Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 4, 2012 21:52:06 GMT 1
Det at den væltede Keane og faktisk krævede ting af sin herre var egentlig Cherrys version af uopdragen. Hendes egen hest ville aldrig drømme om at gøre noget lignende. Den var egentlig ekstremt rolig sin størrelse taget i betragtning. Den havde ikke noget imod at blive nusset, og den opførste sig da heller ikke fjendtlig, men den søgte ofte ikke andre end Cherry af sig selv. Og hvis hun ikke nussede den så krævede den det heller ikke. Cherry havde altid boet i Merosal, og i Merosal var mutanter ikke uvelkomne, og det satte dem i en position hvor de var accepterede og faktisk mere magtfulde end mennesker (det kom selvfølgelig an på deres evne, men de fleste). Og hun brød sig ikke om tanken. Derfor ville hun også gerne være muntant, eller i det mindste gøre dem menneskelige. Hun viftede med irriteret med hånden af ham "Jeg kan ikke bare ønske at blive mutant, så giver du mig bare en eller anden mærkelig evne" sagde hun og satte hånden mod hoften igen. Hvis hun skulle ønske at være mutant, så skulle hun ønske at få den evne hun ville have, hun skulle ikke ønske at blive mutant, så lå evnen jo fri for ham at vælge. Hun turde næsten ikke tænke på hvad denne lalleglade tåbe kunne finde på at vælge for hende. Hun gøs ved tanken. Hun ville sikkert ende med en evne som Chevere ville synes om. Noget sukkersødt.. eller måske endda noget der ville gavne andre.. Hun rystede tanken ud af hovedet på sig selv, der var ingen grund til at tænke sådan, hun ville ikke ønske uden at tænke sig om.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 4, 2012 22:02:07 GMT 1
Keane så på hende. han tænkte roligt over det. vis hun blev mutant ville det da være utroligt underligt. men hendes svar på at hun ikke ville ha han valgte gjorde han fik lidt store øjne. ham vælge? gid han kunne. vis han kunne gøre hende til mutant ville han ikke kunne vælge hendes evne. det ville hendes gener. hvad hun ville blive til kunne han ikke svare på. men han grinte ved tænken. tænkt vis hun blev mutant og så måske fik katte øre og hale. det kunne nu se sjovt ud. "det er jo helt dit valgt om du vil ønske eller ej." KEane så på hende med et venligt smil og klappede hesten. han gik roligt over til hende. hans blonde hår gik lidt ned til hans øjne. han så på hende og smilte. "det var hyggeligt at møde dig. selv om du er lidt voldlig. besværlig og ikke har fortalt dit navn. men vi ses jo nok på et eller andet tidspunkt" han vendte sig om og klikkede med tungen. hesten vendte sig om så den havde siden til og han halv løb over til den og hoppede op på dens ryg og klappede den.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 4, 2012 22:55:53 GMT 1
Hans reaktion på hendes kommentar overraskede hende let. Hvorfor så han dog så chokeret ud? Hun havde da troet at mutanter kunne styre deres evner, men det var måske ikke tilfældet med ham? Da han pludselig grinede fik hun kuldegysninger, hvad planlagde han mon? Kunne han faktisk misbruge sin evne til at fordreje hendes ønsker til noget forfærdeligt. Hun tøvede en anelse. Hun nikkede til hans kommentar om at valget var hendes og så op mod himlen. Hvis hun skulle ønske, så skulle hun i hvert fald tænke sig godt om. Og om så hun skulle undlade at trække vejret i flere minutter for at få sagt hele ønsket, så skulle det nok lykkes hende at få sin vilje. Hun nikkede tilfreds men sin konklusion og kiggede tilbage på ham igen. Da han begyndte at karakterisere hende havde hun en usigelig lyst til at slå ham, men grundet at han kommenterede på at hun var voldelig gjorde hun det demonstrativt ikke. Hun skulede bare til ham. Han skulle altså til at passe på hvis han ikke ønskede at halte den næste måned. Hun fulgte ham utilfreds med øjnene. "Cherry" sagde hun da han var hoppet op "Jeg hedder Cherry". Ikke at han havde fortalt hende sit navn, men nu var han da den uhøflige af dem. "Hvis jeg har flere spøgsmål til dig hvad gør jeg så genie?" spurgte hun og lagde armene over kors.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 4, 2012 23:14:12 GMT 1
Keane havde ikke fortalt hende sit navn da hans venner havde sagt hans kalde navn højt. Kei. kort hurtigt og noget han reakerede på. Keane så på hende da han kunne mærke hendes vrede. han satte sig rolit på hesten og så på hende med venlige øjne. "hyggeligt at møde dig Cherry. Jeg er Keane. også kaldet Kei" da hun pludselig kom med spørgsmålet hvordan hun fik kontakt til ham måtte han tænke si lidt om. han rejste meget men det meste af tiden var han jo hjemme på gården. han så på hende og grinte lidt. "godt spørgsmål. der er ikke mange som har stillet mig det. folk synes vist jeg er lidt underlig at være sammen med. men det gør ikke noget for mig... men måske kunne det bare være vi mødes en gang om ugen vis du for brug for mig et bestemt sted?"[/colo] han så på hende og anede ikke hvorfor hun ville kunne få kontakt til ham. han så ned på hesten og tænkte lidt. hvad skulle han endelig svare. folk plejede at ønske hurtigt eller bare ønske uden han var der.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 4, 2012 23:28:08 GMT 1
Cherry havde ikke hørt efter hvad han sagde før hun var begyndt at tro på hans evner, så hvordan i al verden kunne han tro at hun havde hørt hvad hans venner havde kaldt ham. Hun fnøs til hans hyggeligt-at-møde-dig kommentar. Som om hun troede på det. Hun besluttede sig for at huske hans navn, men regnede ikke med at kalde ham andet end 'genie', for hende var han ikke en person, han var et middel til at få hvad hun ville have. En ting. Hun smilede for sig selv. Hvor langt mon hun kunne strække denne evne som han havde. Hun så op på ham da han snakkede videre. "Du er underlig, og tro ikke at jeg tolererer Deres selvskab for andre grunde end Deres evne" hendes stemme var næsten giftig. At hun fast skulle mødes med han behagede hende ikke, men hun måtte indrømme at hun kunne se idéen fungere. "Så De vil dukke op et bestemt sted en gang om ugen? Også selv om jeg ikke møder Dem der hver gang?" spurgte hun stadig med armene over kors. Hvis hun ikke havde nogen spørgsmål havde hun ikke tænkt sig at møde op. Cherry havde tænkt sig at overveje sine ønsker grundigt, og hvis hun var i tvivl om noget ville hun havde svar, ikke at han havde givet hende særligt brugbare svar indtil videre, men det var da bedre end total tvivl. Var det ikke? Tanken om at skulle udholde ham igen behagede hende dog ikke, hun håbede virkelig evnen var det værd.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 4, 2012 23:42:17 GMT 1
Keane så på hende og nikkede til hende. den havde han hørt før. hans evne var grunden til folk talte til ham. Keane var ligeglad med hendes ffnøsen. han havde nødt at møde hende. også selv om hun ikke kunne lig ham. Keane så på hende og da hun spurgte om han kom nikkede. "jeg kommer. undtagen når jeg bliver sendt til Talian med vare" Keane så på hende og mærkede at hesten var lettere utålmodig. den ville gerne snart afsted.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 5, 2012 15:50:36 GMT 1
Hun betragtede hans reaktion med et roligt blik, dog var hendes kropsholdning stadig trodsig og mildt irriteret. Han lod dog ikke til at tage sig af noget hun sagde, så at fornærme ham virkede som spild af tid. Hun nikkede let til han svar og tænkte lidt på hvor de skulle mødes. "Her?" spurgte hun og pegede sig over skulderen mod kroen de lige var kommet ud af. Han havde ikke nævnt noget andet sted, så med mindre han havde noget specielt i tankerne kunne det da lige så godt være her. Hun kom her i forvejen ofte for at ordne eller finde arbejde. Også selv om stedet ikke var skummelt så kunne man sagtens finde nogle skumle typer derinde, hvis man vidste hvad man skulle lede efter. Nogen gange opsøgte folk også hende, hvis de genkendte hende og havde hørt om hende. Dog havde hun dog det med at tolke en opgave sådan som hun fandt den mest underholdende, eller nemmest at løse. Også selv om hun godt vidste hvad ordren egentlig havde betydet. Folk der vidste det var nu også blevet meget præcise mht. deres ønsker.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 18, 2012 12:58:44 GMT 1
Keane fandt det sjovt at hun ville mødes her igen men han kunne ikke modsige hende. her mødtes folk jo. han nikkede til hende og klappede hesten roligt. " det kan vi godt sige. så ses vi om en uge. nu vil jeg smute hjem" Keane smilte til hende og lavede et farvel tegn med hånden og red hjem af. hun virkede ikke til hun troede på hans evne men det skulle nok blive sjovt at se hendes ønsker. han kom hjem til gården lige som hans far var på vej ind fra markerne som han holdte i live med sin evne. han smilte venligt og nikkede til sin far. og vidste han skulle på market om nogle dage.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 18, 2012 17:26:52 GMT 1
Cherry mente at det lige så godt kunne være der, det ville tage mere af hendes tid at skulle finde et andet sted de kunne mødes. Og jo hurtigere de fandt et sted jo hurtigere slap hun for ham. Han lod dog også til at ville væk fra hende, ellers havde han bare travlt. Det var ikke en længere afsked. Hun overvejede kort at følge efter ham for at se hvor han boede så hun kunne opsøge ham hvis hun havde akut brug for det. Men han havde jo sagt at hans evne kunne opfange hendes ønske uanset hvor langt der var imellem dem. Så hun endte med at konkludere at det ville være spild af tid. Hun gengældte ikke hans farvel-gestus men kiggede lidt efter ham inden hun vendte sig om og gik den anden vej. Hun glemte alt om sit besøg på kroen og den regning hun egentlig gik fra, den kunne hun betale næste gang, hvis værten turde minde hende om det. Hun strakte sig og foldede hænderne bag hovedet med et dybt suk. Mødet med Keane havde efterladt Cherry med en del irritation og indeholdte frustrationer. Hun havde egentlig mest lyst til at finde nogen af lade det gå ud over. Hun traskede igennem gaderne med sin hest i hælene. Flere vendte uforstående hovedet når hesten tydeligvis lod til at være hendes, men hun alligevel ikke red. Hun foretrak at gå når hun var frusteret. Det sænkede hendes energiniveau. Det var dog ikke nok for hende denne gang. Hun drejede irriteret om et hjørne og hendes blik fangede noget der fik hende til at smile. 3-4 mænd der ledte en yngre kvinde med ind i en gyde. Hendes smil blev bredere. Hun havde vidst fundet en måde at afreagere. Hun gik roligt hen til gyden med armene over kors og nåede til den på samme tidspunkt som realiteten gik op for kvinden og hun skreg. Cherry smilede for sig selv som hun beordrede sin hest til at vente hvor den stod og derefter blandede sig i situationen og startede et slagsmål, som mændede ikke havde en chance for at vinde.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker