En lyd i mørket

[Devin Jared Lynwood]

Jared nikkede svagt. Det havde også virket sådan, men der var stadig noget over hende, som virkede mere elegant til virkelig at komme fra andet. Men at sige hun kendte til gadelivet var også et større begreb. Jared valgte ikke at spørger nærmer ind på det. Der var sjældent rare minder når man boede på gaden.
Jared mærkede svagt kluden, som det skadet område føltes en smule følelsesløst efter blive gensyet. Hendes pludselige trussel kom bag på Jared. Han kunne ikke holde grinet tilbage, så han endte med at grine og ømme sig samtidigt, inden han stoppede igen.
Han så imod hende ved døren.
”Det er ikke min hensigt” svarede han roligt og smilede stadig af hendes trussel. Gøre hans liv til et levende helvede? Han ville ærlig talt godt se hende prøve. Hvem ved hvad hun kunne finde på.

[Nemo Nevermind]

Gadelivet havde sat sit præg på hende men det havde livet som datter af en finere mand nu også, for hun kunne sikkert mere end andre gadebørn, når det kom til at læse, skrive og regne og sådan noget samt det med hvordan hun var opdraget til ikke at svare så næsvist igen hvis hun ikke var overfor andre folk fra gaden for dem skulle man jo være mere hård ved når det kom til stykket.
Hun så bare lettere fornærmet på ham da han grinte af hendes trussel, men igen han vidste heller ikke hvilken djævel der var bag dette ungdommelige ydre. Hun fjernede igen blikket fra ham og forlod huset så han kunne være alene med hans grin og smerte, hvor efter hun gik den vej som han havde fortalt hende og bankede de 3 gange på døren indtil en åbnede og hun sagde Shadowbender havde sendt hende, hvor efter hun ventede lidt på at nogle ville gå med hende indtil hun fulgte dem hen til huset og viste hvor han lå. "Tag ham endelig og sørg for hans sår er renset ellers får han et grimt ar"

[/color] sagde hun blot roligt for så kunne hun jo slippe for ham. Selv blev hun roligt stående i baggrunden lidt for at se om de ville forlade stedet så hun kunne få noget hvile alene, eller om de ville sende hende væk.
[/blockquote]

[Devin Jared Lynwood]

Jared lukkede øjnene, som stilheden faldt over huset. Han prøvede at tage en dyb indånding, men fandt det stadig svært, som huden på hans ryg stadig truede med at springe fri fra det gensyet sår. Han overvejede om hvor vidt hun virkelig hentede dem eller bare efterlod ham. Han ville ikke blive
fornærmet hvis hun bare havde forladt stedet. Det slog ham pludselig at hun havde set brandmærket på hans ryg, som stadig var til frit syn. Han bed sin underlæbe. Som altid vækkede tanken om mærket en brandende følelse omkring huden hvor det sad. Han greb hans trøje, men måtte indse at han ikke ville kunne tage den på selv, så han smed trøjen over hans skulder. Han så ned på hans kappe, som han stadig sad på. Det var bedste han havde. Han kæmpede sig op på sine knæ og hørte fødder nærme sig huset. Havde hun hentet oprørende? De lød ikke tunge nok til at vagterne. Han fik sin kappe fri fra hans kropsvægt og lagde den over sig for at skjule hans ryg, uden at tænke på at der kunne falde skidt eller sandkorn i såret. Han så Nemo først og så tre fra oprøret. Hun havde virkelig hentet dem. Deres blikke viste at de ikke havde helt stolet på hendes ord før de så Jared på knæ med kappen over hans ryg. Den ene skar en grimasse ved Nemos ord, men ingen ord blev svaret igen. De fokuserede i stedet på at få Jared op og tilbage til stedet. De havde ingen idé om hvor meget Jared ønskede at de gjorde det noget hurtigt. De vidste at Jared hadede solen og lyset, men ingen af dem var klar over hvor stor svaghed det virkelig var for Jared.
De fik ham båret ud, mens de havde skiftet med at stirre mistænksomt på Nemo og på den såret Jared. Siden der kun var brug for to mand til at få Jared, så henvendte den tredje til Nemo.
”Vi sætter pris på at du hjalp ham, men hvis du nogensinde dukker op eller vagterne pludselig lægger os et besøg, så vil jeg sørge for at du kommer til at fortryde det bitterligt!” snerrede manden, inden han begyndte at gå efter dem, uinteresseret i hvad Nemo havde at sige tilbage..

// OUT