Post by Rei Shiro Raiden on Mar 25, 2013 21:21:40 GMT 1
Rei var ikke glad for at pigen valgte at komme mod hende stadig. da hun hoppede svang Rei sværdet mod hendes mave og så kuglen komme mod hende og nåede lige i sidste sekund at blokere med det andet sværd som ville skære sig ind i den hærdede hud da sværdet selv var hærdet. Rei blev skubbet tilbage ca en halv meter. hun var nok glad for kampe men hun hadede at blive skubbet. Rei så pigen løb videre og farede i lynhurtige skridt mod hende. hendes skridt var på tåspidser som var hurtigere og mere lydløse. hun tog et sprind da pigen sank farten og sigtede efter at lande på pigens ryg Reis mine katana havde hun taget frem i springet og sigtede mellem skuldre bladenene med bladet. hun ville ikke lade fangen flygte så nemt.
Post by Zearia Kiélion on Mar 26, 2013 20:24:54 GMT 1
Zearia havde ikke rigtig et valg siden hun ikke havde tænkt sig at blive i fangekælderen. Desuden ville Rei nok ikke spærre vejen hvis hun ikke havde valgt den rigtige retning. Hun kunne ikke rigtig skifte retning i luften men da hendes hale fandt modstand mod sværdet kunne hun skubbe sig selv en anelse opad. Det var ikke nok til at undgå at sværdet, som hun stødte mod hendes mave, kun gav hende et overfladisk sår. Zearia snerrede kort i smerte da sværdene snittede hende kort efter hinanden og at hun skulle koncentere sig om at heale dem fik hende også til at snuble da hun landede. Hun flyttede sig så Rei ikke snublede over hende da hun vaklede tilbage. Men hun fortsatte ufortrødent ned af gangen og sprang let til side hver gang en vagt farede forskrækket sammen. Hun så sig meget om i mens hun strøg ned af gangene. Zearia hørte hendes skridt ophøre men regnede ikke med at hun havde opgivet forfølgelsen. For hurtigt at kunne få overblik over situationen så sprang hun op mod væggen og skiftede retning øjeblikkeligt. Med et gisp trykkede hun sig mod gulvet da hun kort efter nær var stødt ind i Rei. Hun kravlede hurtigt fremad indtil hun kunne stå oprejst på alle fire igen. Så løb hun ned af en tilstødende gang i en ny retning. En af de gange der ikke rigtig førte nogen steder hen men bare forbandt andre af gangene. Hun tænkte ikke rigtig over hvilken retning hun løb i, nu gik det bare ud på at ryste Rei af.
You should just keep your distance, but if you don't then watch the mood carefully
Post by Rei Shiro Raiden on Mar 31, 2013 15:09:36 GMT 1
Rei var ved at blive godt træt af denne pige og hendes flygt. Rei så¨rundt oog så hvordan hun raserede vagternes stolthed og så at pigen prøvede at ryste hende af men så let ville det ikke gå. Rei koom hurtigt op ved hende og strakte hånden og ud og råbte hun skulle stoppe imens hun udsendte sovestøv så hun ville falde i søvn. hun gad ikke legee mere med denne pige. hun skulle bare hjem til cellen og låses inde igen rei havde set hvad hun ville. og mere til faktisk. (undskyld kortheden)
Post by Zearia Kiélion on Mar 31, 2013 17:03:00 GMT 1
(Det er fint ^^ nu skal jeg nok hjælpe lidt til X3 det er ikke meningen hun skal flygte endnu)
Rei var muligvis træt af Zearia, men det var bestemt også gældende den anden vej. Zearia vurderede irriteret hvordan hun kunne slippe af med pigen, men det lod ikke til at være muligt, heller ikke selvom Zearia faktisk sårede nogen af vagterne, Rei lod til at være ligeglad med andet end at Zearia var på vej ud af kælderen. Faktisk måtte Rei for Zearias skyld godt koncentere sig om alt andet, for hun havde ikke planlagt at tilbringe ret meget tid længere i kælderen, modstand eller ej. En ubestemmelig men dog behagelig lugt slog imod Zearia da hun rundede et hjørne. Hvad? Hun snusede til luften, jo, der var et eller andet der lugtede godt. Hun ændrede kursen mod kilden og fandt for første gang længe faktisk den rigtige retning. Ikke at hun vidste det selvfølgelig. Zearia hørte Rei før hun så hende, og lagde rigtig mærke til hende da hun igen nåede op på siden af hende. Hun kunne ikke lade vær med at blive imponeret af den hvidhårede generals fart, hun løb selv ca. lige så hurtig som et vildt dyr i samme størrelse, men Rei formåede alligevel at følge med hende. Imponeret af sin modstanders formåen holdt hun øje med hende og opdagede også straks at hun rakte hånden ud mod hende. Samme trick igen? Det ville ikke gå så nemt med hende. Zearia satte ikke farten ned men sprang til side for at undgå hendes angreb. Men fordi hun havde holdt øje med Rei i stedet for vejen så så hun ikke at vejen blev smallere med et tydeligt indhak og da hun flyttede sig til siden bragede hun direkte ind i muren med hovedet først og stoppede brat og faldt om med stjerner dansende for øjnene samtidig med at det langsomt sortnede for hende. Hun stønnede af smerte og mærkede hovedpinen brede sig. Hun fokuserede på at fjerne hjernerystelsen og glemte et kort øjeblik alt om Rei, fangekælder og flugt. Hun lukkede øjnene da det lignede at verden drejede rundt om hende og blev liggende, selvom hun endnu ikke var bevidstløs.
You should just keep your distance, but if you don't then watch the mood carefully
Post by Rei Shiro Raiden on Mar 31, 2013 18:38:47 GMT 1
Rei irreterede sig meget over pigen gjorde modstand. hoppede frem og tilbage og fra side til side. Reis hvide hår fløj tilbage som hun løb afsted. Rei så at pigen så på hendes hånd og hoppede til siden hvilket gjorde at rei stoppede op og trak vejret lettere forpustet. fandens til pige. hun så på hende og piftede efter vagter som kom med reb og kæder. Rei lod dem binde hende imens at hun fokuserede på pigens øjne så hun kunne se om hun vågnede i angreb. Rei havde ladet sin evne virke imens vagterne kom løbene så hun nok ville falde i søvn. Rei hev hende med tilbage til kælderens celle til hende. hun var irreteret og tælte til 10 inde i hovedet for at slappe helt af igen.
Post by Zearia Kiélion on Mar 31, 2013 21:19:40 GMT 1
Om Rei havde forventet andet end modstand og besvær ved at besøge en af Talians mest frygtede mutanter var et spørgsmål Zearia ikke fik svar på. Men hun havde ikke tænkt sig blot at lade sig fange igen. At situationen alligevel førte til tilfangetagelse var ikke med hende gode vilje. Men hun havde virkelig ikke set væggen. Hun fik fjernet hjernerystelsen og smerterne og mærkede den efterhånden velkendte træthed af Reis sove-pollen. Hun vred sig trodsigt og knurrede dybt i halsen, men var allerede for påvirket til at kunne nå at rense sit system inden hun ville besvime. I stedet fokuserede hun på at analysere kilden. Det var ikke gift for det kendte hun. Men det påvirkede hendes system på samme måde. Det kunne desuden trænge ind i hendes krop uden nogen form for kontakt og det var værd at huske. Hun noterede det hele i baghovedet et sted og løftede blikket og så ind i Reis øjne. Zearia snerrede dyrisk og svingede halen i et sidste forsøg på at forsvare sig selv inden hun gled helt ind i søvnens magt. Hun ramte en vagt men slaget var svækket og resulterede kun i et par trykkede ribben. Hendes hale faldt tungt til jorden selvom hun kæmpede for at holde sig vågen og lod kløerne glide over gulvet med en forfærdelig lyd. Denne general kunne noget med søvn, hun holdt øjene låst mod Reis blik så længe hun var ved bevidsthed og lige inden hendes krop gav op smilede hun let. "Jeg ved hvad De er.." mumlede hun og faldt så i søvn, dyb søvn efter indflydelse fra Reis evne. Zearia var ikke dum og hun lagde blot to og to sammen for at regne ud at Rei også var mutant, men modsat Zearias evne så var Reis skjult. Men den viden var brugbar at have med sig i fremtiden, specielt hvis de blev modstandere en anden gang. Zearia frygtede faktisk ikke at falde i søvn i det nuværende selvskab. Hun vidste at hun ikke blev slået ihjel, vagterne turde ikke være i selvskab med hende ret længe og skulle Rei slå hende ihjel havde hun gjort et forsøg i cellen. Men hvorfor Rei overhovedet var kommet ned til hende var et mysterie for hende, hvad havde hun fået ud af det, udover en fjende. Hvis hun var heldig havde hun efterladt en eller anden form for spor mens Rei slæbte hende igennem kælderen, men det måtte hun undersøge når hun vågnede næste gang og forsøgte at flygte igen.
You should just keep your distance, but if you don't then watch the mood carefully
Post by Rei Shiro Raiden on Apr 4, 2013 17:38:10 GMT 1
Rei var kun lettet over det var overstået. hun var træt af fange leg. hun så på Zearia øjne da hun snerrede og pludselig talte. "jeg ved hvad De er" Rei var ikke bange. hun såpå vagterne der så nysgerigt på hende. "før hende tilbage med det samme i stedet for at stirre på mig!" vagterne skyndte sig at binde hende og føre hende tilbage. denne pige ville blive intrassant. måske en god forsøgskanin for at træne evnen hun havde. den kunne måske blive bedre med en som kæmpede imod evnen. imod pollen. imod luften Rei skulle nok få nytte af hende. //out
Post by Zearia Kiélion on Apr 9, 2013 18:59:33 GMT 1
Zearia havde godt kunne fortsætte jagten indtil det faktisk var lykkedes hende at slippe ud. Hun var efterhånden ret udholden efter et liv på flugt fra alt og alle. Noget hun for tiden ikke var specielt god til. Det med at løbe ind i væggen havde været en stor fejl fra hendes side af. Men hun kunne stadig ikke tøjle sine instinkter helt, så de havde stadig indflydelse på hendes handlinger. Heldigvis for hende ville hun ikke lide af hjernerystelse eller kraniebrud når hun vågnede. Men hun ville uden tvivl havde ondt i sine celler. Zearia besvimede med et smil på læben, sådan information kunne vise sig at være livsvigtig hvis man gjorde folk som Rei til sin fjende. Og det var Zearia efterhånden overbevist om at hun havde gjort. Men hvorfor ville en mutant angribe en anden mutant, i hendes verden var det ulogisk. Hun havde altid lært at de eneste som mutanterne kunne stole på var andre mutanter. Hvis det så viste sig heller ikke at være sandt så kunne hun vel snart ikke stole på nogen. Hvorom alt var så havde hun i hvert fald skabt en nysgerrighed blandt vagterne, det ville sikkert føre til en masse rygter hvis de ikke fik et tilfredsstillende svar. Hvilket Rei sandsynligvis ikke ville give dem. Vagterne slæbte hende ind i den hårdføre celle og låste forsvareligt efter dem. Zearia havde de sidste par gange kun brudt ud af de celler hun blev smidt ind i fordi folk havde låst dem op. Så vagterne var så småt begyndt at bliver sikre på at hun ikke kunne bryde ud ved egen hjælp. Alligevel tog de ingen chancer og låste omhyggeligt. For størstedelen af hendes flugtforsøg havde hun stadigvæk foretaget på egen hånd. At hun ville se Rei igen tvivlede Zearia ikke på, men hun ville nok ikke være i stand til at forudsige hvilke planer Rei havde for hende og hun havde stadig ikke fundet ud af hvorfor generalen havde været interesseret i hende til at starte med.
//Out//
You should just keep your distance, but if you don't then watch the mood carefully
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker