Post by Nemo Nevermind on Nov 5, 2012 20:22:26 GMT 1
Natten var ved at falde på, solen gik ned i vest på en meget skyet himmel så det var ikke en gang muligt at se solnedgangen ej eller om der var en måne eller stjerner på himlen men det var nu heller ikke særlig interessant når man ikke havde en god udsigt for det havde man ikke ligefrem blandt husene som hun bevægede sig imellem. Der var sultne øjne i mørket men hun virkede nu ikke helt til at tage sig af dem, fordi hun koncenterede sig om at holde hendes indre varme i gang fordi hun frøs noget så grusomt i dette lettere slidte brune tøj som havde huller forskellige steder men hun havde ikke ligefrem kunne få fat på en nål og noget tråd så hun kunne sy dem men hun havde nu heller ikke penge til noget nyt tøj, så hun måtte nøjes med at holde den indre varme i gang, selvom det egentlig var dejligt mildt så frøs hun stadig som en i bare pokker, men hvad skulle man gøre når man var en der elskede varme?
I skyggerne af husene virkede der til at være andre folk som bare ventede på at en eller anden person var dum nok til at gå igennem gaderne, altså en person der bare så lidt rig ud til forskel fra Nemo som intet ejede udover den lille krydderi pose som hun rendte rundt med for hun havde brugt hendes sidste penge på at købe den pose så hendes supper ville smage bare af en smule i stedet for kedeligt kogt vand, nu galt det jo bare om at finde et af de ledige huse og så bruge det for natten, eller et af dem hvor der var mindre børn for så kunne hun jo dele lidt suppe med dem, selvom hun mente at folk burde stå på egne ben og ikke være afhængige af andre, selvom hun nu nød at få opmærksomhed og blive forkælet ligesom en hver anden person nærmest ville gøre.
Gaderne var tyst fordi kun ikke helt kloge folk bevægede sig uden for i disse gader efter mørkets frembrud og dem som gemte sig i skyggerne var sikkert dem som ikke havde søgt ind i husene fordi de ventede på dagens sidste ofre. Man kunne nærmest sige her var for stille men igen ikke noget hun tog sig af som hun gik og kiggede ind af husene, selvom hun undgik at gå i en bestemt del af kvarteret, nemlig delen hvor hun selv havde boet for mange år siden sammen med hendes forældre og 4 søskende, selvom hun ikke anede hvordan deres skæbner var blevet efter hun selv var blevet kidnappet, det kunne jo være hendes storebror og storesøster havde fået et godt liv alligevel, men hun regnede ikke med den mindste lille bror og lille søster havde overlevet særlig længe fordi forældrene jo var voldige. Hun stoppede kort op og lyttede til hendes omgivelser inden hun så ind i et hus der virkede til at være meget mørkt, men det kunne jo være et godt tegn til at der ikke var nogen men folk kunne jo også bare sove så hun stod lidt og tænkte over om hun skulle gå ind eller gå videre.