Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 27, 2012 11:44:14 GMT 1
Keane smilte til hende og strøg noget hår om bag hovedet. han så ned på sin medaljon og uden at man så hvor han trykkede åbnede medaljonen sig op og han så på billederne i den. han smilte roligt og så op på hende. "fordi at du er min nye mester indtil dit 3 ønske. Medaljonen har af en eller anden grund altid bundet mig til dem der giver mig den igen" Keane så på hende og havde jo aldrig set sig selv som en lampeånd. han boede jo ikke i en lampe. men det havde jo altid været godt for så skulle han jo altid være i en lampe. Keane løftede roligt et bryn. han havde jo svaret på hendes spørgsmål. det var bare ikke den slags svar hun ville ha haft og det kunne han ikke gøre for for han havde svaret hver gang.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jun 27, 2012 11:56:05 GMT 1
Cherry betragtede ham afventende og irriterede sig let over at han kunne åbne medaljonen når hun ikke kunne. Hun nåede dog ikke at ærgre sig over det ret længe da han så begyndte at forklare situationen for hende. "Whoa" sagde hun og løftede hænderne for at få ham til at holde mund. "Siger De at De er en form for lampeånd?" spurgte hun vantro, og det var tydeligt at hun syntes tanken var latterlig. Hun smilede af ham "og at den der.." hun pegede på medaljonen om hans hals "er Deres 'lampe'?" hun sendte ham et blik der tydeligt gave et er-du-rigtig-rask skær over sig. Hun havde som de fleste andre børn hørt historien om lampeånden. Først havde historien mindet hende om mutanter med hendes forældre havde forsikret hende om at lampeånder ikke fandtes, modsat mutanterne. Denne mand havde tydeligvis hørt samme historie, og tog nu pis på hende. Cherry troede ikke på ham. Specielt ikke nu efter det med hendes spørgsmål. Han virkede ikke som typen der tog noget seriøst og nu ville han have hende til at tro at der fandtes noget så absurd som lampeånder. Et sted tænkte hun at hun jo altid kunne lege med, hvis han virkelig mente at han skulle opfylde hendes ønsker kunne hun da altid få noget ud af hans forskruede tankegang. Hun smilede langsomt igen.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 27, 2012 12:06:30 GMT 1
Keane havde aldrig hørt historier om lampeånder eller noget andet. han havde været gadebarn de første år af hans liv som han huskede og resten var han mere eller mindre alene som barn. han så på hende da hun ville ha ham til at tie. han smilte til hende og da hun sagde det med om han var en lampeånd grinte han. det lød ret så sjovt at kalde ham for en lampeånd. da hun pegede på hans medaljon og kaldte den for en "lampe" smilte han og trak på skuldrene. "det er den vel. har aldrig tænkt på det på den måde" Keane lukkede medaljonen og lod den falde ned om halsen igen. han rejste sig roligt og smil til hende. han havde hørt og set vantroen i hende og lagde armende om i nakken og vendte roligt om imens at han sagde. "men da du ikke tror mig kan jeg jo lige så godt gå... dog advare jeg dig med hvad du ønsker. selv om jeg ikke kan høre dig, så høre min medaljon dine ønsker" Keane gik op til baren og betalte for sin drik og begyndte at gå mod udgangen. han virkede nok som en der ikke tog noget seriøst men han tog alt seriøst... bare på din ejen måde.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jun 27, 2012 12:16:10 GMT 1
Cherry havde aldrig selv haft en barndom men hun havde alle minderne fra Cheveres. Hun kunne trods alt bruges til noget, at leve alle de kedelige stunder i deres liv. Hun tænkte sig om. Hvis han bare havde virket seriøs så havde hun måske troet på ham, men hans næsten ligegyldige holdning til det gjorde hende i tvivl. Da han svarede på hendes spørgsmål lyttede hun for første gang sådan rigtigt til det han sagde. Derefter ændrede han holdning igen. Hun fulgte ham forvirret med øjnene. Hvad skulle han nu? Han næste kommentar fik hende dog til at springe ned fra bordet da han var på vej mod udgangen "Whoa! Vent" hun greb ham i trøjen "Hvad skal det lige betyde?" Hun havde ikke tænkt sig at lade ham gå før han havde fortalt hende det hele. Inklusiv alle risici. Hun havde ikke tænkt sig at lade ham fange hende i en eller anden mærkelig situation, og der var et eller andet mystisk over den medaljon, det var hun efterhånden overbevist om.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 27, 2012 12:24:19 GMT 1
Keane havde gået roligt mød udgangen da hun tog fat i hans trøje. han så mod hende og smilte. han grinte lidt over at hun ikke ville lade ham gå nu da hun ikke troede ham. han var ligeglad om folk troede ham eller ej. han nød bare sit liv. han så på hende og vendte sig om mod hende. "det er som jeg siger. selv om jeg måske er på den anden side af ørken og du ønsker noget vil medaljonen opfatte det og det gør at jeg skal opfylde med mindre selvfølgelig det er noget af de ting stemmen fortæller jeg ikke kan opfylde." Keane var helt ærlig. stemmen var medaljonens magibegrænsning. Keane havde aldrig sel forstået den begrænsning. men han havde en bestemt ting han huskede at hans magi ikke kunne opfylde. han huskede en der ønskede hans kone kom til live igen. det havde medaljonen ikke ville opfylde da de var væk. for evigt.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jun 28, 2012 13:51:07 GMT 1
Cherry slap hans trøje da han stoppede, hun irriterede sig over at hun faktisk næsten havde sat sig i en situation der kunne tolkes som at hun ikke ville have at han forlod hende. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre da hun følte situationen en smule ubehagelig og endte med at sætte hånden mod hoften med en trodsig udstråling. Hun lyttede til hvad han sagde og løftede et øjenbryn. "Stemmen?" spurgte hun og rynkede panden en andelse, hvilken form for sindslidelse førte stemmer med sig? Selv om hun delte sin krop med en anden personlighed var den eneste måde de kunne kommunikere med hinanden (Cherry og Chevere) at skrive breve til hinanden som de så kun kunne håbe på at den anden læste. Hun vidste stadig ikke om hun turde tro på at han faktisk ikke var sindsyg men hun tænkte lidt over det han havde sagt "Så De siger at De skal opfylde 3 af mine ønsker, og at De faktisk er i stand til det?" spurgte hun opklarende. Hun holdt armbrøsten i den hånd hun ikke havde placeret på sin hofte. "Og at jeg ikke behøver at være i Deres selvskab for at De ved når jeg ønske noget?" sluttede hun. Det lød næsten for godt til at være sandt, også en grund til at hun ikke rigtig troede på ham.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 28, 2012 14:02:32 GMT 1
Keane så på hende. han så hvordan hun satte hånden på hoften. så dette var alsår en pige. wow hun lignede meget en dreng. da hun hun spurgte til stemmen kløede han sig i håret og tænkte sig om. hvordan forklarede man det. han så ned på medaljonen. "det er svært at forklare. men jeg tror det er medaljonens magiske stemme der kun siger når et ønske ikke kan opfyldes" han så på hende med et smil og da hun begyndte at spørger ind til det grinte han. hvorfor skulle han dog gentage hvad han lige havde sagt flere gange til hende. han smilte til hende og nikkede "ja... det er jo det jeg siger. vis du ikke tror mig kan du jo bare ønske noget og se det for dig selv" han smilte til hende og håbede at han snart kunne få lov at gå. han kunne jo se på hende hun ikke troede ham lige meget hvad han sagde.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jun 28, 2012 14:38:15 GMT 1
Det var ikke fordi Cherry ikke ville vise at hun var kvindelig. Det lange hår, hendes stemme og hendes pigede bygning viste normalt også hurtigt folk at hun var af hunkøn. Der var selvfølgelig folk der tog fejl ind imellem. Men hendes ry havde efterhånden også fået folk til at indse det hurtigere end normalt. Grunden til at hun gik i den type tøj var at hun ofte slog lejr ude for byerne i længere tid af gangen, og det passede kjoler og fine sko altså ikke til. Hun følte sig også udsat når hun gik i kjole. Og korsettet og de andre ubekvemme dele af tøjet irriterede hende også. Hun nikkede accepterende til hans svar "Så det er medaljonen der opfylder ønskerne?" spurgte hun en anelse nysgerigt, hvis det var tilfældet hvad skulle hun så med ham? "Hvilken type ønsker kan den ikke påfylde?" hun kiggede roligt på ham med sine lyse også, det egentlig var ret svære at læse hendes humør ud fra. Hendes øjne viste kort irritation da han lo af hende men hans forslag fik det til at blive til overraskelse i stedet. Cherry overvejede hans forslag. Hun tænkte sig om for at se om der var noget hun sådan ønskede sig. Hun kunne ikke komme i tanke om noget. Hun kunne gøre hvad hun ville. Hun kunne forsørge sig selv og havde overhovedet ikke lyst til at have penge. Det bragte aldrig nogen gode ting med sig at have mange penge. Det gav bare grobund for negative følelser, både for en selv om for folk der misundede det. Hun havde heller ikke noget imod sit køn, det havde hjulpet hende til at få hvad hun ville have tidligere. Hun havde derudover kunnet kæmpe sig ud af enhver anden situation hun var blevet mødt med indtil videre. Så hun ønskede sig vel egentlig ikke noget. "Jeg ved ikke hvad jeg skal ønske mig" indrømmede hun ærligt. Hun kiggede ikke længere på ham men havde tabt sig selv i tankerne om hvad hun skulle ønske sig og stod og kiggede på ingenting. Hun vendte blikket mod ham igen. "Hvad ønsker folk sig normalt af Dem?" hendes attitude havde fuldstændig ændret sig da han havde fået hende til at tænke på sit liv. Hun virkede næsten som en helt anden person.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 28, 2012 15:06:50 GMT 1
Keane havde troet det var en mand med langt hår som havde kvindelige trak men det var nok ga tøjet. man så jo normalt mest pigerne i fine kjoler. han så på hende da hun spurgte om det var medaljonen. han så på den og tænkte lidt. det var det jo ikke. uden at KEane og medaljonen var sammen var de begge bare helt normale. han så på hende. hvad skulle han sige. "det er ikke medaljonen. og det er ikke mig... Magien virker kun når Medaljonen er sammen med mig." Keane vidste folk troede et var en af dem der havde ønskerne men det var det ikke. vis man lyttede til historierne ville man jo også høre man skulle ha lampen for at ha ønskerne fra ånden. hendes spørgsmål om hvad hvad han ikke kunne opfylde gjorde han tænkte sig om. "det er svært for jeg kender ikke alle begrænsninger men jeg ved at dræbe nogle og at vække nogle til live det kan jeg ikke" han smilte og så hvor tænksom hun så ud. hvad mon hun tænkte på. hvad kunne hun mon finde på. da hun ingen ide havde til ønske og spurgte ham hvad folk ønskede sig smilte han lidt. "hvad folk ønsker sig. det var svært. folk ønsker sig forskellige ting. det kommer helt an på deres personlighed jo."
Post by Chevere pertia d’silicet on Jun 28, 2012 15:59:25 GMT 1
Chevere var den pigede side af dem, det var hende der gik i kjoler og havde gode manerer. Hun følte sig bare fanget i den rolle. Derfor var hendes kvaler også endt med at kun skabte Cherry. Hendes måde at få fred og afløb for alle de frustrationer er at overlade alting til Chery. Magi? Cherry vidste ikke helt om hun troede på magi. Mutanter kunne efter hendes mening ikke bruge magi, men hun havde ikke noget navn for det de kunne. Mange ville nok beskrive det som magi, men i hendes verden var magi noget der ikke fantes. Hun kommenterede dog ikke på det. Hvis han ville kalde magi, så gjorde det hende ikke noget, hun havde jo heller ikke selv et navn for det. Medaljonens, eller hans, evner var altså kun brugelige når han havde medaljonen. Men hun behøvede ikke at være i hans selvskab. Der var ikke noget at sige til at hun havde fundet medaljonen var speciel og dragende. Hun lyttede til hans forklaring. Okay, så han kunne ikke påvirke folks livs længe. Hun tænke sig lidt om, magien kunne ikke slå folk ihjel, men hvis hun ønskede at han skulle gøre det kunne det så lade sig gøre? Hun havde egentlig ikke nogen som hun ønskede at genoplive, så den begrænsning tænke hun ikke videre over. Endnu et kryptisk svar. Cherry kunne ikke lade vær med at smile af ham. "Hvad er det ønske du gar opfyldt flest gange?" spurgte hun roligt. Hendes attitude havde ændret sig en del og hun lod ikke sig selv blive så irriteret mere. Den fjendtlige attitude var ofte et forsvar hun bare brugte hele tiden. Hun behøvede ikke behandle folk pænt da hun ofte ikke var steder hvor hun havde lyst til at få venner. Hun følte ikke at hun behøvede dem. Hun havde ikke gode oplevelser med at lade folk tæt på sig, så nu holdt hun dem automatisk væk. Hun prøvede at tænke på om hun var stødt på nogle seriøse begrænsninger hun var stødt på gennem sit liv, men det eneste der faldt hende ind var mutanternes evner, nogen af dem havde gjort at mutanerne kunne komme hende på tværs.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 4, 2012 20:28:52 GMT 1
Keane så på hende med rolige øjne. hun virkede stadig meget kold over for ham. men ikke på den samme dræber agtige måde. han elskede magi tanken og derfor kaldte han mutanters evner for magiske. for de kunne jo noget som man kun hørte om i historier. han så på hende og smilte venligt. da hun pludselig spurgte hvad han havde opfyldt mest begyndte han at tænke. det var jo emeget svært at sige. folk var jo meget forskellige. han havde jo ikke rigtigt tænkt på det sådan. han tænkte roligt over sit svar imens han smilte. han så på hende og smilte roligt. "for de fattige er det tybisk mad, penge og varme tæpper, for de rige er det tybisk penge, store huse og at være kendt" han kunne jo ikke sige hvad folk ønskede sig. det var jo meget forskelligt. men det ville jo komme an på personlighed. han havde oplevet nogle måtte afønske deres ønsker fordi at det ikek var som de havde forventet. han så på hende og strækte sine arme. "men du kan jo altid ønske så kommer det nok pludseligt. her er ved at være noget indelukket" han vendte sig om og gik over til døren og tog roligt fat i håndtaget.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 4, 2012 20:59:24 GMT 1
Cherry havde nok ikke ønsket Keanes selvskab hvis det ikke havde været for de interessante evner han pludselig viste sig at have. Det var også kun pga. dem at hun ikke bare ønskede at han ikke kunne opfylde ønsker mere, bare for at få ham til at lade hende være. Hun var stadig ikke helt sikker på at hun troede på ham, men hellere prøve end at spilde 3 ønsker. Hvis han viste sig at være en fupmager så kunne hun altid straffe ham for at have spildt hendes tid og så efterlade ham. Hun ønskede dog at få bekræftet om det passede før de gik hver til sit, også lidt for at hvis han løg og holdt hende for nar, ville hun ikke give ham mulighed for at slippe for straffen. Hans svar på hvad folk ønskede sig fik hende til at folde hænderne bag hovedet med et irriteret støn, det kunne hun jo ikke bruge til noget. Penge havde Chevere og Cherry havde intet problem med at skaffe det hun selv skulle bruge. Folk ønskede sig da også nogle ubruglige ting, hvorfor ønskede de sig ikke noget interessant. Hun betragtede ham lidt. Hvad skulle hun dog ønske sig af denne herre der tydeligvis kunne give hende alt. Problemet var bare at hun ikke ønskede sig nogen materielle ting. Hun havde hvad hun havde brug for. Hun lyttede til hvad han sagde og rynkede panden let. Hun var ikke sikker på at det var nogen god ide at ønske sig noget pludseligt, men nikkede, måske var en kro ikke lige det bedste sted at diskutere de 'magiske evner' man lige havde fået magten over. Hun gjorde tegn med hånden til at han godt måtte gå, hun havde dog tænkt sig at følge efter ham, og det gjorde hun også. Hun havde efterhånden en ide til hvad hun skulle ønske sig, men hun havde hørt at man skulle passe på med hvordan man ønskede sig ting når man havde med 'lampe ånder' at gøre.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 4, 2012 21:08:06 GMT 1
Keane gik roligt ud af døren og nød vinden der mødte ham. han elskede denne tid. disse vinde kølede. farvene var smukke og markerne fik lov at hvile. han gik roligt ud og lidt væk fra døren og så op på himlen da hans hest kom bag ham og skubbede til ham så han væltede. hesten havde ikke sadel på. den havde kun et løst reb om halsen. den var kommet af sig selv. den havde ikke nogle der bestemte. den kom fordi den ville ha ham med hjem. den havde altid kunne lig KEane. han log på græsset og vendte sig om og så på den store arbejdshest. Keane smilte varmt og da hesten tog sit hoved ned til ham for at hjælpe ham op tog hann fat om den og blev hjulpet op igen. han klappede roligt hesten og det var tydeligt at han nød livet og det liv som var om ham.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 4, 2012 21:21:55 GMT 1
Cherry fulgte efter ham ud i vinden. Den rev let i hendes hår og det løsnede båndet det holdt det i hestehalen. Hun blev lidt overrasket da Keane blev tacklet af en hest. Hun så undrende på dyret, hvem mon ejede den uopdragne krikke? Det gik dog hurtigt op for hende at det nok var Keanes egen hest. Den forekom hende dog alligevel uopdragen. Cherrys hår havde løsnet sig i vinden og hun arbejdede nu med at finde et nyt bånd at binde det med da det andet var forsvundet. Det lange blønde hår bølgede let ned af ryggen på hende efter at have været sat op så længe. Vinden legede let med det men formåede ikke at løfte det særlig meget da håret både var langt og tungt. Hun fandt et hånd og bandt håret op i en hestehale igen. Hun stod i sine egne tanker mens hun samlede håret og bandt det, strammere denne gang. Så så hun på Keane "kan De gøre mig til mutant?" spugrte hun så efter et stykke tid. Ikke et ønske, men muligvis optakten til et. Hun betragtede hans hest og så sig så kort om efter sin egen. Hendes store hvide hest var svær at overse, men hun kunne ikke få øje på den nogen steder. Den var sikkert gået sin vej. Det gjorde den hvis den ikke brød sig om selvskabet, og Cherry bandt den aldrig. Det tog for lang til at binde den fri igen hvis hun skulle hurtigt væk. Nu havde hun ikke travlt og hun løftede roligt hånden til munden og piftede en bestemt tone. Der gik ikke længe før lyden af hovslag nåede dem og hesten kom lydigt travende om et hjørne. Den stoppede ved hende og sænkede hovedet ned i højde med hendes. Den var stor, også selv om racen havde ry for at have store heste så overgik den alligevel sine nærmeste forfædre. Hun strøg den let over panden som hilsen og hesten løftede hovedet igen og kiggede på Keanes hest. Den bar ligesom Keanes hest ikke hovedtøj men var sadlet med hendes specialdesignede saddel og en masse saddeltasker. Hun hang sine våben på deres plads mens hun ventede på svar.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 4, 2012 21:33:20 GMT 1
Keane havde ikke set si hest som uopdragen. den kravede bare opmærksomhed. Keane nussede den og da hun piftede så han på hende. han kaldte aldrig på sine dyre venner. de kom vis de ville. han nussede hesten og tog hånden ned i sin lomme og fiskede et æbel op. hesten spiste det roligt og lagde sit hoved på Keanes skuldre. da hun spurgte om han kunne gøre hende til mutant så han så han på hende. det vidse han ikke. han så på hende. hvorfor ønskede hun mon at være mutant. mutanter ville næsten altid gerne være menneske. "det ved jeg faktisk ikke. ingen har ønsket det før. og da du ikke ønskede har medaljonen ikke sagt noget om det kan eller ej" han smilte roligt og så på den hest hun havde. han var ikke så meget for at give hesten sadel på. man havde ikke kontakt til dyret. hesten så mod pigens hest og vendte hovedet mod keane igen. den var ligeglad med hendes hest.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker