Post by Carmen V. A. on Jul 30, 2012 21:56:36 GMT 1
Carmen var stadig ikke helt sikker på om hendes bøn om at komme til Talien, var retfærdig overfor Keane. Og selvom den dejlige Keane ikke havde modsagt hendes ønske, og endda havde foreslået at det var en god ide hvis hun havde styrken til det, så følte hun stadig at hun måske bad om for meget en gang imellem. Eller var et form for tidsspild for den unge mand. Noget hun jo ikke ønskede at være.
Keane havde foreslået hende at udforske byen, også selvom han havde været sig selv lidt modstridende om at lade hende vandre rundt alene. Hun havde selvfølgelig mindet ham om, at så længe hun var i byen var hun ikke nødvendigvis alene, og skete der endelig noget skulle hun nok klare sig. Desuden, ingen kunne ligefrem snige sig ind på hende for at skade hende.
Så jo, Carmen følte sig meget frisk, men hun havde nu også haft et par gode dage takket være Keane. Hun gik selvsikkert - iklædt nogle lange hvide bukser, en mat grålig bluse og en poncho lignende brun jakke - imod den sydlige del af byen. Imod Kongemonumentet, som hun flere gange havde haft lyst til at se. Det virkede måske som en skør sight seen at se dette monument, men noget i Carmen havde lyst til at se grunden til byens storhed. Grunden til dens tilværelse.
Carmen lod blikket søge hen over pladsen blot for at sikre sig der ikke var andre, og så hen til monumentet af manden der jo var den første konge. Han var… meget som hun havde forestillet sig. Hvilket kun fik hende til at smile. Hun hævede hånden og skyggede for solen og dens svage stråler for at få et bedre indtryk af det indhuggede ansigt. Mon hendes far så nogen lignende ud dette? Sikkert ikke, men det var da en dejlig drøm hvis hun havde en far, lige så stærk og stor som denne mand.
Keane havde foreslået hende at udforske byen, også selvom han havde været sig selv lidt modstridende om at lade hende vandre rundt alene. Hun havde selvfølgelig mindet ham om, at så længe hun var i byen var hun ikke nødvendigvis alene, og skete der endelig noget skulle hun nok klare sig. Desuden, ingen kunne ligefrem snige sig ind på hende for at skade hende.
Så jo, Carmen følte sig meget frisk, men hun havde nu også haft et par gode dage takket være Keane. Hun gik selvsikkert - iklædt nogle lange hvide bukser, en mat grålig bluse og en poncho lignende brun jakke - imod den sydlige del af byen. Imod Kongemonumentet, som hun flere gange havde haft lyst til at se. Det virkede måske som en skør sight seen at se dette monument, men noget i Carmen havde lyst til at se grunden til byens storhed. Grunden til dens tilværelse.
Carmen lod blikket søge hen over pladsen blot for at sikre sig der ikke var andre, og så hen til monumentet af manden der jo var den første konge. Han var… meget som hun havde forestillet sig. Hvilket kun fik hende til at smile. Hun hævede hånden og skyggede for solen og dens svage stråler for at få et bedre indtryk af det indhuggede ansigt. Mon hendes far så nogen lignende ud dette? Sikkert ikke, men det var da en dejlig drøm hvis hun havde en far, lige så stærk og stor som denne mand.