På en Gård

[Esekias Lawrens Montegeu]

Det var en klar sommer eftermiddag og Esekias var kommet til Marolsa et par dage før, der havde været flere grunde for hvorfor esekias var kommet men den største grund, grunden han ikke nænnede at nævne for sig selv var at han ville se darcy, han hade savnet ham, så da han havde fået muligheden for at tage afsted havde han taget den. han havde ikke hørt så meget fra darcy, 2 breve var det blevet til over det snart hele år der var gået et fra det første sted han havde været og et fra her, men brevet havde været kort kun sagt han havde det godt og at han var her. Esekias havde ikke haft mulighed for at sende ham nogen bedsked om at han kome
* mon han bliver glad for jeg kommer... burde jeg gå igen.. det her er en dum ide.. mon han har det godt*
alle de ting kørte rundt i hans hoved som han nærmede sig døren til gården og bankede på. Esekias var ikke iført uniform han var her ikke i et oficielt ærinde. han var i ført brune bukser, lys skjorte og en gylden vest, ved siden han det fine svær han altid havde på sig, kappen og hans hest varr allerede i en stald. selvom hans tøj var tonet ned og rejsetøj var det tydeligt at han ikke var hvilken som helst herre, og at han havde ret til at bære sit sværd hvor som helst. men uanset hvad han havde båret var hans bevægelser og måde at gå på tydeligt for en ridder. en tjener åbnede døren og i det gik det op for esekias at han ikke vidste om han skulle spørger efter Daisy eller darcy
" eftermiddag beklager jeg har hørt Daisy skulle arbejde her"[/color]
sagde han og kunne med det samme se på tjenerens udsenende at han ikke vidste hvem han talte om. Esekias smilede skævt og kløede sig i hårdet, så det var tydeligt at han var pinlig berørt
" jeg mener darcy, det kaldte vi ham da vi var små"[/color]
undskyldte han sig hurtigt, det var en troværdig historie og det var ikke unarmalt at give sådan et kælenavn til en lille dreng der var som darcy havde været, og det var en bedre undskyldning end sandheden. Esekias hadede løgn, men for darcy var en hvid løg okay. Tjeneren nikkede og førte ham ind i en lille stue efter at have talt lidt om herren og den slags, og han endte da også med at tale lidt med husets herre inden han gik og sendte bud efter darcy, han var overrasket over det var en tejener så fin en herre ville se, men esekias undskyldte det med en versioner af sandheden der ikke skadede nogen, og manden var tilstrækkelig høflig og tilstræklig beæret til at sende bud efter darcy og love Esekias at han ikke behøveds tænke på at han skulle arbejde. Esekias stod nu stille midt i lokalt og så sig om mens han ventede alene.

[Darcy Gale Wallace]

Det havde været et hårdt, dog oplevelsesrigt år for Darcy. For det første havde han krydset en ørken, og set et helt nyt land. Darcy havde taget med en herremand derover, men endt med at blive fyret da han viste sig som mand. Men han fandt efter en uges tid job igen. På en anden gård. De søgte en køkkendreng og Darcy opfyldte kravene. Han skulle trænes til at kunne tage over for deres gamle kok der var ved at blive for gammel til jobbet. Men let havde Darcy det nu ikke, køkkendrengs tjansen var langt hårder end tjenestepige arbejdet. Han havde skrevet til Kias 2 gange, meget kort, egentlig havde han udformet lange breve, men havde altid endt med at krølle dem sammen og skrive en kort note istedet for.
Darcy havde nu arbejdet nogle måneder det nye sted og var godt inde i rutinen. Han havde fundet nogle venner blandt en gruppe arbejdende unge mutanter som ham selv i området. Ikke nære venner, men han havde da været nede på kroen med dem til tider og handlet. Hans tid gik mest med arbejde og hjælpe den gamle kok som havde fået det dårligere.
Det var middag og familien havde lige spist og var nu gået videre for at arbejde. Darcy klarede som altid opvasken efter måltidet, det var nu madlavningen der var det bedste ved jobbet, men Darcy tog nu opvasken med et smil. Han havde et par lysebrune bukser på og en hvid opsmurt skjorte, med et sort forklæde over. Hans hår havde han klippet halvlangt så det nemt kunne sættes op i en lille hestehale, hvad det også var lige nu. Han var stadig ret spinkel, men han havde da taget mere fat det sidste år. Han stod og vaskede tallerkner op. Da han hørte nogen banke på. Ikke noget han tænkte videre over, før at tjeneren hentede ham og sagde der var besøg. Darcy vidste ikke helt hvem der ville kunne finde på at besøge ham ved den tid. Han fulgte roligt tjeneren ud, det var heldigvis ikke et travlt tidspunkt efter middags tid.
Darcy gik ud og så nu hvem der var kommet på besøg. KIAS! Darcy spærede øjnene en ekstra gang op og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Sidste gang de sås var det så pinligt. Darcy havde haft undskyldninger og en masse andet med i de breve han aldrig sendte. Men nu var det heldigvis et godt stykke tid siden. Men Darcy kunne alligevel mærke lidt kriller i maven. " Kias..." sagde han først, og var lidt forvirret og mundlam. "øm det er godt nok en overraskelse" Han gik nu helt hen til ham og kunne ikke lade vær med at smile.

[Esekias Lawrens Montegeu]

mens hans stod der og ventede kunne Esekias mærke hvordan at maven knugedere sig sammen i en hård knude af nervøsitet og spænding, han kiggede sig rastløs rund i rummet der var meget enkelt indrette med en kamin og et sted at side ved et bord foran ilden. Esekias prøvede at få styr på sig selv og besluttede sig for at stå stille mens han ventede, så det gjorde han, med blikket rattet mod døren hvor han vidste at darcy ville komme ind. da han hørte nogen komme som han vidste måtte være darcy, røg den hånd der havde sneget sig op i nakke hårende hurtigt ned i det Darcy kom til syne. Der var ikke andre til stede end dem og han kiggede lige op i Darcys øjne, det var næsten som om hans hjerte stoppede, men med et gik igang igen. Det glædede ham at se at han ganske rigtigt var sig selv her, han var glad på sin vens vejne over at han ikke skulle skjule hvem han var her, men det vidste også endnu engang Esekias hvor forkert det havde været da han havde gået og små forelsket sig i Daisy
" Jeg vill have skrevet jeg kom, men det kunne jeg ikke komme til, det også derfor jeg først kommer nu"[/color]
plaprede han af sig i en undskyldende drenge ordstrøm der slet ikke lignede den rolige og fattede unge ridder han var på slottet, han havde lyst til at omfavne sin ven og knuge ham ind til sig, men puttede istedet akavet hænderne i lommen for at styre sig selv. og fik også styr på sin stemme da han forsatte i hans mere vandte rolige og alvorlige stemme.
" Du har det godt?..... hvis du heller vil kan jeg gå igen"[/color]
det blev sagt roligt men esekiases hjerte hamrede afsted. han ønskede virkeligt ikke det sidste men han ville ikke tvinge Darcy til at være sammen med ham, så meget kunne vær sket i løbet af året med darcy

[Darcy Gale Wallace]

Darcy kunne godt mærke på kias, at han var lidt usikker omkring situationen. Det var Darcy nu også, han havde ikke forventet besøg kun et år efter han var rejst. Det var helt rart at se ham uden uniform syntes Kias. Ham selv uden kjole og Kias uden uniform, det føltes på en måde lidt mere nede på jorden. " Ja, det vil jeg nu mene, jeg var jo heldig at finde et nyt arbejde" Sagde Darcy og havde det nu egentlig ret godt. Meget bedre end hvordan han ellers havde haft det. Darcy havde virkelig intet imod Kias var kommet der, han havde tænkt en del på ham. Men det var vel klart, Kias vidste hvordan han følte. " Nej bliv endelig, det... er dejligt at se dig igen Kias" sagde Darcy og kiggede kort ned i jorden, hvorefter han hurtigt så op på Kias igen.
" hvordan går det med dig?" spurgte Darcy efter kort stilhed, han tænkte lidt over om Kias var blevet gift endnu eller hvordan det gik på jobbet?

[Esekias Lawrens Montegeu]

kias betragtede darcy, han vidste godt hvordan dacy følte med ham, men han havde ikke været sikker på han havde lyst til at se ham når han nu ikke var lige som ham, det kunne være darcy følte det var for meget, men han i løbet af det sidste år tænkt mere og mere på ham, så da yaya spurgte om han ville med til marolsa havde han sagt ja med det samme. vente tiden til de tog afsted havde været endnu længere da han vidste han skulle se ham igen. nu stod han så overfor ham og anede slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv.
" ja det skrev du, det er jeg rigtigt glad for, og så endag som dig selv"[/color] sagde han med et oprigtigt smil. han havde ikke skrevet i brevet at han arbejde der som darcy så det havde kias ikke vidst, hvilket gjorde at han nu rødmede og så flovt ned i gulvet før han kiggede op på darcy og skar en grimasse
" jeg kom til at spørger efter daisy da jeg kom.. jeg vidste jo ikke at du.. jeg sagde til tjenere det var et kælenavn du havde som lille.."[/color]
sagde han flovt og næsten stammende, han håbede ikke det ville bringe darcy problemer, han havde redet det så hurtigt han kunne, og fundet den bedste forklaring.
darcys korte breve havde både lettet og forpint kias, lettet fordi der ikke havde været noget i dem der satte ham i umulige situationen og frustrert fordi han inderst inde længtes sådan efter at høre fra ham.
" Det er også godt at se dig"[/color]
sagde han og kunne ikke skjule varmen i stemmen der var krøbet der ind uden han vidste det. til det næste spørgsmål trak han lidt på skuldrende og kløede sig kort i nakken
" Det har såmænd været meget det samme som sidste år, jeg er kommet lidt mere ind i min rolle som livvagt, jeg har frygteligt travlt"[/color]
sagde han, han kunne ikke rigtigt komme i tanke om noget der betød noget lige nu, alt var lidt lige meget nu hvor han stod ved darcy

[Darcy Gale Wallace]

Kias virkede helt glad for at Darcy var sig selv nu, Darcy fandt det nu også meget godt. Det eneste negative der var hændt ham endnu var nogle kommentare ude i byen. Tit på de forskellige kroer. Men ellers havde han nu nydt det. Selvom han lidt nød opmærksomheden han fik dengang han udgav sig for Daisy. Det at Kias havde sagt det var hans kælenavn grinnede han blot kort over. " Det går nok, ham der vidste dig ind plejer nu ikke at snakke om små ting som folks gamle "kælenavne" " Sagde Darcy og gik helt hen til Kias.
Det lød ikke til at der var sket meget for Kias, heldigvis. Darcy ville have fået det åh så dårligt hvis han smilte og sagde at han skulle giftes eller noget i den stil. Men det var ikke tilfældet. " Men skulle vi ikke tage at gå en tur, Jeg kunne jo vise dig rundt? Maden til i aften skal ikke forberedes før om nogle timer så" Sagde Darcy og vidste ikke hvor lang tid Kias havde afsat til at se ham.

[Esekias Lawrens Montegeu]

kias smilede varmt og stod blot stille da kias trådte tættere på, mest havde han lyst til at gå indnu tættere på ham. han trak på skuldrende til det han sagde om sit kælenavn. det var godt at tingende ikke var sådan at de hang sig i den slags ting, man kunne jo ikke vide hvad de hang sig i her.
" det jeg glad for at høre, jeg vil så hade at give dig problemer"[/color]
sagde han med et varmt smil og kiggede på ham med glade øjne han nikkede begejstret for det næste
" Jeg ville elske at blive vidst rundt "[/color]
sagde han glad og mødte hans blik. sandheden var at Kias var utroligt nysgerigt med alt i merolsa det var jo så anderledes, men han var også nysgerig for at se hvor darcy havde sin daglig dag, og det var godt nok. men det vigtigste var at han var glad.
" jeg håber ikke det gør noget men jeg har vidst skaffet dig en fridag"[/color]
sagde han og stak hånden i håret. kias vidste jo hvor højt dracy holdt af at lave mad og han ville ikke komme i mellem ham og hvad han elskede at gøre.