for at prøve at tænke på noget andet en smerten der var i hendes arm.

[Elysa Cassandra Callister]

Elysa nikkede forstående ved at hun fortalte at hun ikke var vant til at bruge hendes evner. Det undrede Elysa en smule, men hun valgte ikke at spørger ind til det, før pigen virkede til at ville tale mere om det.
Hun så stille til hvordan hun skar en grimasse af smerte ved at bevæge armen imod hende. Elysas hånd tog forsigtigt om hendes arm ville forsigtigt folde den ud for at finde ud af om skaden var gået helt op i albuen, som hendes anden hånd lagde sig under for at støtte.
Hun smilende til Cisana, som hun fortalte hendes navn og smilte mere af hendes egen klodjsethed over ikke havde fortalt hendes navn til pigen. Det plejede ellers være en af de første ting hun gjorde til patienter. Hun gav den sene tid skylden.
”Mit navn er Elysa, men De kan kalde mig Ellie, hvis det passer Dem bedre” svarede hun og konkluderede at hendes albue var fin, så hun koncentrerede sig om hendes håndled i stedet.
”Må jeg spørger hvad der er sket med Deres arm?” spurgte hun og hentydede til de røde og blå mærker, som armens størrelse. Hun trak noget forbinding frem og begyndte at binde hendes arm ind.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija lyttede til navnet og smilte roligt til hende. elysa var da ellers sådan et smukt navn så hvorfor så ha et kaldenavn til det. Talija ømmede sig indenvendigt da hun blev strukket ud. at albuen var fin var altid godt. hun så på Elysa og smilte roligt og tænkte sig om.
"Jeg faldt fra stor højde. og jeg prøvede at tage fra med min arm... jeg må ha vredet den om da han landte. det gjorde i hvert fald ondt."
hun så på Elysa og vidste ikke at de røde og blå mærke faktisk bare var røde og hvide blodlemmer som var samlet pga slaget. det var blå mærker og det var røde mærke pga slaget. Talija var ganske rolig og så på elysa da hun tog forbindning frem og gjorde sig klar til at for forbindning på.

[Elysa Cassandra Callister]

Elysa rynkede en smule på brynene ved hendes forklaring. Faldet fra stor højde. Det var ikke sådan bare lige noget man gjorde, men valgte bare at godtage det, som det var. Hun var dog overrasket over at det kun var håndledet, som havde fået en forstuvning ved hendes fald fra højden. I det mindste ved det ikke værre end det.
Hun begyndte forsigtigt, men sikkert at bide hendes håndled ind.
”Det ville nok være en smule ubehagelig til at starte med pga hævelsen, men jeg kan sige at Deres håndled bare er forstuvet. Hvis De holder det i ro, så skal det nok gå over af sig selv” fortalte hun med et venligt smil.
”Skal jeg hjælpe med at ta' kjolen af, så jeg kan se ryggen?” tilbød hun med samme venlige smil.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija ømmede sig da hun begyndte at forbinde armen den gjorde lidt ondt som hun også havde sagt. men det var nok klart som hun sagde var det pga hævelsen. Talija lyttede til hende og da hun talte om at tage kjolen af tog hun bare kappen af og vente sig. store sår. væskede og lettere grønne af betænnelse var at se i en forreven kjolen, der lignede den havde været udsat for meget tunge piske slag der kunne rive selv tøj i stykker. Talija så skamfuldt ned i sengen og sukkede.
"jeg beder Dem Elysa. bed mig ikke forklare dette"
hun havde ikke nogle forklaring på ryggen efter den historie prinsen havde sagt hun skulle sige. men hun havde heller ikke vist prinsen ryggen pga kappen. Talija ventede roligt til at elysa ville undersøge og behandle ryggen nu var hånden jo set på og fortalt den kun var forstuet hvilket var godt.

[Elysa Cassandra Callister]

Hun smilede roligt, indtil ryggen blev vendt imod hende og synet af de store sår mødte hende. Hun blinkede et par gange af overraskelse og glad for at hun havde set langt værre end det, som var foran hende. Det var nemmere at bevare roen, i forhold til hvis hun havde været mere i panik, som nemt kunne få patient til at panikke mere.
Hun smilede ved Cisana beden og fandt en saks frem for tasken for at fjerne det yderste af kjolen fra såret.
”Jeg ked af at sige at Deres kjole nok ikke er meget værd længere.” fortalte hun, som hun smed stofstykkerne ned imod gulvet i bunke ude af hendes synsfelt. Hun undersøgte sårene med øjnene imens. Hun rejste sig fra stolen og trak kappen over hendes ryg igen for at skjule det.
”Jeg vil spørger efter noget varmt vand, som såret skal renses.. Jeg er tilbage lige om lidt” forklarede hun og gik ud af døren. Heldigvis var det hurtigt at fange en vagt, som straks give beskeden om varmt vand, så Elysa kunne gå tilbage til Cisana.
Hun åbnede forsigtigt døren og lukkede den efter sig.
”Vandet kommer lige om lidt” fortalte hun og satte sig på stolen igen. Ventede på vandet.
”Det er faktisk min bror som er læge. Jeg er nærmere bare en form for hjælper for ham, selvom jeg kan det meste som han kan. Men på grund af at jeg er kvinde og mine mutantevner, så er der ikke mange, som vil tage imod min hjælp” fortalte hun roligt for at løse op i stilheden og hun fornemmede at Cisana nok ikke havde meget lyst til at snakke mere omkring hendes fald og såret på hendes ryg, så hun kunne lige godt fortælle hende lidt om hende selv.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

talija var faktisk ligeglad med kjolen. den kunne erstates. det var jo bare stof. hun grinte lidt og så sig over skuldren. hun smilte venligt og sagde ganske roligt imens der blev klippet i kjolen.
"Det er jo bare en kjole. dem kan der blive lavet flere af. men der bliver nok ikke lavet en ny ryg til mig."
hun smilte roligt og så frem for sig igen og mærkede kappen igen som hun gik ud efter en der kunne hente vand. Talija vidste at dette. det ville komme til at svi en hel del. Talija så hun kom ind igen og begyndte at fortælle om sig selv hun smilte roligt og sagde med sin venlige og prinsesse agtige opførelse.
"Selvom deres bror er lægen og De er hjælperen. så er De lige så dygtig som en hvilken som helst anden. Jeg vil til hver en tid bede om Dem Frøken Elysa. også selv om Deres evne stopper min. det gør mig ikke det mindste. De har jo ikke selv valgt hvordan Deres evne skulle være."
hun smilte roligt og tænkte på sin ejen evne som hun ikke selv havde valgt. vis hendes evne havde været elysas havde hendes forældre måske ikke afvidst hende.

[Elysa Cassandra Callister]

Elysa var en smule trist om Cisanas mening om at kjolen. Det var en køn kjole, men vidste godt hvad hun mente med at der sagtens kunne laves flere af dem. Hun synes også det var lige lovlig vildt at sammen ligne en kjole med hendes ryg. Selvom hun forstod hendes sammenligning med hvad der var vigtigst. Alligevel havde hun det som om at Cisana levede et lidt rigere liv end Elysa, hvis det var hendes mening om kjole. Elysa kunne godt sy, men at sy en hel kjole var noget af et arbejde. For ikke at tale om prisen for stof, som ville være køn til en kjole. At lave stof var ikke nemt og det tog en god tid at lave også. Hele processen til denne kjole havde været lang. Hun skubbede dog hendes tanker væk ved at nå den konklusion at hun måtte stoppe sig selv, inden hendes tanker kom til at fange hende for meget.
Hun var overrasket over hendes venlighed og hvordan hun talte om Elysa ikke selv havde valgt hendes evne. Ordene havde hun hørt før og blev som regel sagt af folk, som sammenlignede hendes evne med deres egen.
Elysa rystede mildt på hovedet med et varmt smil.
”Jeg takker for deres gavmildhed. De har ret i at jeg ikke selv har valgt min evne og jeg er sikker på at De heller ikke har valgt Deres. Som jeg er sikker på at er vores evner er forskellige. Jeg vil oven i købet vove at sige at vores evner er med til at skabe hvem vi er” sagde hun roligt og kæmpede barndoms dårlige minder væk. Hun havde oplevet både gode og dårlige ting ved hendes evner, men det var altid de dårligste, som var tydeligst.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija var jo i de rigere kredse så en kjole var ikke et problem at skaffe. men Cisana skulle være en tjenestepige. ikke fra de rige kredse. noget hun kort havde glemt. hun sad roligt og ventede. hun lyttede til hendes ord og smilte. hun så over på hende og hendes øjne var lidt nysgerige.
"så lidt... tror du at det er sandt... at vores evne skaber den vi er.?"
hun troede det var ens personlighed. men måske havde hun ret. hun havde måske været en være forkælet snob vis ikke hun havde haft sin evne. hun havde enda måske været mutant hader lige som sine forældre. uuuh sikke en tanke. det var noget Talija ikke ønskede at være. hun ville ikke hade mutanter så ville hun jo hade sit folk. og det ville jo være forfærdeligt viis det var sådan.

[Elysa Cassandra Callister]

Elysa mødte roligt hendes nysgerrige øjne med et venligt smil. Hun var ikke rigtig overrasket over hendes spørgsmål, men tænkte alligevel lidt over hendes svar, inden hun gav det.
”Vores evner er en del af os. Som en ekstra arm. Det er noget vi er født med” svarede hun efter lidt tid og så op imod døren, da der lød en stille banken. Hun rejste sig fra stolen og åbnede døren. Hun blev rakt et mindre kar med varmt vand, inden personen skyndte sig videre igen. Elysa satte karet på stolen og lukkede døren.
Hun fjernede forsigtigt kappen fra Cisanas ryg, så det ikke rørte hendes sår og vendte sig imod karet. Der hang en mindre klud, som hun lod synke ned i karet, inden hun tog den op. Hun vred vandet ud af den og vendte sig imod Cisana igen.
”Det her bliver nok ikke behageligt, men det er nødvendigt” fortalte hun med en undskyldende stemme, inden hun gik i gang med at rense sårene, oppefra og ned. Hun vaskede dog kluden i karet under vejs og var overrasket over meget det pyntede allerede ved få det værste væk, men det var et sår, som skulle vaskes dagligt.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija kunne godt se hvad hun mente. det var jo noget man var født med. ikke noget der var kommet til med årene. selv om de fleste opdagede det med årene. Talija hørte banken og så mod døren. hendes øjne så på dampene fra vandet og så p Elysa som kom over og fortalte det ikke ville være behageligt. det lidt hiv kom dog også fra Talija da det blev vasket men det var jo klart det sved og gjorde ondt på samme tid. hunspændte hver en muskel i sin krop og kunne mærke hvordan hun rystede svagt i kroppen pga smerten. Talija knugede sine hænder om kjolen ved sine knæ og ønskede det ville svi mindre snart.
"hvor.... hvordan ser det ud?"
hun kunne jo ikke se der over selv men efter at mærke det så gjorde det meget ondt. det var jo også grønt og betændt. nok noget som ville tage noget tid at hele. Talija kunne jo heller ikke så godt komme til at klø i det når det sad på ryggen.