De sidste frugter

[Nemo Nevermind]

Vinteren, denne smukke men utroligt kolde årstid, hvor folk helst blev inden døre, men denne dag var der blå himmel hvor kun få skyer til tider gik ind foran solen, men de kunne ikke stoppe dens stråler som ramte ned på jorden og nærmest fjernede alle skygger og smeltede den smule sne der var faldt i nattens løb. Der var ikke mange fuglene som sad i træerne eller på hustage eller så fløj de oppe på himlen, men dem der var sang de steder hvor de nu var, og sang sådan nogle små triller som gjorde en i godt humør til trods for kulden.
Nemo havde været i en tur på markedet for at købe nogle krydderier for hendes lidt mere hårdt tjente penge, nogle hun havde stjålet vel og mærket, men nu havde hun noget at krydre vandet med når hun skulle have noget suppe, for det ville smage af mere og nærmest virke mere mættende, så det var trods alt kun en fattigmands suppe uden kød fordi hun ikke ville have råd til kød. Men for at putte lidt mere i var hun nu i frugtplantagen for at se om hun var heldig at der var nogle frugter som endnu var modne nok til at blive hængende på træerne, bare så hun havde lidt ekstra at spise i nogle dage når hun nu søgte tilbage til de efterladte fattigmands huse fordi hun ikke rigtigt havde andre steder at tage hen, udover tilbage til Jack men det gad hun heller ikke fordi hun nød hendes frihed og hun frøs jo ikke så meget når hun bare forblev indendørs og gerne foran en pejs eller måske hvis hun fandt nogle tæpper eller hvad hun nu kunne finde for at holde sig varm.
Indtil videre havde hun dog ikke været videre heldig med at finde nogle frugter, men det gjorde ikke at hun opgav med at lede og forsøge at finde dem i de øverste grene hvis fuglene ikke havde fået fat i dem.

Tøjet: En brun tyk uldtrøje sammen med et par tykke bukser sammen med et par brune sko. Alt sammen noget hun tidligere har stjålet fordi hun ville have noget tykt tøj til vinteren

[Deleted]

Han havde besluttede sig for at tage fri for rasten af dagen og i stedet tage hen og finde nogen frugter og bær til sig selv og hestene, fordelen var dog at han kendte de steder hvor han kunne finde netop det, selv om vinteren var kommet og de fleste ville tro det var umuligt. han havde nuppet en taske samt nogen mindre poser han kunne opbevare tingene i til sig selv og hestene. han havde valgt at lade sine hunde bliv hjemme og selv om han kunne have redet der hen valgte han at små løbe, hvilket dog bare gjorde ham glad for at han ikke havde taget mere tøj på end det han havde. han nåede hurtigt hen til de store æbletræer der lod til at være tomme, men han vidste bedre, han vidste at toppen gemte på massere af gode friske æbler der var klar til at blive plukket. han tog tilløb hen til det første træ og fik hurtigt løftede sig op til de gode æbler som han begyndte af kaste ned i tasken. efter lidt tid hoppede han dog ned fra træet, en smugle højere fra end han burde have gjort hvilket han kunne mærke i fødderne, dog var det ikke værre end at det var så godt som væk da han kom hen til det næste gode træ. han hoppede ligeså op i det træ og fandt hurtigt en god plads mellem grænene nær toppen hvor han fyldte tasken det sidste stykke op. han tog et ekstra æble og satte sig på en lavere gren ind mod stammen og kiggede rundt da han fik øje på den fremmede kvinde der gik rundt, han betragtede hende i noget tid dog ikke længe inden han kastede skroget hen så det lanede et stykke foran hende "hvad bestiller sådan en ung kvinde, helt alene her ude ? der kunne vel ske hende noget" hans stemme var ikke truende, selv om undertonen var det, dog ubevidst, han smilede dog roligt og betragtede hende med øjne. han hoppede kort efter det sidste stykke ned fra træet og trak et æble op af tasken "vil du have et ?" spurgte han roligt, selv om han ikke var den beste menneske kender af alle så han ingen fare i at tilbyde hende et æble på en vinter dag, for muligheden for at hun ladte efter det samme som ham var en han hurtigt havde overvejet efter at have set hende.

Tøjet: En sort tæt sidende tanktop der dog er lang nok til at han kan bevæge sig uden problemer, samt blåsorte joggin bukser der dog stadig er stilede men tydeligt varme. Converse sko med et blå lilla galaxy mynster.

[Nemo Nevermind]

Egentlig havde Nemo gået lidt i hendes egne tanker som hun gik fra træ til træ og lagde hånden på stammen mens hun kiggede op i træerne og når hun ikke kunne se nogle eller kun så nogle der lignede de var hakket i af fugle, bandede og svovlede hun lavt for sig selv, ligesom en rigtigt person fra underklassen ville fro de havde jo tendens til at bande mere end dem fra overklassen, og så kunne jo lidt andre ord når det kom til stykket, nogle så beskidte at de fine aldrig ville kunne finde på at sige dem.
Hun havde netop lige forladt et træ da et skrog landede lidt foran hende og hun begyndte at kigge rundt efter den skyldige, for hendes første tanke var egentlig at det var Jared for han kunne sikkert finde på det men da hun hørte stemmen var hun ret sikker på at det ikke var ham men en som hun ikke ligefrem kendte. ”Hvad pokker skulle der kunne ske som ikke allerede er sket?”

[/color] Spurgte hun dog roligt for hun kunne ikke lige se hvad der skulle kunne ske som ikke allerede var sket for hende? Men igen han kunne vel ikke helt se om hun var rig eller fattig for hun havde næsten lige stjålet det tøj hun rendte rundt i så det var ikke særlig beskidt eller noget, men igen hun var nu heller ikke sikker på det egentlig var beregnet til kvinder men nu brugte hun det altså alligevel. Hun opdagede ham ikke rigtigt før han var nået ned på jorden og var på vej hen til hende med et æble i hånden. ”Ser jeg dum ud?”[/color] spurgte hun roligt men så lettere undrende på ham for nok var hun fattig men hun var ikke dum nok til at tage ting fra fremmed som tilbød det for det kunne meget vel betyde at de havde forgiftet det med et eller andet, så hun var altså ikke dum nok til at tage imod det medmindre hun havde set dem købe det eller tage det direkte fra naturen. Men igen hun havde jo en del fjender og hun vidste jo aldrig om de endelig havde taget sig sammen til at hyre en lejemorder eller hyret en til bare at tage hende til fange, så det var måske en god ide at være bare en smule forsigtig selvom hun sjældent ligefrem var det, men nu ville hun lige være det lidt.
[/blockquote]

[Deleted]

han lo kort ved hendes første ord, en mørk latter, ikke en truende men en latter der tydeligt gjorde det tydeligt at han kunne komme i tanke om mange ting der kunne ske hende "du bør vide at der er skæbnr værre end døden, men eftersom du stadig står oprejst kan det helt store da ikke være sket" han lød spørgende til sidst, tydeligt nyskerrig men uden vilje til at spørge hende direkte da han langt fra regnede med at få det af vide alivel siden hun jo ikke kendte ham. han så undrende på hende ved hendes næste ord og så så på æblet "nææ, må indrømme du ikke ligner et geni, men jeg ville nu ikke kalde dig dum" sagde han ærligt og så igen på hende "men det må du selv om, så er der bare mere til mig og hestene" sagde han med en svag latter i stemmen og snuste til æblet inden han lagde det i tasken igen. "men hvis du tror jeg har gjort noget ved det kan du jo bare selv hente nogen" han vendte sig halvt og pejede op i træet hvor han havde samlet æblerne "jeg går ud fra æblerne blev giftige da jeg rørte dem, men rasten har jeg ikek rørt så bare rolig" han havde latter i stemmen, det var tydeligt han lavede sjov med hendes reaktion så tilbudet om et æble. han rykkede sig til siden for at give hende mulighed for at gå lige hen til træet uden at skulle uden om ham men samtidig vise hende fyisk at hun bare kunne gå der over hvis hun ville. han havde det stadig varmt efter sin løbetur men selv om der kun stod en svag damp fra ham var det ikke mere tydeligt end at man ville kunne ane det i det rette lys og kun hvis man var tæt på ham, noget han ikke selv vidste eller havde lagt mærke til. han betragtede hende stadig i stilhed, studerede hendes ydre uden at tænke videre over det, at det tit var noget han gjorde når han mødte nye mennesker, uanset om de var mænd eller kvinder, var ikke noget han selv havde lagt mærke til, men selv hvis han havde ville han nok ikke stoppe med det, for selv om han var en person der genkendte folk på det indre var det nu meget rart at kunne gætte sig til hvor de hørte til ud fra deres tøj og grad af sæbe duft. han havde hurtigt fastslåede at hun ikke var fra overklassen, og hvis hun var skjulte hun det godt, men om hun var af samme klasse som ham eller lavere vidste han ikke med sikkerhed, selv om han helede mest til at tro hun var af samme stand som ham, eller der omkring i hvert fald.

[Nemo Nevermind]

Nemo stod roligt og så på ham som han stod og lo af hende, men det tog hun sig nu ikke af for hun var så vant til at folk grinte af hende så det rørte hende egentlig ikke, at der var en fremmed som stod og grinte af hende. ”Døden er heller ikke slem.. og det eneste værre er sult”

[/color] sagde hun roligt for hun tænkte ikke lige over voldtægt, specielt fordi det jo ikke var en skæbne værre end døden for hende, fordi hun tog ikke sådan nogle ting så tungt, fordi hendes liv forsatte jo efter men det var nok fordi hun ikke havde oplevet det, fordi hun havde altid kunne snakke sig ud af det.
”Bare vi er enige om jeg ikke er et geni, for det må da være et kedeligt liv”[/color] sagde hun roligt med et skævt smil for det måtte være noget af et kedeligt liv, når man næsten kunne regne alt ud allerede før det var sket. Så mente hun jo ikke at der var noget spænding overhovedet i livet, så det måtte være kedeligt og egentlig ret trist samt ensomt, noget der slet ikke var hende for hun var jo en værre lille høne når hun først kom i gang med at snakke. ”De er kun giftige hvis du har noget på hænderne eller dyppet dem i noget eller hvad ved jeg man kan gøre ved æbler. Selv tror jeg dog at jeg ville vælge at putte det ind i en kage hvis jeg endelig skulle dræbe nogle med æbler”[/color] forsatte hun i den rolige tone selvom et lille lusket smil for det ville hun nok vælge at gøre men igen det krævede så også at hun fik adgang til et køkken, men nu havde hun jo heller ikke lige nogle fjender som hun skulle dræbe og hvis det endelig var så ville hun nok ikke gøre det med mad.
Hun gik roligt forbi ham da han selv trådte til side og hen til det nærmeste træ hvor hun stod lidt og kiggede op i det inden hun tog fat i den første gren og begyndte at klatre op, for hun var jo trods alt gadebarn selvom hun gik i finere klæder og bedst kunne lide at holde sig ren, men hun havde i mange år været vant til at klatre både i træer og andre steder for at hun kunne få de forskellige ting hun ville have, for hun havde nu ikke noget imod at kæmpe for at få hvad hun ville have for det gjorde det jo lidt bedre, men igen disse æbler skulle også kun lige være til at mætte hende i nogle dage før hun nok måtte gå helt over til klar suppe med krydderier i.
[/blockquote]

[Deleted]

han så tankefuld ud da han hørte hendes ord, selv om han aldrig havde været så sulten at han havde været tæt på døden troede han ikke på hendes ord, han havde set ting han ville tro var langt værre end det "døden er tit mere for at skåne folk end for at skade dem, men sult kan jeg ikke udtale mig om" han tav kort "men hvad ved så ung en kvinde om sult ?" han sprugte med en tydeligt nyskerrig undertone. han lo svagt ved hendes ord "uenig, jeg tror det ville være rart at kunne forudsige det meste, så ville man kunne spare meget tid" det var tydeligt han kun mente det i teorien, da det aldrig var noget han i virkeligheden ville have, måske dog med undtagelse af når det kom til fjender. han kiggede kort på træet ved lyden af hendes ord "for at kunne dyppe dem i noget skulle jeg plukke dem og stikke af dem og de er alle hele, for at overføre noget med mine hænder uden at skære i dem ville det kræve at jeg var tydeligt syg eller havde skadet mine hænder" han holdte sine hænder oppe "og mine hænder har det helt fint, så bare rolig, æblerne er gode så længe du ikke spiser for mange af gangen" han havde en svag latter i stemmen igen dog denne gang mere i håb om at det ville overbevise hende om at han havde ret. han fulgte hende hen til træet dog på afstand og så op efter hende "lidt højer og til venstre der gemmer de sig" sagde han op til hende inden han med et let op fik fat i en gren som han brugte til at hive sig op i træet og sætte sig. han så op på hende "er der andet du leder efter her ude ? det kunne jo være jeg kunne hjælpe dig, når jeg nu alivel selv skal rundt, du virker ikke særlig farlig så jeg tror godt jeg tør hænge i nærheden lige længere" hans stemme var rolig men dog glorde han det tydeligt i sin tone at han mente det som en god ting og ikke på en nedsættende måde som det ellers godt kunne ske at det lød som.

[Nemo Nevermind]

”Døden er frihed.. derfor er sult værre, men nej kan godt gætte mig til du ikke ved meget om det”

[/color] sagde hun roligt for det var jo hendes holdning at døden ikke var noget farlig, nej til gengæld ville hun se det som en befrielse selvom hun ikke ligefrem var ude på at dø men hun sagde blot at hun ikke frygtede den når det endelig kom til stykket. Hendes blik gled lidt op og ned af ham efter hun havde sagt han nok ikke vidste meget om det for han virkede jo ikke ligefrem tynd eller noget, til forskel fra hende men det kunne ikke ses meget lige nu fordi hun havde lettere tykt tøj på. ”Jeg bor på gaden så jeg ved en del om det”[/color] svarede hun roligt for det var jo ikke noget hun skjulte, for det var egentlig bare en pæn måde at sige hun var en fri kvinde, for med hendes udseende ville hun nok kunne skaffe sig en lettere rig mand og bo ved hvis hun gad det. ”så siger vi det.. jeg fortrækker stadig ikke at vide det..”[/color] sagde hun roligt men det var hendes holdning, også selvom han også kun mente at i teorien ville det være godt men hun foretrak nu stadig ikke at vide noget, så hun gad ikke lege med teorier.
”Du har virkelig inden forstand på gifte”[/color] konkluderede hun lidt for sig selv for hun kunne da godt tænke på andre måder at gøre det på, men hun valgte ikke at sige nogle af dem. ”Jeg har ikke tænkt mig at spise for mange, de skal jo holde længe”[/color] stemmen hun sagde det med var som om hun slog hans kommentar væk og ikke rigtigt ville diskutere det fordi de jo skulle holde længe og hvis hun spiste for meget ville hendes mave bare udvide sig så hun havde brug for meget mere mad.
Hun klatrede roligt videre op i træet og gjorde bare som han sagde med at klatre højere op og så lidt til venstre for at se hvor de gemte sig henne af, men den første hun fik fat i var der tydeligvis nogle orme eller fugle som havde hygget sig med, så hun slap bare æblet så det ville falde ned. ”Jeg er skam også harmløs.. jeg skal bare samle et lille forråd så jeg har mad til nogle dage”[/color] sagde hun roligt som hun rakte ud efter et nyt æble, for hun skulle jo bare have mad til nogle dage så hun kunne overleve vinteren noget nemmere, men hun skulle nu også finde en af de forladte huse i fattigmands kvarteret hvor hun skulle bo om vinteren for det blev for koldt til at rejse rundt.
[/blockquote]

[Deleted]

han sagde intet, lyttede bare til hendes ord og nikkede lidt mens han fulgte hende med øjne. han kiggede ned på det æble hun lod falde til jorden, tankefuldt, men han fjernede dog hurtigt blikket igen og så op på hende "hvis du bor på gaden hvordan klare du så vinteren ? det må da være koldt" han var tydeligt nyskerrig men dog på en måde der lod hende sige nej til at svare ham hvis hun ville det uden at det ville røre ham særlig meget. han så rundt og smilede roligt da to unge piger gik forbi et stykke der fra, det var bare for at være venlig, for han havde aldrig talt til dem men havde dog tit set dem i området, altid sammen. han så igen op på hende "brug for nogen bær ? jeg kender et sted med nogen gode buske, jeg kan ikke selv spise dem alle" han havde latter i stemmen da han sagde de sidste ord, for at lade hende vide at han mente det i sjov for selv om han var en af de få der vidste at de buske var der så var det langt fra hans og han ville ikke komme til at skulle bruge dem alle selv uanset hvad, men han så ingen skade i at tilbyde at vise hende dem, i tilfælde af at hun da ikke i forvejen kendte til dem. han nød vinden der var under træet, kølig men uden at være så kold at han ville fryse så længe han bevægede sig bare en lille smugle fra tid til ande. han fjernede ikke blikket fra hende, han studerede hendes bevægelser, måden hun gjorde ting på, dog havde han ikke selv lagt mærke til det, at han næsten stirrede uden at blinke, men han kunne ikke gøre for det, smukke kvinder havde det med at fange hans blik, selv hvis han ikke så andet i dem end en tiltalende krop som han sikkert ville glemme igen efter noget tid.

//sorry det var så kort XD

[Nemo Nevermind]

Hun koncentrerede sig ikke rigtigt om hvor han kiggede hen eller hvad han egentlig lavede for hun tænkte bare på æblerne som hun skulle udvælge nogle af som så ordentligt ud. ”Det er det også.. Men der findes forladte huse i fattigmands kvarteret jeg kan finde ly i medmindre de er overfyldte af andre gadebørn”

[/color] sagde hun roligt som om det var en naturlig ting, men det var det nu også for hende for hun havde jo gjort det i mange år efterhånden så det var jo en selvfølge at hun skulle bo der, selvom det nok var lidt svært hvis alle husene var overtaget af nogle for så kunne hun ikke være der, ellers måtte hun jo bare flytte ind i mellem hvilket bare ville irritere hende men der var jo ikke noget at gøre ved det.
”Bær bliver for hurtige dårlige, de holder ikke så lang tid som æbler gør.. og har ingen muligheder for at bage så æbler er bedre.. Men tak for forslaget”[/color] sagde hun roligt for hun ville have noget der holdt i længere tid, men igen bær var nok lettere at skjule men det var der nu ikke noget at gøre ved for de holdt ikke længe og mættede ikke meget så det var nok dumt at plukke dem også specielt fordi hun ikke havde nogle ting til at behandle dem på, nemlig i form for at bage for det ville jo mætte en del hvis det var. Hun klatrede hen på en anden gren og greb ud efter endnu et æble som hun kiggede på og egentlig stillede sig tilfreds med for der virkede ikke til at være orm i eller fugle som havde hakket i det så hun lagde det i en fold hun lavede i trøjen ved at snurre den lettere sammen så hendes mave blev afsløret en smule men det kunne jo være lige meget lige nu for hun havde ikke nogle steder til at bærer det mens hun var oppe i træet, egentlig heller ikke når hun var nede men så måtte hun tage det mindre forråd hen til et sted før hun kunne vende tilbage og finde nogle flere.. ”Hvordan kan det være du selv er herude for at finde frugt? Du ligner ikke ligefrem en fra gaden”[/color] spurgte hun roligt som hun rakte ud efter endnu et æble blot for at lade det falde til jorden igen fordi der havde været fugle i det så det var ikke godt nok, så hun klatrede bare videre til det næste.
[/blockquote]