jagten

[Nemo Nevermind]

Vinteren, denne smukke men utroligt kolde årstid, hvor folk helst blev inden døre, men denne dag var der blå himmel hvor kun få skyer til tider gik ind foran solen, men de kunne ikke stoppe dens stråler som ramte ned på jorden og nærmest fjernede alle skygger og smeltede den smule sne der var faldet i de sidste dage. Der var ikke mange fugle som sad i træerne, på hustage eller fløj på himlen, men dem der var sang de steder hvor de nu var, og sang sådan nogle små triller som gjorde en i godt humør til trods for kulden.
Nemo havde været i en tur på markedet for at købe nogle krydderier for hendes lidt mere hårdt tjente penge, nogle hun havde stjålet vel og mærket, men nu havde hun noget at krydre vandet med når hun skulle have noget suppe, for det ville smage af mere og nærmest virke mere mættende, så det var trods alt kun en fattigmands suppe uden kød fordi hun ikke ville have råd til kød. Men for at putte lidt mere i var hun nu i frugtplantagen for at se om hun var heldig at der var nogle frugter som endnu var modne nok til at blive hængende på træerne, bare så hun havde lidt ekstra at spise i nogle dage når hun nu søgte tilbage til de efterladte fattigmands huse fordi hun ikke rigtigt havde andre steder at tage hen, udover tilbage til Jack men det gad hun heller ikke fordi hun nød hendes frihed og hun frøs jo ikke så meget når hun bare forblev indendørs og gerne foran en pejs eller måske hvis hun fandt nogle tæpper eller hvad hun nu kunne finde for at holde sig varm.
Indtil videre havde hun dog ikke været videre heldig med at finde nogle frugter, men det gjorde ikke at hun opgav med at lede og forsøge at finde dem i de øverste grene hvis fuglene ikke havde fået fat i dem.

Tøjet: En brun tyk uldtrøje sammen med et par tykke bukser sammen med et par brune sko. Alt sammen noget hun tidligere har stjålet fordi hun ville have noget tykt tøj til vinteren

[Rei Shiro Raiden]

Rei havde fri denne dag. hun sad i sin grønne kjole i midten af 3 pære træer som stod i en trekant. hun sad roligt og trak vejret dybt. hun var i total kontrol over sin krop. hun mediterde stille og roligt. hendes svær var på ryggen som altid og hendes korte hvide hår var kun lidt hoppe med hår båndet hun havde på. hun stjal ik. hun havde penge nok til at overleve længe. ved siden af træerne stod en smuk hvid frieser hoppe og snussede til jorden for at finde græss den vidste man ikke skulle forstyre Rei.
Rei hørte dog nogle skridt og åbnede øjnene som virkede lidt trance agtige stadig. men det var kun fordi det tog lidt tid at komme ud af hendes meditation når hun var langt inde i den.

[Nemo Nevermind]

Egentlig havde Nemo gået lidt i hendes egne tanker som hun gik fra træ til træ og lagde hånden på stammen mens hun kiggede op i træerne og når hun ikke kunne se nogle eller kun så nogle der lignede de var hakket i af fugle, bandede og svovlede hun lavt for sig selv, ligesom en rigtigt person fra underklassen ville fro de havde jo tendens til at bande mere end dem fra overklassen, og så kunne jo lidt andre ord når det kom til stykket, nogle så beskidte at de fine aldrig ville kunne finde på at sige dem.
Hun kom til et sted med nogle pære træer og i midten af dem sad en tøs af en eller anden art og i nærheden gik en hest, dog så hun kun kort på hende før hun gik videre, da hun jo ikke ville forstyrre personer, fordi det i sig selv var dumt, det havde hun da lært så hun gik blot videre til nogle andre træer i nærheden.

[Rei Shiro Raiden]

Rei var lige så småt begyndt at komme ud af trancen. hun så til siden hvor hesten gik og den så op på træet hvor nogle få pære var. Rei rejste sig roligt og gik over til hesten og klikkede lidt med tungen. Hesten lagde sign ned på benene og Rei hoppede op på hesten. hesten prustede og gik over til træet som Rei rejste sig. hun fik fat i en gren og hev sig op i træet og tog sin lille katana frem og begyndte at skære i hurtige træk alle pærene ned. man kunne høre bumb hver gang.
"spis nu ikke for mange Moonshine"
Hesten vrinskede og bøjede hovedet over det første æble. Rei selv skar alle pærene ned og tænkte man kunne tage dem med hjem og lægge nogle til Nightmare også. hun begyndte at kravle ned igen og trådte til sidst på hestens ryg og lod sig glide ned af den og stod nu ved siden af.

[Nemo Nevermind]

Nemo forsatte bare roligt for hun havde det med ikke at ville forstyrer folk, specielt folk hun ikke kendte og situationen var ligesom ikke til at hun gav sig til kende på nogen måde, så hun gik bare hen til det nærmeste pærer træ hvor hun lagde hånden på stammen, inden hun så op i træet og kom frem til at nogle af grene sad langt nok nede til at hun kunne nå dem. Hun rakte hånden frem og tog fat i den nærmeste som hun brugte til at hive sig op med og dermed forsatte med at klatre op i træet indtil hun fandt en pære som så nogenlunde ud, den plukkede hun så og begyndte at spise den, for hun var en smule sulten.

[Rei Shiro Raiden]

nogle pærer trillede over til det træ Nemo var ved. Moonshine gik roligt der over af imens den prustede af det trillende pærer. den standsede ved træet pæren landte ved og bøjede sig ned og begyndte at spise pæren uden at ligge mærke til nemo til at starte med det var først da den rejste hovedet at den så hende og vrinskede let af hende og vendte sig elegant om og gik tilbage til Rei som kravlede ned fra træet og landte perfekt på jorden.

[Nemo Nevermind]

Nemo, der var oppe i træet, så blot roligt ned på hesten under hende uden videre interesse, hun tog dag fat i en gren med hendes frie hånd, en gren der var lidt for tynd så den knækkede og faldt ned mod hesten. Nemo havde dog ikke haft brug for den for balancens skyld så hun sad stadig stabil i træet og ventede lidt til hesten ville gå sin vej før hun selv ville klatre ned da hun ikke ligefrem var glad for store dyr men igen hun var heller ikke helt vild med de små, så hun brød sig ikke om dyr generelt. Derfor ventede hun lidt på den ville gå for ellers ville hun være fanget heroppe i længere tid eller bare indtil hun blev så irriteret at hun selv ville klatre ned, men lige nu havde hun jo noget at spise så det gjorde ikke så meget.