Post by Rei Shiro Raiden on Mar 29, 2013 20:16:53 GMT 1
det var nok ikke helt smart at sige man var okey men efter at Rei havde nikket til silvia besvimmede hun oppe på nightmare. der gik en times tid til de kom til lægen. han kom ud da han hørte nightmare pruste højt og tyssede på ham. "rolig gamle dreng. hvor er din herre?" hesten vendte sig om og hurtigt kaldte lægen på en sygeplejske og sammen hjælp de med at få Rei ned og ind i huset og op på bordet. Lægen gjorde ingen ville komme ind før alt var ovre. efter en halv time kom lægen ud og så på silvia. "ved De hvad der skete med Rei" han så alvorligt på hende og det var tydeligt det havde været tæt på
Post by Silvia Hunter on Mar 29, 2013 20:26:20 GMT 1
Silvia var egentlig en anelse skeptisk for om han overhovedet ville kunne klare turen, men det var ikke fordi hun havde evner, der kunne gøre situationen bedre, udover at narre hans hjerne til at tro, at der intet var galt. Dog ville hun slet ikke kaste sig ud i set sådan forsøg, eftersom at det meget hurtigt kunne blive farligt.. Specielt hvis Rei var klar over, hvad der foregik, desuden så ville det også afsløre hendes mutant evner. Derfor endte hun med at gå ved siden af hesten, som hun lagde godt mærke til sine omgivelser, for at sikre sig, at hun kunne finde ind til byen en anden gang også. Uden hjælp forhåbentlig. Da Rei besvimede blev hun lettere nervøs, som hun faktisk var villig til at give hesten et skub, men hun turde ikke da, hun lige pludselig bed fast i navnet Nightmare.. Det kunne umuligt være særlig godt. Hun tillod derfor hesten at bære ham hele vejen og var forholdsvis tålmodig indtil de kom frem til lægen, hvor hun næsten gik i panik og selv var tæt på at besvime. Silvia endte med at sætte sig ned, da lægen tog Rei ind på bordet, hvorefter hun blot forsøgte at samle sine nerver. Hun endte dog med at gå en anelse i selv sving, som hun lod sin hånd glide hen over den ene arm og hen over det lange ar. Hun undersøgte det nøje og fik også et mindre chok, da lægen kom ud og talte til hende. Hun rystede på hovedet og nikkede lidt før hun rejste sig op. "Jeg så det kun fra afstand, men han blev angrebet af to mænd.. Dog lykkedes det ham at jage dem bort, også selvom han var blevet ramt i siden af deres sværd.. Jeg tog blot med for at hjælpe" svarede hun med en mere eller mindre skælvende stemme, som hun kom i tanke om blodet.. Hun himlede en anelse med øjnene før at hun var ved at falde bagom.. Hun ramte heldigvis ind i muren, som støttede hende.. Lægen havde ikke været hurtig nok, men Silvia lagde mærke til, da hun kom til sig selv, at han havde fat i hendes hånd, som hun straks trak den til sig. "Jeg må løbe.. Sørg for at han har det godt" sagde hun lettere panisk, som hun kom på benene og var ved at fare ud af døren. Lægen havde undersøgt hendes arme for arrene, hvilket blot havde forskrækket hende.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Rei Shiro Raiden on Mar 30, 2013 15:43:02 GMT 1
Lægen havde set bekymret ud da hun fortalte om hvad der var sket. da hun faldt havde han rakt ud for at tage fat i hende. da hun så pludselig ville gå tog han hendes hånd og så på hende. "nej tror lige De skal blive. De er jo ligbleg" han førte hende over til en sofa for at hun kunne ligge lidt. han mærkede på hendes pande og mærkede på hendes puls. han var faktisk bekymret for hendes også. bag ham så man en skikkelse komme frem. det var Rei som kom frem med rystningen på igen. hun var blevet syet og blivet renset. nok var hun sløj stadig men hun boede her ikke mere. hun så på silvia og gik over til dem. "er de okey Frøken Hunter? De ser ikke så godt ud" hun undrede sig lidt over hvad hun mon fejlede og så på arrene på silvias hænder og arme men sagde intet og begyndte at overveje hvad hun mon hed til fornavn. silvia havde jo hørt Reis nu via lægen.
Post by Silvia Hunter on Mar 30, 2013 20:29:45 GMT 1
Det gav et sæt i SIlvia, da lægen endte med at tage fat i hendes hånd. Hun havde måske forventet, at han blot ville lade hende gå, men hun endte dog med ikke at gøre særlig meget modstand, som hun satte sig ned på sofaen og faktisk endte med at ligge ned. Et lavmælt og udmattende suk forlod hendes læber, som øjnene langsomt gled i.. Egentlig havde hun ikke energi til at gøre særlig meget modstand, som lægen tjekkede hendes tilstand. Silvias puls var en anelse høj, som hun ikke kunne kontrollere hendes frygt mere. Hun hostede en anelse, før hun slog øjnene op og stirrede direkte på lægen, hvorefter hun trak sig sammen på sofaen og lukkede øjnene igen. "Lad mig være.." sagde hun lettere hæst, som hun egentlig var ved at besvime for alvor, men da hun hørte Rei stemme, åbnede hun igen øjnene, som hun rystede lidt på hovedet. Det var svært for hende at få nogle ord frem, som hun helst ville fortælle at det ikke var noget han skulle bekymre sig om lige nu. "Jeg har det bare ikke så godt med blod.. efter.." hun valgte at stoppe sig selv, da hun bestemt ikke var sikker på om det var muligt at stole på lægen eller denne mand i rustning. Men på den anden side, hvis denne mand kom fra MeRosal, så burde han ikke have nogen ide omkring hvad der skete i Talian?
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Rei Shiro Raiden on Mar 31, 2013 15:14:32 GMT 1
Rei så godt hvordan Silvia rystede og fik lægen til at rykke sig. Rei satte sig ned ved siden af silvia og så på hendes blege hud og smilte lidt. hun var faktisk køn når hun smilte. hun ville prøve at berolige hende ved at være der og så på lægen. "blod er jo helt normalt. mange er skrækslagen for det. men som vagt er det normalt for mig at komme tilskade." hun så på silvia og smilte stille og hev op i rystningens side som var lavet af sølvringe trøje som beskyttede til en vis grad ens krop mod sværd. hun vidste at såret var bundet ind og hun var rask nok. "Frøken Hunter lægen er en ven af mig, han vil kun hjælpe dig på højkant igen. måske med lidt beroligene vand" hun sagde vand som hentydning til lægen skulle hente noget vand til silvia og han forstod det også for han gik ud og hentede noget vand til silvia så hun måske kunne få lidt farve tilbage i hovedet.
Post by Silvia Hunter on Apr 1, 2013 9:29:04 GMT 1
Egentlig ville det være bedst for Silvia bare at få noget ro, hun kunne sjældent falde ned, hvis der først var flere mennesker rundt om hende, så hun begyndte også langsomt at trække vejret en anelse hurtigere, som var hun tæt på at besvime igen. Det gav et sæt i hende, da Rei satte sig ned ved siden af hende, som hun automatisk rykkede sig længere ind på sofaen for at han kunne være der. "Jeg var van til at se blod, som bartender kom jeg ofte ud for at skulle stoppe slagsmål.. Men det har desværre ændret sig" indrømmede hun roligt, som hun svagt lukkede øjnene og forsøgte at få styr på sin vejrtrækning, da hun hørte noget metal ramme metal, åbnede hun igen øjnene, som hun så at Rei løftede op i rustningen for at vise at såret var blevet lappet. Silvia nikkede blot kort, som hun igen lod øjnene glide i for at slappe af. Hun kunne sagtens høre hvad der blev sagt, som hun slet ikke havde ro nok i kroppen til at kunne falde i søvn. Da lægen først forlod dem, tvang Silvia sig selv til at sætte sig op ved siden af Rei, som hun tog imod glasset, da lægen kom tilbage med det. Hun nikkede en anelse før hun begyndte at drikke med et smil på læben. Det var næsten underligt, at der var nogen som tog sig af hende, uanset hvor hun kom hen i MeRosal, for sådan var det bestemt ikke i Talian.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Rei Shiro Raiden on Apr 2, 2013 9:50:27 GMT 1
Lægen gik da han kunne se at rei havde styr på det. Rei så undrene på hende da hun sagde hun var bartender og van til at se blod men rei havde aldrig set hende på den samlede kro. så hvordan kunne hun være bartender. "bartender siger De?! men jeg har aldrig set Dem på den samlede kro. så hvor var De helt præsis bartender henne?" Rei var ganske forvirret. var denne kvinde mon hende? Ciel havde jo ikke givet hende meget at gå efter. kun meget få detaljer. men lige nu gik hendes tænker rundt om der var andre kroer hun ikke kendte til i MeRosal for det var der da ikke så vit hun vidste.
Post by Silvia Hunter on Apr 2, 2013 10:10:08 GMT 1
Silvia fik det faktisk en smule bedre, som lægen gik sin vej. Hun havde det ikke så godt med at der var for mange rundt om hende, da hun godt kunne blive en anelse klaustrofobisk efter torturen i den mørke kælder. Tanken kunne få hende til at krybe helt sammen, men lige nu blev hun nød til at koncentrere sig om noget helt andet, som hun stillede glasset fra sig og lod blikket glide mod Rei. Hun så lettere forunderligt på ham, da han jo tydeligvis nævnte en krop fra MeRosal, derfor smilte hun også blot. "Jeg kender ikke 'den samlede kro', men det har nok noget at gøre med at jeg ikke har været her i MeRosal i hvert fald ikke i mere end 6 måneder. Jeg var bartender i Talian" sagde hun med et mildt smil på læben, som hun langsomt forsøgte at rejse sig op og kiggede lidt rundt i lokalet, før hun bevægede sig mod døren. Hun vendte sig dog om mod Rei og bukkede svagt. "Tak fordi jeg måtte følge Dem til byen. Jeg er glad for at De er okay, men nu vil jeg nyde byen lidt." sagde hun med et mildt smil på læben, som man godt kunne se at hun havde fået farven tilbage i kinderne og faktisk var mere eller mindre sig selv igen. Hun mente nu at det ikke længere var nødvendigt for hende at forstyrre Rei, for han havde sikkert et arbejde at udføre her i byen. Ligesom hun gerne ville have fat på noget nyt stof.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Rei Shiro Raiden on Apr 2, 2013 13:45:00 GMT 1
Rei kunne se hun fik det bedre da det kun var de to tilbage. hun var alsår menneske-ræd. Rei så på hende og da hun sagde hn ikke var der fra klikkede noget inden i reis underbevidsthed. da silvia så rejste sig og ville gå rejst Rei sig. "må jeg i det mindste få fornavnet på min rednings kvinde? de har jo hørt mit fra lægen" hun smilte venligt og håbede på et ja ellers måtte Rei gøre det på den hårde måde. måske hun kunne lokke silvia væk fra menneskerne og få hende med sig tilbage fanget og sovene.
Post by Silvia Hunter on Apr 2, 2013 14:35:45 GMT 1
Måske var hun ikke menneske-ræd, hun havde det bare ikke så godt hvis der var alt for mange i rum, specielt ikke hvis det var småt. Hun kunne sagtens gå blandt mange ude på den åbne gade, men det var også mere fordi der ikke var nogen som kunne trænge hende op i en krog der. Så derfor fik hun det hurtigt bedre, da lægen valgte at lade dem være alene. Rummet, i Silvias øjne, kunne ikke tåle at der var mere end 2 mennesker i det, ellers følte Silvia sig mast. Da hun hørte hans ord, stoppede hun op, som hun var ved at tage fat i døren. Men i stedet vendte hun sig om, stadig med hånden mod håndtaget og smilte let, som hun nikkede. "Der er heller ingen grund til at De er så formel, men navnet er Silvia.. Silvia Hunter" sagde hun med et kærligt smil på læben, som hun følte sig dårlig tilpas, nu hvor Keane havde forsøgt at lære hende ikke at bruge De og Dem. Men det at hun havde mødt ham, havde blot gjort noget inde i hende, som næsten tvang hende til at tiltale ham med de rette formellem tiltaleformer. Silvia vendte sig mod døren og åbnede denne, hvorefter hun gik ud og lod blikket glide op mod himlen, som hun blot indåndede den friske luft og kiggede ud over det hvide landskab. Nu skulle hun bare finde stofforhandleren. Højre eller venstre? Silvia tog sig god tid til at tænke over vejen og besluttede sig for at gå til venstre. Der gik ikke lang tid at hun ankom til stofforhandleren og det tog bestemt heller ikke lang tid for hende at finde det rette stof, som hun gik hen til forhandlerende. Stoffet var helt hvidt, men med nogle svage blomster på i en lidt mørkere hvid. Hun havde også skaffet sig noget rødt stof, som hun hurtigt fik betalt og gik ud af butikken med stoffet under armen. Forhandlede havde pakket det ind i noget papir, så det lignede blot en mindre pakke. Hun smilte tilfreds, som hun sagtens kunne kende vejen hjem. Derfor tænkte Silvia ikke videre over sine skridt, som de fulgte hende hjem.
Last Edit: Apr 4, 2013 18:35:03 GMT 1 by Silvia Hunter
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Rei Shiro Raiden on Apr 4, 2013 19:02:16 GMT 1
det var en underlig måde det hele var sket på. Da Rei hørte navnet var det som om noget slå klip i hende og hendes øjne blev jager agtige. hun vantede 10 min efter silvia var gået og fulgte trop bare i skjuld. hun så på stofbutiken og da silvia gik kom Rei efter hende lydløst. de kom over til en vej hvor ingen var og ingen kunne se. Rei farede frem og lagde en hånd for Silvias mund. hun lod samme tid sin sovepollen komme ud af hånden mod silvias mund og næse imens hun sagde lavt. "nok redede du mit liv... men jeg har et job at passe" Nightmare kom over til dem og vrinskede. Rei lod en stor posion pollen komme ud da hun ikke kunne ha at silvia vågnede særlig hurtigt. de skulle jo langt.
Post by Silvia Hunter on Apr 5, 2013 8:26:33 GMT 1
Det var ikke rigtig fordi Silvia havde nogen mistanke til at der var nogen som skulle have fulgt hende, og da slet ikke at det skulle være manden med rustningen fra tidligere.. Derfor kom det lettere bag på hende, som hun gik i sine egne tanker på vejen, at der lige pludselig var nogen bag hende. Da hun først hørte ordene, kunne hun godt regne ud hvem det var. "Hvad laver De, Rei?" røg det meget hurtigt ud af hende, også selvom det blev til en mindre mumlen bag ved hånden. Hun gispede let efter vejret og lagde egentlig ikke mærke til at hun indåndede en eller anden form for pollen, som ville gøre hende søvnig. Men som hun mærkede det faste greb om sig, så var hun ikke bare sådan lige villig til at følge med. Hun sparkede bagud og tabte stoffet, som hun forsøgte at fjerne Rei's hånd med begge arme. Silvia kunne ikke bare sådan lige tillade sig at bruge sin evne, da hun endnu ikke vidste hvad dette gik ud på. Rei skulle dog ikke regne med at hendes krop ville reagere normalt på det han gjorde imod hende. Nok var hendes evne telepati, men selv det kunne reagere af sig selv.. Specielt hvis hun blev forgiftet. Efter noget tid blev Silvias krop ganske svag, som hun nærmest faldt i søvn og arme og ben blev helt slappe. Hendes hjerne arbejdede dog på højtryk..
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Rei Shiro Raiden on Apr 25, 2013 20:16:22 GMT 1
Rei var glad for det hurtigt var overstået selv om hun var blevet skubbet væk. hun begyndte at hoste og så på sin hånd. blod. kun en smule men blod stadig. hun tog Silvia op i armene og barn hende over til nightmare og lagde hende op på ryggen af ham. "jeg må ikke svigte ham nu... selv om hun redede mig kan jeg ikke svigte min stilling og mit job." hun satte nightmare afsted og fandt reb imens de red så hun kunne binde silvias hænder og føder sammen så hun ikke kunne komme væk. hun måtte ikke slippe væk. ikke nu!
Post by Silvia Hunter on Apr 25, 2013 21:13:06 GMT 1
Mange kunne tydeligt fornemme panikken sprede sig inde i Silvia, også selvom hendes krop ikke rigtig gav udtryk for dette, så vidste hun ikke hvad hun skulle stille op. Hun forsøgte at gøre modstand, som Rei tog fat i hende og svang hende over hestens ryg. Egentlig kunne hun ikke bevæge sig, men hendes indre forsøgte virkelig at ruske frem og tilbage på hesten i håbet om at falde af, men da hun ikke bevægede sig på det ydre måtte hun konkludere, at det ikke var nogen hun kunne kontrollere. Silvia kunne sagtens høre hvad Rei sagde og forsøgte da også at åbne munden for at spørge om hvem denne mand var, som hun henviste til. Til sidst endte hun med at lukke øjnene, som hendes krop for alvor blev slap og næsten livløs. *Hvem arbejder De for, Rei?* stemmen var ikke noget der blev sagt ud i luften, så andre ville kunne høre hendes ord. Nej det var en stemme som lød inde i hovedet på Rei, så kun hun ville kunne høre det. Dog virkede Silvia hel livløs, så det kunne da umuligt komme fra hende? Det var i hvert fald ikke rigtig til at se at det var hende som forsøgte at kommunikere med Rei.. Hendes underbevidsthed ønskede blot at få nogle svar.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Rei Shiro Raiden on Apr 26, 2013 13:55:08 GMT 1
nightmare kunne mærke kvindes frygt men var ligeglad. den kendte sin plads, Rei hørte stemmen og så rundt og fandt pludselig ud af stemmen kom inde fra hendes hoved så det var alsår det hendes mutant evne var. telepati. Rei så vred på Silvia. hun gik alsår ind i hovedet på hende. det skulle hun ikke. Rei lukkede totalt af og koncentrarede sig kun vejen tilbage. de var kommet til sporpion sandet da de holdte pause. nightmare skulle ha vand før de forsatte. *håber jeg har den rigtige silvia med til ham ellers stoler han nok ikke på mig* tænkte hun og aede roligt nigthmare imens han drak vandet. han skulle jo bære to hele vejen til talian. og Rei var måske ikke sikker på hun kunne holde silvia sovende hele vejen uden at blive syg.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker