Den hemmelige dør

[Nemo Nevermind]

Musikken havde taget noget af hendes opmærksomhed, men som dyr elskede hun jo musik og kunne blive rolig såvel som vild ved at høre musik men den virkede som en lettere sørgelig melodi der fik hende lyst til at undersøge det nærmere men lige nu gik hun jo Akio på nerverne.
”Måske ikke men der kommer en dag hvor du vil få brug for en ven og du får ikke mange rigtige venner ved at være en rig snob”

[/color] sagde hun roligt som om hun vidste noget som han ikke gjorde, som om hun var synsk, hvilket hun jo ikke var men det vidste hun ikke om han vidste, men uanset hvad så kom der gerne en tid i folks liv hvor de skulle have rigtige venner og det fik han ikke ligefrem ved at være sådan som han var. Da den unge kvinde kom ud så Nemo kort over hans skulder over på kvinden og virkede til at skulle komme med en spy kommentar som hvor meget han skulle betale for at denne kvinde gad at være sammen med ham men hun holdt sin mund lukket og stod bare og betragtede Akio igen ligesom hun ventede på hans næste træk.

En lidt ældre mand kom løbene længere nede ad gangen mens han viftede med den ene hånd og råbte ”Nemo!”[/color] men Nemos blik veg ikke fra Akio fordi hun ventede på hvad han ville gøre.
[/blockquote]

[Akio Minori Takahiro]

Akio så på hende og var faktisk ligeglad med det hun sagde med venner. han havde ikke brug for venner. han havde brug for fred og ro. hans liv havde han forvandlet til et enspænder liv lige siden han var barn og det havde han faktisk været glad for så han ikke skulle tænke på andres velværd.
Akio så hun kiggede over hans skuldre og vidste at det måtte være hans hjælper. han trak vejret dybt et par gange og hørte en mand råbe efter en nemo. det måtte være denne tøs.
"Hvem siger jeg vil ha venner."
Akio slå med sin stav bagud som tegn til pigen at hun skulle komme. hun så nervøst rundt for hun løb ud til lågen og åbnede den roligt på klem og så på Akio og så på kvinden som jo åbenbart hed Nemo. Akio lagde hovedet på skrå og så på Nemo.
"vis jeg var Dem ville jeg tage afsted nu. den mand kalder jo på Dem, og dette hus er det kun invitterede Mutanter velkommen"
sagde Akio med et koldt klimbt i øjnene og han gik roligt ind af lågen og så på pigen i tjeneste tøj. hun så på nemo og nejede blidt.
"hver sød ikke at chikanere min herre. han er syg og har brug for hvile" Pigen smilte roligt og så på Nemo med bekymrene øjne. det var tydeligt at pigen gerne ville ha at Akio fik venner som nemo havde talt om men Akio ønskede det ikke selv. hvilket var svært at forstå

[Nemo Nevermind]

Det kunne godt være han mente at han ikke behøvede venner men i længden ville det kun gavne folk, derfor nød Nemo nu at have flere venner selvom det mest var på overfladen men de ville stadig hjælpe hende hvis hun spurgte dem, til trods for hun ikke spurgte i starten, for så dum var hun alligevel ikke.
”I sidste ende har alle brug for venner..”

[/color] startede hun roligt ud med at sige selvom det stadig virkede som om hun holdt på en eller anden hemmelighed omkring fremtiden selvom hun ikke gjorde og fremtiden kunne egentlig rende hende et vis stykke for det var nuet der talte for hende. ”Specielt mutanter”[/color] sagde hun så da hun nærmest fik at vide at han var mutant for hvorfor skulle man ellers byde en mutant velkommen? Det var ikke mange mennesker der ville gøre det hvis de vidste folk var mutanter, det havde hun da lært af bitter erfaring men det måtte Akio selv lære med tiden. Da pigen snakkede smilede Nemo roligt igen og nikkede en enkelt gang til hende som tegn til at hun havde forstået før hun vendte sig imod manden der var kommet næsten helt hen til hende ”Næste gang lad mig ikke vente”[/color] sagde hun lettere køligt til manden da hun gik imod ham det sidste stykke. ”nej undskyld Nemo.. har fundet et sted du kan gemme dig” forklarede den lettere forpustet mand men Nemo rullede bare med øjnene.
[/blockquote]

[Akio Minori Takahiro]

Akio var ligeglad med at hun troede han var mutant eller ej. hans hjem var det kun folk han mente var værdige der kunne komme ind. han havde ikke sagt han var mutant. faktisk havde han sagt hun var mutant. hans øjne havde intet med at være mutant at gøre. det var bare sådan de var. Akio gik roligt mod sit hjem.
Pigen så mod Akio og lagde stille en finger på Nemos skuldre. hun smilte lidt og så trist på hende.
"han er ikke en dårlig mand. Det håber jeg ikke De tror. hr Takahiro er bare ikke så social. men han er skam godhjertet"
Pigen smilte og tog sin hånd til sig. den rystede og hun var bange for at kvinden nemo ville tro at Akio var et dårligt menneske og kold hjertet. Akio vidste jo bare medfølelse og medmenneskelighed på en anden måde end andre.

[Nemo Nevermind]

Noget sagde hende at han var mutant men det var nok hans måde at sige det på at kun mutanter var velkommen som om han helst ville være sammen med hans slags. Men hun sagde jo dog ikke noget videre til ham men hun så dog om på pigen da hun blev prikket på skulderen.
”måske er han ikke en dårlig mand, men jeg er begyndt at tvivle på om han har et hjerte når han ikke vil hjælpe en som beder om det.. ”

[/color] sagde hun roligt med et lille smil inden hun så efter Akio for det var en skam at han ikke ville åbne sig op for nogen for han havde sikkert meget viden og det ville kun være en skam at det skulle gå tabt fordi han nægtede at snakke med nogen. Men det måtte han jo om, selvom der var noget som sagde hende at de nok skulle mødes igen en dag om han så var mere åben der eller ikke kunne hun ikke vide, men lige nu havde hun andre ting som hun skulle gøre til trods for hun troede at hele natten var ledig.
[/blockquote]

[Akio Minori Takahiro]

Akio gik op af trappen ganske roligt og da han gjorde det røg hans kappe til siden så man kunne se de hvide forbindninger om hans arme. de var lettere blodige og grønne. Pigen så på Nemo og smilte lidt. Nemo så på Akio som Akio ønskede man så på ham. Pigen bukkede lidt for hende og smilte. Vis Nemo kendte hans rigtige jeg ville hun nok ikke ha sagt det. Akio vidste bare hvor han skulle være på hvilke tidspunkter og hvornår han skulle være der. det gjorde også Akio helst ikke ville forstyrres bare sådan. Pigen så på manden der kom mod dem.
"Jeg håber De vil se forbi i aften med hensyn til Hr Takahiro's opførelse. han har et hjerte. Jeg beder Dem tro ikke han er hjerteløs. alle som arbejder her ville nok være døde uden ham"
Akio vendte sig om og rommede sig for at pigen skulle komme hun smilte en sidste gang til Nemo og løb over til Akio og nejede roligt. hun så mod Nemo da de gik ind. hun håbede Nemo ville ændre mening. Akio havde jo kun folk der havde brug for hjælp i sit hjem. men ikke for mange. han ville nødig blive blind.

[Nemo Nevermind]

De brune øjne var uvenlig men blot rolige som de næsten altid var for det var nu sjældent de ændrede sig, dog mente hun stadig det var en skam for hvis han bare havde været lidt venlig så kunne de jo sikkert godt have fundet ud af det sammen, men når han ikke ville og nu var der andre som krævede hendes opmærksomhed så hun havde ikke videre tid til at være stædig.
”Jeg vil se han har et godt hjerte før jeg tror det.”

[/color] svarede hun blot for hun ville altså se det før hun troede på det, specielt fordi hun jo havde spurgt om hjælp men han havde ikke ville give hende det, så i hendes hoved ville han stadig være en lettere snobbet kold skid. ”Brug noget Salvie og Alovera blandet med kaktus saft til hans sår, det vil hjælpe og køle på sammen tid”[/color] sagde hun blot inden pigen gik selvom pigen nok havde styr på det, så ville hun lige sige det kort til hende før hendes blik gled op på Akio, lettere opgivende på hans vegne inden hun vendte sig og gik imod manden som kom for at bringe hende til gemmestedet.
[/blockquote]

[Akio Minori Takahiro]

//out