Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jul 10, 2012 20:02:20 GMT 1
Talija så forpint ud pga hun ikke måtte møde folket. ikke mødte gå i byen. og ikke måtte bruge hendes evne. hun havde lovet at blive inde på slottet. lovet ikek at stikke af. hun mistede smilet imens hun så ud. hun så ikke på Eclair lige nu. hun følte sig totureret ikke at måtte bruge det som var en del af hende. hun ville gerne træne sin evne. bruge den med et smil og gøre folk vidste hvad hun var. men hun måtte ikke. "Eclair? synes De at det er forkert af mig at ønske det bedste for Talians folk. ønske mutanter og mennesker kan leve fredeligt sammen?" hun følte hendes tænker var forkerte når hun så hvordan hendes far styrede landet. når hun så hvordan mutanter måtte skjule sig. Talija følte sig som en forkert prinsesse. hun vendte sig om mod Eclair nu med et smil igen. det var tydeligt at hun ville det bedste for folket. ville ha folk var glade. men det var jo ikke noget hun bestemte. hun skulel bare opdrages som en dame. hun skulle bare være en pyntegenstand til den mand hun skulle ha. derfor var det svært for hende at være glad som prinsesse.
Post by Clarié Eomie Infiena on Jul 10, 2012 20:26:35 GMT 1
Hun betragtede prinsessen en anelse bekymret. Hvad mon der var skyld i eventyrfigurens pinsler? Hun lod hurtigt tankerne strejfe de eventyr hun kendte fra sin barndom. Men det der forvoldte de prinsesser kvaler var at de ikke kunne få den mand de elskede. Var prinsessen mon forelsket? Hun rystede mentalt på hovedet af sig selv. Det betød ikke noget, hun var her ikke for at hjælpe prinsessen med hendes problemer. Hun var her for at være sikker på at hun var god nok til Shirou. Ikke af andre grunde. Alligevel begyndte hun at kunne lide Talija mere og mere. Også uden at hun selv opdagede det. Hun stod i sine egne tanker da prinsessen stillede sit spørgsmål. Igen kom prinsessens spørgsmål fuldstændig bag på hende. Hun så chokeret på hende. Hvad var det dog hun spurgte om? "Der er ikke noget forkert i at De ønsker det bedste for folk" svarede hun stadig lettere påvirket af chokket "det er efter min mening de kongeliges primære opgave." Hun havde besluttet at svare ærligt, netop fordi prinsessen gav hende lyst til at afsløre det hele og droppe sit skuespil. Prinsessens spørgmål havde ødelagt Clariés professionelle maske og hun betragtede hun nu med et undrende og bekymret udtryk. Hendes blik var fyldt med alle de spørgsmål hun ikke kunne stille. Måske var det ikke selve Talian det var galt med, men styret. Hun va begyndt at få en dårlig fornemmelse af styret i Talian. Specielt når en pige det var så sød som prinsessen spurgte om sådan noget. Det genoplivede hendes uro mht. alliancen.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jul 10, 2012 20:58:26 GMT 1
Talija virkede som et eventyr for mange. men vis de vidste hvad hun var ville mange sige hun var et eventyr eller en der var kommet af utroskab. selv om hun ikke var nogle af delene. hun ønskede at hjælpe mutanter. ønskede at gøre dem til en del af hverdagen i alles liv. men hvordan skulle hun det. hun skulle jo bare side ved siden af den kommende konge og se køn ud. hun var ikke nogle person hun var en ting. hun så at Eclair blev chokkeret og Talija kunne ikke lig det udtryk. Talija pressede sit knæ nu og humoede hurtigt over til Eclair og så ud som om hun ville tage fat i hendes skuldre men stod bare med hænderne fremme og så bekymret på hende. hvorfor var hun pludselig blevet så chokkeret. havde Talija sagt noget forkert. "undskyld. jeg ville ikke ha De blev så chokkeret. undskyld" Talija havde lyst til at fremmane et tæppe og ligge om hende. da et chok kunne gøre man frøs men hun havde stoppet sig selv da hun havde set sin lærer alvorlige vrede ansigt foran sig.
Post by Clarié Eomie Infiena on Jul 10, 2012 22:15:26 GMT 1
Clarié var ikke helt sikker på hvad hun havde forventet at finde da hun besluttede sig for at tage til slottet i Talian. Men hvad hun havde fundet var en prinsesse der bekymrede sig for sit folk, og som tydeligvis godt kunne lide mutanter. Det virkede som en mærkelig drøm. Hun nærede et håb for Talians fremtid, men samtidig gruede hun lidt for hvad der ville ske når hendes forældre først fandt ud af det og at Shirou var mutant. Hvad det ville betyde for de to landes aftale. Hun tvang sig selv ud af tankestrømmen igen. Hun var her ikke for at bekymre sig, det kunne hun gøre derhjemme, der kunne hun også dele sine bekymringer med Shirou. Selv om hun ikke vidste hvordan han mon ville reagere på at hun var taget til Talian for at besøge prinsessen. Hun var heller ikke sikker på at han ville forstå det, men det kunne hun bekymre sig om senere. Hun bemærkede Talijas humpen og pga. at Talija havde hylet hende fuldstændig ud af den så handlede hun rent instinktivt, hun var jo ikke vant til at skulle skjule sin evne. Hun så bekymret på pigen og fik en stol til at forsvinde i den ene ende af rummet og dukke op lidt fra prinsessen. "Er det ikke bedre hvis De sætter dem?" spurgte hun roligt og hendes øjne tog en varm mørk brun farve. Hun tænkte faktisk ikke over at hun lige havde brugt sin evne, for hun havde som sagt ikke tænkt over det, og hun bemærkede ikke selv ændringerne i sine øjne. Hun tog blidt prinsessens hænder i sine for at støtte hende og smilede mere fattet til hendes kommentar. "Det er helt fint" sagde hun og smilede undskyldende "Jeg havde bare ikke forventet at blive stillet sådan et spøgsmål af et medlem af kongefamilien" indrømmede hun blankt. Det var også derfor hun var blevet chokeret. Hun havde troet at Talija delte hendes forældre opfattelse af hvordan tingene skulle være. Det gjorde børn jo ofte. Men Talija var åbenbart stik modsat af alt hvad hun havde forestillet sig. Clarié kunne ærligt sige at den pige hun nu stod overfor var det stik modsatte af hvad hun havde forventet.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jul 10, 2012 22:31:43 GMT 1
Talija mærkede pludselig at Eclair tog hendes hænder for at støtte hende. Talija følte pludselig at noget kom bag hende. men hvad vidste hun ikke. hun så på Eclair og man så pludselig et glimt lys i hendes øjne. pigens øjne havde skiftet farve. Talija smilte og blev hjulpet ned og side på stolen der var kommet bag hende. hun satte sig og så ned på sit knæ. hun strøg let sin hånd over den. hun så op på Eclair. hun smilte venligt og så på pigens øjne. facinerende. "Tak." hun sagde tak for hjælpen med støtten. hun havde nok snublet over sine egne føder vis hun selv havde skulle over til stolen. hun smilte roligt og lyttede til Eclairs kommentar om spørgsmålene. "det er der mange som siger når jeg har spurgt. men jeg gør det for at vide folks mening. det går jo ikke at jeg som prinsesse kun tænker på mig selv. det er jo folket der har brug for mine tænker" hun smilte imens hun så på Eclair og rakte ud efter Eclairs hånd for at tage den i sin og hive hende blidt over til sig. hun kunne godt lig denne pige. hun virkede så åbenhjertet. og så glad. hun smilte til hende og prøvede at få hende ned til sig så hun kunne hviske. "bare rolig... jeg fortæller det ikke til nogle" efter de ord slap Talija Eclair og smilte varmt. det var tydeligt at hun mente det. dette ville forblive en hemmelighed.
Post by Clarié Eomie Infiena on Jul 10, 2012 22:56:04 GMT 1
Prinsessen syntes pludselig at se på hende på en ny måde, det undrede Clarié lidt. Gad vide hvad hun nu tænkte på? Hun smilede roligt da prinsessen lod sig føre. "Det var så lidt" smilede hun varmt og rettede sig op igen. Hun var ikke helt sikker på om hun skulle gøre noget for ikke at se ned på prinsessen men nåede hverken at sætte sig eller bukke hovedet før prinsessen talte igen. Clarié nikkede langsomt til det hun sagde, hun var jo enig, men hun forstod ikke hvorfor Talija fortalte hende alt det. Prinsessen var tydeligvis ikke den mistroiske type. En person med onde intentioner kunne nemt bruge de informationer hun allerede havde giver Clarié til noget, eller for den sags skyld tage prinsessen som gidsel. Hun lod ikke til at tænke meget over muligheden for at Clarié kunne være sådan en person. Shirou delte dårligt nok sådan nogle informationer med hende, hans private tjenestepige, men denne pige delte det med fremmede. Hun var overrasket, grænsende til chokeret over hendes unegrænsede væremåde og store tillid. Men samtidig havde hun lyst til at gengælde den tillid og fortælle hende det hele. Hun lod prinsessen få sin vilje med alle sine intentioner og lod hende tage fat i sin hånd og trække rundt med sig. Hun gik helt over til hende igen. Hun lod prinsessen gøre hvad hun ville, og bøjede sig ned så hun kunne høre hvad hun sagde. Prinsessens ord fik hende til at løfte et øjenbryn. Hvilket? Hemmelighed? Hun tænkte sig om, og da hun indså hvad prinsessen hentydede til gav hendes ben efter under hende. Hun sad på på gulvet ved siden af hende, stadig med den ene hvilende mod stolens sæde. Hun lagde den anden hånd over øjnene med et støn. Ups. Hun havde ikke engang opdaget det, det faldt hende så naturligt at bruge sin evne at det var unormalt at tænke over det. Hun skældte sig selv ud mentalt. Hun stolede godt nok på prinsessen men hun havde afsløret sig selv, hun havde slappet for meget af og havde mistet sit fokus. Hvad nu?
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jul 10, 2012 23:20:57 GMT 1
Talija nød at blive hjulpet. det at hun ikke var en mistroisk person va klart. hun var undervidst i historie og manere. ikke i hvad der fandets ude i verden. hvilket nok havde været en fordel. hun smilte venligt og så hvordan Eclair kom over til hende da Talija rakte ud efter hendes hånd. hun smilte venligt og da Eclair pludselig faldt ned ved ssiden af Talija og sad der så hun bekymret på hende. hun lagde en hånd på hendes skuldre og lænede sig over sine ben for at så på Eclair men hun havde dækket sine øjne til. hun forstod det ikke. hvorfor var hun pludselig blevet så... bange? Eclair havde vidst sin hemmelighed og Talija havde jo sagt hun ikke ville sige det. og hun mente det jo. hvorfor afsløre en mutant. dem var der mange af på slottet. Talija stollede på pigen fordi hun virkede som de fleste tjeneste folk på slottet. hun virkede jo ikke som en fra et andet sted. Talija kunne jo ikke vide at Eclair var fra MeRosal. og dem på slottet havde fået at vide de skulle behandle Talija pænt og lytte til hende. hun snakkede jo aldrig med sine forældre så hun havde ingen forældre kærlighed i sit hjerte. hun havde sin tjeneste pige og sin lærer tættest på og så kom dem der var hos hende. "sagde jeg noget forkert Eclair?" hun så på hende og ønskede jo ikke at såre hende pga hun havde opdaget pigens hemmelighed. hun havde jo bare set hvad hun havde set og gættet resten. hun kendte jo til hemmeligheder. hun var jo selv en for hele byen. hun smilte opmundtrene til eclair selv om hun havde dækket sine øjne.
Post by Clarié Eomie Infiena on Jul 11, 2012 14:42:27 GMT 1
Clarié irriterede sig mest af alt over sig selv. I sin irritation lagde hun ikke rigtig mærkte til hvad prinsessen gjorde før hun talte til hende igen. Så fjernede hun hånden og så op på hende igen. "Ingenting" forsikrede hun hende og viftede let med hånden. "Jeg blev bare irriteret over at jeg ikke tænkte mig mere om" forklarede hun med et undskyldende smil. Det havde ikke været hendes intention at give prinsessen skyldfølelse. Hun havde bare reageret på de følelser hendes mangel på kontrol havde sat igang. Hun hadede ikke at have kontrol over sig selv når hun 'arbejdede'. Dette var både gældende som tjenestepige og som oprører. Lige nu skulle hun forestille at være en tjenestepige, det var også derfor hun var irriteret over den manglende kontrol. Hun tænkte ikke så meget over at hun faktisk hverken arbejdede som oprører eller som tjenestepige i øjeblikket. Da det langsomt var gået op for hende slappede hun mere af igen. Lige nu var hun her som prinsens ven, skuespillet havde ikke været nødvendigt. Men hun havde jo ikke vidst at prinsessen var sådan en person. Det havde hun ikke forventet da hun tog hjemmefra. Det var nu ikke fordi hun var urolig for at prinsessen skulle afsløre hende, hun havde lo lovet at lade vær' nu. Men i øjeblikket hvor hun havde afsløret sig selv var hun faktisk bange for at miste mere end det var logisk at hun skulle miste ved at afsløre at hun var mutant. Det havde været unødige problemer. Det var jo ikke fordi prinsessen kunne bevise at hun havde været her når hun besluttede sig for at forlade slottet igen. En af hendes rigtige tjenestepiger havde dog set hende. Men det bekymrede hende ikke, specielt ikke efter hun havde opdaget prinsessen rigtige karakter. Hun smilede beroligende til prinsessen og rejste sig langsomt igen.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jul 11, 2012 18:21:09 GMT 1
Talija havde slet ikke vidst hvad hun skulle sige eller gøre men da Eclair gjorde det klart og sagde at det ikke var talijas skyld smilte hun varmt. hun havde ikke ville at det var hendes skyld. hun smilte til Eclair og så hvordan hun kom op og stå igen. det varmede Talijas hjerte at pigen her havde taget det så pænt. Talija trak vejret dybt og mærkede hvordan knæet begyndte at dunke. hun så på hende igen og anede ikke hvad hun skulle sige. hun så ned i jrden og begyndte at tænke på sine evner. hun turde ikke fortælle det lige nu. selv om hun gerne ville ha den ud. hun så på hende og sagde med en rolig stemme. "Vil De vise mig Deres evne så jeg ser den helt. eller vil De helst være fri?" ja mange blev altid overrasket over at Talija ikke var som rygter og ikke var som folk troede. men fordi hun var som hun var havde hun også nemmere ved at smile af verden.
Post by Clarié Eomie Infiena on Jul 11, 2012 20:52:37 GMT 1
Hun lagde mærke til hvor voldsomt Talija egentlig reagerede på folk. Det havde ikke været Clariés mening at afsløre sig selv, og irritationen og de bange anelser havde overmandet hende. Alligevel havde hun ikke forventet at Talija ville se sig som skylden og næsten begynde at undskylde. Hun var virkelig ikke som de andre mennesker i den høje klasse som hun havde mødt. Hun kunne lige så godt komme over det, hun så nok ikke prinsessen igen før til brylluppet, hvis der da blev et. Hun betragtede hende smilende og blev lidt overrakset over hendes forespørgsel. Det var vel ikke underligt at hun var nysgerig, men hun var godt nok åben omkring sig selv og hvad hun havde lyst til. Men ikke på en kommanderende eller irriterende måde. Det fik hende til at smile. "Jeg kan godt vise Dem det nu De allerede har opdaget det" sagde hun roligt og vendte sig mod rummet, så hun stod med siden til Talija. Hun overvejede lidt hvad hun skulle flytte og besluttede sig for et skab. Det var til at se. "Hold øje med skabet derovre" sagde hun roligt og koncentrerede sig. Skabet.. lågerne.. indholdet. Det hele forsvandt for øjene af dem begge og dukkede op midt i rummet. Clariés øjne fik en næsten rødlig brun farve. Hun smilede for sig selv, men mindede sig om at hun skulle have energi nok til at kunne forlade slottet uden at blive opdaget. Hun sendte skabet tilbage igen og vendte sig mod Talija. Afventede lidt hendes reaktion.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jul 11, 2012 21:09:07 GMT 1
Talija så venligt på Eclair og da hun smilte til Talija og sagde ja til at vise evnen kunne man se glæde i hendes øjne og et stort smil. hun så på Eclair som så rundt da hun så sagde hun skulle holde øje med skabbet så hun på det. det var hendes skab hun havde pynt i. det var det som en middel familie havde tøj i. hun så på det og da det forsvandt så hun rudnt og kunne ikke finde det før det dukkede op foran hende. midt i rummet. hun smilte stort. det var jo fantastisk. da det kom på plads så hun varmt på Eclair og smilte. hun smilte venligt og klappede venligt. "det var rigtig flot. har aldrig set noget lignene. det må være nyttigt." nu følte Talija at hendes evne var ingen ting selv om den kunne minde på Eclairs men hun kunne bare ikke lige så godt. hun kunne mest fremmane ting hun vidste fandtes. de kom så fra alle mulige steder fra når hun forestilte sig det. men vingerne havde hun stadig ingen forklaring på.
Post by Clarié Eomie Infiena on Jul 11, 2012 21:47:02 GMT 1
Clarié var glad for at prinsessen faktisk fulgte med og ikke gav nogen høj eller på andre måder alarmerende reaktion fra sig der kunne få folk til at komme styrtende. Hun var jo nødsaget til at forsvinde hvis nogen pludelig kom og troede at hun gjorde noget mod prinsessen. Det undrede hende også lidt at de endnu ikke havde opdaget at der var en fremmed inde hos prinsessen. Selv skulle Clarié være meget syg hvis hun skulle lade nogen overtage sit arbejde med prinsen. Og hun hadede at være syg. Godt nok kunne omsorgen være dejlig nok en gang imellem, men hun følte sig så latterligt hjælpeløs at hun hellere ville være foruden hvis hun kunne slippe for sygdom af den grund. Hun smilede til hende som et 'tak' over hendes bifald "det er ret praktisk nogen gange" indrømmede hun og lagde mærke til at hendes udtryk ændrede sig lidt da hun tydeligvis tænkte på noget. "Hvad tænker De på?" spurgte hun roligt, nu måtte det efterhånden være hendes tur til at stille et spørgsmål. Hun havde nok leet lidt af Taljias tanker hvis hun havde kunnet høre dem. Hun kunne hovedsageligt kun flytte ting hun kunne se, alt andet var for besværligt at flytte rundt på. Muligt men besværligt. Hun kunne heller ikke påvirke levende væsner, ikke ud over hende selv. Hun kunne flytte lidt på folk hvis de gav hende lov, men det var ikke i den retning at hun havde udviklet sin evne.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Aug 4, 2012 16:56:51 GMT 1
Talija smilte over hun bukkede og da der pludselig kom et spørgsmål ud af det blå om hendes tænker så hun op på Eclair og tænkte lidt over om hvad hun skulle svare. hun ville helst ikke lyve men hun havde lovet sin far ikke at tale om evnen. hun så på Eclair ogg så mod vinduet. "JEg tænkte... øhm... ja det har jeg glemt nu" hun ønskede ikke at lyve men hun måtte ikke sige det. måske vis hun lærte Eclair bedre at kende kunne det være hun kunne fortælle hende det som var i hendes tænker. Talija var jo prinsesse og hendes evne kunne bevirke mange liv. og mange ville enten gøre oprør eller måske endag vælte kongen af tronen for at mutanerne kunen styre.
Post by Clarié Eomie Infiena on Aug 4, 2012 18:24:59 GMT 1
Clarié fornemmede lidt at hun ikke ville fortælle det. Specielt fordi hun så væk da hun svarede. Det måtte hun vel så acceptere, selv en prinsesse havde vel hemmeligheder, specielt overfor fremmede. Hun smilede til hende "Det lignede bare at De tænkte over noget vigtigt" sagde hun roligt mens hun betragtede prinsessen. Det var besværligt for hende at være i Talian, byen var så forskellig fra Merosal, specielt på mutant-området. Hendes evne gjorde hende formidabel til sit arbejde i Merosal, men her kunne den få hende henrettet. Simpelthen fordi at kongen ikke kunne lide mutanter. Det var dog ikke sådan med prinsessen lod det til. Clarié smilede for sig selv, uanset hvad så var der altså en lys fremtid på vej til Talian. Og så behøvede Clarié ikke at være med i oprøret mere, hun deltog kun for at hjælpe Talians mutanter. Hun havde ingen intentioner om at mutanerne skulle styre. Mennesker og mutanter kunne leve side om side i Merosal, så hvorfor skulle de ikke kunne her? Folk skulle bare lære noget nyt. Men hun vidste godt at det ikke var så nemt som det måske lød for hende.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Aug 4, 2012 19:11:48 GMT 1
Talija sad roligt og lyttede så til det Eclair sagde. hun så på hende og smilte roligt. hun håbede virkelig at det hun sagde nu ville blive accepteret af Eclair ellers ville Talija ha et problem. "Ja det er måske vigtigt. men vil De være sød ikke at be mig sige det. Jeg er blevet forbudt at tale om det" Talija smilte til Ecliar og håbede ikke at hun ville sige hun ville vide det Talija var forbudt at tale om det. hun måtte enda ikke engang bruge sin evne. hun følte sig fanget. hun måtte ikke bruge sin evne som var en del af hende.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker