Post by Verri Noen on Jul 8, 2012 22:21:14 GMT 1
Hendes øjne lod stadig til at fokusere på noget på hans bryst. De havde ikke bevæget sig siden de havde mødtes. Hun så ingen grund til at bevæge øjnene når hun det ikke betød noget for hendes syn overhovedet. Hun undrede sig lidt over at han bare pludelig begyndte at spille igen. Han forekom hennde kort lettere grov bare at ignorere hende sådan. Hun lagde armene over kors. Hvad bilde han sig ind? Dog sendte musikken hende ind i en tilstand der lignede den hun havde været i tidligere, dog knap så kraftig. Hun tog sig til hovedet, men som med ilden tidligere sendte hans tanker om hans barndom tanker og viden i hovedet på hende. Noget hun ikke rigtig følte hun kunne stoppe. Hun dog sig til hovedet med et lettere anstrengt udtryk. Grundet at han lagde så meget i sin musik, kunne hun næsten ikke holde hans følelser ude. Lidt ligesom når hun fornemmede folk til hverdag. Hun havde dog vænnet sig til at se hvordan folk var i sin hverdag, men dette var noget andet. Hun lod det dog bare fylde hendes tanker da han talte til hende. Hun spekulerede lidt over sit svar til hans spørgsmål. Hun var egentlig ikke skamfuld. Hun følte bare hun havde gjort noget forkert. "Jeg brugte min evne mod Dem uden tilladelse" svarede hun stille og foldede armene på ryggen. Hun mindedes faktisk aldrig at have spurgt om tilladelse til at bruge sin evne mod folk. Hun gjorde det egentlig bare ikke. Men grundet at han var så speciel havde hun været for nysgerig til at opdage at hun faktisk gjorde det. Hun havde faktisk stadig lyst til at fokusere på ham, og finde hans følelser frem. Hans lys var nemlig meget farveløst. Hans grundfarve havde en neutral sølvfarve, hans tåge havde hemmelighedernes farve og hans gnister var kolde. Hans lys lignede nok mest af alt en gletscher, ikke at hun vidste hvad det var. Derfor mindede den hende også bare om is (frosset vand). Det var nok mest det hun havde lyst til at ændre, også fordi at hun ikke vidste om hun skulle frygte ham eller stole på ham. Hans lys forvirrede hende. Det mindede ikke om andres. Og selvom hun havde lyst til at ændre det, så havde hun også lyst til at bevare det unikke lys. Hun havde en uset indre konflikt over det.