En af de bedre dage

[Carmen V. A.]

Floden virkede så fredelig og samtidigt så fortryllende at den var en ren nydelse at følge. I hvert fald i Carmens øjne. Omgivelserne hjalp selvfølgelig en del med indtrykket, det kunne ikke benægtes. Hvor flere nok på denne behagelige dag havde valgt at søge til søen, fulgte den unge kvinde floden i stedet. Det ville dog sige, som hun nåede den første bro, trådte hun ud på den og stoppede først ved broens midte hvor hun ubesværet lænede sig en smule ud over stakittet brugt til at forhindre at folk røg i. Synet af nogle svømmende små fik, fik kun et smil på de lyse læber.
Den unge kvinde, Carmen, var iført simple bukser der gik hende til lige over knæene. En lys bluse, der tydeligt var en smule for stor, og ellers en bred stråhat, som Keane havde skaffet hende for noget tid siden til solrige dage som denne. Hun havde fået lov til at gå sig en tur og glemme arbejdet på gården lidt, for at nyde at i dag var en af de bedre dage hvor helbredet var i top. På gården hvor de kun var familien, var der ikke så meget til at tage hendes styrke fra hende, og selvom byens mange beboere kunne skræmme hende, ville hun ikke lade sig selv føle frygt til et niveau hvor hun blev nød til at lukke sig inde på værelset.
Carmen kunne ikke lade være med at le for sig selv da to af de tre fisk på utænkelig vis stødte sammen, hvilket skabte et mindre kaos blandt dem og fik dem til at søge i alle retninger i et rindende vand. Det kom dog også lidt af misundelsen over den frihed de kære fisk havde. En frihed hun dog i dag ind til videre selv følte til en hvis grad.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry lå på ryggen af sin hest til tilpassede sig den rolige vuggen der fulgte hestens skridt. Hun lå med lukkede øjne og nød solen. Hun havde sine jagtbukser og knæstøvler på og et brunt korset ud over en løs skjorte. Hun havde lagt sin hat over øjnene for at skærme for solen. Hendes bue og kogger var bundet fast i hendes bælte og hang langs siden på hesten. Hun havde kun sadlet sin hest halvt op og havde efterladt sadlen derhjemme, hun lå med hovedet på hestens stærke nakke og det ene ben hængende ned langs hestens side og det andet ben bøjet og foden placeret mod hestens hofte. Hvilket ben der hang ned langs siden skiftede alt efter hvilken side som hun ville have hesten til at gå til. Den hvide hest strålede som solens skær spillede i den planke pels og den sølvgrå man og hale. Hestens ben havde fået sokker af mørk pels som vandet gennemblødte den og dens sorte hove skinnede som sten i vandet. Hesten gik ude midt i floden og holdt nysgerig øje med vandet som den bevægede sig fremad. Fiskene pilede omkring om benene på den men hesten tog sig ikke af dem, den gik roligt videre. Til den kom til en bro der spærrede dens vej. Den stoppede og løftede hovedet og fik øje på en pige på broen den ikke havde lagt mærke til. Den strakte nysgerigt hovedet frem og ville snuse til hende indtil Cherry satte hælen i siden på den og slog et per smæld med tungen "Kom" beordrede hun og hesten drejede af og løftede en efter en hovene fra vandet og satte dem på breden og trak sig op. Den havde tydeligvis ikke tavlt og kiggede stadig nysgerigt på pigen som Cherry slet ikke havde opdaget endnu.

[Carmen V. A.]

En ny faktor skabte pludselig vivar i vandet og for fiskene. Hos Carmen skabte det dog interesse, og fik hende til at hæve blikket der mødte hesten. Der var tydeligt en rytter også, selvom denne ikke så ud til at bemærke så meget omkring sig.
Carmen valgte at holde fokus på hesten. Den var smuk og helt sikkert ikke et trækdyr som hestene på gården var det. Så da den kom nærmere, kunne Carmen heller ikke holde sig fra at læne sig ud over broens ræling med fremstrakt hånd, så hesten kunne få lov til at snuse til hende. Hele situationen havde fået et smil på hendes læber, der afslørede hendes egen personlige glæde over hesten nysgerrighed til hende… og dens mangel på frygt for hende. Ikke at der selvfølgelig var noget at frygte.
Ejeren brød sig åbenbart ikke om at hesten var gået i stilstand. For denne fik hurtigt hesten i bevægelse igen, ind mod bredden. Carmen fulgte roligt med fra broen over på samme side af floden, blot af den grund at hesten ikke havde tabt interessen for hende. At hun derfor stadig kunne få mulighed for at få lov til at klappe den smukke hest, bare for det foranderligere i det. Ejeren var et skræmmemiddel, og var den eneste grund til tøven. For en gangs skyld dog fordi hun helst ikke ville komme i problemer, og ikke af frygten for at opfange personens følelser.
Som hun forlod broen rakte hun igen hånden frem, smilte varmt til hesten, som hun lydløst forsøgte at kalde den til sig.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherrys hest var beregnet til ridt, langt og krævende ridt. Hesten var robust bygget og racen var tilpasset livet i ørkenen. Samtidig var den af utrolig god alv og kunne konkurrere med de fine heste på mange af rigmandsgårene. Cherry brugte den dog kun til det formål at transportere sig selv og til at bære hendes ting. Hvordan den så ud kunne være hende ligegyldigt. For hendes skyld kunne den havde været blå bare den opfyldte de krav hun havde til en hest. Den pågældende dag havde hun bare hverken sadlet hesten op eller læsset ting på den. Dens hvide pels funklede i solen og den gik som den havde lyst til. Cherry havde bare haft brug for at slippe væk fra Cheveres alt for fornemme familie og i stedet ud i verden. Hun havde været oppe det meste af natten dagen forinden så hun var egentlig træt og derfor lå hun og slappede af på hestens ryg i stedet for at bestemme fart og retning for deres ridt. Hun nød stilheden og hestens vuggende bevægelser var søvndyssende. Derfor registerede hun også hurtigt da de stoppede. Hesten rakte nysgerrigt hovedet frem mod pigens fremstrakte hånd, men Cherry jog den videre inden den nåede at snuse til hende. Hesten aflød på sekundet og gik videre, men da boen spærrede vejen søgte den andre ruter og gik ind på breden. Den lagde mærke til at pigen fulgte med og vendte ørerne mod hende. Den bevægede sig langsomt for at kunne holde øje med hende og gik næsten i stå inden den skiftede retning igen. Pigen havde pirret hestens nysgerighed og nu Cherry bare bad den bevæge sig og ikke bekymrede sig så meget om hvor den gik hen så anede den en mulighed for at nærme sig pigen på broen. Hesten sænkede sit store hvide hoved ned mod pigens hånd da den nærmede sig og snusede nysgerigt til hende så hårene på mulen vibrerede let. Den stoppede for at snuse til hende og lagde mulen mod pigens hånd og trak vejret roligt mens den så på den hvidhårede pige foran sig. Cherry brokkede sig fra hestens ryg og satte sig op. "Hvad nu?" spurgte hun og så frem for at bestemme hvad der blokerede hestens vej. Hendes blik faldt på pigen efter at hun havde spejdet fremad. "Oh?" sagde hun da forhindringen uventet nok var en pige. "Dit menneskeglade dyr" sagde hun med et skævt smil og klappede hesten på halsen og trak den ene fod op og støttede den mod hestens skulder så hun kunne læne sig mod sit knæ. Hun betragtede pigen med søvnig mine og lod ikke til at have travlt og tillod at hesten brugte tid på at hilse på pigen. Selv havde hun ikke synderlig interesse i pigen og lod i stedet blikket glide over landskabet mens hun ventede på at hesten mistede interessen for pigen så de kunne komme videre.