Langt væk hjemme fra.

[Kath Alantia Bloomer]

kath var bleven sendt efter nogen varer som hun skulle hente i merosal, hun havde taget ud på den rejse og alt for løb fik, det kan ikke sket noget undervejs, men det regnet dog og himlen var grå og kedelig.
Kath gik på markedspladsen for at finde det hun ledet efter, det kan en del mennesker selv som vejret var dårligt, hun holdt sig lidt væk fra menneskerne og gik kun indmellem dem var hun så nogen af de ting hun skulle bruge.
kath var i ført sin grålig kappen men hætten slået op over hovedet men man kunne da se hendes tøj som linget meget en skole uniform.
Kath opdagtet endnu noget af det hun skulle bruge og masset sig let ind mellem de fremmede mennesker for at nå til det.

[Sasori 'Inku' Korosu]

Vejret var muligvis trist og gråt, men det havde nu aldrig rigtig generede de handlende eller dem som kom for at købe noget. Det var jo også bare nødvendigt at skaffe de råvarer, som der var behov for. De handlende samlede sig ofte rundt omkring bodene, ellers ville det også være svært for køberne at komme rundt, men underligt nok så virkede markedet fyldt nok til at de forskellige kunne komme hinanden ved. En skikkelse bevægede sig ind på markedet via en side vej, som rent faktisk var en gyde, så hvor han var kommet fra var et mysterium. Han var iført en knald rød kappe, noget der kendetegnede ham selv på lang afstand. Nok var det endnu ikke blevet helt varmt, men Sasori var overbevist om at foråret nok skulle komme, som han kun var iklædt kappen, dækkende for hans hoved og det blonde hår. Kappen stod åben, så man kunne se den store tatovering, som i virkeligheden var meget større på ryggen. Om benene havde han et par sorte bukser, som egentlig sad rimelig tæt til hans ben, men det var ikke noget der generede ham overhovedet. Som han bevægede sig igennem folkemængden gik alle til side for ham, mange havde mødt ham før og andre ønskede ikke at støde ind i ham. Hvilket jo også var smart nok.
Sasori stoppede pludselig op og vendte sig mod en skikkelse, som tydeligvis var i gang med at masse sig igennem folk. Et smil gled over hans læber, som han gik direkte mod hende. Da han kom tæt nok på boden forsvandt alle, bortset fra den handlende og hende.
"De er tydeligvis ikke herfra.."
kom det roligt fra ham, som han lod sine hænder stryge hen over hans bælte. Et bælte som var lavet til hans behov, eftersom at det indholdt alle hans ting, blandt andet blæk, både med og uden blod blandet i, hans våben og selvfølgelig hans pen. Tegneblokken havde han dog i hånden, eftersom at det ville se lettere dumt ud, hvis han først fik den ned i bæltet. Han betragtede dog roligt hendes påklædning og kunne ikke rigtig lade vær med at smile en anelse. Hun kunne da umuligt være en elev?

[Kath Alantia Bloomer]

kath rakte ud efter nogen ting, opdaget alt alle flyttede sig omkring hende, hun rettet sig hurtig op da en stemme snakkede direktee til hende, hun var kun vand til til råbte og skreg af at hun skulle flytte sig, hun vendt sig om og det første hun så var en kappe i rød, hun tog sig lidt tid før hun sådan kiggede på selve personen.
hun kiggede lidt overrakset på ham og lod hurtig kigge rundt så hun var sikker på ham snakkede til ham " nej det er jeg ikke " sagde hun letter overrasket og vendt sig hurtig for at købe sine ting og ligge dem ned i en kurv, før hun vendt sig mod ham igen og så lidt undrende mod ham " vi de mig noget " sagde hun lidt henkastede.

[Sasori 'Inku' Korosu]

Noget kunne tyde på at hun var opmærksom på sine omgivelser, som hun hurtigt fandt ud af, hvad der skete rundt omkring hende. Ikke at det ville komme hende til gode eller noget, da han allerede havde sat sig for, hvad han skulle få dagen til at gå med. Det kyniske og lettere sindssyge smil viste sig på hans læber igen, som hun vendte sig mod ham. Til at starte med valgte han blot at betragte hendes påklædning, som det tydeligvis gav et indtryk af, at hun lignede en skolepige, men samtidig kunne han heller ikke se, hvad hun skulle med alle de varer. Sasori så en smule eftertænksomt på hende, som han ikke valgte at svare hende, men blot trække sin tegneblok frem.. Der gik ikke lang tid før at han havde lavet et hurtigt omrids af hendes krop og specielt havde valgt at ligge vægt på hendes påklædning.
"Ser De, når man først skiller sig ud, så er det enten positivt eller negativt. Jeg vil mene, at det i Deres tilfælde er negativt"
sagde han ganske roligt, som han begravede sig i tegningen og egentlig ikke rigtig lyttede til hende. Lige nu havde han jo også fået inspiration til sin næste tegning, så derfor havde han ikke mulighed for bare at ligge det fra sig.

[Kath Alantia Bloomer]

kath lage hovede på skrå over hans kommentar, hun viste ikke hvad hun skulle gøre.
" hvad mener de med det " sagde hun roligt og gik lidt vidre mod næste båd men ikke så langt at det ville være alt for uhøfligt.
Hun lod godt mærke til hans blok og da han begyndt at tegne noget fanget det hende opmærksomhed " hvad laver de vis man må have lov at spørger " sagde hun kort for hovede og kiggede med et rolig blik på ham

[Sasori 'Inku' Korosu]

Sasoris opmærksomhed hvilede egentlig ikke længere på Kath, da han var travlt optaget af sin tegning, som i bund og grund skulle forestille hende, også selvom han måske lagde lidt for meget vægt på hendes påklædning, så lignede hans tegning altid, hvad den skulle forestille. Han vendte dog blikket mod hende, da hun spurgte ind til hvad han mente. Et smil gled over hans læber, som han rystede en anelse på hovedet.
"Hvad jeg mener, er svært at forklare."
sagde han ganske roligt, som han dyppede sin pen ned i blækken, som han roligt fortsatte. Der blev hurtigt lagt noget dybe på tegningen, inden at han igen vendte blikket mod hende, som han kunne fornemme at hun var en anelse nysgerrig.
"Kunst.. Som ingen anden"
sagde han med et overlegent smil på læben, som han jo faktisk mente, at han var den bedste inden for hans fag. Nok var han dusørjæger, men han lagde flest kræfter i hans kunst. Noget mange ikke kunne fortstå, men det var jo også forbundet med hans evne, så det var vel ganske naturligt at udforske det.

Menneskerne rundt omkring dem begyndte langsomt at hviske til hinanden, som samtalen ikke virkede til at lede dem mod noget vigtigt. Sasori vendte sig dog mod dem med det sindssyge smil på læben, inden at tegningen trådte ud af hans tegneblok. Nu stod der en skikkelse af Kath dog i en lidt overvurderet munddering, som han blot smilte og vendte sig mod hende. Menneskerne rundt om dem trådte straks væk og valgte hurtigt at holde mund i håb om at han ikke ville gøre noget.. Han smilte kynisk til hende, som den mørke tegningen vendte sig mod hende og faktisk valgte at bevæge sig rundt om hende. Klonen eller hvad man kunne kalde tegningen gik tæt hen mod Kath og åndede hende nærmest i nakken.
"Det er fantastisk hvad kunst kan gøre ved en"
sagde han med et tilfreds smil på læben og pakkede blokken væk. Pennen blev placeret i hans bælte, hvor han også fik lukket for blækket. Han knækkede roligt nakken, som han trak på smilebåndet idet at klonen greb fat rundt om Kath. Følelsen ville være underlig, som klonen ikke var direkte fast, ej heller blød. Det var nok nærmere en blanding. Blækket ville muligvis også smittet af på hendes tøj og blive siddende igennem flere omgang vask.

[Kath Alantia Bloomer]

kath forstod ingen ting, hun havde allermest lyst til at gå sin vej, enlig havde hun heller ikke tid til at stå her og snakke med ham, men hun sys det var lidt uhøflig bare og gå sin vej.
hun kiggede dog lidt forundret på ham da han snakkede om han lavet kunst, hun gik et skridt mod ham, men valgt og stoppe forbi de andre mennesker omkring hende begyndt at hviske, kaths blik lod blikke ramme blokken da der pludeslig skete noget, det så ud som om der kom noget ud af blokken, hun så pludeslig en skikkelse af sig selv og de andre tav omkring dem.
" hvad i alverden " sagde hun helt chockeret og stivende da skikkelsen gik hen må hende.
Hun var meget varsom og holdt hele tiden øje med skikkelsen, men den pludeslig tog fast omkring hende, blev hun overrasket og gispet, hun kiggede mod den fremmede mænd " hvad skal det her forstille " sagde hun en smugle vredet.

[Sasori 'Inku' Korosu]

Det var overhovedet ikke meningen at man skulle forstå ham, eftersom at hans tanker altid kørte rundt på en helt anden måde end hos andre. Han så ting anderledes, samtidig med at han altid konkluderede noget andet ud fra visse situationer, men det var jo bare det der gjorde ham speciel? Hans kropssprog forandrede sig en anelse, som skikkelsen trådte ud af hans tegneblok og han pakkede sine ting væk i bæltet. Han smilte inderligt for sig selv, som hun ikke rigtig virkede til at se hvad der faktisk foregik.
Idet at skikkelsen greb ud efter Kath, bevægede Sasori sig hen mod hende og lod roligt en hånd tage fat i hendes hage, blot for at rette hendes blik mod ham.
"Ser De, jeg vil kalde Dem min Muse. Og sikre mig at ingen anden får fat på Dem, imens."
sagde han med et kynisk smil på læben. Det var ikke nødvendigvis sikkert at det var positivt at hun skulle være hans muse. Skikkelsen strammede grebet omkring Kath, som den forsøgte at løfte hende op. Sasori gik blot til siden og begyndte at gå, imens at skikkelsen og forhåbentlig også Kath fulgte med.

[Kath Alantia Bloomer]

kath der gik estref af frygt i gennem hende, da han gik hen mod hende, hun så lidt skramt ud af han tog fat om hendes hage, hun så forvirret op på ham, og lyttede til hvad han sagde, men da han havde fortalt hun skulle være hans muse, tog hun hovedet til sig og prøvet på at vride sig fri, men skikkelse strammer endnu mere grabet og det begyndt at gøre ondt på hende.
" hvad vil de med mig " sagde hun med et flakkende blik mod de andre mennesker i håb om nogen ville hjælpe hende, hun prøvet hende endnu gang at vride sig fri, men da hun mistede jord forbindelsen, blev det svære for hende.
Hun blev trukken med mod sin vilje " hvor tager du mig hen " det var tydelig at hører at kath var bange og i sær for hvad der nu skulle ske.

[Sasori 'Inku' Korosu]

Smilet på hans læber blev overhovedet ikke mindre, da han tydeligvis kunne fornemme frygten i hendes blik. Han var slet ikke i tvivl om, at han var ved at gøre det rigtige, hvilket også betød, at der ikke ville være nogen, som kunne få ham til at ombestemme sig. Han følte sig tilpas med situationen og Kath, så hvorfor lade det ligge? Da hun rev hovedet ud af hans greb, blev hans blik en anelse strammere, som han bed sig i læben med de kolde øjne, før at han greb hårdt fat i hendes hage, så hun ikke havde noget valg ud over at kigge på ham.
"Det har jeg jo forklaret Dem"
sagde han lettere opgivende, som han dog ikke kunne lade vær med at grine af hendes dumhed før at han vendte hende ryggen og blot gik i gennem gaden uden så meget at se på folk. Hvis der var nogen som forsøgte at henvende sig til ham, så skulle han nok med det samme bede dem om at forsvinde. Men på den anden side, så ville han ikke have noget imod noget friskt blod til sin samling, så måske han gerne ville forstyrres? Tanken om blod fik hans øjne til at lyse op af lykke, før at han vendte blikket mod Kath, blot for at tjekke om hun nu kunne følge med. Skikkelsen havde egentlig ikke noget udtryk i øjnene, som denne bare bar Kath i armene og fulgte Sasoris bevægelser igennem folkemængderne.
"Hvorfor vil De vide alt? Det er da så meget sjovere, når det er en overraskelse?"
konkluderede han med et smil på læben, som han dog bed hul i sin egen læbe blot for at samle blodet op med sin tunge og nyde den varme smag, glide ned i hans hals. Han kunne ikke lade vær med at more sig over situationen, som han lod det syge blik glide rundt imellem folk, der straks trak sig tilbage. Han nød det i fulde drag.

[Kath Alantia Bloomer]

Kath så mere skræmt ud og blev mere og mere bange for hvad der skulle ske med hende, hun havde ikke længer jord forbindelse på nogen måde og hun lod blikket glide rundt på folke mængten, nogen var lige så bange som hun selv og enkle enlig de ville hjælpe hende, hun så en ung herre stå over i det fjerne, han gik et skridt frem men så blev han stående. " så hjælp mig dog " råbte hun men en forvirret og bekrymret stemme.
Men den unge mand stivnede da Sasori lod blikket glide rundt.
Kath begyndr igen på at vride sig fri og overvejet flere gange om hun skulle tage sin evne i brug men det ville også være rigtig dumt af hende. Hun kunne mærke blækken fra hendes klon at det trukken gemmen tøjet der hvor den holdt om hende, det var ubehaligt, og kath så mod Sasori med sit skræmt blik " slip mig " sagde hun narvøst men frygt om han ikke gjorder det var hele tiden i hende bag hovede

[Sasori 'Inku' Korosu]

Det at hun virkede så skræmt, gjorde hans smil bredere og bredere, som han nu var overbevist om at det var den rette beslutning han havde taget. Han vidste godt hvad han skulle bruge hende til, men det var muligvis ikke noget hun ville blive særlig glad for. Dog kunne han ikke lade vær med at bygge videre på ideen om at bruge hende som muse.. Han lod dog til at holde et vågent øje med folk, så de ikke lige pludselig ville forsøge at spille helt. Så da han først lagde mærke til at en mand tog nogle skridt frem imod dem, blev hans blik en anelse truende. Men i det sekund at manden stoppede op, kom et smil frem på hans læber. Sasori vendte sig dog om mod Kath, før at han fik skikkelsen til at ligge en hånd om hendes mund. Hendes ord gjorde ham helt ør i hovedet, og fik ham hurtigt ud af sine tanker, hvilket gjorde ham irriteret og så ville det bare ende mere værre end han allerede havde planlagt.
"De taler for meget, har De aldrig hørt, at tavshed er en kunst?"
spurgte han lettere koldt, som han dog hurtigt vendte kursen mod udgangen af byen. Han ville helst ikke forstyrres, når han først havde sat sig noget for, derfor blev han nød til at finde et sted, hvor de kunne være alene. I MeRosal var der op imod flere muligheder, han skulle bare vælge den rette.
"Vi er der snart"
lo han let, som han i horisonten kunne fornemme udgangen af den store by. Han lod dog til at være mere begejstret end hun måtte være. Dog lod det ikke til at påvirke ham, som tanken om blodet, der gled rundt i hendes årer, bragte ham på helt andre tanker. Han var i en helt anden verden.

[Kath Alantia Bloomer]

kath blev forskærgget da skikkelsen lade den klamme fugtig hånd mod hende mund, kath stivende helt og så bare mod Sasori mens han snakket, hun forstod ikke intet og da han sagde de snart var der, gik det et gys i gemmen hende.

men da hun så de var på vej væk fra byen, var der mulighed for hun kunne slippe væk fra, hun ville blot havde at hun selv ude for række vide så andre ikke så hende og så det ikke så hun var en mutant, * lidt endnu, bare lidt endnu * tænket hun og prøvet at slappe af så hun kunne have sine krafter fuld under kontrol.

[Sasori 'Inku' Korosu]

Stilheden var en luksus, som Sasori til tider ikke kunne leve uden. Men når han først fik mulighed for ro, så havde hans tanker med at fare rundt i et stort kaos for at efterlade ham mere sindsyg end før. Men tanken om hvad der kunne ske, når han fik ro, fik ham blot til at opsøge roen, ved at sikre sig at Kath ikke kunne tale til ham. Derfor var han også bare tilfreds med at hun lod til at acceptere sin skæbne, så han kunne komme videre eller de kunne komme videre med det næste. Nok var Sasoris kunst ikke helt fast, men det gjorde ham nu ikke noget at blækket stadig var vådt og levende, lige som han ville have det. Men det at det rent faktisk smittede af på Kath var blot en fordel senere.
Som horisonten ikke længere var fyldt op med bygningen, gader og mennesker, blev Sasori mere og mere rolig. Og så snart de kom ud vendte han sig imod Kath med et smil på læben, hvorefter han rodede rundt i sit bælte og trak sine våben ud, for at placere dem på hver hånd.
"Endelig"
lo han let, som han bevægede sig mod Kath igen, han gik dog lige forbi hende mod den forladte lade. Skikkelsen stod stille i noget tid, før at den bevægede sig med ham. Han rev også næsten døren op, netop fordi han ikke regnede med at der var nogen til stede i laden, fordi mange havde teorier om at den var hjemsøgt eller noget der var værre. For Sasori ville det blot være en bonus, hvis han kunne få lov til at se en skikkelse derinde. Kath's klon stoppede op lige foran døren, hvor den faktisk slap hende, hvis hun ikke allerede havde gjort et forsøg på at komme fri af grebet.

[Kath Alantia Bloomer]

Da de kom et afsidet sted, stivede kath da sasori vendt sig om hende, og et kys kom i gemmen hende krop da hun så at han tog sine våben frem, hun trak vejret hurtig, men heldigvis gik han forbi hende og hun lyttede efter hans skridt da skikkelsen jo holdt hende hovede så hun kunne ikke kigge efter ham, men da skikkelsen vendt sig og gik hen mod sasori så kath en laden, kath havde hørt historie om denne lade.
Pludeslig slap skikkelsen hende og hun var ikke forberedt så hun faldt ned på knæ og tog hurtig fra mig hænderne, med et hurtig blik kiggede hun mod ham og tilbage på skikkelsen af hende selv, man kunne se på kaths ansigt at hen over hende mund og kinderr var der kværet blæk ude over.
Kath kom hurtig på benne og så hurtig mod sasori, hende blik var forvirret og bange, som hurtig så en chance for at flygte, kath satte afsted i løb i håb om han ikke ville fange hende igen, det nok var dumt af hende var hun ikke løb mod byen men væk fra byen.