Post by Frey De'croix on Aug 14, 2013 18:34:50 GMT 1
En undertrykt følelse af misundelse og længsel ramte Frey ved hendes ord. Tjo, han ville måske nyde at rejse rundt og møde folk. Men det ville mest være pga. alle de nye spændende informationer han kunne få fingrene i. Men som altid når han vejede muligheden for at rejse rundt og indsamle informationer mod sit arbejde, så vandt han arbejde. Han kunne jo altid rejse hvis det var det han ville, men hans lyst til at rejse var altid midlertidig. En følelse i nuet. Hvorimod hans passion for sit arbejde og jagten på information var enig. Han smilede ved hendes ord og gjorde sig stiltiende enig med et nik. Det aspekt med også at få nye venner på disse rejser var ikke faldet ham ind, han var ikke det mest sociale menneske. Men han havde da ikke noget imod at være sammen med folk, men de færreste delte hans interesser, gad høre på ham længe af gangen eller opholdt sig i hans selskab for bare at opholde sig der. Men han holdt sig egentlig mest for sig selv, også i andres selvskab. Han havde ikke brug for at have en samtale kørende med folk han var i selskab med. Og ligegyldig small talk sagde ham ikke noget. Folk kunne sagtens fortælle ham om deres dag eller en oplevelse de havde haft, men krævede man ikke deltagelse fra hans side så hørte han sjældent efter. Jo færre personer man havde tæt på livet, jo nemmere var det at holde styr på dem. Ligesom Nemos metode så beskyttede det ham også fra at blive såret unødigt. Og det betød at der var færre til at indse hans hemmelighed. Derfor arbejede han også alene, derudover ville han også være inde over alle informationer, så at ansætte en assistent ville være spild af tid. Da han ville gennemgå assistentens arbejde alligevel. Og hvad var pointen så?
Det var forskellige hvad folk beskrev som frihed. Frey havde jo pengene og mulighederne for at leve som han ville, var det frihed? Hans stand og formuge satte sine egne begrænsninger for ham, ligesom fattigdom satte begrænsninger for andre. Hver livsstil havde vel sine begrænsninger. Det var ikke noget han havde tænkt meget over. At ægteskab skulle begrænse ham var en fjern tanke, men han var selvfølgelig også en mand. Hans rolle ville være en del andetledes end Nemos, også selvom Nemo giftede sig ind i de højere klasser. Men ægteskabet begrænsede ham, det blev forventet at han giftede sig med en kvinde. Men han havde ingen interesse i kvinder. En medvirkende faktor til at han ikke var blevet gift endnu. Meget mod hans forældres ønsker.
Med læren om guderne til stedet i hans opdragelse fra barn af betvivlede Frey ikke deres eksistens. På trods af at han var videnskabsmand.. måske endda fordi han var videnskabsmand. Der var så meget i verden de ikke kunne forklare, som mutanterne. Så meget fantastisk i verden der virkede selv om mutant-formåen. Hvorfor skulle guder så ikke kunne eksistere? Frey sendte et overrasket smil i hendes retning. Hun troede ikke på at nogen var helt onde eller helt gode, og Frey nægtede at tro på at der fandtes 'neutrale' folk. "Jeg sagde ikke noget om at de var helt onde eller helt gode" svarede han roligt "Zions vægt måler blot hvilken side der vægter mest, der er godt og ondt i alle" påpegede han og betragtede stjernerne. "Desuden, hvis man mente at de to sider fyldte lige meget i hver person, hvorfor så skabe læren om Zions vægt?" tilføjede han undrende. Mest et retorisk spørgsmål, men hun var da velkommen til at forsøge at besvare det.
Han kunne godt se tråden i hendes tankegang, men det virkede lidt som om at det byggede på at hun nægtede at tro at mennesker enten var gode eller onde. Det var en interessant situation som de folk Frey normalt stødte på var meget hurtige til at give andre 'god' eller 'ond' markater. Oftest bedømt på race og velstand. Han lukkede øjnene kort og sukkede indenvendige af den snæversynede tankegang der prægede folk.
Frey smilede af hende, eller rettere af hendes manglende evner indenfor læsning, det var måske ikke pænt af ham, men det var sjældent han hørte folk læse så dårligt. Så det var svært for ham at lade vær. Han prøvede dog at få sit smil til at virke imødekommende og opmundrende i stedet. Han lod hende til egne sig den viden hun ville have selv efter hun var færdig med at læse højt. Han benyttede så dejligheden nu hun var distraheret til at begynde på sit arbejde. Mørket havde nået den tæthed han havde ventet på. Han startede med at nærstudere stjernerne og så detaljerede han sine kort og sine skitser. Hans kikkert fungerede perfekt, bedre end han havde forventet. Han smilede henrykt for sig selv mens han arbejdede.
Det var forskellige hvad folk beskrev som frihed. Frey havde jo pengene og mulighederne for at leve som han ville, var det frihed? Hans stand og formuge satte sine egne begrænsninger for ham, ligesom fattigdom satte begrænsninger for andre. Hver livsstil havde vel sine begrænsninger. Det var ikke noget han havde tænkt meget over. At ægteskab skulle begrænse ham var en fjern tanke, men han var selvfølgelig også en mand. Hans rolle ville være en del andetledes end Nemos, også selvom Nemo giftede sig ind i de højere klasser. Men ægteskabet begrænsede ham, det blev forventet at han giftede sig med en kvinde. Men han havde ingen interesse i kvinder. En medvirkende faktor til at han ikke var blevet gift endnu. Meget mod hans forældres ønsker.
Med læren om guderne til stedet i hans opdragelse fra barn af betvivlede Frey ikke deres eksistens. På trods af at han var videnskabsmand.. måske endda fordi han var videnskabsmand. Der var så meget i verden de ikke kunne forklare, som mutanterne. Så meget fantastisk i verden der virkede selv om mutant-formåen. Hvorfor skulle guder så ikke kunne eksistere? Frey sendte et overrasket smil i hendes retning. Hun troede ikke på at nogen var helt onde eller helt gode, og Frey nægtede at tro på at der fandtes 'neutrale' folk. "Jeg sagde ikke noget om at de var helt onde eller helt gode" svarede han roligt "Zions vægt måler blot hvilken side der vægter mest, der er godt og ondt i alle" påpegede han og betragtede stjernerne. "Desuden, hvis man mente at de to sider fyldte lige meget i hver person, hvorfor så skabe læren om Zions vægt?" tilføjede han undrende. Mest et retorisk spørgsmål, men hun var da velkommen til at forsøge at besvare det.
Han kunne godt se tråden i hendes tankegang, men det virkede lidt som om at det byggede på at hun nægtede at tro at mennesker enten var gode eller onde. Det var en interessant situation som de folk Frey normalt stødte på var meget hurtige til at give andre 'god' eller 'ond' markater. Oftest bedømt på race og velstand. Han lukkede øjnene kort og sukkede indenvendige af den snæversynede tankegang der prægede folk.
Frey smilede af hende, eller rettere af hendes manglende evner indenfor læsning, det var måske ikke pænt af ham, men det var sjældent han hørte folk læse så dårligt. Så det var svært for ham at lade vær. Han prøvede dog at få sit smil til at virke imødekommende og opmundrende i stedet. Han lod hende til egne sig den viden hun ville have selv efter hun var færdig med at læse højt. Han benyttede så dejligheden nu hun var distraheret til at begynde på sit arbejde. Mørket havde nået den tæthed han havde ventet på. Han startede med at nærstudere stjernerne og så detaljerede han sine kort og sine skitser. Hans kikkert fungerede perfekt, bedre end han havde forventet. Han smilede henrykt for sig selv mens han arbejdede.