Post by Keane Loki Ere Teiko on Apr 14, 2013 19:45:05 GMT 1
hver uge havde Keane gået til den samlede kro og hver uge uden at se hende igen. han følte sig mere og mere trist og en dag så hans søster det og gik over og snakkede med ham. han fortalte hende alt om Chevere og hvor fantastisk hun var. hans lille søster grinte og sagde roligt til ham. "så må du jo opsøge hende igen søde Keane. Du lovede hende det jo trodsalt" Keane fik store øjne og inså hans søster havde far i noget. Keane tog hurtigt sin elskede hest ud og red mod de finere kvartere da han kom til hvor chevere boede så han op mod hendes vindue og smilte roligt. han håbede ikke hun havde glemt ham. han ssteg af hesten og gik igennem tunnel busken og så rundt i haven. der var ingen, han listede ud og løb over til træet og så op på balkonen. "øh min skønne jomfru Chevere er De der, klar til en lille udflugt ud og se verden." han smilte roligt og håbede inderligt hun hørte ham for han ville ikke råbe op. han mærkede hans hjerte hamrede der ud af og håbede at se det søde smil af hendes igen.
Post by Chevere pertia d’silicet on Apr 16, 2013 12:49:27 GMT 1
Chevere sad i musikværelset der stødte op til hendes eget soveværelse og spillede det ene indviklede musikstykke efter det andet. Som altid spilleder hun ikke efter noder, men musikken kom bare til hende fra et sted i hendes indre, men alligevel var musikken ikke som den plejede. For det første var tonerne og melodierne meget mere muntre end de plejede at være og for det andet så spillede hun hele tiden forkert, startede forfra eller spillede den samme passage igen med en anden følelse. Hun tænkte over sin musik, og det plejede hun ikke. Den plejede bare at flyde og tage hende med langt væk fra det liv hun selv mente var trivielt. Hun sukkede og lod tonerne fortone sig til stilhed. Chevere spejdede ud af vinduet fra sin plads ved klaveret. Der var ikke andet at se end den unaturligt udseende have med de veltrimmede træet og buske. Intet voksede naturligt i haven selvom det var forår. Hun sukkede. Hendes musik opførte sig ligesom haven i dag, den ville ikke blomstre og udfolde sig som den plejede. Men der var måske fordi hendes tanker blev ved med at kredse om det samme og derved trække hende ud af sin indlevelse i musikken. Hendes tur i byen blev ved med at spøge i hendes baghoved, på lige fod med manden hun havde mødt. Keane Teiko. Hun spillede forkert ved tanken og trykkede irriteret fingrene ned på tangenterne så de forkerte toner strømmede højlydt gennem rummet. Så lagde hun albuerne mod tangenterne og begravede ansigtet i hænderne. Hvad var det galt med hende, hun havde altid kunne spille selvom hendes liv var noget rod. Så hvorfor kunne hun nu ikke når hun faktisk havde mødt en person som hun syntes om? Som tonerne fra hendes albuers sammenstød med tangenterne fortonede sig opfangede hun lyden af tale nede fra haven og hun så igen over mod vinduet. Hun kunne ikke se nogen fra sin plads men mente bestemt at hun havde hørt nogen. Men det undrede hende, for hendes familie var ikke udendørsmennesker, og hendes søskenes venner ville komme ind gennem hoveddøren plejede ikke at befinde sig i haven. Hun strøg fingrene over tangenterne mens hun rejste sig og hun løftede fraværende i sin kjole som hun gik derover. Normalt interesserede hun sig ikke for sin families gæster, men det faktum at nogen befandt sig i haven interesserede hende. Det var normalt kun hende der søgte derud. Hun lagde hånden mod vinduets kølige glas og skubbede vinduet ud i ydre position. Det kunne ikke åbnes helt, men det var muligt at åbne det lidt så der kunne komme luft ind i musiklokalet. Hun spejdede rundt i haven indtil hendes blik fandt skikkelsen dernede. Hun spærrede øjnene op i forbløffelse og styrtede ind gennem musiklokalet og tilbage til sit værelse hvor hun snublede i sin kjole og næsten faldt ud på balkonen. En yderst elegant entré tænkte hun for sig selv og lagde hænderne på gelænderet og bøjede sig ud over balkonens kant og så ned på skikkelsen under sig. "Kea...!" hun dæmpede sin begejstring og tænkte sig om, hun havde ikke tilladelse til at kalde ham ved fornavn "hr. Teiko?" rettede hun sig selv og tilføjede en spørgende tone. "Hvad laver De her?" spurgte hun og spejdede ned langs villaen for at tjekke om andre af husets beboere befandt sig et sted hvor de kunne se ham. Hun havde ikke hørt et ord af det han sagde pga. sit klaverspil så hun havde ikke hørt hans forklaring.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Apr 16, 2013 13:55:28 GMT 1
Keane smilte hele tiden men da hun ikke kom efter et minut troede han hun ikke gad ham. han tænkte over hvad chevere havde sagt sidst men da han så hørte hendes stemme hamrede hans hjerte en ekstra gang og han smilte glad. han så rundt og grinte venligt. "lovede jeg Dem ikke at tage Dem ud på en udfulgt så De kunne se verden" Keane smilte venligt til hende og håbede hun huskede hans løfte. han smilte og så op på hende og følte sig selv en forbryder at stå der nede og stirre op på datteren af huset. men hun var en der var ham meget dyebar også selv om de ikke havde kendt hinanden længe så følte han sig lidt lige sig tom uden at ha set hende. hun var bare speciel på sin ejen måde..
Post by Chevere pertia d’silicet on Apr 17, 2013 14:18:13 GMT 1
Chevere irriterede sig over sin kjole da den næsten var skyld i at hun faldt, men hun formåede at holde sig på benene til hun kunne støtte sig til gelænderet. Hun havde skyndt sig så meget som det nu var muligt i korset og langt skørt. Hun smilede lidt genert til at starte med, hun havde trods alt kun mødt ham én gang før. Hun strøg sit hår tilbage så det ikke faldt frem over hendes skuldre og hang ind i hendes synsfelt. Hun smilede genert indtil han talte. Chevere spærrede øjnene op i ren overraskelse og stirrede på ham "Mente De det?!" udbrød hun chokeret og slog hånden for munden da hun indså hun havde sagt sine tanker højt. Hun holdt en hånd op "det er ikke fordi jeg betvivler Deres ord.." forsikrede hun men hendes talestrøm døde hen. Hun vidste ikke hvad hun skulle tænke, der var aldrig nogen der før faktisk havde holdt ord omkring noget lignende. Hvis nogen havde tilbudt hende det før havde de blot leet af hende når hun spurgte om det eller krævet at de holdt ord. Chokket lagde sig langsomt og hun blev igen nærværende i sit blik. Så lyste hun op i et smil og havde nok kastet sig om halsen på ham hvis det ikke ville betyde et fald fra anden sal. "Jo" svarede hun så og nikkede let så lænede hun sig ud over gelænderet og så hen af huset "Stalden ligger dernede" hun pegede og så på ham for at sikre sig at han så på den rigtige bygning. "Vent dernede så møder jeg Dem udenfor" sagde hun og rettede sig op igen. Hun kunne mærke forventningen vokse mere og mere indeni hende. Hun vidste ikke hvad hun skulle forvente, hun burde ikke stole på frememde, men hendes længsel efter oplevelserne fik hende til at glemme alt om sådanne logiske tanker. Desuden stolede hun på ham.
Turen gennem huset var ikke spor nem, hun skulle forbi alle sine brødre, som havde for vane at gøre alting sværere for hende. Hun benyttede øde gange og hemmelige passager, men alligevel var hun ved at blive afsløret flere gange på turen. Hun nåede ind i gangen mellem stalden og villaen som personalet benyttede og åndede lettet op. Hun var ved at blive god til at snige sig rundt. Hun lod sin puls falde lidt ned inden hun sneg sig videre. Der var heldigvis ikke noget personale på gangen og hun kunne gå uforstyret ned til stalden. Chevere åbnede forsigtigt døren ud til stalden og kiggede ud gennem sprækken for at se om der var nogen af hendes familiemedlemmer derude. Hun åbnede langsomt døren mere og mere indtil hun kunne se det meste af stalden uden selv at blive set. Så kunne hun konstatere at kun staldpersonale der kendte til Cherry var til stede. Derpå skyndte hun sig igennem døren og lukkede den bag sig. Staldpersonalet fik øje på hende og gik straks igang med at gøre hendes store hvide hest rideklar. Hun behøvede ikke bede dem om det, for Cherry bevægede sig ofte ned i stalden klædt som Chevere. Derfor turde personalet ikke andet end at gøre hesten klar, for Cherry var ikke en type man lod vente. Personalet kunne ikke vide at det var Chevere der for en sjælden gangs skyld havde bevæget sig udenfor villaens fire vægge. Personalet sagde ikke noget til hende og da hun ikke kendte staldens rutiner fandt hun det ikke mærkværdigt at hendes hest blev hentet og rengjort. Hun ville ikke tage nogen chancer og gik hurtigt hen til staldens port og spejdede ud og så sig om. Hun kunne ikke få øje på nogen, hverken Keane eller nogen familiemedlemmer. Hun gik ud gennem porten og så sig om. Hun ventede ikke længe før hun fik øje på Keane da han kom indenfor synsvidde. Men hun måtte kort efter signalere til ham at han skulle skjule sig, da hun hørte sin storebror indlede en samtale med staldpersonalet bag hende. Hun sprang i skjul ved porten, men denne gang på ydersiden. Hun spejdede ind i stalden og fik øje på ham. Han stod ved personalet der gjorde hendes hest klar og spurgte hvad de havde gang i. Personalet forklarede ham at Chevere var kommet ned i stalden og at det var grunden til at de gjorde hesten klar. Chevere gemte sig igen da hendes bror så rundt. Hun bed sig i læben og trykkede ryggen mod muren ved siden af porten. Hvad gjorde hun nu? Hun stod og grublede mens hendes bror fulgte de anvisninger som personalet havde givet ham og gik hen til porten. Han lænede sig mod portens ene sidestolpe og betragtede sin søster. "Hvad har du gang i?" spurgte han opgivende og lagde armene over kors. Chevere for sammen og vendte ansigtet mod sin bror og så så meget skyldig ud. Hun åbnede munden for at svare, men anede ikke hvordan hun skulle bortforklare situationen, hendes forældre ville jo helst ikke have at hun forlod palæet og hendes ældste bror fungerede som husets politi. Det gjorde alle hendes brødre faktisk. Hun vred hænderne foran sig og så ned i jorden. Personalet kom til hendes redning trækkende med hendes store hvide hest, rengjort og sadlet. Hun tog mod til sig og så op på sin bror. "Jeg havde planlagt en ridetur og det er vel ikke nødvendigt at indvolvere Cherry før jeg får lov?" spurgte hun og samlede hænderne på ryggen så han ikke kunne se at hun var nervøs. Hendes bror rynkede brynene med så ikke helt vred ud, selvom han var utilfreds med at hun truede ham med Cherry. Chevere gik hen til hesten og strøg den let over mulen og halsen inden hun gjorde mine til at ville stige op. "Jeg kan ikke lide at du ridder alene.." begynde hendes bror men hun stoppede ham med et ubestemmeligt blik "Jeg er ikke alene" svarede hun med samme ubestemmelige tonefald "faktisk er jeg aldrig alene" tilføjede hun og lod personalet hjælpe hende op på den meget store hest inden hun så ned på sin bror. Han tykkede lidt på hendes ord inden han gik tilbage i stalden med et suk. Chevere så forbløffet efter sin bror, hun havde vundet? Han lod hende ride?! Hun sad i flere øjeblikke tydeligt chokeret inden hun puffede hesten frem i skridt og satte kursen mod hvor hun havde set Keane.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Apr 20, 2013 17:29:29 GMT 1
Keane så hendes reaktion og blev faktisk lidt overrasket. havde hun ikke troet at han ville komme og hente hende. han smilte roligt til hende og ventede til huun havde talte stalden? han så den vej hun pegede og smilte. han nikkede og da hun var væk så han sig om, mon der var nogle. han valgte at snige sig afsted. ja det ville tage lidt langere tid men så var han sikker på ikke at blive opdaget. han så på hvert vindue og lagde sig ned på alle fire og kravlede afsted. da han var på en afstand hvor han kunne se Chevere. han smilte og klikkede med tungen så hans hest kom mod dem da han pludselig gjorde tegn til at han skulle genne sig farede han ind i busken og fik bladene om sig så de ikke afslørede ham lige da en mand kom ud og talte til chevere. Keane anede ikke hvad han skulle gøre lige nu men han var stille for hendes skyld. han lyttede til dem og da der var stille flyttede han nogle blade og så chevere alene med sin hest. han listede ud og så på hende med et varmt smil. "det klarede De flot, det må jeg sige. Dem fødte skuespiller. han smilte og kom helt ud til hende og smilte. hvor var han glad. hun stolede nok på ham til at komme ud til ham. han klikkede med tungen. og frem ved indgangen kom en stor arbejdshest. ikke den slags man så hos de fine familier. en rigtig landmands hest. Keanes bedste ven og makker. hesten kom over til ha og lagde hovedet på hans skuldre og åndede ud. Keane klappede ham og gik over og hoppede op på ryggen af den store hest som bare stod passivt og så på den anden hest.
Post by Chevere pertia d’silicet on Apr 20, 2013 20:24:07 GMT 1
Chevere havde håbet, og bedt til at han ville holde sit løfte, men inderst inde havde hun ikke troet på det. For folk havde aldrig holdt deres løfter hvis de havde lovet hende noget med at komme ud i verdenen. Hun sendte guderne en kærlig tanke og lyste op i et henrykt smil. "Tusind tak hr. Teiko" sagde hun og sendte ham et dybt taknemmeligt smil og det var tydeligt at det betød virkelig meget for hende at han var kommet tilbage. Hun lagde den ene hånd mod sit bryst og stod bare og så smilende på ham et øjeblik. Så forsvandt hun ind i huset. Heldigt for Keane, for havde hun set hvordan han valgte at snige sig gennem haven havde hun leet af ham. Og sandsynligvis bragt ham i forlegenhed også selvom det ikke havde været intention, hun havde bare nemt til latter.
Chevere smilede da hun fik øje på Keane, og det var lidt trist at hun blev nødt til at guide ham i skjul. Men hun var glad for at hun gjorde det, for en fremmed mand havde hendes bror uden tvivl set. Om hendes bror ikke havde set hesten eller om det ikke var faldet ham ind at det ikke var en af deres, vidste Chevere ikke, men den var i hvert fald meget svær at overse. Hendes bror sagde dog ikke noget til det og hun åndede lettet op. Samtalen med sin bror havde hun gerne undværet, men hun klarede det. Måske begynde Cherry at smitte lidt af på Chevere. Chevere smilede for sig selv. Hun lagde en finger mod sine læber for stiltiende at tysse på ham, hendes bror skulle helst ikke få nys om at hun havde mandligt selvskab. Chevere smilte for sig selv efter hans kommentar og så ned i hestens man. Derefter så hun forsigtigt op på ham "han gav kun efter fordi han ved at Cherry ikke er til at spøge med" hun kastede et blik tilbage på staldens port med et henrykt smil. Hun vendte hovedet mod Keane igen og lyste fuldkommen op af forventning "hvilken vej?" spurgte hun og så mod hestens udstyr for at tage tøjlerne, men der var ingen. Hun tjekkede igen. Nej? Hesten bar ingen tøjler. Chevere kiggede på resten af udstyret, hvordan skulle hun så styre? Hun så pludselig beslutsom ud, hvis Cherry kunne så kunne hun også, hun havde lige overvundet husets politi, så at styre en hest var vel også muligt. Hun kunne jo sagtens ride. Hesten, som var kold som is når Cherry tog den med på jagt, var både nysgerig og livlig når det var Chevere den havde på ryggen. Hesten kunne nemt mærke forskel selv om de i pricippet var en og sammer person. Hesten prustede let da den mærkede hendes tvivl og satte sig roligt i bevægelse mod Keane og stoppede på afstand og snusede i retning af de fremmede der udgjorde Cheveres eskorte. Chevere lagde en hånd foran på sadlen for nemmere at holde balancen, men alle bevægelserne faldt hende fuldkomment naturlige og da hun nåede over til Keane havde turen hentet alle Cherrys ridefærdigheder frem fra hendes underbevidsthed. Hun smilede glad.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Apr 22, 2013 21:38:55 GMT 1
Keane havde imod at skjulde sig for hendes skyld. han så på hende da hun tyssede og nikkede plot han havde hverken sadel eller tøjler. kun hesten selv. han smilte varmt og så på hende. hun var en skønhed når hun smilte. da hun nævnte cherry grinte han og tog sig til sit bag hoved og nikkede. "det kan jeg kun gi Dem ret i. hun ved ihvert fald hvad hun vil ha når hun vil ha det" Keane smilte og nikkede mod porten og det var som om hans hest vidste hvad han tænkte for den vendte om og begyndte at gå den vej han havde nikket mod. det var mod byen. eller faktisk var det noget andet han havde tænkt at vise hende. noget han håbede hun ville kunne lig. han smilte til hendes hesst og så hvordan hun holdte i sadlen og smilte venligt. "har De nogle sinde set rosenhaven helt tæt på?" han smilte til hende med det venlige smil han havde og håbede hun sagd nej for så kunne han vise hende noget nyt og noget af det smukkeste han kendte i merosal. rosen haven var rigtig smuk på denne tid. de ikke helt udspungne blomster var noget han kunne stire på i lang tid.
Post by Chevere pertia d’silicet on Apr 26, 2013 13:37:30 GMT 1
Det var ikke alle som Chevere kendte der ville have smidt sig i en busk for at undgå at hun fik problemer. Heldigvis var Keane dog en af de få der ville. Han lod heller ikke til at gå så meget op i ære som hendes familie gjorde, faktisk som hun selv var opdraget til at gøre. Det var befriende, men samtidig også forvirrende for hende. At han red uden udstyr overhovedet overraskede hende og hun tog sig i at kigge undrende på hans hest et længere stykke tid. Så skyndte hun sig at kigge i en anden retning. Hun rødmede let, det var ikke passende for en ung kvinde at sidde og betragte en mand. Specielt ikke hvis de var alene. Hun fumlede lidt ved sadlen da hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre. Normalt blev det påtalt når hun gjorde noget upassende, men for en gangs skyld havde hun taget sig selv i noget før andre gjorde det. Det var en ny oplevelse. Hun smilede undskyldende til ham på Cherrys vegne, og et eller andet sted i Cheveres underbevidsthed sukkede Cherry opgivende. Chevere vidste ikke hvad Cherry havde udsat Keane for, hun vidste blot at der var en forbindelse mellem de to, som havde ført til at Chevere og Keane havde kunne mødes.
Cheveres hest var ikke vant til at ride sammen med andre, men fattede hurtigt at den skulle følge efter Keanes store arbejdshest. Chevere lyttede nysgerrigt til hans ord og rystede så på hovedet. "Nej, mine forældre finder det upassende at jeg opholder mig udendørs" svarede hun med et suk i stemmen og trak let på skuldrene. "Men hvis det var en hentydning til om jeg ville se den, så ja" tilføjede hun med et smil og så tilbage mod huset. Der var ingen der kom og stoppede hende, det virkede næsten for godt til at være sandt. Hun puffede let til hestens side med hælen og satte den i bevægelse.
Post by Keane Loki Ere Teiko on May 3, 2013 13:28:46 GMT 1
Keane bedømte hende ikke lige som hun ikke bedømte ham bare uden videre. det ville hendes familie sikkert men hun ar ikke hendes familie hun var Chevere. en sød pige som manglede eventyr. han smilte varmt til hende og så hendes undrene blik. han klappede hesten på halsen, den prustede og gik roligt afsted. han lyttede til hendes ord og blev lidt trist over det. "ikke må komme uden for... det lyder jo forfærdeligt. udendørs for man sol og frisk luft. men mærker inden i sit ansigt og bliver lidt beskidt." han så mod hende da hendes hest kom mod hans også og han smilte varmt til hende. han var så glad for at ha mødt hende. han ville gemme sig i mudder for hendes skyld. han ville bare se hende smile. han smilte stort da hun sagde hun gerne ville se rosenhaven. det glædede ham meget det var jo et af de smukkeste steder i MeRosal og et af de steder som alle kunne slappe af ved.
Post by Chevere pertia d’silicet on May 6, 2013 17:16:48 GMT 1
Man fik ikke rigtig noget ud af at dømme folk, kun sure miner og dårlige oplevelser, hun kunne ikke undgå at få et indtryk af hvordan han var, men hans tøj gav hende ikke indtrykket af en bonde. Selvom hans hænder nok ville gøre det. Hun kunne ikke finde ud af hvilken person han var. Blot at han var utroligt venlig. Chevere smilede et humorløst smil som han praktisk talt opsumerede hendes tanker. Et kedeligt, spændingsløst, begrænset og unaturligt liv, det var hvad hun levede. Sol og luft kunne hun godt få adgang til, enten fra balkonen eller fra overvågede ture i haven sammen med familien. Hun sukkede ved hans ord og nikkede "Det er derfor at Cherry er så vigtig, uden hende ville jeg blive sindsyg af mit.. tja, mine forældre ville vel kalde det et liv" sagde hun bittert og virkede ikke helt enig. Hvis Keane nogensinde forsøgte at gemme sig i en mudderpøl for hendes skyld ville hun nok afsløre ham ved at grine højlydt eller forsøg at tale ham fra det. Cheveres hest fulgte efter Keanes hele vejen og Chevere sugede til sig af indtryk, lugte, oplevelser og alt det andet hun pludselig oplevede for første gang. Nu hvor hun havde en guide havde hun mulighed for at lade sin opmærksomhed flyve hvorhen den ville og virkelig opleve turen, for hun vidste at han ikke ville lade hende i stikken, så hun behøvede hverken at bekymre sig om at finde vej eller om at finde hjem igen. Hun virkede fuldstændig overvældet af indtryk men smilet både på hendes læber og i hendes øjne voksede efter hvert nye indtryk. Hun sad og så sig tilbage efter nogle mutantbørn der legede en form for tag-fat med deres evne. Hun kiggede facineret efter dem til hun ikke kunne se dem længere og derefter så hun frem igen. Hun tabte vejret af forbløffelse. Rosenhaven var nok det smukkeste hun nogensinde havde set fra naturens side. Hun stirrede måbende frem for sig på hestens ryg og der gik nogle minutter hvor hun blot forsøgte at rumme al den naturlige skønhed. "Her er vidunderligt!" udbrød hun så og så over på Keane med et taknemligt og samtidig strålende smil "Tak Keane".
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 11, 2013 21:56:12 GMT 1
Hele vejen så Keane hvordan at Chevere kiggede rundt og tog alt til sig hun kunne. han kendte til det hele så han så bare på børnene der levede evne tag fat. han grinte lidt af det. det så så sødt ud. han kom til rosenhaven og stoppede sin hest. han så mod Chevere og så hvordan hun måbede. han hoppede roligt af sin hest og smilte til hende "jeg tænkte nok De ville kunne lig det." han hjerte smeltede næsten helt da hun strålede et smil til ham. han blev blød i knæende og gik over for at hjælpe hende ned fra hesten for at være lidt galant. han håbede at hun ville huske denne dag.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jun 12, 2013 14:38:56 GMT 1
Det var måske ikke så pænt af hende at ignorere Keane, som så høfligt havde holdt hvad han lovede og nu eskorterede hende ud på det der ville være hendes livs eventyr indtil videre. Altså for Chevere. Cherry havde set parken mange gange, hun havde set det meste af MeRosal mange gange. Chevere derimod havde kun bevæget sig ud i MeRosal på egen hånd én gang før, pga. en fejlkommunikaiton med Cherry, men det var svært at kommunikere med sin anden personlighed når man skabte en mental mur mellem de to personligheder. Hun vidste næsten ikke engang hvad hun skulle tænke. Det hele var så overvældende, det med at få lov til at komme ud for sig selv, det var overvældende. Kombineret med at Keane vidste hende det smukkeste natur hun nogensinde havde oplevet var hun helt ved siden af sig selv. Chevere indså ikke at han hoppede af sin hest men sad fuldstændig betaget af de smukke syn. Hun lod langsomt blikket glide over de mange blomster, der voksede kontrolleret men alligevel så naturligt. Skønheden tog næsten vejret fra hende. Hun lod blikket glide langs blomsternes form mens hun studerede de forskellige farver. Hun drejede langsomt hovedet mens hendes hjerne forsøgte at processere alle de nye indtryk som fylgte hendes hjerne. Syn så vidt som dufte. Chevere lo henrykt da han kommenterede på hendes kommentar. Hun indså at han ville hjælpe hende ned, men i sin iver for at komme ned til blomsterne fik hun lidt for meget fart på og mistede ballancen så hun stødte ind i hans bryst. Hun lagde hænderne mod hans bryst, skubbede sig ud i en armslængde fra ham og smilede undskyldende inden hun vendte sig mod blomsterne, stadig med en hånd på ham. Usikker på at være helt alene, selv i denne verden af smuk natur. "Åh, Keane" udbrød hun betaget og stod lidt og betragtede naturen. Så fik hun øje på noget hun ville undersøge nærmere. Men fordi hun ikke turde gå alene tøvede hun. Hendes forældre havde jo bildt hende en del ind om verden udenfor, for at få hende til at holde sig indendørs. Men hendes entusiasme var for stor til at hun kunne stå stille, og da hun følte sig sikker i nærheden af Keane. Derfor tog hun ham ubevidst i hånden og lod sin interesse føre sig rundt. "Hvordan kan noget så betagende eksistere?" spurgte hun opstemt og vendte blikket mod ham og væk fra den busk hvis roser hun lod fingrene glide blidt over. Hun kunne næsten ikke fatte det.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 14, 2013 16:43:07 GMT 1
Nok blev Keane Inoreret til at begynde med men det gjorde ham intet. hun havde ikke set dette sted før så det var helt okey med ham. han så hvordan hun fik øje på ham og nærmest faldt ned i hans bryst. han tog om hende og satte hende forsigtigt ned på jorden og smilte til hende selv da hun skubbede sig væk. han mærkede hendes dejlige hånd i sin og fulgte med. han så kort på busken. nok havde hun travlt med at se på naturen men hans skønhed i dette sted log i hende. hun var skønhed for ham. han smilte varmt og gik over til busken og duftede roligt. "husk på at selv den smukkeste rose har torne. og det gælder også mennesker. lige som Dem, Deres Torn er Cherry. noget De ikke kan styrre men De stadig er en del af." han smilte og det han prøvede at sige var at han ville tage cherry med vis chevere ville med på evenyr. han ville vise verden til hende. også selv om cherry kendte dem.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jun 14, 2013 20:05:03 GMT 1
Chevere ville nok senere få dårligt samvittighed over at have ignoneret ham, men Keane havde nok ikke taget hende med på rundvisning for at hun skulle koncentere sig om ham. Hun så rundt lige indtil han gjorde mine til at hun kunne stige ned og gå på opdagelse i haven. Hun tog hans hånd med den ene hånd og holdt let op i sin kjole med den anden hånd. Hun udstrålede en blanding af elegance og henrykkelse. Hun bemærkede ikke at han betragtede hende eller at hans øjne lå på hende i stedet for blomsterne. Hun regnede med at han også nød stedets og naturens skønhed, som hun selv gjorde. Chevere var helt fortryllet af alle blomsterne, men hun kiggede alligevel på ham engang imellem når han talte til hende. Hun kiggede på ham da han nævnte det med at alle roser havde torne. Det havde han ret i, hun så tilbage på blomsterne og forstod ikke rigtig hvorfor han fortalte hende det. Hun havde trods alt set roser før, men aldrig så mange. Han fortsatte med at snakke og det lød lidt som om han lagde op til en filosofisk tanke. Hun smilede for sig selv mens hun lyttede og samtidig strøg fingrene over en roses bløde blade. Så nævnte han Cherry. Først frøs Chevere på stedet, så vendte hun på hælen med et meget bekymret udtryk, trådte helt hen til ham og lagde en finger mod hans læber. Det med Cherry var en dyb hemmelighed, og nu stod han og talte om der her i offentlighed. De der kendte til Cherrys forbindelse til familien, troede på historien om at Cherry var familiens sorte får, Cheveres søster eller tvilling som familien ikke havde kontakt med. Hendes blik var bekymret som hun så på ham og tydeligt udstrålede at det han lige havde sagt var noget der ikke skulle tales om. Hun bed sig nervøst i læben. Så indså hun hvor tæt hun egentlig stod på en stort set fremmed og at hun rørte hans læber, hun rødmede voldsomt og trak sig hurtigt tilbage og væk fra ham. Hun havde blot glemt at rosenbusken var bag hende. Hun snublede over en rod og faldt bagover så lang hun var ned i busken, dog med en næsten elegant bevægelse. "Avv.." mumlede hun og skubbede en gren væk der havde revet røde streger over hendes kind. Ikke dybe nok til at blodet flød, men de røde streger var tydelige mod den lyse hud. Hun løftede hovedet da tornene stak hende i baghovedet men fik ikke løftet hovedet ret meget da tornene havde fat i hendes lange matblonde hår. Hun fik lirket så meget hår fri at hun kunne løfte hovedet og fokusere på andre torne der stak hende. Enhver rose havde torne, havde han sagt, ja vist og en busk havde rigtig mange torne. Hun ømmede sig og viklede forsigtigt nogle torne ud af sin kjoles stof. Hun turde ikke bevæge sig før hun havde sikret sig at ingen af tornene sad så godt fast at de kunne ødelægge stoffet. Hun følte sig latterlig som hun lå der midt i busken og ønskede sig inderligt langt væk eller blot at Keane ikke kunne se hende. Hun ønskede ikke at en mand der behandlede hende som hun helst ville behandles så hende i sådan en situation. Det røde forlod ikke hendes kinder, men det blev overstrålet af de røde rifter.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 16, 2013 19:30:22 GMT 1
Keane mærkede en finger og smilte blidt til hende. han havde jo ikke sagt at cherry var chevere men at hun var hendes torn. det kunne man jo også sige om familiens sorte får. han så på hende og da hun pludselig for tilbage i busken prøvede han at rede hende men missede hendes hånd og bandede indvendigt over ikke at kunne ha redet hende fra det. han tog roligt et skidt over og hjælp med at fjerne tornene og sukkede lidt. "undskyld at jeg ikke nåede at gribe Dem" han fik en masse små nåle tynde torne i fingerne og lod som om det var ingen ting. han fik mange torne væk og hjælp hende op da alle torne var så godt som væk.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker