Post by Caleb Dé Ricéy on Jul 2, 2013 21:47:38 GMT 1
Himlen var blå, solen skinnede, fuglene sad. Alt virkede så afslappende, lyst og.. perfekt? Dog havde han haft en ubehagelig mave fornemmelse det meste af morgen og solen var nået eftermiddag. Han havde først været bange for at ha' spist noget, som ikke havde været frisk, men det virkede ikke til at være sagen, som det ikke var en smerte der var i maven. Det var en form for ubehag, som stilheden før stormen. En uforklarlig fornemmelse.
Der lå en bog i Calebs skød og en hånd hvilede på den side, som han var nået til, mens hans øjne gled rundt i det, som skete foran ham. Familier var i gang med at pakke sammen efter at ha' tilbragt det meste af dagen i parken eller det gættede han sig til. Han var ankom ved parken for et par timer siden, som hans to fætter begyndte at gå ham rigeligt på nerverne og han følte for at komme ud. Dog vidste han at det var vigtig at holde sin undervisning ved lige og havde taget sin bog med sig i håb om at forsvinde i den, men forgæves.
Han sad på et lille tæppe ved et træ, i skyggen, længst væk fra de andre tilstede i haven. Han havde vidst der ville være mennesker tilstede og håbede på ingen lagde videre mærke til ham, som han ikke havde sin hætte op på den kappe, som han bar. Der havde endnu ikke været nogen dyr i hans retning, som de tamme havde virket mere interesseret i dem med mad og de vilde holdt sig væk.
Caleb så ned på bogen og lukkede den med et suk, inden han lænede sig tilbage op af træet og stirrede op i kronen, inden han lod øjnene glide i.
Trods hans fætter, så havde han det ganske hyggeligt på Rosallen palæerne. Det var dog meget at vende sig til og han efterhånden nået så langt at han var stoppet med at bruge efternavne. Dog satte han stadig deres relation til dem foran. Bedstefar Wallan, onkel Nathan, tante Mei også videre.. Det var fremskridt i den familie, som han pludselig var ved at få. En tanke røg til Ciel. Han huskede ikke om han nogensinde havde haft spurgt indtil hans familie og gjorde sig en note om at han måtte huske at spørger når han fik chancen..