markets Pladsen

[Kath Alantia Bloomer]

Kath var endnu en gang sendt ud i byen for at hente noget, hun var ikke vild med at bevæg sig rundt i byen, der var alt for mange ting der vækket minder frem om hende barndom på gaden.
Kath bevæget sig stille rolig rundt plads buderne og kiggede rolig på alle tingene.
Kath var klædt i en grå kappen med hætten trykken hen over hende hovede kappen var åben så man kan se hende lange ben og hende kjole som linget en skole uniform, man kunne se hende mørke brune lange hår der bøjler.
Hver gang der kom en tæt på akth skyndt hun at flytte sig så hun ikke blev skubbet til eller de rørt hende, hun gik flere gange rundt til de sammen boder og kiggede.

[Akio Minori Takahiro]

Op af et hus lidt fra market stod en høj mand i sort tøj. Han så rundt på folk og de lyse blå øjne virkede altid kolde og gennem trangte. Mange troede han var ond pga hans katte pupiller. Men det var ar fra barndommen. han så mod en kappe klædt pige som virkede skræmt. Han så op fra hende og så en blå tåge.
han fik væk fra væggen og mod hende så de gik mod hinanden. Hans øjne stirrede lige mod hende. Hendes forsigtighed kunne være farlige i dette område. Da han kom op på siden af hende sagde han hurtigt og æsis og hurtigt.
"Pas på med at udvise så stor forsigtighed. De vil blive afsløret"
Han gik roligt videre som om han intet havde sagt men det vidste han at han havde. Han var jo ikke født igår og han havde ikke være hemmelig for ingen verdens skyld. Han var diskret og præsis.

[Kath Alantia Bloomer]

kath kiggede på op da en stemme talet tæt ved hende, hun blev så forskærkket at da hun vendt sig for at kigge efter hvem det var, snubbelt hun over sine egen ben og endet på røven, hende kappe faldt ned så man kunne se hvem hun enlig var.. hun kiggede forvirret rundt med en brune øjne.
* hvem var det * tænket hun og lod blikket glide rundt, mens nogen gik ind i hende og andre så bare snobbet ned på hende som om hun var det mest ulækker de havde set..

[Akio Minori Takahiro]

Akio var kommet lidt væk og så hvordan folk så på hende. Han så rundt. Ingen. Folk var uopdragene. Akio gik over mod hende og stilte sig lige foran hende med de kolde isblå øjne kiggende ned på hende. mange blev skræmt af de øjne. hans ansigt var stift som om han aldrig havde smilet hvilket han ikke havde. så op fra hende.
"Ved at blive sidene der vil folk tro du er underlig."
hans øjne så ned og de katte agtige pupiller så lige på hende. Han bukkede sig ned mod hende og tog fat i hendes arm og løftede hende op selv om han så ud til ikke at ha nogle muskler.

[Kath Alantia Bloomer]

kath sukket og så pludselig det stod foran hende, hun kiggede op på en mand, han havde virkelig onde og kolde øjne, hun fik helt gyse hud og at se på ham.
hun lyttede til hvad han sagde, men da hun hun åbnet munden for at sige noget, tog han fat i hende og løftede hende på..
hun kom på benne og skyndt at tage sin hætte over hovedet.
" mange tak " sagde hun med en mild stemme " hvordan ved du at jeg " sagde hun roligt

[Akio Minori Takahiro]

Akio så på hende og hvordan hun tog hætten på. Han tog roligt om hendes hånd led og gik roligt afsted for at komme lidt væk. de kom lidt væk fra mængden og kørte en hånd over det hvide hår.
"hvordan tror De at en som Dem er blevet holdt skjult i alle disse år? Man er nød til at vide hvem der er hvad"
Akio så på hende med kolde øjne. han kiggede dog også på folk for at ingen hørte hvad han sagde. og vis han skulle være ærlig. så ville mange nok gerne vide hvordan han vidste hvad folk var. men det kunne han ikke bare fortælle

[Kath Alantia Bloomer]

kath blev overrasket da han tog fat i hende og hev hende med sig, hun blev virkelig forvirret, men fulgte blot med ham ind til han stoppe. hun så overrasket ham.
hun kiggede mod de andre mennsker og tilbage til ham
" ja ved man ikke må vise sig " sagde hun en lav mild stemme.
men hvordan han havde opdagter hende viste hun ikke, hun ikke forvirret på ham.
hun forstod ingen ting lige nu.
" hvorfor er vi her " sagde hun og så rundt

[Akio Minori Takahiro]

Akio vidste godt at mutanter vidste man ikke måtte vise sine evner men den måde hun var på. "det er godt De ved det... men ved De også at din opførelse viser at De har noget vigtigt at skjule" Akio så på hende og så om bag sig. hans udseende og være måde var meget afslappet i forhold til hende. Han var kendt blandt mutanter og kendt blandt mennesker.
"Hvad vi laver her? jeg fortæller Dem hvad De gør galt. Før nogle må miste deres minde" sagde han roligt og så på hende med rolige kolde øjne.

[Kath Alantia Bloomer]

kath så pludselig meget overrasket på ham, hun havde godt hørt om en der kunne fjerne folk minder, en som hjalp andre mutanter.. hun kiggede lidt spørgene
" jeg troede de var en myte " sagde hun med en lav stemme.
hun bøjet hovedet med det sammen da han var helt sikker i højre rang end hende, hun tog et skridt tilbage
" jeg undskylder mange gange får mine fejl " sagde hun høfligt med blikket sænket.

[Akio Minori Takahiro]

Akio så på hende og hvordan hun pludselig blev lille. han gik over til hende og lagde hovedet på skrå.
"mange tror det er en myte. men nogle må gøre vi ikke dør"
han talte om konges had. mange havde ladet levet pga de havde været blevet opdaget og da han havde en evne der kunne hjælpe gjorde han det.

[Kath Alantia Bloomer]

kath kunne godt se han kom tætter på hende, hun stod blot stille, hun havde trykken sig tilbage for at vise ham respekt..
ja sagde hun stille
* kunne du ikke have været der for 17 år siden * tænket hun og holdt blikket mod jorden.
Kath fornemme et menneske komme tæt på hende hun skydt sig frem, resultere i at hun stødet ind i akio,, hun blev så forskrækket over det er hun sprang tilbage og snuble endnu over i enden ben og endet på røven.. hun sukket bare kort og rystede på hovedet af sig selv

[Akio Minori Takahiro]

han kunne se på hende hun vidste respekt men her i byen var han jo bare pianist så han var kendt musiker ikke det man mest vidste raspekt til. han så at et menneske støtte ind i hende og gjorde hun faldt igen. han skyndte sig at rakke ud efter hendes hånd for at gribe hende før hun faldt helt ned på enden. hun var da godt nok klodset. havde hun to venstre føder eller hvad? eller var hun bare uheldig.

[Kath Alantia Bloomer]

kath nåede ikke at få fat i hans hånd..
kath rejste sig op og så ned i jorden " undskyld min klodsethed men er ikke vild med fysik kontakt med fremme mennesker " sagde hun høfligt.
kath var nemlig bange for at hun måske vider udvilkler sin evne til at gå gennem andre mennesker, derfor holder hun sig fra at rør ved andre mennesker..
Hun løftede og så ham i øjnen " jeg undskylder virkelig mange for at støde ind i dig " sagde hun med en blid stemme..

[Akio Minori Takahiro]

Akio ås på hende og nikkede til at det var okey. han så rundt på folk og blinkede nogle gange. der var ret mange mennesker nu. han så på hende. "jeg skal ikke holde på Dem mere. jeg har også noget jeg skal se til. farvel for nu og pas på med at være så forsigtigt. jeg kan ikke rede Dem hos kongen" han vendte hende ryggen og forsvandt hurtigt ind i mangden.

//out

[Kath Alantia Bloomer]

kath stod blot og kiggede efter ham, hun var lidt forvirret men ikke lade hver med at smile.
det var et underlig møde men et møde der havde sat sit præg på hende som hun nok ikke ville glemme lige forløblig..
kath gik igen hen mod boderne hun kiggede en enkel gang tilbage med der var han væk


// out