Post by Silvia Hunter on Mar 20, 2012 13:08:47 GMT 1
Egentlig burde Silvia passe på med, hvad der blev sagt, når hun var så tæt på slottet, hun kunne jo i virkeligheden ikke komme meget tættere på end hun var lige nu, medmindre at hun frivilligt valgte at gå ind på slottet. Men egentlig så forstod hun ikke pigens beslutning, kunne hun ikke bare stikke af, og så være ligeglad med sin lærer, da han jo sikkert kunne belære hende på et senere tidspunkt. "Jeg havde nok været pænt ligeglad. Det er jo ganske forfærdeligt at blive behandlet på denne måde, da du selvfølgelig burde have lov til at bevæge dig udenfor sammen med os andre" sagde hun med et ganske roligt smil på læben og lagde armene en smule over kors, hvorefter hun roligt lukkede øjnene i og koncentrerede sig om at lytte til tankerne på slottet. Hendes øjne blev mere og mere lyseblå, eftersom det var svært kun at koncentrere sig om et område, når hun var van til at blive fyldt op med tanker både fra syd, nord, øst og vest.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 20, 2012 18:59:38 GMT 1
Talija smilte og havde lyst til at være ligeglad som Silvia. hun var jo sej. hun så op af hegnet og så mod vagterne med et stort smil. hun blinkede lidt til Silvia og da hun fik vinger på ryggen igen og skulle til at flyve kunne man høre en rømme sig. Talija mistede vingerne i samme øjeblik og så tilbage. det var læreren. "Godeftermiddag Hr" det var tydeligt at hun lige der havde mistet smilet. hun så mod silvia og så på manden som han kom mod hende. han lagde armende over kors og så mdo kvinden. "De burde ikke opfordre hende til den slags ting. og De burde øve Dem på klaveret Prinsess Talija." Manden så indgående på Talija som bukkede hovedet og så mod silvia med triste og undskyldene øjne. *undskyld*
Post by Silvia Hunter on Mar 20, 2012 20:57:20 GMT 1
Silvia kunne godt fornemme på pigen at hun muligvis overvejede hendes muligheder eftersom at hun kunne se på hende, hvordan det store smil spredte sig på hendes læber, derfor var hun da også klar til at hjælpe hende med at flygte over hegnet, for hun havde ikke andre muligheder. Dog så hun en anelse undrende på pigen, da vingerne forsvandt, kort tid efter at de var dukket op. Hendes blik gled over mod læreren, der var dukket op. Hun smilte en anelse ligeglad og lod blikket glide tilbage mod hende. Egentlig gik hun en smule i stå, da hun hørte ordet prinsesse.. Var prinsessen af Talian i virkeligheden mutant, som kongen afskyede? Det gav ingen mening. Hun vendte sig dog mod læreren og smilte blot. "Prinsesse eller ej, hun har også ret til frihed" sagde hun en anelse surt, hvorefter hun blot gjorde som ham, nemlig at ligge armene overkors, da hun sagtens kunne lege den leg. Dog lukkede hun øjnene i et kort øjeblik før at hun lod sit blik hvile på læreren. *Det er ikke for sent endnu.. Vi mutanter har jo nogle visse fordele, så hvor meget ønsker du dig lidt frihed, Sana Maria?* Man skulle næsten tro, at det var en ganske almindelig samtale de havde, men det hele foregik bare i hovedet på Talija. Noget de fleste lige skulle vænne sig til.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 21, 2012 12:21:16 GMT 1
Talija så på sin lærer og sank en klumb. hun havde stor respekt for ham og ønskede at få ham til at være glad. hun så på silvia og smilte varmt. læreren tog fat i Talijas skuldre og så på Silvia med kolde øjne. "det kan godt være De mener det men De har jo åbenbart heller ikke nogle manere. Gå ud og pas Deres job og jeg passer mit" Talija så mod læreren og smilte sødt som hun var lært. hun så på Silvia og smilte blidt. *undskyld. men min lærer skal ikke straffes som sidst jeg stak af over hegnet. jeg ønsker ikke at være skyld i mit folks lidelser*[/i] det var tydeligt at hun mente det. mange kendte ikke hendes hemmelighed men ville hun være i stand til at ændre kongeriget så folk både mennesker og mutanter kunne leve uden frygt for hinanden.
Post by Silvia Hunter on Mar 21, 2012 12:41:41 GMT 1
Silvia lod blikket hvile på prinsessen, da læreren tydeligvis ikke var sådan rigtig til at snakke med, derfor endte hun med at ryste en smule på hovedet og satte begge sine hænder i siden og trippede en smule med foden. Et lusket smil gled over hendes læber. "Jeg har fri, og jeg tænkte at det ville være skønt for prinsessen at se Talian uden at se byen igennem et hegn.." sagde hun med et ganske roligt smil hvilende hen over læber, hvorefter hun vendte sig mod Talija. Inderst inde vidste Silvia jo godt at prinsessen gerne ville se byen, som den var og ikke fra beskyttede rammer. Hun foldede hænderne foran sig. *Hvis han ikke passer på, så ender det seriøst galt for han.. Nok kan jeg ikke nå ham, men mine ord kan godt* sagde hun roligt til Talija, hvorefter hun nærmest lukkede af for den lille piges tanker, da hun ikke ville forstyrres. Hendes øjne blev mere og mere lyse i det, hvorefter hun nærmest valgte at trænge ind i lærerens sind, som en virus, der kun skulle forårsagde skader. *Jeg vil råde dig til at give prinsessen lov, medmindre at du ønsker at jeg skal smadre dig indefra..* stemmen var kold og dyster, men samtidig kunne man også sagtens høre på hende, at hun mente det alvorligt og at man ikke skulle lave sjov med hende. Nok havde hun ikke kontrol over alle sine evner, men det vidste han jo ikke? Mon ikke det bare var skræmmende at høre en stemme inde i ens hoved, som ikke var ens egen?
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 21, 2012 12:51:01 GMT 1
Talija hørte godt hvad silvia sagde i hendes hoved og rystede voldsomt på hovedet. hun ønskede ikke at foresage skade og slet ikke på en som altid havde været der for hende. hun så at læreren tog sig til hovedet da silvia brugte sin evne på ham. "STOP!.... jeg beder Dem... stop. han er den eneste jeg har der passer på mig." hun bed sig i læberne og håbede at silvia lyttede til hende. Talija ønskede ikke at skade sin lærer. hun turde bare ikke lgie fortælle at han var den eneste hun havde da hendes forældre skubbede hende fra sig så hun fik aldrig kærlighed. læreren knyttede hænderne og forstod ikke stemmen i hans hoved og håbede den ville forsvinde han passede jo bare sit job og gjorde som han skulle.
Post by Silvia Hunter on Mar 21, 2012 12:57:07 GMT 1
Man kunne vel godt sige, at det allerede var for sent for Silvia, fordi hun jo faktisk havde afsløret sig selv, dog valgte hun først, da hun hørte Talija's ord, at lade stemmen forsvinde inde i lærerens hovede. Lige nu kunne hun faktisk ikke forstå, hvad der var med hende, fordi hun plejede aldrig at opføre sig på denne måde, det var jo dumdristigt?! Hun lukkede øjnene og trådte nogle skridt væk fra hegnet og valgte at lade blikket dale ned mod jorden. Dumt! *Du er slet ikke til at finde ud af Sana Maria.. I virkeligheden vil du gerne have frihed, men når du får muligheden siger du nej?* sagde hun til Talija og valgte at holde blikket mod jorden. Så det sorte hår faldt ned for de lyseblå øjne, der hurtigt var blevet sig selv.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 21, 2012 13:14:56 GMT 1
Talija så på læreren og bukkede og gik over til hegnet og lagde sine hænder på hegnet og smilte til silvia. "hvad vil De ha jeg skal gøre Silvia. Skade den eneste der har været der for mig gennem mit liv." hun så på læreren som tog sit hoved og prøvede at ryste det væk. Talija så på silvia og smilte stille *nok er kongen og dronning mine forældre men jeg for aldrig kærlighed eller omsorg fra dem det er kun min lærer og tjeneste pige der giver mig det. ville De da kunne finde på at skade de mennesker som betød mest for Dem? Jeg lover jeg en dag kommer ud. jeg skal bare ha lidt mere tid* Talija var nok ung men hun vidste allerede hvordan det var ude i verden ved at opleve det på sig selv. hendes liv var for mange perfekt men at blive opforstret til at være en kvinde var ikke altid let men hun smilte stadig og det forstod mange ikke. hendes smil var ægte og varmt.
Post by Silvia Hunter on Mar 21, 2012 13:22:52 GMT 1
Det at Talija kom over til hegnet, valgte hun at ignorere en smule, da hun godt vidste, at hun ville være på den, hvis læreren først vidste hvad hun i virkeligheden var. Derfor forsøgte hun at opføre sig helt anderledes og rettede derfor blikket mod Talija, der bare smilte? Hvorefter hun roligt trak på skuldrene, da hun jo ikke havde nogen, som var der for hende. Hun havde jo klaret sig selv længe efterhånden ,da hendes plejeforældre ikke var gode nok til hende, og det gik da også meget godt? *Jeg håber for dig at du kommer ud, Sana Maria. OG jeg har ikke nogen ud over mig selv, så jeg kender ikke din situation* sagde hun ganske ærligt og smilte blidt til hende, hvorefter hun nejede for Talija og læreren, før at hun vendte ryggen til dem. Det ville sikkert være bedst at komme væk hurtigt, før at det ville gå op for læreren, at han rent faktisk havde stået over for en mutant.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 21, 2012 13:29:52 GMT 1
Talija så efter Silvia og sukkede. hun så ned foran sig og fik fremmanet en kat der løb efter silvia og gned sig op af hendes ben. Talija smilte varmt. "prinsesse du ved godt De ikke må fremmane ting." de ord afslørede at han kendte til mutanter men det var han nød til når han tog sig af prinsessen. hun så efter silvia og tænkte hun gerne ville være den hun følte sig tæt til. Talija var allerede som en ægte kongelig skulle være. hun bekymrede sig for sit folk.
Post by Silvia Hunter on Mar 21, 2012 13:37:15 GMT 1
Det kom en smule bag på Silvia, at der lige pludselig dukkede en kat op ved hendes side, samtidig med at den valgte at gnide sig op af hende ben. Hun satte sig ned på hug og nussede katten roligt hen over hovedet, før at hun vendte blikket mod Talija igen. *Når du en gang kommer fri, så kan du finde mig i den nordlige del af Talian, Sana Maria* sagde hun med et let smil på læben og rejste sig en smule op, før at hun nærmest valgte at vinke til hende, for at fortsætte mod den nordlige del af Talian. Det var vel også ved at være på tide at vende tilbage til arbejdet, så hun ikke skulle kunne rode sig ud i mere ballade, fordi de havde virkelig været tæt på. For tænk hvis vagterne havde set hende? Hun havde slet ikke lyst til at tænke på, hvad der egentlig kunne være sket med hende.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Mar 21, 2012 13:55:10 GMT 1
Talija så mod Silvia og kunne ikke holde katten så den forsvindt. Talija vendte sig mod sin lærer og gik over til ham imens at hun tænkte * og jeg vil glæde mig til den dag* hun så tilbage og håbede at silvia ville finde en der kunne beskytte hende og betyde noget for hende. Talija gik op og øvede sig til klaveret og håbede at silvia fandt lykken snart
Post by Silvia Hunter on Mar 21, 2012 13:58:47 GMT 1
Det kunne umuligt være særlig svært at leve alene, da hun jo egentlig havde gjort det meget længe, så hvorfor ikke bare fortsætte på den måde? Der var jo umuligt nogen som ville kunne gøre hende noget, så længe hun bare opførte sig ordentligt, da hun ville skamme sig over at mutanternes beskytter skulle slette en andens minder bare fordi hun havde dummet sig. Hendes blik gled op mod himlen, da katten forsvndt, hvorefter et smil viste sig på hendes læber og hun begyndte at løbe tilbage mod nord. *Held og lykke Sana Maria* tænkte hun med et let smil på læben og løb videre uden at se sig tilbage. Hun havde egentlig ikke travlt, men hun trængte bare til at tænke på noget andet end det der lige var sket, selvom hun helt klart synes at det var synd for Talija, at hun bare var spærret inde. Det måtte da være kedeligt?
//out
Last Edit: Mar 21, 2012 13:59:13 GMT 1 by Silvia Hunter
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker