Post by Akio Minori Takahiro on Nov 11, 2012 18:52:42 GMT 1
Akio lyttede ikke rigtigt til hende og slappede bare af i stolen. han var ligeglad om hun sagde han havde lukket sig i et fængsel. han kunne lig det hun kaldte et fængsel. og det hun kaldte for smukke ting på den anden så han ikke som smukt. hans liv var ensomt og kun musik var hans passion. timerne gik og solen gik ned. kroen lukkede og kun folk på værelserne kunne være på kroens øverste etage. bartenderen bankede på døren til Akio og fortalte han havde lukket. Akio rejste sig og tog stokken i hånden og hætten over hovedet og gik roligt ud af rummet og gik sammen med bartenderen ud af kroen og lukkede døren efter sig. han nikkede farvel til bartenderen og begyndte at gå igennem gaden. han gik med rank ryg og med stokken som kun blev vidst en smule ud igennem hans kappe som var sort som kuld. det var svært at bruge stokken når han ikke kunne bøje sin arm men det havde han begyndt at få styr på. Akio gik roligt igennem gadenerne og ikke mange turde så på ham. den måde som han gik og det han havde på gjorde folk frygtede ham. hvilket faktisk passede ham fint. han tænkte stadig på den dag hvor han var blevet snydt af en af hans ejen slags til Ciel. han skulle finde en måde at slette den mands hukommelse på.
Post by Nemo Nevermind on Nov 11, 2012 19:08:27 GMT 1
Bare fordi timerne gik betød det ikke at Nemo var gået ret langt fra kroen, for hun havde egentlig ikke placeret sig særlig langt væk hvor hun sad og studerede kroen mens hun nød solens stråler imod hendes krop så hun rigtigt kunne blive opladet inden natten faldt på. Da natten så faldt på og folk begyndte at forlade kroen rejste Nemo sig en smule fordi hun trængte til at strække benene efter havde siddet ned længe selvom det havde været i forskellige stillinger. Hun så på folk komme og gå fra kroen men da bartenderen dukkede op sammen med en hætteklædt mand blev hun alligevel nysgerrig så hun roligt øje med dem indtil de skiltes blot for at gå efter den hætteklædte mand for den mand havde hun jo ikke set gå ind i kroen og han kunne da godt være en der havde overnattet der, men igen han virkede jo også meget mystisk når han sådan gik med hætte for at skjule sig, så hun fulgte roligt efter ham selvom hun egentlig var en smule træt men hun var blevet for nysgerrig til at tænke på at hun snart skulle finde et sted at sove, desuden var hendes ven egentlig aldrig dukket op så hun gad jo ikke spilde mere tid på ham når han sådan brændte hende af. Hun fulgte roligt med ham, selvfølgelig en smule bag ved ham det meste af vejen men hun endte alligevel oppe ved siden af ham med hænderne let foldet på ryggen og med lette skridt fulgte hun efter ham. ”Jeg gætter på at det kun er mørke der kan lokke dig ud af dit skjul”
[/color] sagde hun roligt som hun så på ham med et let skævt smil men det var måske bare for at sige hun havde luret ham nu. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Akio Minori Takahiro on Nov 11, 2012 19:16:52 GMT 1
Akio var ganske rolig. han havde hørt skridt der kom tættere og tættere på ham bag fra. han var ganske roligt da han ikke gad nogle slåskampe lige nu. han så på kvinden da hun kom op ved siden af ham og begyndte at tale. så det var alsår den tøs som havde været i hans private rum. han forstod ikke hvorfor hun blev ved med at gå mod ham og ville blive ved med at presse ham. "lad vær at udtale Dem om noget De ikke har forstand på." han gik kun fra den kro når den lukkede. de andre kom og gik han som det passede ham. han måtte jo passe sit job så godt som han nu engang kunne. og han måtte jo også sørger for ikke at blive opdaget af Ciel. han gik roligt og med armende ned af siden og hans isblå øjne så lige frem med deres katte propiller. han forstod ikke hvorfor folk var så vilde med at genere ham for tiden. hvorfor kunne man ikke bare lade ham være i fred når han nu lod folk være i fred. han ville bare gerne ha lov til at være sig selv. nok var han en enspænder og hvad så. det var der jo mange som var. hvorfor måtte han så ikke godt være det.
Post by Nemo Nevermind on Nov 11, 2012 19:37:12 GMT 1
Nemo var godt klar over hun kunne være meget genere men det var ikke ligefrem fordi hun gjorde det med vilje, men hun var bare så forfærdelig nysgerrig at hun ikke kunne lade være med at stille alle mulige spørgsmål, men det var jo fordi hun gerne ville lære alt muligt forskelligt. ”Hvis jeg ikke skulle udtale mig om ting jeg ikke har forstand på, så ville jeg jo aldrig sige noget.. Men rart at se at du alligevel godt kan komme lidt uden for..”
[/color] sagde hun bare roligt for det sagde jo lidt om at hun godt var klar over hun ikke havde forstand inden for mange områder men så længe der ikke var nogen til at lære hende ting inden for de områder så ville hun jo aldrig lærer det, og når man først havde lært hende noget så havde hun det jo med at forsvinde ud af folks liv enten meget hurtigt eller så lige så stille fordi hun mistede interessen men lige nu var han jo lidt sjov fordi han var mistænkelig og han gemte sig i mørket hele tiden som om han havde noget at skjule og det ville Nemo jo gerne vide noget mere om, selvom det ikke var sikkert at hun ville bruge det imod ham men kunne jo stadig være sjovt at vide. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Akio Minori Takahiro on Nov 11, 2012 22:31:11 GMT 1
Akio fattede ikke denne pige. hvorfor skulle hun blive ved med at tale om ting hun intet vidste. han kom alsår ud hver dag. han kom ud tit. men på den grønne flod sad han helst bare i det rum. han gik roligt frem og a hun så sagde hun så aldrig ville tale tænkte han lidt gid hun ville lade vær at tale men sagde det ikke da det ville være uforskammet men hun blev jo bare ved med at spørger om alt muligt. han stoppede op og så mod hende med de is kolde isblå katte agtige øjne stadig med hætten over sig. "hvad er det De vil siden de bliver ved med at følge efter mig" han gad hende ikke så vis hun bare sagde hvad hun ville kunne det være han kunne slippe af med hende. han var træt af det her lille spil hun var igang med. eller hvad hun nu ville kalde det. Akio var enspænder og var glad for at være det for så sårede han ingen og ingen blev skadet, og så gav det også mindre bekymringer i livet. det kunne han godt lig.
Post by Nemo Nevermind on Nov 11, 2012 22:39:45 GMT 1
At han stoppede op gjorde bare hun selv stoppede op og så på ham med de rolige barnlige brune øjne, der til tider fortalte at hun vidste mere end hun egentlig burde gøre det, men lige nu var de bare lidt drillende og barnlige som et barn der ikke kunne vente på hendes far ville lære hende noget som han havde lovet. ”Der er mange grunde. Men hovedsagelig nysgerrighed fordi du er lettere mystisk og så det at jeg tror der findes en kærlig person inderst inde men du skjuler det bag den kulde fordi du er bange for at lukke nogen ind”
[/color] sagde hun roligt med et let skuldertrak for han kunne da godt få mange andre grunde men de 2 måtte være rigeligt for nu, medmindre han spurgte til nogen af de andre så ville hun selvfølgelig fortælle dem for hun havde jo intet at skjule udover detaljen med at hun var mutant for den del ville hun ikke afsløre for ham medmindre det var livsnødvendigt og det regnede hun jo ikke med at det blev så det forblev hendes hemmelighed indtil videre, selvom hun jo ikke anede at han godt vidste hun var mutant. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Akio Minori Takahiro on Nov 12, 2012 0:07:41 GMT 1
Akio stod roligt. han så på hende. de isblå øjne så bare på hendes barnlige øjne. han var ganske rolig. han lyttede til hvad hun sagde. hvor var det en tåbelig grund. han gad ikke bruge tid på at være kærlig. han skulle kæmpe for at overleve. han skulle kæmpe for at beskytte. hvorfor skulle han så være kærlig. han himlede med øjnene og trak vejret dybt ind. "De kan tro hvad De vil om mig. men det er ingen grund til at forfølge mig. vis ikke De har en bedre grund til at forfølge mig så find en anden at følge efter." Akio var ligeglad om folk mente han var kold. det at han var mystisk sagde mange. så hvorfor ikke en til. han var kuld af sine grunde. han var som han var og kunne ikke se hvorfor denne pige skulle følge efter ham fordi hun troede noget gemte sig bag hans kulde. mange troede han var bange for at lukke folk ind. men sådan var det ikke. han ville bare ikke ha nogle ind. han ville ikke ha nogle til at være en del af hans liv. han havde aldrig haft andre end sin tante og hende så han aldrig mere så hvorfor skulle han dog få nogle flere ind i hans liv. rettede hovedet op og så rundt om dem. det var tydeligt at han var meget vågen om alt om sig. ikke at der ikke var mange som var det. men folk som ham havde mange fjender. folk som ville ha ham ud af hans forretninger. folk som ville ha hans rigdom og folk som kendte hans hemmelighed. Akio trak roligt stokken ind under den lange kappe som gik helt ned til jorden som hans isblå øjne landte på hende igen. hans kattepropiller forundrede mange. man så ikke sådan nogle øjne på alle men han var en af de få man så det på. kun han vidste hvorfor de så sådan ud. og det skulle helst forblive sådan. hvorfor skulle folk kende til hans øjnes anderledes propiller.
Post by Nemo Nevermind on Nov 12, 2012 6:18:31 GMT 1
Uanset hvor meget han mente hun skulle smutte, så havde hun altså ikke tænkt sig at smutte nogen steder, mest af alt fordi når hun først havde sat sig noget i hovedet så forfulgte hun det også indtil hun havde lært et eller andet. Og han virkede jo interessant, selv hans øjne gjorde det for de skræmte ham ikke men fik hende blot til at tænke at han var mutant selvom hun ikke kommenterede det. Hun trak lidt ligegyldigt på skuldrene ved det han sagde ”Jeg har ikke så meget andet bedre at lave, du gjorde mig nysgerrig, jeg tror jeg kan lærer meget af dig og ville det virkelig være så forfærdelig at lærer mig at kende? Jeg er ikke ude på at stjæle fra dig eller dræbe dig hvis det er det du er bange for at jeg ville gøre, det har jeg nemlig ikke nogen grund til at gøre.”
[/color] sagde hun ganske roligt for der var jo lidt flere grunde til hvorfor hun godt ville følges med ham, men han ville sikkert også mene det var dårlige begrundelser for han mente jo alt var en dårlig begrundelse selvom det nu ellers gav meget god mening for hendes vedkommende så hun blev jo bare ved med at følge ham alligevel, indtil han ville give sig på et eller andet plan. Det at han ikke virkede helt rolig og sådan så sig omkring tog hun sig ikke videre af men hun så bare roligt på ham, for jo hun havde fjender men det gav hende ikke ligefrem nogen videre grund til at være forsigtig fordi hun stadig ville leve hendes liv, der var ingen som skulle bestemme over hende eller få hende til at føle frygt for hun ville bare trodse den frygt blot for at vise hun ikke ville være afhængig af andre til at kæmpe hendes kampe, eller i hvert fald ikke uden det var med vilje at hun ville lokke nogen til det. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Akio Minori Takahiro on Nov 13, 2012 17:25:54 GMT 1
Akio så på hende og da hun kom med sin anden grund lukkede han øjnene og rystede på hovedet. hvorfor ville hun dog følge ham fordi han virkede intrasant og hun ikke havde noget bedre at lave. kunne hun så ikke bare gå ud og finde nogle som rent faktisk var intrassante og som ville lærer hende at kende og lærer hende noget. han knuede sin hånd om sin stok hvilket hun ikke kunne se. "måske vil De ikke stjæle eller myrde mig. det ville heller ikke være noget jeg var bange for. men jeg har hverken tid eller lyst til at lærer Dem noget. jeg har mine ting at se til. så ha en forsat godaften" sagde han og bøjede hovedet som for at tage afsked. han begyndte at gå videre. måske havde hun fjender men ikke så sig om. han kiggede sig ikke om for fjender. men for spioner fra Ciel som var ude efter Akio. folk skulle ikke komme tilskade pga ham igen. han gik roligt videre og selv om hun troede hans øjne var det som gjorde han måske var mutant ville han stadig ha haft de øjne vis han havde været menneske. De øjne var hans kende tegn. de øjne var hans måde at se sig i spejlet og vide hvad og hvem han var. han tog sig ikke af andre mennesker og de tog sig ikke af ham. han var som han var. kold. enspænder og ligeglad med omverden. eller sådan se folk ham ihvert fald.
Post by Nemo Nevermind on Nov 13, 2012 17:38:44 GMT 1
Hun kunne mærke hans kulde og hans lyst til ikke at snakke med hende, men hvorfor skulle det egentlig stoppe hende? Det gjorde det jo bare lidt mere sjovt, selvom hun jo måtte finde en eller anden måde at få hans opmærksom på for han virkede jo ikke ligefrem som om han gad hende men igen han virkede på en måde også nervøs eller mistænkelig overfor sine omgivelser, måske han bare skulle have lov til at slappe rigtigt af. ”Som hvad?”
[/color] spurgte hun roligt selvom han begyndte at gå men hun fulgte bare roligt med på afstand med hænderne let foldet på ryggen og øjnene rettet imod hans nakke selvom hun ind i mellem så væk bare fordi hun jo også skulle holde øje med sine omgivelser, fordi hun nødigt ville støde ind i nogen hun kendte, men hun var jo ikke ligefrem bange for skete der noget så skete der jo noget og det kunne man jo ikke ændre på, selvom hun jo sagtens kunne forbedrede sig så gjorde hun det ikke særlig godt for hun ville leve uden at bekymre sig om noget. Men på en måde ville hun egentlig også bare vise at hun ikke ville give op så let, så han måtte vel på et eller andet tidspunkt blive meget træt af hende og gøre et eller andet, men det kunne jo godt ske hun alligevel gik på et tidspunkt blot for at dukke op igen på et andet. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Akio Minori Takahiro on Dec 28, 2012 17:01:22 GMT 1
Akio var ikke nervøs eller noget. men han havde altid haft øjnene på omgivelserne. han vidste at verden i Talian ikke var så fredelig som man ønskede sig. Akio var begyndt at gå da han hørte hende tale og fulgte ham. forstod hun ikke et farvel. hvor var det irreterende. han trak vejret dybt og slappede så meget af han kunne når hans arme var så stive som de var lige nu. han fokuserede lige frem. han havde ting at se til og ting at lave. han havde jo flere ejendomme hvor der var arbejdene folk og så havde han også elever fra de rige og meget andet. men lige nu skulle han hjem og pines. han gik bare videre og da han kunne høre hun fulgte med stadig sagde han bare roligt. "som at udgyde blod" sagde han koldt da det jo ikke var helt løgn. han skulle ha skiftet sine forbindninger som altid rev sårene op så der kom blod. men den måde han sagde det på kunne man tro det var andres blod han skulle tag. han gad bare ikke diskutere med en pige som hende her
Post by Nemo Nevermind on Dec 28, 2012 19:11:06 GMT 1
Dette var en af Nemos måder at få kontakt til personer på, for nogen var jo svære at komme tæt ind på livet på end andre, så hun kunne godt fremstå som irriterende i starten men når man lærte hende at kende kunne hun være knap så irriterende og for ældre kunne hun virke sød og nysgerrig som et lille barn, fordi hun ville gerne lærer og lytte når det kom til stykket. ”Sejt.. må jeg se på eller hjælpe?”
[/color] røg det en smule ivrigt ud af hende, selvom der nu ikke var noget ondskab i hende men det lagde ligesom op til at hun ikke var bange for det og hun ville nu gerne hjælpe hvis hun kunne, selvom hun jo ikke var helt sikker på hvilken slags blod udgydelse han snakkede om, men det måtte hun jo se an for hun var ikke ligefrem bange for den slags selvom hun ikke ligefrem havde oplevet meget af det, så kunne det jo være hun kunne få noget mere erfaring. ”Altså du kan lige så godt overgive dig, for jeg har ikke så meget andet at give mig til end at tigge og plage dig”[/color] sagde hun dog efterfølgende fordi han lige så godt kunne opgive og lade hende hjælpe med hvad end han skulle så han kunne få hende overstået. [/blockquote]
Last Edit: Dec 28, 2012 19:11:30 GMT 1 by Nemo Nevermind
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Akio Minori Takahiro on Dec 28, 2012 19:34:42 GMT 1
Akio hørte hendes ivre efter at ville se og hjælpe.. aldrig i hans liv. han hørte så noget efter at hun sagde han skulle opgive at komme af med hende, han opgav alsår ikke så let. han stoppede op da han kom til de riges kvarter og vendte sig mod hende. "De må hverken se på eller hjælpe. det har jeg folk der gør. De kan tigge og plage Deres lunger ud. De kommer ikke med mig og jeg vil ikke lærer Dem noget. så Skrid!" Akio gik ind i kvarteret og mod et stort palæ. hans palæ. der var en kæmpe lågen og en stor hæk som holdte folk væk. Akio var en enspænder og ændrede sig ikke. han havde nok at tænke på. så hvorfor skulle han dog tage folk i lærer. hvad skulle han lærer dem. han var kro ejer og klaver lærer. han vendte ryggen til lågen og havde fronten mod hende og hans isblå øjne så direkte på hende med ren kulde. hun skulle bare gå nu.
Post by Nemo Nevermind on Dec 28, 2012 20:04:35 GMT 1
Hun fulgte roligt efter ham og stoppede da heller ikke længe efter at han var stoppet og havde vendt sig imod hende, hvor hun selv bare lagde armene over kors som tegn til at hun også kunne være stædig når det kom til stykket. ”Du ved godt du er meget mistænkelig når du opføre dig sådan, man skulle tro du skjulte noget eller var bange for at nogen kan komme for tæt på dig”
[/color] sagde hun roligt og gik et skridt tættere på ham bare for at udfordre skæbnen en smule for man skulle jo tro han var bange for at hun kom alt for tæt på, dog stoppede hun helt op inden hun kom tæt nok på at de egentlig ville kunne mærke hinandens ånde, for der var noget som stoppede hende og fik hende til at fjerne blikket fra ham fordi hun kunne høre musik i det fjerne som hun stod og lyttede til, noget der mindede om klaver spil eller var det violin? Hun var ikke så god til at kende forskel på de forskellige instrumenter men musik var hun vild med, fordi det kunne gøre så mange forskellige ting bare ved en simpel melodi, det kunne frembringe så mange følelser og drømme hos en at det ikke var til at fatte. Efter nogen sekunder vendte hun blikket imod Akio igen hvor det virkede at hun var en smule mere fredfyldt end før, og egentlig havde hun lyst til at nynne men lod være fordi det nok ikke passede ind i det hele. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Akio Minori Takahiro on Dec 28, 2012 20:12:39 GMT 1
Akio var rolig da hun gik tættere på ham. måske havde han noget at skjule. vis hvad ragede det hende. han slap hende ikke af syne selv om hun stod tæt på ham. da hun så vendte blikket væk lyttede Akio efter i luften og hørte den svage melodi. han så på hende og så hun kiggede på ham igen. "og hvad så vis jeg har noget jeg skjuler... Det kommer ikke små tøsser ved" han havde kun en ting han skjuldte og det var hans arme lige nu. men det var jo klart. ved den kongeligerådgiver havde udlovet en dusør på en med sårede arme ville han være i knibe for han kunne ikke beskytte sig så godt som han plejede med forbindningen og skinderne på armene. han hørte døren fra han hus gå op og en ung kvinde i tjenesteklæder stilte sig ved indgangen af døren og så på Akio og undrede sig faktisk over hvad han lavede. hun var ikke mere end 19 år og så ikke ud til at hun kunne lig at være ude. men hun ventede jo bare roligt på Akio for hun skulle hjælpe ham med hans forbindninger og rense hans sår.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker