En sommerdag

[Nemo Nevermind]

Solen stod endnu ikke på det højeste på en næsten skyfri himmel, kun få skyer hvor solen med lethed kunne skinne igennem. Fuglene der sang og en mild sommerbrise der ind i mellem kom og jagede det ellers varme vejr væk, så det ikke virkede som en helt hede bølge der var over dem. Det var ikke en dag mange gad at arbejde når det kom til stykket, og de som ikke arbejdede sad inden for eller uden for og drak så der var ikke mange der bevægede sig rundt, det var nu også derfor den unge Nemo havde bevæget sig væk fra byen og taget ud i frugt haven hvor træerne stod med blomster på og buskene ligeledes så det var temmelig smukt og der ville ikke gå mere end en måned eller 2 før frugterne var klar til at blive plukket.
Så her ville ikke være meget at komme efter foruden de par eller familier som var taget på en slags skovtur og der kunne man være heldig at stjæle deres kurve med mad, hvilket også var grunden til at Nemo var kommet hertil, men indtil videre havde hun endnu ikke været heldig så hun sad lidt for sig selv op af et af træerne hvor hun egentlig slappede af før hun ville begynde på jagten igen for der kom nok nogle flere når solen var ovre sit højeste og varmeste punkt. Hun sad lidt med lukket øjne og bare hyggede sig i skyggen af træet hvor nogle enkelte af blomsternes blade faldt lige så roligt omkring hende.

Tøjet: en enkelt sandfarvet broderet top hvor hun har en hvid bh inden under. Samt en nederdel der passer til toppen. Dog er hendes tæer bare fordi hun ikke har råd til sko eller fundet nogle der passer til.

i295.photobucket.com/albums/mm143/Lolle00/Lena/IRL%20pictures/woman%20IRL/cos-vanessa-hudgens-de_zps9d5ddc24.jpg <- tøjet

[Azmaria Kia Saotome]

Det var virkelig et lækkert vejre og det var bare et helt perfekt vejre at stjæle i vis man var det rigtig sted, på vej til frugt plantagens hade Azmaria fået stjålet et par mønter men det var ikke det stor men det var lige det hun hade nået ind til vider, hun var på vej til plantagen for at se om der var folk der og tage mad fra eller penge, hun kunne virkelig brug nogle flere mønter til hende og hendes søde Connor, men hun holdt dog tys tys omkring ham da hun ikke ville risiker at nogle fra hans fortid kom og tog ham, hun så rundt og kigge på alle de par der nu var, tydelig vis normale mennesker så vidt hun kunne se, hun hade sin rødhætte på og ellers sit normale tøj som var en tjeneste pige uniform hun en gang hade stjålet, hun hade selv en kurv med der nede var der et stykke stof der gemt over de ting hun hade stjålet ind til vider, hun gik rundt og kigge efter nogle der så ud til at vær nemme at stjæle fra, hun fandt et par hvor hun dog kun var heldig til at stjæle lidt mad fra, hvor hun skyndet sig at komme væk hun kom til træet hvor nemo lå hvor hun selv satte sig og sukke og tog lidt af maden hun hade stjålet og begyndt at spise lidt af det.

tøjet er som på billede, både hår pynt som er det der skjuler hendes øre plus håret og sko har hun ingen af.

[Nemo Nevermind]

Det var simpelthen for varmt men også for dejligt vejr til at arbejde, Nemo nød bare at hun var fri og kunne ligge og dase som hun ville uden at der var noget hun skulle eller et arbejde hun skulle passe, det var jo det gode ved at være tyv, man bestemte selv hvornår man ville lave noget, hvornår man ville spise og hvornår der skulle ske noget.
Hun sad roligt op af en stemme med lukket øjne og nød som hun blev opladet igen, men ansigtet var dog i skyggen men fødderne var ude i solen ligesom hendes hænder der var foldet i skødet. Når solen ville være længere over himlen ville hun lægge sig ud i solen og så først gå i krig med at stjæle noget, for så kendte hun det helt rigtige sted, hvor pengene ville komme nemt til hende ligesom alt muligt andet.
Hun hørte godt en sætte sig ved træet og så kun dovent til siden "Deler du?" spurgte hun roligt selvom hun egentlig var en smule ligeglad for det var alligevel så varmt at hun ikke behøvede noget mad, men noget at drikke kunne være godt men hun magtede ikke at rejse sig fra hendes sted, det var bare for varmt og hun hyggede sig lige så godt.

[Azmaria Kia Saotome]

Azmaria sad roligt under træt og spist sin mad, hendes tanker var helt andre steder, de var hos Connor, han vis ikke hun var ud og stjæle hun ville ikke sig hun stadig stjal for han var jo ved at lære hende akrobatik og andre ting hun kunne optræde med i steden for, hun fik dog et chok a Nemo snakke til hende, hun så på nemo som hun spurt om hun dele, hun var ikke sikker på om det var en god ide, men hun kunne vel undvære en smule. hun fandt et æble og trille det hen til nemo og kast en lille vand dunk af læder hen til hende så det land ved siden af æble "her.." sag hun bare roligt og spist ellers vider af sit æble, og kigge op i himlen og nød varmen selv om der dog var lidt for varmt efter hendes smag, hendes katte øre kogt under hendes hår og halen fik hende til at svede på ryggen under kjolen.

[Nemo Nevermind]

Nemo havde slet ingen tanker fordi det var for varmt, men hun nød denne varme, nød den energi den bragte med sig selvom hun egentlig var varmere end et normalt menneske i forvejen men det var jo blot hendes mutation, så hun havde det ikke alt for varmt men bare dejligt varm så hun ikke magtede noget.
Hun så dovent imod Azmaria men smilede dog venligt og træt som hun tog æblet der trillede over til hende før hun blot så på dunken med vand, for hun havde ikke brug for den lige nu men hun kunne tage den senere, så hun tog bare hånden om den og trak den tættere på sig før. "Tak jeg magter nemlig ikke at rejse mig. Her er lige så godt" sagde hun med et roligt smil som hun igen rettede hovedet op og lukkede de brune øjne igen for kort tid inden hun åbnede dem for at begyndte at spise af æblet mens hun lod de brune øjne vandre rundt, uden ord.

[Azmaria Kia Saotome]

azmaria så på hende som hun spist og lytte til kvinden der åben baret var for doven til at rejse sig? eller hvad. da kvinden sag det var fordi hun lå godt kigge hun op i himlen "de nyder vist det god vejre.. jeg syntes der bare en tant for varmt.." hun spist æble op og lag skovet i kurven, det kunne plantes et sted og blive til et træ, hun så på kvinden igen og rakt en hånd ud mod hende som et tegne til at få vand dunken tilbage, hun var selv bleven tørstig i denne varm så hun ville godt have en tår vand mens der stadig var noget, i mens lytte hun opmærksomt til omgivelserne i tilfælde nogle ledet efter hende for uden hendes mor, eller at noget farligt skulle komme.

[Nemo Nevermind]

Nemo lå så godt at der nok ville gå mange timer før hun overhovedet gad at overveje at rejse sig. "Nej det er skam behageligt, det kunne sagtens være varmere for mig.. Desuden har du bare for meget tøj på" sagde hun roligt med et dovent blik imod kvinden som hun tog en mundfuld af æblet. Hun så godt Azmaria række ud efter vandet så hun tog hånden ned og tog dunken som hun kastede over mod hende så hun kunne få noget at drikke, for Nemo kunne gå meget længe uden at få noget vand men det var jo på grund af hendes indre ild at hun ikke blev så tørstig som andre, mens andre gange blev hun frygteligt tørstig. "Smid bare kappen, her kommer ikke nogen i denne varme, de fortrækker lysningerne" sagde hun roligt med et dovent blik imod hende igen for hun var jo ligeglad, men hvis tøsen havde det varmt så skulle hun da smide kappen.

[Azmaria Kia Saotome]

azmaria så på kvinden som sag hun hade for meget tøj på "jeg har ikke andet tøj" sag hun bare kort og godt, ikke alle kunne have tøj der passe til de forskellig vejre typer og da slet ikke en tyv som azmaria, hun tog noget af vandt da kvinden kast dunken til hende og sukke lette, da hun igen så på kvinden der sag hun skulle smide kappen, fordi der ikke ville komme nogle på grund af varmen. hun tog kappen af og lage den bag sig, kappen gik kun til hendes ende og så var der en hætte på, hun så rundt og sukke mens hun igen lod tankerne svæve ud omkring Connor, hun håbe alt var vel der hvor han nu gemt sig, plus hendes frygt for hendes mor for hun færtes tit i plantagens sammen med hendes far og bror mens hun var fanget i huset.. men igen efter hun hade myrde hendes far og bror vist hun ikke hvordan hendes mor nu fortog sig eller hvad vaner hun hade hvilket var skidt for hende.

[Nemo Nevermind]

Nemo så dovent over på kvinden der hun svarede lettere irriteret igen, eller sådan opfattede Nemo det fordi hun sagde sætningen så kort og som om der ikke var mere som skulle diskuteres. Hvilket bare fik hende til at vende hovedet væk lige så snart hun havde kastet vandet over til hende, uden særlig mange ord efterfølgende men hun så dog over mod Azmaria igen da hun tog kappen af, men blikket var stadig dovent. "se det var meget bedre.. så kan du bedre mærke vinden" sagde hun roligt idet en blid brise kom igennem træerne og gjorde det meget mere behageligt i stedet for den trykkende varme.. Nemo kom med et mindre suk mens hun smilede før hun igen tog et bid af æblet som snart var helt spist. "Mit navn er forresten Nemo" præsterede hun sig som for hun havde intet at skjule, selvom hun var tyv men en lettere doven en af slagsen fordi hun ville hellere tjene de nemme penge eller få venner som kunne give hende mad og husly og på den måde holde hende i live.

[Azmaria Kia Saotome]

azmaria så ikke på kvinden da hun snakke igen, hun mærke godt brisen der kom men det hjalp just ikke syntes hun men nu hade hun også øre og hale der varme af Helve til, hun sukke bare og kigge op i himlen temmelig fraværende, da kvinden præsentere sig som nemo sag azmaria lidt fraværen, "Azmaria kia saotome" sag hun uden at tænke over hun hade sagt sit fuld navn, folk som kendt til hendes familie kendt jo til mord hendes mor hade jo i en tid virkelig jagt hende som en morder nu blev jagte, og det var farligt for hende at sige sit rigtig navn for vis nu denne nemo kendt hendes familie eller hade hørt hvad hun hade gjort kunne hun jo risiker at sladder til vagterne, ingen vist jo grunden til hun myrde dem det var bar bleven offentlig kendt som et kold blodig mord på en far og en bror, hendes mor hade jo løgne om familiens forhold til hende, at de altid hade elskede hende osv. selv om det var en kæmpe løgne, men hvem ville dog lytte til en morder og en mutant som hende.

[Nemo Nevermind]

"Næste gang lad være med at sige hele navnet.. Folk er ikke til at stole på" sagde hun lidt fraværende for hun nød solen så meget at den gjorde hende doven og træt men på den behagelig måde. "Og du virker til at tænke meget, så der må jo være nogen efter dig" sagde hun roligt igen for hun kunne jo mistænke den kvinde for både det ene og det andet, dog var Nemo ret ligeglad med sådan nogen ting for der var ikke nogen grund til at blande sig i dem, det ville bare ende dårligt og hun ville blive blandet ind i nogen som egentlig ikke var noget for hende. Hun havde hendes egne problemer og hendes egne personer som hun allerhelst ville undgå, men ind i mellem så stødte man jo på dem og så måtte man bare finde en udvej derfra.
Det endte alligevel med t hun rejste sig men kun for at rykke sig lidt længere frem og lægge sig ned så hun kunne få noget mere sol imod hendes krop også selv i ansigtet for hun havde brug for alt den varme som hun kunne få så hun kunne blive opladet til natten.

[Azmaria Kia Saotome]

azmaria reager ikke rigtig da nemo sag hun ikke skulle sige sit fulde navn det eneste der kom fra hende var et "hm" hvor efter hun var væk i sin egne tanker igen igen, hun var virkelig helt væk idag hvilke ikke line hende. da nemo så at hun virke som en der hade nogle efter sig svar hun fraværende "er der også" hun endt med at smide sig bag over og kigge op i træet og sukke bare, mens hun tænke kom 2 ælder gamle katte hen og lag sig op af hende, azmaria begyndt bare og nusse dem begge to på ryggen mens de lå og spændt i nydelse, selv spandt azmaria en smule, som hun lukke øjne og begyndt at slappe bare en smule af, mens tankerne begyndt at flyde i en mere rolig og blid strøm mens hun trak vejre mere roligt og tungt.

[Nemo Nevermind]

Som Nemo sad gad hun ikke se hen imod kvinden, for hun var alligevel ikke særlig snak salig, så hun lagde sig bare til at dase. "Så burde du ikke være her" sagde hun roligt som hun lå med lukket øjne og tog hænderne under hovedet som en slags støtte til den. Hun skænkede ikke en gang kattene et blik for så længe de ikke irriterede hende, så kunne hun være ligeglad med dem, men hun kunne dog godt overveje at gå et andet sted hen fordi de blev ved med at larme, men hun orkede ikke at rejse sig fordi hun lå lige så godt og nød solens varme som den ladede hende op så hun kunne være klar til nattens kulde og de ting hun nu en gang skulle gøre.

[Azmaria Kia Saotome]

Azmaria lå bare og spandt ganske stille, sådan lå hun lidt til en kvinde stemme meget længer væk fange hendes følsom katte øre selv om de var dækket af hendes hår og hår bånd, hun satte sig op i et letter ryk så katten hoppe fra hende og små hvæse før de luske videre, azmaria så rundt og i det fjerne kunne hun se hendes mor! det var lig det som ikke måtte ske, ganske hurtig og adræt kravle azmaria op i træet helt op i den tætte del af træ krone mens øjne skarpt fuldt hendes mor som gik forbi træet mens hun snakke med en anden, kvinden hun kunne tydelig høre hendes mor snakke om mord på hendes elskede mand og søn, azmaria brumme stille for sig selv, og da hendes mor var langt nok væk begyndt hun at kravle ned, uheldig vis smutte en fod og så stod den på næsten 2 meters fald med enkle grene der ramt på vej ned, det resulter i hun lande på ryggen hendes hår bånd var reven af og hendes katte øre stritte lige op i luften, hun pust svagt da det gjord temmelig ondt men hun kom dog op og side og ryste sig kort før hun fandt hår bånde på jorden og hurtig fik sin øre skjult igen.

[Nemo Nevermind]

Hvad der lige skete omkring Nemo og den ikke snaksaglige fremmed ansede hun ikke rigtigt, og de andre som kom forbi skænkede hun kun et kort dovent blik før hun lukkede øjnene og lagde sig til at små dase igen. Det var først da kvinden var gået igen og at Azmaria kravlede ned igen at hun igen åbnede dovent øjnene og så hen imod hende men det var nu fordi hun larmede en del på vej ned fra træet. "Slap af jeg sladre ikke og det værste er nok også overstået, tror ikke ligefrem de kommer tilbage igen" sagde hun dovent for hun regnede nu ikke med at Azmaria ville svare hende, for det havde hun jo ikke gjort så tit under det korte møde eller hvad det nu her var, for der var ikke ligefrem meget liv i Azmaria men igen Nemo var jo også temmelig doven lige nu, men nok fordi hun ikke fandt særlig meget af det her interessant nok til at gide at slå øjnene helt op og Azmaria havde jo ikke bedt om hjælp eller spurgt om hende om noget.