Post by Kieran de Malik Samiázas on Jul 20, 2012 10:34:45 GMT 1
For en gangs skyld var Kieran i godt humør – indtil videre, i hvert fald. Han bevægede sig hen over brostenene i noget, der meget vel kunne sammenlignes med en diskret dans. Der var ikke et øje at se på hele torvet, i hvert fald ikke hvis man så bort fra de tre unge kvinder, der stod ovre i det ene hjørne. De lod til at have fået øje på Kieran, så det ud til, for de stak hovederne sammen og grinede. Deres latter fik rødmen til at skyde op i kinderne på den unge gartner, og han skyndte sig at stoppe op. ”Dumme kvindemennesker…” mumlede han for sig selv. Kunne de ikke bare blande sig uden om? Det kom da ikke dem ved, om han ville danse eller ej.
Et puf i ryggen og den sorthårede dreng var nær ved at snuble forover. Han vendte sig rundt lige tidsnok til at opdage den enorme, sorte hest, der var stødt ind i ham. Et glædeligt smil bredte sig ved synet af hans Aya, der åbenbart var fulgt efter ham hele vejen fra slottet af. "Hvad laver du her?" smilede han og aede hende på mulen. Nogle gange skulle man virkelig tro den hest var en hund, for den fulgte ham i hælene alle steder, hvis den kunne komme til det...
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jul 20, 2012 14:21:07 GMT 1
Esekias var på vej hjem fra slottet iføst sin uniform der vidste for alle at han var en af kongens 5 personlige riddere. ved siden hang et tyndt svær han altid havde ved siden da det var både hans pligt og hans privilegie altid at måtte have det på sig. han var blevet fædig for idag ved kongen hvor en anden af de 5 havde overtaget at bevogte kongen. da han red ud af porten ved slottet opdagede han en stor sort hest der red af sted uden rytter, og han fulgte straks efter den da han var sikker på at den kom fra slottet, desuden kunne det skabe problemer hvis sådan en hest ikke blev bragt tilbage. den satte en kurs som om den vidste lige hvor den skulle hen. da den kom ind på torvet så Esekias en ung mand der dansede rundt å torvet for sig selv det var i hvertfald det det lignede, lige ind til han stoppede op og kiggede over mod nogle damer , hesten forsatte mod drengen og Esekias fulgte efter. da den sorte puffede til den unge mand smilede esekias " nå så det var dem den var efter"[/color] sagde han venligt og glad til den ung mand. Esekias var ikke spor gammel selv gan var 23 men lignede en på 25. han var den yngste nogen sinde i sit erhverv
Post by Kieran de Malik Samiázas on Jul 20, 2012 14:33:31 GMT 1
Det gav et sæt i den unge knægt, da en fremmed stemme nåede hans øre. Eller fremmed var måske så meget sagt. Han drejede hovedet og fik øje på en brunhåret herre iført en af slottets uniformer, hvilket betød, at fyren dér jo i princippet var en af hans kollegaer… Meget, meget langt ude, godt nok. Kieran havde ikke styr på alle de forskellige uniformer, og han kunne derfor ikke helt sætte en finger på, hvilken slags uniform denne herres var. Kieran havde aldrig været tæt nok på kongen til at se hans personlige livvagter, så han anede ikke, hvem denne fyr var.
I stedet for at smile og svare høfligt, kneb han øjnene sammen og sendte fyren et mistænkeligt blik under de mørke bryn. ”Hvem er du? Har du… fulgt efter mig?” Kierans stemme lød næsten helt forbløffet. Ja, sådan måtte det være… Fyren havde garanteret fulgt efter Aya for at finde ham! Hvad han ville ham, vidste han bare ikke…
Kieran de Malik Samiázas // 17 år // gartner på slottet
Hans hest
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jul 20, 2012 14:42:50 GMT 1
Esekias så næsten forbløffet på ham, det var sjælldent folk talte sådan til ham, han stilling var en af de fornemmeste man kunne få, og det var en efter tragtet stilling for adlens mænd, selv en aldmindelig ridder var kun de finere der kunne blive, så selvom han faktisk ikke havde noget imod folk der sagde du til ham, blev han lidt over rumplet " jeg fulgte efter en hest uden rytter der forlod slottet, jeg ved virkeligt ikke hvem du er så hvorfor skulle jeg have fulgt efter dig. jeg er Sir Esekias lawrens Montegeu"[/color] Montegeu var et af adels navnende selv om det ikke var højt oppe og sir indikerede at han var ridder. han sagde det ikke surt, men det var også tydeligt at han ikke lige frem billigede den slags opførsel
Post by Kieran de Malik Samiázas on Jul 20, 2012 16:05:11 GMT 1
Det gav et lille, næsten ubemærket ryk i Kieran, da manden præsenterede sig selv. Sir Esekias Lawrens Montegeu… Sir! Det måtte jo betyde, at han var ridder eller sådan noget! Og at dømme efter hans uniform, var han en ridder fra slottet, hvilket betød, at han – hvor meget det så end irriterede Kieran – var af langt højere rang end den lille gartner. ”Sir…” gentog Kieran helt forbløffet. ”Det… det var ikke min mening at…” Så rystede han på hovedet for ligesom at ryste overraskelsen af sig og forsøgte at få styr på sin stemme igen. Han rømmede sig. ”Jeg mener, det må De selvfølgelig meget undskylde.”
Han greb fat i grimen på Aya, der i samme øjeblik trippede lidt til siden. Det kunne godt være, at hun selv kunne finde rundt i byen, men han ville under ingen omstændigheder lade hende strejfe rundt egenhændigt. Hun var en prægtig hest, og det skulle ikke undre ham, hvis nogen kunne finde på at stjæle hende for at sælge hende til overpris. Han rettede blikket imod ridderen, livvagten, hvad fyren nu var. ”Så... De arbejder på slottet. Det gør jeg også, men jeg mindes ikke at have set Dem før, sir." Det kunne godt være, at Kieran for det meste var noget af en møgunge, men når han en sjælden gang stødte på folk, han syntes så ud til at være på hans eget niveau, kunne han sagtens finde den høflige tone frem.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jul 20, 2012 18:49:41 GMT 1
Esekias smilede da det vidste sig ikke bare at være en dårlig attitude fra drengens side, alle kunne jo være irriteret eller tage fejl. han viftede kort affejende med hånden " Det går ingen skade sket "[/color] sagde han med sin normale venlige stemme, hvor der ikke længere var noget iritation i stemmen. han glede nemt ned af bodil, mens han holdt i tøjlerne, men det var nu mest for synsskyld og for de ikke kom i vejen da Bodil (hesten) aldrig gik væk. Bodil var en fornem hest, gylden brun i farven, men ikke helt ung længere, hun var ikke lige så fornem avl som kongens, det var ikke en parade hest det var en hest der var trænet og avlet til at kunne bruges af en ridder, en sådan skulle være udholden og have et bestemt sind. hans smil blev brede da drengen sagde han arbejdede på slottet selvom han blev lidt urolig inden i han gjorde en insats for at kende alle tjenerene på slottet og gerne mere end bare ved navn, det gjorde hans job både nemmere og behageligere, han skulle trods alt gå op og ned af dem tit, men han havde aldrig set denne unge mand, det var nok fordi det kun var dem inde i selve slottet Esekias have haft mulighed for at lære at kende " virkeligt?..... hvad laver de der ??"[/color] spurgte han glad og kiggede på ham med venlige øjne, at sige de var måske nok en overdrivelse men han havde altid fundet det mærkeligt at sige du til andre som sagde de til ham, med mindre det var børn. da det kort efter kik op for ham at der jo havde været et uudtalt spørgsmål i drengens ord så han roligt på ham " Jeg er just blevet forfremmet til en af hans kongelige højheds personlige ridder eller Livvagter om man vil "[/color] sagde han roligt, Esekias var meget stolt af sin stilling men han brød sig ikke om at prale om det, han var stolt forde det havde været hårdt arbejde og han nød at tjene sit land. Esekias var ualmindelig ung til at have fået sådan en stilling
Post by Kieran de Malik Samiázas on Jul 21, 2012 10:54:24 GMT 1
Aya trippede endnu engang til siden, idet hun havde fået øje på en yderst spændende hund på den anden side af torvet, og Kieran strammede sit greb om hendes grime. Det kunne ikke komme på tale at han ville lade hende tonse igennem byen alene efter et eller andet loppebefængt gadekryds. Hans blik faldt på Esekias hest, der stod helt stille. Den måtte virkelig også være velopdragen, for det var jo trods alt en af kongens heste, gik han ud fra.
”Jeg er gartner. Nyansat,” mumlede han som svar, og det var tydeligt at høre, at han ikke var stolt over sit job. Gartner var et ringe arbejde for en af hans status, men det var alligevel et held, at det var lykkedes ham at få jobbet. For det første gav hans evne ham en naturlig føling for, hvordan planterne skulle håndteres, på trods af hans manglende erfaring indenfor emnet, og for det andet var det enten det job eller et på den lokale kro, hvor han skulle rende rundt og servicere drankere og underklassefolk… nej tak!
Kieran havde åbenbart haft ret, da han antog, at Esekias var en ridder eller livvagt eller noget i den dur. ”Vildt…” hviskede han for sig selv. Så rømmede han sig en smule forlegent. Hvorfor skulle han altid lade sin barnlige side tage over, når der var noget, der imponerede ham? Han måtte altså lære at holde hovedet koldt. ”Øhm, jeg mener selvfølgelig, tillykke med forfremmelsen, sir Montegeu.”
Kieran de Malik Samiázas // 17 år // gartner på slottet
Hans hest
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jul 21, 2012 11:33:30 GMT 1
*gardner det forklare da hvorfor jeg ikke har set ham inde på slottet* tænkte han og var en smule lettet over det ikke bare var fordi han ikke havde været opmærksom. han smilede roligt til drengen, han var ikke bekymret for Bodil, hun var også van til at få andre heste til at opføre sig ordenligt, når der var mange heste der måtte være tæt op af hinanden var det en god evne for en hest at have. Esekias strøg den fra værende over manen mens han kiggede på drengen " det må være et tilfredsstillende arbejde at se ting man har brugt tid på blomstre"[/color] sagde han oprigtigt en gartner betragte jo liv til en have det måtte være en skøn oplevelse at have som at have tusinde vis af små børn. da drengen så spontant sagde vildt over hans job lod han små forlegent hånden glide om i nakken, Esekias var ikke typen der rødmede af små ting, men hånden i nakken når han var forlegen var noget de fleste lærte som et af hans tegn når de var meget sammen med ham, han smilede " Mange tak skal de have "[/color] sagde han og smilede over til drengen, han kiggede over på den store sorte hest der virkede urolig " Er det din hest ?"[/color] spurgte han nysgerrigt, ikke anklagende som nogen måske ville have været mod en gartner med så fin en hest, men nysgerig selvfølgelig kunne det da være drengens hest i hans hoved, det var jo ham den var gået til
Post by Kieran de Malik Samiázas on Jul 21, 2012 13:43:31 GMT 1
Kieran trak på skuldrene. ”Tjah… Det ville nok være mere tilfredsstillende, hvis ikke det var en fremmeds blomster,” svarede han og skar en grimasse. Det virkede som spild af tid at gøre den slags for andre, men han blev betalt for det, så han kunne vel ikke tillade sig at klage… At være livvagt, se, det var noget helt andet. Godt nok havde man så viet sit liv til at beskytte en anden, men til gengæld fik ens tilværelse noget action og man fik endda penge for det. Dét måtte være fedt.
Han scannede Esekias med blikket og fulgte hans hånd, der røg om i nakken, med blikket. Var det mon et tegn på forlegenhed? Det virkede sådan, og synet fik det til at trække i Kierans ene mundvig. Havde han virkelig fået Esekias, en stor og stærk livvagt, til at føle sig forlegen?
Da Esekias spurgte ind til Aya, rynkede Kieran brynene ganske let og lagde en hånd på hendes mule. Livvagten var sikkert mistænkelig, og Kieran kunne godt forstå hvorfor. Det måtte virke underligt, at en fattig gartner rendte rundt med så fin en hest, og selvom han havde sine grunde, måtte han indrømme, at han faktisk var bange for, at en eller anden en dag ville beskylde ham fra tyveri og tage Aya fra ham. "Ja... Ja, det er det." Han kiggede op på Esekias og pludselig var smilet igen forsvundet fra hans læber. "Hvorfor spørger De?"
Kieran de Malik Samiázas // 17 år // gartner på slottet
Hans hest
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jul 21, 2012 14:03:10 GMT 1
Esekias smilede roligt og så på dregen mens han fejernede hånden fra nakken det havde kun været en hurtig bevægelse " Tjaa så ville der nok ikke være lige så mange som så den og fik glæde af den "[/color] sagde han alvorligt flere hundrede personer fik om året mulighed for at nyde blomsterne i kongens have, bare Esekias der hjemme blev sjældent beundret af nogen. han ville da syntes at der måtte være en stoltheds føelse i at stå for noget der blev inponeret af så mange mennesker. da drengen igen blev urolig smilede Esekias bare roligt, han havde jo lige precist ikke ment noget med hans spørgsmål. " jeg var bare nysgerigt siden den løb direkte efter dig ud af slottets prote, det ikke hver dag man ser det"[/color] sagde han oprigtigt
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker