Post by Sasori 'Inku' Korosu on Jun 25, 2012 22:08:35 GMT 1
"En brise strøg hen over landskabet og trak nogle visne blade med sig. Det var ikke længere til at vide, hvornår alle blade ville forlade træerne, men der var stadig mulighed for at skjule sig i buske og træer rundt omkring den store sø. Rosen søen. En sø, som kun kunne vække dårlige minder, også selvom stedet skulle være så idyllisk og smukt, så ville mange nok kunne forbinde dette sted med nogen dårligt på den ene eller anden måde. Dog virkede denne aften til at være rolig, som der ikke var nogen at sige rundt omkring søen. Det så yderst fredeligt ud og søens vand reflekterede solen, som var på vej ned fra himlen. Solen var efterhånden blevet lettere orange, som den strøg ned over himlen mod horisonten i det fjerne. Snart ville solen forsvinde, men der var alligevel en time til, før at dette ville ske, men luften og brisen var lettere kølig, som den trak blade med ud over vandet. Bladene lavede ringe, som langsomt forsvandt i spejlingen af himlen. Det var det perfekte sted at slå sig ned, hvis man havde ro til det."
Der var en bestemt person, som havde valgt at søge ned til søen, blot i håb om at finde en indre ro, noget som personen ikke havde haft siden at han var 16 år, hvilket var 9 år siden nu. Personen var iklædt en rød jakke, som tydeligvis afslørede den høje slanke skikkelse der bevægede sig mod søen. Jakken var ikke lukket, så det var stadig muligt at fornemme tatoveringer, som prægede den veltrænede, men slanke, krop. Han stoppede op, da han nåede vandkanten og vendte sig om med et koldt smil på læben. Sasori stirrede egentlig ud i den bare ingenting, men i virkeligheden mindes han blot den dag, hvor hans bror var blevet fanget af de selv samme mænd fra Talian, som da de var yngre. Efterfølgende valgte han dog at sætte sig med ryggen mod naturen og med blikket ud over søen. Han lukkede roligt øjnene, som han fandt en tegneblok frem og stillede blækket ved hans side. Han dyppede pennen ned i blækket og begyndte at tegne. Det blæk han benyttede sig af var dog ganske normalt, og ikke forsynet med hans blod, eftersom at han ikke regnede med at der ville dukke nogle op lige med det samme. Sasori endte med at lukke øjnene i et kort øjeblik, hvor han blot lod brisen skubbe blidt til det blonde hår, dog sad jakkens hætte i vejen, så håret blev ikke rigtig skubbet et andet sted hen. Han valgte dog at åbne øjnene for at fortsætte på sin tegning. En tegning, som langsomt tog form til ham selv.. Nej, faktisk var det Hisashi, hans afdøde tvillingebror, men de lignede blot hinanden ganske forfærdeligt, bortset fra at Sasori havde brugt blækket til at udsmykke sin egen krop med.
Det hele gik nærmest i stå, da han lod en hånd glide hen over tegningen og nærmest valgte at dække øjnene af hans bror.
"Synd, at jeg ikke kunne være med til din begravelse, kære broder. Jeg håber blot at Mikara og Hashi tog kærligt af dig"
sagde han lettere undskyldende, som om Hisashi virkelig var ved hans side, dog var det nærmere for at berolige ham selv. Nu havde han jo efterladt hans brors lig ved hans forældres hus, hvorefter han var flygtet væk fra deres hjem. Lige siden havde han forsøgt at undgå dem, hvilket også var lykkedes indtil videre. Et suk forlod hans læber, hvorefter han blot lagde tegneblokken ved siden af ham og gav ham til at stirre ud mod den mørke sø. Tegneblokken begyndte at bevæge sig i det øjeblik hvor en mindre skikkelse dukkede op fra tegningerne. Det var egentlig blot en lille kat, en løveunge, som altid listede tilbage til hans tegneblok, når han ikke havde energi til at holde den i live. Ungen lagde sine poter op på hans lår, som han blot smilte en anelse og skubbede lidt til den, før at den bevægede sig mod søen. Sasori var altid ude på at se om han ikke kunne skubbe sine grænser bare en anelse, desuden så var det dette han havde gjort for 9 år siden..
//Kom forbi, hvis I tør.//