Post by Devin Jared Lynwood on May 11, 2013 12:35:29 GMT 1
Jared lænede sig op af den tykke mur bag ham og stirrede lige frem. Hvor længe han havde siddet der havde han mistet styr på. Hans finger kørte tilfældigt over instrumentets strenge. Det mindede om en guitar, hvis hørte efter lyden, men den var en smule anderledes af udseende. Jared selv vidste ikke hvad den blev kaldt, på trods af at ha' spillet på den hele hans liv.
Han var ikke alene. To andre mutant lå og lyttede til Jareds toner. Den ene med åben øjne, som stirrede imod et hul i vægen over dem. Han var stor af bygning, men ganske fredlig, når man lærte ham at kende. Hans bygning afslørede at hans evne lå i styrken. Den anden ved siden af med en hat over hans ansigt, spinkel af bygning, meget mere spinkel end Jared. Jared havde mistænkt ham for at falde i søvn, som han så imod solnedgangen.
”Shadow?” brummede den større mand for at fange Jareds opmærksomhed.
”Hm?”
Det eneste svar, som kom fra Jared, mens han stadig stirrede fraværende imod de smukke farver i horisonten. Hans finger stoppede heller ikke melodien, som fyldte ud i stilheden mellem deres samtale.
”Hvor længe skal vi vente før vi kan lave noget rav i den igen?”
Jared smilede ved hans spørgsmål og grinede let, men holdt stadig sit blik ligefrem.
”Det er sandt at de er travl optaget med at finde prinsessen, men der er kommet flere vagter rundt i gaderne, selv her i vest, så det bliver nemmer opdaget, hvis oprøret rør på sig” sagde han roligt og kiggede først der på den store mand.
”Desuden er vi stærkt i undertal..”
Det var ikke noget, som han var stolt af, men det var sandheden og han hadede den. Ikke nok med at de havde været få i forvejen, men efter hans stunt med prinsessen, så havde endnu flere forladt eller stillet sig op imod ham. Han havde håbet på det havde fået den omvendte...
Han var ikke alene. To andre mutant lå og lyttede til Jareds toner. Den ene med åben øjne, som stirrede imod et hul i vægen over dem. Han var stor af bygning, men ganske fredlig, når man lærte ham at kende. Hans bygning afslørede at hans evne lå i styrken. Den anden ved siden af med en hat over hans ansigt, spinkel af bygning, meget mere spinkel end Jared. Jared havde mistænkt ham for at falde i søvn, som han så imod solnedgangen.
”Shadow?” brummede den større mand for at fange Jareds opmærksomhed.
”Hm?”
Det eneste svar, som kom fra Jared, mens han stadig stirrede fraværende imod de smukke farver i horisonten. Hans finger stoppede heller ikke melodien, som fyldte ud i stilheden mellem deres samtale.
”Hvor længe skal vi vente før vi kan lave noget rav i den igen?”
Jared smilede ved hans spørgsmål og grinede let, men holdt stadig sit blik ligefrem.
”Det er sandt at de er travl optaget med at finde prinsessen, men der er kommet flere vagter rundt i gaderne, selv her i vest, så det bliver nemmer opdaget, hvis oprøret rør på sig” sagde han roligt og kiggede først der på den store mand.
”Desuden er vi stærkt i undertal..”
Det var ikke noget, som han var stolt af, men det var sandheden og han hadede den. Ikke nok med at de havde været få i forvejen, men efter hans stunt med prinsessen, så havde endnu flere forladt eller stillet sig op imod ham. Han havde håbet på det havde fået den omvendte...