Forsøg på fridag

[Sabrina Van Dall]

Sommer, denne smukke tid hvor blomsterne sprang ud og skabte alle mulige farverige mønstre som gjorde man næsten ikke kunne lade være med at smile bare ved deres syn. Den blå himmel hvor kun få skyer til tider gik ind foran solen, men de kunne ikke stoppe dens stråler som ramte ned på jorden og nærmest fjernede alle skygger. Fuglene sad i træerne eller på hustage eller så fløj de oppe på himlen, alle steder sang de fra sådan nogle små triller som gjorde en i godt humør.
I dagens anledning havde Hertuge Van Dalls yngste datter bevæget sig uden for med en guvernante selvfølgelig fordi man kunne jo ikke have en adelig ung kvinde gik alene uden opsyn for tænk sig hvad folk kunne finde på, noget der bare fik den unge Sabrina til at rulle med øjnene, men hun havde dog bedt guvernanten blive i baggrunden for hun ville altså være alene selvom det vidst virkede for meget at forlange, så hun måtte finde sig i dette. Dog ville hun ikke lade dette ødelægge hendes dag fordi hun ville nyde denne sommerdag hvor blomsterne jo stod så smukt at hun var taget i blomsterhaven blot for at kunne betragte nogen af blomsterne uden for slottets ydre mure selvfølgelig og fordi hun trængte til at være en smule social og se andre mennesker end dem der fandtes på slottet.
Lige nu var hun dog stoppet op ved nogle blå blomster som hun bøjede sig ned for at betragte mens guvernanten ikke var mere end nogle få meter væk, blot for at holde øje med alle fremmed mænd som ville våge at komme tæt på hende og forsøge at prøve på noget, men Sabrina skulle nok finde en måde at slippe væk hvis hun endelig ville væk fra den irriterende babysitter hendes far havde sagt hun skulle have med.

Tøjet: En mørke grøn kjole som går til knæene og omkring livet har hun et brunt flettet bælte alt sammen noget der passer til hendes mørke grønne øjne. Håret er en lang fletning med mørke grønt silkebånd flettet ind i det hele, mens skoene er mørke grønne sandaler.

[Esekias Lawrens Montegeu]

esekias kom gående stille og roligt langs et af blomsterbedende som duftede kraftigt af alle mulige forskellige blomster han elskede duften, han elskede duften men lagde ikke specielt meget mærke til det. på hans læber var et lille roligt smil, han kunne mærke hvordan det var længe siden han havde slappet af sidst. han slændrede lige så stille på vej hjem, han var færdig for i dag hos kongen og dagen var stadigt ung. han kiggede op på den blå himmel, han kunne ikke fatte at det snart var et år siden han var blevet udnævnt som en af kongens fem, en af de højeste stillinger man kunne op nå, og en han havde fået i uhyre ung en alder, aldrig før var en blevet udnævnt så ung som Esekias var, og sladren var gået på slottet og i de fine kræse som en indebrænd. Esekias havde aldrig nyd sladder men ignorere den dog heller ikke når han hørte den, da det kunne være en vigtig kilde til information. hans blå uniform vidste tydeligt hvem han var og da han jo kom fra kongen bar han den også nu. ved hans side hang en slank klinge. han var blevet kendt med den klinge blandt de andre ridere i riget, fordi den ikke lignede så meget, lidt lige som Esekias selv som ikke virkede til at være synderlig stærk, han så helt normal ud

[Sabrina Van Dall]

Duften ja, den havde hun havde hun godt lagt mærke til, hvordan kunne man undgå at lægge mærke til denne? Hun satte sig mere på hug og duftede til den blå blomst som hun kort lukkede øjnene blot for at fokusere på duften af blomsten. Men en lettere brummen fra den gamle guvernante fik hende til at se op, lettere forvirret på den gamle gråhåret dame inden hun så i retningen af dennes blik og så en mand i blå uniform, tydeligvis en af kongens, så hun vidste godt hvad det betød, hun skulle til at lege fin igen. Så hun rejste sig op og rettede lidt på kjolen og fletningen alt imens hun så på ham og smilede sødt til Esekias som det nu var vant man skulle gøre, hvilket fik hende til at neje for ham også til trods for hun var en adelig men det havde hun bare lært at man skulle overfor kongen og dennes nærmeste og det måtte jo en af hans livvagter jo også være. Guvernanten nejede ligeledes men det gjorde hun jo for både Sabrina og hendes familien, inden hun egentlig skulle passe på at Sabrina ikke lavede ballade, for den tøs lavede jo altid ballade når hun kunne slippe af sted med det, og hendes familie havde ligesom lært at hun kunne finde på at stikke af hvis hun kunne se sit snit til det, men igen hendes familie ville vel tillade at hun snakkede med en af kongen livvagter fordi de jo nok var lidt mere gentelmænd end andre når man var så højt oppe i rank. ”Goddag.. dejlig dag hr.”

[/color] sagde Sabrina roligt med det søde venlige smil fordi hun jo skulle opføre sig eksemplarisk når det kom til stykket, noget hun egentlig hadede men hun var jo en god skuespiller.
[/blockquote]

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias så og hørte en ældre dame brumme længere frem og smilte venligt til hende, han var helt igennem opdraget korret, og han nød at gøre det der var forventet af ham, skandalen om ham ved hoffet var at det ikke var så mange, nogle enkelt rygter om kvinder, men ikke noget anstødeligt og en del mindre end hvad der gik om de andre ridder på hans alder fra adlen, da han kom tættere på nikkede han kort for damen og bukkede så ganske let for den unge kvinde der tiltalte ham og smilte roligt. han var stoppet op et stykke fra fra hende som sig der hør og bør, en afstand der umuligt ville kunne uroligt damen der øjensynligt var der som guvernante.
"Goddag frøken Dall, ja det er det sandeligt, en dejlig dag"[/color]
sagde han venligt og mødte roligt hendes blik
han havde set pigen et par gange til ballerne men han var aldrig mere end blevet præsenteret for hende, der var så mange sådan nogle steder og det sidste års tid havde han ikke været ved så mange da hans pligter var ved kongen. det var et problem der ikke havde været før, det var forventet at unge ridder deltog i den slags arrangementer, men der havde på den anden side aldrig været en ung ridder før der var kongens livvagt og altså havde støre ansvar der ikke ændrede planer for det. på ridder akademiet var det en del af deres program da det lært etikette noget en hver ridder skulle have.

[Sabrina Van Dall]

I starten havde Sabi ikke genkendt ham men igen hun mødte så mange til de forskellige selskaber når hun endelig fik lov at komme med, for hun var jo stadig meget ung og lige nu blev hun jo stadig præsenteret for mulige kommende ægtemænd, en tanke hun afskyede noget så grusomt fordi det var ondt at bønder kunne gifte sig af kærlighed men hun var tvunget til at finde en mand af hendes stand, selvom hun mente de alle sammen var nogle værre forfinede kedelige snobber.
”Er de på vej hjem? Ikke for at snage men det kunne være de havde tid til at gå en tur med mig igennem haven?”

[/color] spurgte hun roligt med det søde venlige smil, for hun kunne nærmest høre hendes far spørge det helt samme blot for at få en af de højt stående hos kongen til at blive interesseret i hende, selvom hun meget hellere ville proppe det på hendes ældre søster Anne bare så Sab selv kunne få noget fred til at være sig selv, for hun ville stadig gerne ud og se de forskellige ting der fandtes derude. Hun var trods alt stadig ung og havde mange gode år endnu, så hun gad ikke det der med at blive lænket for hurtigt. Men hun kunne jo lige så godt være høflig overfor ham og det skadede jo ikke at gå en tur på sådan en dejlig dag, så kunne de jo bevæge sig lidt rundt i haven og snakke lidt så hun slap for den sure gamle dame som hele tiden fulgte efter hende.
[/blockquote]

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias blik forlod ikke hendes, han havde altid været meget direkte på den måde, det var i øjende man så en persons hensigt og selvom det virkede direkte var det heler ikke lige så uhøfligt som nogle unge hvis blik vandrede over kvinder som var de en udstilling, Esekias fandt hvad han ville i folks øjne, en han ikke kunne se i øjende var ikke en han havde meget lyst til at lære at kende. Esekias smilede oprigtigt han var på vej hjem til sin familie, og selvom han elskede dem højt havde han inet imod at gå en tur med en venlig sindet kvinde, og det ville passe fint ind i hvad der var forventet af ham. han nikkede roligt
" slet ikke frøken det ville være mig en fornøjelse"[/color]
sagde han høfligt og kiggede roligt over på damen, han vidste hun ikke rigtigt kunne gå imod det nu, og ikke burde have noget imod det, men damer som hende plejede at nyde når de kunne få lov til at ligne de gav en tilladelse, så han ventede kort på et nik fra hende

[Sabrina Van Dall]

For Sab var det egentlig lige meget om folk holdt øjenkontakten eller så på hende som hun var en eller anden udstilling, for ved det sidste så kunne hun jo bare udnytte situationen og manipulere personen men han var jo en ridder af fin stand så hun ville vel ikke kunne forvente det helt store af sjov sammen med ham.
Efter han havde sagt det så hun over på guvernanten som nikkede indvilligende til at de måtte gå en tur selvom hun jo nok ville følge efter dem for at sørge for der ikke kom noget tant og fjas eller fy fy ting eller hvad de nu kaldte det. Sab ventede nu heller ikke længe efter de havde fået accepteret gåturen gik hun hen til ham for at de kunne gå videre på denne smukke dag.
”Hvordan har de haft det på det sidste?”

[/color] spurgte hun roligt ligesom for at begynde samtalen mens de gik og så på blomsterne og egentlig bare nød dagen, for hun havde jo ikke noget imod at nyde dagen sammen med en anden så længe det bare ikke var hendes irriterende guvernante for hun var bare gammel og kedelig i Sabs øjne.
[/blockquote]

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias smilede venligt og da guvernante havde nikket rakte han hende sin højre arm som en gentleman så de kunne spadsere sammen, og han begyndte roligt at gå i et tempo der gav masse af tid til at se på blomsterne. Hendes spørgsmål gav en indøvet reaktion som var tæt på det der var forventet som svar men gjort en smule personligt
"det går såmænd godt nok, der er ret travlt men sådan er det jo skal bare lige vende mig til at være væk fra familien så meget"[/color]
Sagde han venligt og årligt uden dog at have sagt noget han ikke kunne tåle kom ud. Han havde kigget væk fra hende men så nu på dall igen
"og dem hvad får de deres tid til at gå med"[/color]
Spurgte han interaseret

[Sabrina Van Dall]

Som adelig nu gjorde tog hun imod armen han tilbød hende, med et venligt og sødt smil for andet ville jo bare være uhøfligt, så lidt opdraget var hun da blevet eller rettere hun kunne da godt spille skuespil når hun endelig gad og i dag havde hun ikke brug for problemer for hun ville bare nyde denne gode dag med høj solskin og fuglesang.
”Nej det vil jeg godt tro ikke er helt nemt, men det må da være noget af en ære at bære den uniform”

[/color] sagde hun venligt selvom hun ikke ligefrem var en der gik op i ære eller stolthed for den sags skyld, allerhelst ville hun jo gerne slippe for den og bare leve som bonde eller helt der nede i rang, nok var det et hårdt liv men det så slap hun for dette forfinet noget selvom dog nød at have midlerne til at være kreativ, alt den musik og alt det maling som hun havde brug for at udtrykke sig, selvom det efterhånden var sjældent hun sang til selskaber eller for familien, det var mest for sig selv hun sang.
”Desværre ikke særlig meget, de samle gamle ting”[/color] svarede hun med et smil uden helt at afsløre hvilke ting, men for en ung kvinde af hendes stand var der jo ikke ligefrem meget de kunne gå op i desværre udover at være kreative og lære de ting som en ung kvinde nu skulle lære.
[/blockquote]

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias smilede roligt til hendes ord hahvde efterhånden hørt den sætning en del gangeog imodsætning til mange havde han ingen lyst til at gå rundt at prale af det, det var som dey var og han måtte bare gøre sit bedste. Det var ikke forde han ikke var stolt, glellerbegæret han så det bare ikke som noget at prale af. Eawkias tog meget tingende som de kom.Ham træk kort på skuldrene /
" det er en meget stor ære, men der er mange forventninger til det, det er ikke længere kun min familie jeg risikere at skuffe hvis ikke jeg er god nok, og min familie betyder ellers alt for mig. Det et job der er for vigtigt til at begå fejl"[/color]
Svarede han og kiggede på hende med rolige øjne , det var tydeligt han tog det meget alvorligt, men sådan var ham, det var nok der der fik mange til at tro han var ældre end han var.
" hvad ville de ellers lave hvis ikke de sammegamle ting"[/color]
Spurgte han med et fornøjet glimt i øjet

[Sabrina Van Dall]

Det kunne godt være han havde hørt den sætning mange gange, men som en af de adelige måtte man jo høre flere sætninger flere gange og i længden kunne det godt være trættende men hun kunne jo lige så godt være høflig og lade som om man ikke havde hørt det før.
”Det vil jeg godt tro det er et vigtigt job, så må de jo se om de kan finde en balance så de kan være sammen med deres familie også. For man kan ikke undvære sin familie, eller det ville jeg i hvert fald ikke kunne i længere tid”

[/color] sagde hun roligt, hvor det sidste virkede som om hun havde en latter i stemmen for til trods for hendes små numre og hendes familie skidebalder når hun gjorde noget forkert så ville hun alligevel ikke kunne undvære dem, specielt ikke hendes søster Mimi.
”Det tror jeg vidst ikke jeg skal komme ind på, det ville ikke passe på en dame af min stand”[/color] sagde hun roligt med et lille hemmelighedsfuldt smil for en kvinde måtte vel godt have hendes hemmeligheder, selvom de nu ikke var alvorlige men de passede vidst ikke helt til en af hendes stand desværre, for hun mente ikke hun måtte have lov til at drømme fordi hun skulle være så skide fin på den hele tiden.
[/blockquote]

[Esekias Lawrens Montegeu]

han smilede og nikkede blot som svar til det første hun sagde, han var såmænd godt tilfreds med sådan som det var nu, han havde for meget længe siden lært at akseptere at alle steder, og alle liv havde sine ofre sådan var det, og han gjorde alt for at udfylde den rolle han var blevet tildelt. da hun talte om a det ikke vatr ting der passede sig for en dame af hendes stand blev han selvfølgelig nysgerig, han hade været stoppet lidt op ved en rosen busk da hun var begyndt at svare, og nu hævede han spørgende øjenbrynet og kiggede på hende med et smil der virkede mere som den unge mand han var og ikke så meget som den alvorlige han ellers var.
" Og hvordan skal jeg så undgå at blive nysgerrig nu ?"[/color]
spurgte han med smil både i øjende og om munden. han havde vendt sig en smule mod hende men uden at de blev nød til at slippe armene. hvis ikke det enten havde været for at gøre ham nysgerig eller fordi hun gerne ville fortælle det, havde hun jo nok sagt et eller andet små tilfældigt som der var sig kutymen, det var i hvertfald mindst lige så slemt at sige der var ting hun ikke burde ville gøre men som hun gjorde

[Sabrina Van Dall]

Da han var stoppet lidt var hun automatisk stoppet en smule også for at se lidt på rosenbusken mens hun svarede på den måde for at fange lidt af hans nysgerrighed bare fordi hun gerne ville have han skulle forstå at hun ikke var en af de fine kedelige kvinder som der fandtes så mange af, nej der var skam mere gemt i hende og det var ikke bare at hun var mutant men hun var jo ikke bare en dum kedelig tøs, faktisk var hun lidt mere livlig end det.
”Det ved jeg ikke, men de kan spørge lige så meget de vil for jeg vil ikke svare på det.”

[/color] grinte hun sødt men så sig lidt over skulderen over mod guvernanten som tegn til at hun ikke ville kunne sige det så længe at hun blev forfulgt af den kvinde, men så kunne han også bedre forstå at det virkelig ikke passede til en kvinde af hendes stand. Så hvis de kunne slippe af med guvernanten så kunne det være hun ville fortælle det, men nu var det jo sådan at hun ikke bare kunne bede kvindemennesket om at gå fordi det var hendes far som havde bedt den gamle dame om at våge over hans yngste datter fordi hun havde en tendens til at smutte og gå på eventyr.
[/blockquote]