Slange trusslen.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keanes forsvinden var som altid ikke planlagt og han landte i ørken midt ude i lange ørken med total hvide øjne. han landte med uden vand. uden mad eller noget. han var alene. Keane havde aldrig prøvet dette før og det skræmte ham faktiskt. han mærkede om sig og mærkede kun sandt. han måtte være i ørken. alt var sort. han kunne ikke se noget som helst. han hørte en hvislen et sted fra og rykkede hovedet som kunne han se men det kunne han jo ikke. han var skrækslagen og tog fat om sandet og skreg op om hjælp. hans stemme var rystende og virkelig ude efter hjælp. han ville i sikkerhed. han vidste ikke hvilken vej han skulle gå mod byen. og hvilken by han kom til.
Keane følte sig for første gang i mange år sårbar og bange for alvor. han havde ikke følt sådan siden han var barn og var sammen med sin storebror i Talians gader. Keane mærkede forvirret rundt og han kunne slet ikke fornemme slangen der kom mod mod ham. en kiftig klapra slange som havde set ham som en trussel.

[Azreal Joseph Haldis]

Efter femte dag var Talian begyndt at komme tættere på, selvom der stadig var et lille stykke før han ville nå det andet rige. Gale var stadig fuld af energi, som den yngre hest han var, men Azreal havde stadig haft holdt flere stop end nødvendigt. Det var for at være sikker på at han ikke gjorde Gale for træt, da han havde brug for at hesten ville kunne ydre sig bedste i tilfælde af at det var nødvendigt at ride i hurtigere tempo.
Azreal træk den brune kappe godt til sig for at undgå den varme sol ramme hans hud. Han var klædt i ganske almindeligt brunt tøj for at virke meget mere almindelig. Han havde også barberet sit skæg af inden han havde taget afsted, men efter dage uden at at gentage det var der allerede ved at kommet skægstubbe til overfalden.
Hvordan ville Talian ikke reagere hvis de fandt ud af at en general fra MeRosal kom til deres rige. Hvorfor han var taget afsted vidste han kun selv. Selv ikke hans far var klar over hvad hans søn lavede, kun at han ikke ville være hjemme et par dage. Den gamle mand havde ikke spurgt og havde nok håbet det havde haft noget med en kvinde at gøre...

Han nærmede sig slangeørken, som han hørte et råb om hjælp, som fik ham til at sætte mere fart i Gale og ride imod hvad der så ud til at være en forvirret ung mand. Han opdagede derved hans øjne. De var helt hvide, som en blinds.
Han nærmede sig langsomt, som han ikke kunne se hvad der var at være bange for, selvom der var nok var slanger i området.
Gale prustede nysgerrigt, men blev holdt tilbage af Azreal, så hestens hoved ikke stødte ind i den unge mand.
”De kaldte på hjælp, men jeg kan ikke se hvad De har brug for hjælp imod” sagde Azreal i en rolig og seriøs tone.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane hørte nu nogle hove komme mod ham. han så men alt var stadig sort. han kunne ikke fatte han var blind. hanhørte pludselig hvislen blive mindre og lavere men en prusten højere og en stemme tale. Keane tog hånden op og mærkede efter hvad der var foran sig og kunne slet ikke finde ud af det. det var tydeligt det var nyt dette for ham.
"jeg... jeg kan ikke se noget.... jeg er blind... jeg er blevet blind. og jeg har ingen ide om hvor jeg er!. Vil De ikke være rar at hjælpe mig. jeg skal nok betale når jeg kommer til min familie igen for deres hjælp"
det var tydeligt på hans stemme at han ikke vidste hvad han skulle gøre og at han virkelig mente hvad han sagde. at han ville betale for hjælpen. Keanes øjne stirede rundt da han ikke anede hvor han skulle se hen for at se på manden og han ikke vidste hvad man gjorde som blind.

[Azreal Joseph Haldis]

Det ville være en god løgn, hvis det havde været en hånd. Hans øjne, den måde han holdte hånden op for at mærke efter noget. Det var tydeligt at han virkelig ikke kunne se noget og det var nyt for ham. Azreal havde før set blinde bevæge sig rundt, set hvordan de bevægede sig rundt på og en blind bevægede sig sjældent rundt alene.
Azreal gled ned fra hesten og gik roligt med et langsomt tempo imod ham for ikke at forskrække ham for meget. Han satte sig ned på hug en meter fra ham og viftede en hånd foran ham. Hans hvide øjne reagerede ikke det mindste på bevægelsen, så han var i sandheden blind. Gale bevægede sig også tættere på, men Azreal lagde en hånd på hestens mule for holde hesten bag ham.
”Jeg er ikke interesseret i betaling... De er i slangeørkenen, ikke langt fra Talian..” forklarede han i samme rolige og alvorlige stemme.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane så ikke manden hånd. han mærkede den heller ikke som mange blinde ville gøre. han hørte hvad der blev sagt og blev lettere nervøs. der var mange gift slanger i den del af ørken. han lyttede til hvor stemmen kom fra og da han sagde ved talian kunne han regne ud han ikke kunne komme hjem så nemt.
"kan De hjælpe mig ind til Byen. Jeg ved ikke hvordan jeg kommer hjem men jeg finder nok en vej"
Keane så ned af og det var tydeligt at i det han mente at han ikke var Talianer men MeRosaler. Kende var ikke så van til at skulle bruge sin hørelse og følelse som øjne. han anede hverken ind eller ud lige nu. han var født med syn og opvokset med synet og levede jo hver dag med synet.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreals finger skulle til at glide tænkende i hans skæg, men blev blot påmindet om at det ikke var der. Der var kun skægstupper at køre hans finger imod. Han rejste sig og lukkede et suk ud. Han kunne ikke bare efterlade ham til slangerne. En fast hånd greb om Keanes overarm for at føre ham imod hesten for at give ham noget at støtte sig til.
”Jeg skal nok hjælpe Dem ind til byen, men hvis De kan vente et par dage hvor min hest kan få lov til at hvile igennem, kan vi drage tilbage til MeRosal sammen?” tilbød han og tog om Gales tøjler. Hesten snuste nysgerrigt til Keane af det den kunne nå af ham.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane mærkede pludselig en arm gribe fat i sin og lagde på hesten. han genkendte straks følelsen af hest og havde jo selv været ved hest inden alt dette. han nussede hesten lige så stille og lyttede til manden.
"Tusind tak. Jeg ved ikke hvordan jeg skal Takke Dem. Min kraft gjorde dette mod mig og jeg kan ikke omvende det igen"
Han regnede med at manden nu var mutant venlig da han var fra MeRosal. Keane vidste hvordan Talian var over for Mutanter men hvad ville en merosalaner i Talian? det kunne kun blive et spørgsmål indtil videre. Keane ville ikke spørger lige nu. at manden ville følge ham tilbage til Merosal var alt han kunne bede om.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal nikkede af hans forklaring, inden det gik op for ham at han nok ikke kunne se at han nikkede. Han begyndte stille at trække Gale, som gik af sted i et langsomt tempo for at den blinde kunne følge med.
”Jeg er sikker på det nok skal gå over igen, men hold det helst for Dem selv, da Talians befolkning hader mutanter og jeg har ikke lyst til at vække for meget opsigt” fortalte han og holdte øje med træranet, mens de gik for at være sikker på at den blinde pludselig ville falde over en sten eller træde ned i et hul.
”Hvad er dit navn?” spurgte han efter noget stilhed havde været imellem dem.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane sank hoved. "jeg kender Desværre allerede Talians befolkning meget godt. jeg fortalte Dem det kun fordi De er fra Merosal"
Keane var jo selv opvokset iblandt mutant haderne så han kendte dem alt for godt. han ville helst ikke ha for meget ballade. han fulgte hesten da den gik i skridt og holdte godt fast for ikke at falde eller miste grebet. men heller ikke for stramt til at det gjorde ondt på hesten.
han hørte spørgsmålet og smilte lidt.
"jeg er Keane Teiko. Fra Teiko Gården i MeRosal"
nok ikke den mest populærer gård men den kom da med afgrøder om vinteren og var god med høsten. Keane små hoppede da han ikke kunne se hvor han gik og han var ved at falde over sine ejne ben.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal så kort tilbage på ham med et undret blik, som han fortalte at han allerede kendte til Talians befolkning. Det var altid ikke hans første gang i Talian. Han rystede på hovedet, da han ikke kunne se hvorfor en fra MeRosal i sin gode vilje ville rejse til Talian. Slet ikke en, som var mutant oven i købet. Tanken virkede helt absurd.
Azreal havde en idé om hvilken gård der var tale om, men var ikke helt sikker på hvilken, så han ville ikke kommentere på det.
Han bemærkede lydene af Keane, som små hoppede og lyden af hans ben ramme hinanden, som fik ham til at stoppe op, med Gale langsomt efter, for Keane ikke skulle ende med at falde af det.
”Det går hurtigere til hest.” mumlede han og gik om på Keanes side og flyttede ham tættere på hestens hoved, inden han selv gik om på den anden side af Gale og hoppede op på ham. Han tog om Keanes arm og fjernede hans fod fra stige bøjlen.
”Hop op, jeg har fast på dig” sagde han og så afventede på Keane.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane hoppede nok men mest pga han ikke var sikker på sine ben inu. han mærkede hesten stoppede og at manden talte om at det var hurtiger til hest. Keane mærkede manden rykkede ham over til hesten hoved og han nussede hesten roligt.
Keane mærkede manden tog fat i hans arm og han tog roligt fat i hans arm og mærkede efter stigbøjlen og fandt den. han satte sin fod i og hoppede op på hesten meget forsigtigt da han ikke vidste hvor han satte sig op henne og hvor hesten var.
"er De sikker på dette. jeg ved ikke jo ikke helt hvornår vi går i trav eller galop"
Keane var ikke sikker på noget nu. hans hvide øjne var fyldt med frygt for hvad der skete. han anede hverken ud eller ind.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal sad ganske tålmodig og lod Keane bruge den tid han havde brug for at finde ud af hvordan han skulle komme op og hjalp ham med at komme helt op. Han sørgede for at Keane sad bag ham og slap hans arm, som Keane var kommet op. Han smilede blot ved Keanes ord.
”Jeg er helt sikker, men jeg vil forslå at De tager fast om mig.. Det kommer ikke til at gå i så hurtigt tempo, men det er stadig hurtigere end at gå så længe De ikke ved hvordan De skal gå uden syn” påpegede han roligt og ventede på Keane tog fast om ham, inden han med kliklyde fik Gale til at gå afsted.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane var meget usikker og da han kom op og hørte Azreals ord sank han en klumb og tog fat om ham selv om det føltes meget underligt. han skulle til at foreslå at de gik videre men turde ikke da de kom i skridt. han bed sig lidt i læben og holdte fast i Azreal.
"hvad er Deres navn endelig hr. vis jeg må spørger."
han havde jo ikke fået mandens navn selv om manden havde fået Keanes. Keane følte sig faktisk lidt tryg ved at det var en fra MeRosal der havde fundet ham og hjælp ham og ikke en fra Talian.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal holdte hans tanker på at komme frem til Talian, som han selv fandt det underligt at ha' Keane holde fast i ham bagfra. Men det var den hurtigste måde han lige kunne komme i tanke om og han havde ikke lyst til at tilbringe endnu en nat i ørkenen.
Han så imod Keane fra øjenkrogen, som han spurgte om hans navn. Han havde med vilje ikke givet hans navn til ham med det samme. Han vidste ikke hvor meget Keane vidste omkring de forskellige familier i MeRosal, men valgte at holde sin titlen ude.
”Haldis.. Azreal Haldis” svarede han og mærkede efter om der ville komme den mindste reaktion fra Keane ved det navn..

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane reagerede ikke på navnet rigtigt for han kunne ikke plaere det nogle steder. han havde ikke hørt om den nye general som bonde hørte man ikke så meget om de rige. Keane nikkede og holdte stadig fast. han kunne pludselig høre ude i det fjerne lyden af køer der muede. de måtte være ved gårdene. Keane savnede sit hjem nu.
"hyggeligt at møde Dem Hr Haldis. jeg er virkelig taknemmelig for at møde Dem"
De hvide øjne så direkte ind i ryggen på Azreal da han ikke vidste hvor man skulle kigge hen når man var blind. han havde aldrig troet han skulle blive blind jo. og midlertiget troede han næppe det ville blive med mindre nogle ønskede han fik synet igen. hvilket han ikke regnede med ville ske.