en pil i armen?

[Keane Loki Ere Teiko]

Det var en våd dag. det havde regnet det meste af dagen og selv om det var vådt at gå uden for gik Keane en tur med Moonlight ved sin side. Felika holdte Keane i armende da hun var træt. Moonlight var en smuk ulv og det gjorde folk tit frygtede den men den var mere hund end ulv. Felika var en smuk sne tiger unge. Keane gik roligt igennem den våde jord ved siden af stilk floden. han kom til en af broerne og gik op af den. dog vidste han ikke hvad der gemte sig på den anden side.
Keane satte felika ned på broen da hun var ved at være tung. hun så op på Keane og strakte sig og lagde sig igen. Keane gik roligt ned af broen og i det at han kom ned på den anden siden hørte han nogle grine ondt. en gruppe der typisk lavede ballade havde set hans guld medaljon og mente den var mange penge værd. en af dem fra gruppen trak sin bue og pil og sigtede på Keane der bare så på dem. Moonlight så op og så hvad der skete. hun løb ned til keane og stilte sig imellem Keane og mændene. en mand tog et reb og fik kastede det over Moonlights hals og hev hende over til et træ og bandt hende fast. Keane så efter dem og trak vejret dybt. han kendte ikke en skid til kamp eller våben så han var faktisk på skideren.
Keane vendte sig om mod en der var på vej op på Broen mod Felika som kunne bringe meget godt som skin. Keane ville ikke ha de dræbte hans ven. han farede lige på fyren og skubbede ham over broens gitter så han røg i vandet og med et kom en jagene smerte igennem Keanes arm. han tog sig til armen og så på den. ham med buen havde skudt pilen lige ind i Keanes overarm. Keane faldt ned på knæ og tog fat i Felika og lagde hende op på sit skød så de ikke kunne tage hende uden at smadre ham. manden tog en pil til og de andre gik op mod ham for at få hans guld og hans dyrebare snetiger. Moonlight hev og sled i rebet uden det hjalp.

[Jayden White]

Person der holde buen klar til at skyde sin pil af, fik pludselig et stort problem med fodfastet, det var som om at hans fod sank og det var ikke lidt, som det normale mudder der lå på vejene lige i øjeblikket, han sank meget og da han endelige fandt ud af det, var det for sent, hans ben var langt nede i den normalt faste jord og han panikkede, mens han kom længere og længere ned i jorden, han kastede buen fra sig og begynde at prøve at presse sig op med sine hænder, men resultater var at hans hænder nu sad fast og jorden hev ham længere ned. Gruppen gik længere væk fra ham og efterhånden var der pludselig en ting der begynde at synke, hvilket skabte mere panik, de var ikke mere end fem mand, men kunne intet forstå ved hvad der skete. ved et træ lidt længere væk der fra sad en skikkelse, en person i en kappe der dækkede hele kroppen, den var grå og lidt hvid, den skjulte ham godt i skyggerne, han havde ikke hele tiden været der, han havde været under jorden, derfor havde ingen set ham, men han kunne føle alt der var sket oppe på jorden og havde valgt at stoppe det, nu sad han der bare og lod jorden gøre arbejdet, men der var ingen grund til at lade dem slippe væk. han rejste sig roligt og gik hen mod dem, det der før kunne ligne en gammel mand der sad og hvilte sig kunne man nu tyde var en ungmand på ansigt der viste sig lidt, han var høj og var ikke skabt dårligt, det var tydeligt ud fra hvad man kunne se, selvom kappen dækkede det meste.
En af de 3 der var tilbage vende sig om for at løbe, han var ikke tryg ved at se 2 mennesker der var igang med at synke ned i jorden, hvilket bare gjorde at han stod overfor en form for sten figur, det lignede en statue, den eneste forskel var at denne figur pludselig bevægede sig og slog manden i gulvet. der var ikke meget for dem at gøre, mændende måtte give op, de 2 der stadig stod lage sig ned og bede om tilgivelse, mens de to sidste bad for deres liv, da de nu var nede til deres hoveder. Jayden kiggede på de 2 sidste og lod dem synke i til deres knæ så de ikke kunne komme væk og lod med det samme deres bue forsvinde ned i jorden så de ikke fik gode ideer.
Fordelen for ham havde været panikken, de havde ikke turde gøre noget netop på grund af frygten der var skabt på grund af hans evner. han fokuserede derfor bare på manden der sad ned og gik roligt hen til ham. "er du ok" sagde han og løftede han hånd, hvilket resulterede i at en skarp sten kom op af jorden og skar rebet af ulven uden at snitte den overhoved, hvorefter den forsvandt i jorden igen, han burde nok ikke havde brugt sine evner, men at gå imod en flok bevæbnede mænd alene havde været dumt uden og han kunne ikke bare lade denne mand dø.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane havde bare holdt fast i Felika som ud fra hans greb kunne se hvad der skete med mændene. hun forstod intet af alt det som skete. da manden fra træet rejste sig lagde Felika sig ned og så på ham. hun var et dyr så hun kunne fornemme om man var venlig eller ond og hun mærkede ikke at denne mand ville gøre hende noget. Keane så ikke på mændene men forventede snart at få en jagene smerte igen. han var nok såret. fanget og i store problemmer men han sad alligevel med et smil på læben. han ville smile vis han skulle dø.
Moonlight fik et chok da en skikkelse kom gående forbi hende. hun rejste børster og knurrede men da manden intet gjorde hende slappede hun af og så hvordan alle mændene langsomt blev slået ud en efter en. Moonlight hev stadig i rebet. da alle mændene var ude mærkede hun at rebet blev løst hun så en skarp sten forsvinde ned i jorden. hun vendte sig mod Keane og løb i fulv fart over til Keane og slikkede hans kind. han begyndte at grine og så op på Moonlight og smilte. han hørte en stemme og så op på en skikkelse. det unge ansigt og det gammel mandstøj passede ikke sammen. han så på manden og sendte et smil. meget underligt for en med en pil i armen.
"ja. helt okey. det er ikke første gang men hvad kan man sige jeg går jo rundt med noget guld om halsen som jeg ikke kan tage af"
Kæden om medaljonen var meget lang så den burde kunne tages af men det vidste Keane bedre end nogle anden at den ikke kunne så lange han havde en herre. han så på Moonlight der begyndte at klynke og slikkede blodet fra Keanes arm, blodet der bare strømmede ned af hans arm. han smilte roligt og nussede hendes hoved. Felika hoppede ud af hans skød og gik over mod manden og puffede til hans ben med sin lille store pote. den var jo meget større end normale kattes. hun miavede lidt og det lød slet ikke som en normal kat.

[Jayden White]

Jayden kiggede tilbage en sidste gang på flokken af mænd der stadig var i en grum panik, det var jo ikke det helt store for ham, i forhold til de evner han havde kæmpet imod gang på gang var det her intet, den mand der var lavet af sten bag dem, for at stoppe dem i at flygte var også forsvundet, han lage altid ting på plads når det ikke skulle bruges mere, han ville nødig komme til at få ting til at brase sammen fordi han havde taget nogle sten der ikke skulle havde været flyttet.
Han mærkede at dyrene hos denne mand ikke var så slemme igen, de havde en fornemmelse af at han ikke var farlig og han tog sig derfor ikke så meget af dem, han fokuserede mere på manden der havde en pil i armen, hvad var det med ham, han smilte, det minde ham mere om hvis man skade en person der var overlegen, men ham her virkede hverken overlegen og slet ikke ondsindet. han nikkede bare til ham.
"guld er en velsinelse og en forbandelse, har du det kan du bruge det til meget, men folk vil også havde det fra dig, har du det ikke, kan du ikke gøre noget og du bliver en af dem der vil havde det" sagde han bare, det var ikke fordi han tog sig så meget af at denne mand snakkede om at han ikke kunne tage halskæden af, det kunne være noget status eller familie nogle, det blande han sig ikke af.
Han kiggede lidt ned på den lidt specielle kat der kom hen til ham, nej ikke en kat, det var en snetiger, det var år siden han havde set en sidst, det var da han var ude og rejse, men de blev sjældent så tamme. Han bukkede sig ned og nussede den lidt ved hoved ved at krasse den blidt og så ned af ryggen. "du er da langt væk hjemme fra" sagd ehan til den lille tier og kiggede så igen op på manden der stadig sad med en pil i armen. han burde nok få den ud.
"jeg kan tage pilen ud for dig, jeg burde havde nok styrke til at knække den, så du ikke bliver skadet yderligere, men det kommer til at gøre lidt ondt" sagde han, hvis den blev der ville det kun blive værre, han skulle nok få den ud af såret og måske lige få brændt det så der ikke kom betændelse i, da Jayden ikke var sikker på der var en læge i nærheden.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane smilte. ikke fordi han var overlegen eller så ned på andre. men simpelhen fordi han havde ladet sit liv leve i et smil. at leve med et smil fik alting til at se meget lyst ud. Keane var ikke det man kunne kalde ond. han havde været udsat for ondskab men selv at være det, det kunne Keane ikke forestille sig. Keane så på manden da han talte om guld og om man ville ha det men ikke havde. Keane kunne ikke andet end at grine. han tog fat i sin arm og skubbede sig op at stå og smilte roligt til manden.
"hahaha ja måske er det sådan. men vis jeg kunne vælge ville jeg da gerne kunne tage mit guld af og aldrig se det igen. men når den forsvinder kommer nogle med den igen. jeg slipper aldrig fra den før jeg dør"
Keane smilte som om at det var sjov det hele men han vidste at når han havde medaljonen på var han faktisk beskyttet mod at dø. såret kunne han blive men dø kunne han ikke. uden medaljonen ville man sagens kunne slå ham ihjel. Keane så ned på Felika. manden her ville næppe ha kunne se snetiger før. De var i MeRosal eller i byer meget langt fra alt. Denne snetiger var her fordi dens mor blev passet af Keanes største helt. Felika havde været skubbet væk af sin mor så hun havde ikke været til at rede uden en der ville passe hende. og det gjorde Keane.
Felika så på manden og da han tog en hånd ned trak hun sig lidt men spandt højt da han så strøg hende over kroppen. hendes spinden var hej og lidt en blandning af en knurren også. hun var meget kælen og lege syg. Keane valgte at sætte sig med ryggen til stakittet på broen da han havde smerter. han så på manden der tydeligvis ikke var ond ved dør. Moonlight var dog ikke lige så nem at få over til manden. hun kunne lugte hans sår og den aura der frygtede noget ondt. Moonlight ville helere beskytte Keane så mod det onde der kunne komme. Keane hørte mandens forslag med pilen og så på sin arm og trak vejret dybt og smilte lidt. han vidste at pile ikke var lavet til at tage ud uden yderligere skader. han havde set når hans helt havde taget pile ud af sårede dyr. han så på manden og smilte men mere bekymret.
"vi skal ha pilet presset igennem på den anden side. ellers river vi mere skade desværre"
Keane tog fat i pilen og prøvede lidt at hive og presse men han kunne ingen af tingene. det smertede at gøre det selv. det skulle bare hurtigt ud åp en måde. han kunne jo altid opsøge hans helt. hans helt var jo dyrelæge og kunne syg og rense hans sår.

[Jayden White]

Jayden holde lidt øje med ham, ud fra noget der virkede meget privat, så snakkede han utrolig meget om dette guld han hele tiden fik tilbage, han kunne ikke se det som et problem at denne person hele tiden fik guldet tilbage, han kunne ikke se hvorfor han ville skaffe sig af med det. Denne mand var fyldt med mystik, men han havde ikke i sinde at tage sig for meget af det, han skulle nok fokusere på at få denne mand til at få det bedre, det var alt andet end sundt atgå rundt med en pil i armen, det ville kun blive værre og værre, han skulle havde pilen ud først og fremmest, metalet ville gøre såret værre og værre.
"desværre er verden ikke så lige til, men lad os fokusere på at få dig til at få det bedre nu, din arm skulle nødig bryde komme i være stand end den allerede er.
Jayden kende snetigere fra sine lange rejser, han havde langt fra boet i nogle af disse byer i største delen af hans liv, han havde altid været på farten, det var højst et år siden han var kommet tilbage til Talian for at finde sin søster, men han havde nærmest været verden rundt, både kolde og varme egne og ser flere ting på få år end nogle mennesker der boede i byerne ville se i deres levetid. Han stoppede med at kæle den lille tiger unge efter at havde mærket den spandt lidt, han kunne ikke fokusere på den for meget. han kiggede også lidt over på ulven, den havde ikke i sinde at acceptere ham, men den måtte døje ldit med ham lige nu.
"sandt, den skal igennem, ellers flænser vi både knogler og kød i den arm, men først skal vi havde enden af pilen brækket af, hvis nogle af fjerene kommer ind i dit sår fra pilene, så bliver det først slemt, jeg kan både brække den og få den igennem til den anden side, men jeg skal være sikker på du er klar til det" sagde han og kiggede seriøst på manden, jo længere tid den pile spids var i hans kød, jo værre ville det blive.

[Keane Loki Ere Teiko]

Keane så på manden der virkede til at ville hjælpe ham selv om det jo ikke var hans ansvar. Keane grinte lidt og man kunne svagt aantyde at hele hans krop rystede. hans krop var ved at gå i chok tilstand. Keane talte om gulvet da det jo var en meget vigtig del af den han var. uden gulvet ville han måske ikke være i så mange problemmer hele tiden men han havde accepteret livet. da manden sagde de skulle fokusere på hans arm tænkte Keane lidt over hvordan de skulle stoppe blødningen vis de fik pilen ud og det bare kom ud med blod.
Keane nikkede til de skulle fokusere på armen. det var nok den bedste ide lige nu. Keane så lidt rundt på broen måske var der noget på broen han kunne bruge til at bide om når manden skulle ha pilen ud. det ville måske gøre det mere udholdeligt at få pilet trykket igennem. Keane så en gren der var lidt tyk men ikke meget nede for enden af broen. han så på Moonlight og nikkede mod grenen. det var som om hun forstod ham og så rundt og så på grenen. Moonlight hoppede i et spring ned mod grenen og tog fat i den meget forsigtigt og gik op til ham igen. Keane tog grenen og trak vejret dybt.
"du har måske forstand på at rive pilen ud. for jeg kan ikke gøre det."
Keane smilte venligt og håbede lidt det ville gå hurtigt. men det kunne man jo aldrig vide. det var jo en pil ikke et høstrå der sad i armen. Keane så nedpå sin hånd han holdte grenen med og kunne se hvor meget den rystede. gid det hele ville overstås hurtigt