Post by Akari Misero on Jun 14, 2013 17:28:42 GMT 1
Det var aften, solens røde farver var forsvundet fra himlen, men det var alligevel ikke helt mørkt endnu til trods for at månen ikke gav meget lys. Det var delvist skyet og man kunne nemt fornemme hvor varm dagen havde været, da luften stadig var både fugtig og varm. Akari var iklædt en let skjorte sorte busker og høje støvler. Til trods for varmen generede den varme benbeklædning ham ikke som han gik rundt i midtbyen. Akari gik rundt i sine egne tanker, som han ofte gjorde om aftenen eller om natten. Han havde haft problemer med at sove siden han kom til Talian. Men at bevæge sig rundt i mørket beroligede ham. Han havde ikke vagt på Kenlisworthpalæet denne nat og kunne derfor bevæge sig rundt som det passede ham. Normalt bevægede han sig rundt blandt palæerne, men denne aften havde han lagt en anden rute og bevægede sig nu rundt i midtbyen. Han kiggede lidt på de forskellige boder selvom de var tomme på denne tid, bortset fra enkelte genstande eller skidt der lå på eller omkring boderne. Han gik med sit sværd over skulderen og holdt det der med en hånd mod skaftet. Hans anden arm svingede let ved hans side som han gik roligt fremad. Han havde ikke travlt, ikke noget han skulle nå, så der var ingen grund til at gå hurtigt. Han havde begivet sig rundt i byen mange gange før men for en gangs skyld lagde han mærke til omgivelserne. De forskellige boder og de forskellige farver disse var markeret med, til trods for at mørket havde forvrænget de fleste farver. Der var stor forskel fra hvordan markedet så ud om dagen og ikke blot bortset fra de manglende folk. Stemningen var langt fra den samme som om dagen, der lå næsten noget dystert over det, men sammenlinget med Akaris tanker var det forladte marked det rene festivitas. Han løftede sværdet fra sin skulder og svingede det en gang rundt i luften ved sin side af ren irritation. Han havde for meget energi, som han normalt havde når hans frusterede tanker overtog hans bevidsthed om aftenen. Han havde ikke lagt mærke til at Ira, en af hans evnerelaterede katte, fuglte efter ham i halvmørket. Hendes øjne skinnede kraftigt grønt men hun holdt sig bag ham, og da Akari ikke kiggede bag sig opdagede han hende ikke. Han svingede lidt med sværdet foran sig og ved sin side uden rigtig at lægge styrke eller skulderen bag svingene. Alligevel udviste han tydelige kundskaber og total kontrol over sit sværd. Til trods for at hans bevægelser var grundet frustration så var der noget dovent over dem. Han sukkede og vippede sværdet tilbage så det lå langs hans underarm og pegede bagud. Hvorfor kunne han ikke komme over disse tanker? Han sendte et blik mod hilmen og hans øjne fyldtes med længsel. Han sukkede igen og svingede sværdet frem så han igen holdt det frem for sig, i den bevægelse snittede sværdet over stenene og trak gnister i mørket men en hvinende lyd.