Post by Shirou Augustus Roosevelt on Jul 6, 2013 22:02:09 GMT 1
Shirou havde nu været bekymret, i hele 2 dage. Det var ikke normalt, at Clarie ikke mødte på arbejde. Ingen vidste hvor hun var taget hen, og Shirou ville nødigt indrømme det, men han var bekymret for hende. Det lykkedes ham på 2 dagen, at få det ud af en af køkkenfolkene. Hun var i Talian, af alle steder i hele verden var hun i Talian. Nu var landende jo snart "forenet" men det gav ham nu stadig, en grim smag i munden. Mon hun var blevet fanget? eller endnu værre henrettet? Shirou kunne næsten ikke håndtere det. Han lå den aften og kunne ikke sove.
Da det var midt på natten tog han en hurtig beslutning, iklædte sig sit vandrings tøj bestående af et par mørkegrønne bukser, læder sko og en sandfarvet trøje på, og sadlede sin røde araber hingst op. Han tog godt med rationer og vand med, han vidste jo ikke hvad der ville ske og hvor længe det ville tage at finde Clarie! Men han skulle nok gøre det. Han ville ikke serviceres af de irriterende tjenestepiger i så lang tid!
Shirou red i over en dag og slog lejer en gang. Det var nu rart at være alene ude i ørkenen og tænke. Stilheden havde nu altid været en god ven. Det var Clarie nok også selvom han nødigt sagde det højt. Men alt ville blive ændret snart, han skulle giftes og så ville han ikke engang kunne få sine nætter alene mere! kvinder var så krævende, en mutant hadende kvinde skulle han til og med dele livet med puuuh. Han faldt til ro og fik sovet, dagen efter red han indtil han hørte et råb om hjælp, en kvindes råb. Dog ikke Clarie. Men han reagerede straks og satte hælende i siden på hingsten som gav et hvin fra sig og sprang i fuld galop. Da han i horisonten så kvinden side med nogen ved sit skød blev han lidt bange inden i. jep det var Clarie! Han lavede et let og nemt hop af den galoperende hest, balance var ikke svært med hans mutant evne. "Clarie!" ubrød han først, og skulle til at gå på hug hos de 2. Men stoppede så og kiggede ned på kvinden der sad ved hende. Han ville ikke miste følelses mæssig kontrol. Derfor måtte han stille de logiske spørgsmål. " Hvad er der sket? og hvem er de?" Spurgte han og så overvejende ned på hende. Han havde aldrig set hende så hun var sikkert fra Talian.
Da det var midt på natten tog han en hurtig beslutning, iklædte sig sit vandrings tøj bestående af et par mørkegrønne bukser, læder sko og en sandfarvet trøje på, og sadlede sin røde araber hingst op. Han tog godt med rationer og vand med, han vidste jo ikke hvad der ville ske og hvor længe det ville tage at finde Clarie! Men han skulle nok gøre det. Han ville ikke serviceres af de irriterende tjenestepiger i så lang tid!
Shirou red i over en dag og slog lejer en gang. Det var nu rart at være alene ude i ørkenen og tænke. Stilheden havde nu altid været en god ven. Det var Clarie nok også selvom han nødigt sagde det højt. Men alt ville blive ændret snart, han skulle giftes og så ville han ikke engang kunne få sine nætter alene mere! kvinder var så krævende, en mutant hadende kvinde skulle han til og med dele livet med puuuh. Han faldt til ro og fik sovet, dagen efter red han indtil han hørte et råb om hjælp, en kvindes råb. Dog ikke Clarie. Men han reagerede straks og satte hælende i siden på hingsten som gav et hvin fra sig og sprang i fuld galop. Da han i horisonten så kvinden side med nogen ved sit skød blev han lidt bange inden i. jep det var Clarie! Han lavede et let og nemt hop af den galoperende hest, balance var ikke svært med hans mutant evne. "Clarie!" ubrød han først, og skulle til at gå på hug hos de 2. Men stoppede så og kiggede ned på kvinden der sad ved hende. Han ville ikke miste følelses mæssig kontrol. Derfor måtte han stille de logiske spørgsmål. " Hvad er der sket? og hvem er de?" Spurgte han og så overvejende ned på hende. Han havde aldrig set hende så hun var sikkert fra Talian.