Post by Monique Sancez on Jun 18, 2012 21:36:35 GMT 1
Den rolige eftermiddag, havde Monique begivet sig udenfor. Hun havde gået i sin egen lille verden, og havde endt ved stilk floden. Monique havde været på arbejde, til sendt ude på natten, nu ville hun gerne nyde sin fridag. Den hvide skikkelse, som endelig begav sig rundt ved floden havde begivet sig over floden og lagt sig i en stråle af solskin. Den hvide ulve skikkelse, havde øjnene ude over floden og holdte et godt øje, med om der nu skulle ske noget.
Monique havde glædet sig til denne dag, hvor hun egentlig bare kunne slappe af. Hendes liv som bartender kørte en smule hårdt på hende, mange havde ikke forestillet sig, at der egentlig var rige personer, som ville være bartender, men hun kunne ikke se noget problem i det. Monique elskede livet som bartender, hun havde altid drømt om jobbet, og hun havde jo egentlig ikke brug for penge som sådan, hun ville bare møde nye mennesker.
Last Edit: Jun 18, 2012 21:39:15 GMT 1 by Monique Sancez
Post by Olive Phanthes on Jun 18, 2012 22:04:17 GMT 1
MeRosal virkede som en drøm, selv for den 17 årige Olive, der jo mere eller mindre endnu opførte sig som et barn. Det var som en helt anden verden, hvor han kunne være fri, og hvor folk måske kunne elske ham, selv med skavanker som hans evne. Hans onkel havde valgt at besøge byen, helt tilfældigt i planlægningerne om et samarbejde mellem familierne, og i samme handling, havde manden valgt at tage sin nevø med. Noget der var en stor oplevelse for Olive, der aldrig havde rejst uden for Talian før. At kongeriget så tilmed accepterede mutanter, var den største lettelse, et barn kunne opleve.
Olive havde fået lov til at stikke af, så længe han holdt sig hvor der var en tilpas mængde befolkning, der så godtroende ud. Onklen så trods alt nødigt at hans nevøs første oplevelse i MeRosal skulle ende negative. Olive der var en ekspert i udforskelser, havde længe fået benene på nakken, og strøg nu imod flodens bred, med et bredt grin på de lyse læber. Skikkelsen, var mere af en 14 årig teenager, end en 17 årig ung mand. Men det skulle man nu ikke bide mærke i. Olive nød vinden imod sig. Den var trods alt let at mærke gennem den tynde, løse bluse af det fine silkestof, og de brune shorts der stoppede halvvejs ved lårene. Han nød denne befriende påklædning, specielt fordi han normalt kun kunne bære dette tøj hjemme i haven, uden at skulle tænke på at blive opdaget. Han var selvfølgelig stadig bekymret angående sin evne, og af samme grund bar han et par mørke tynde handsker. Alligevel skulle man da nyde det lidt når man nu endelig var et sted hvor hans evne ikke ville medføre dødstraf. Og dog… Nu kendte ingen i byen endnu hans evne, såh måske ville folk alligevel skræmmes af ham? Olive tænkte ikke over dette nu. I stedet lod han blikket søge rundt i det klare vand efter fisk. Han kunne godt lide at se på fisk trods alt.
Post by Monique Sancez on Jun 18, 2012 22:16:40 GMT 1
Monique elskede sådan set at være fri og leve livet som det var. Monique havde altid levet livet fuldt ud, og havde altid været en pige, som var glad for livet.
Monique spejdede udover vandet, hvor en fisk hoppede op, men kom hurtigt i vandet igen. Hun lod blikket glide ned i vandet, hun var egentlig sulten, men hun hadede at slå fisk ihjel - eller bare generelt andre dyr. Hun lod blikket glide op, da hun kunne høre nogen skridt, eller var der nogen som løb? Hun lod blikket hvile på denne skikkelse, dog var det en dreng som sådan set kom op til floden. Eller nok mere, fulgt. Hun lod blikket glide ned i vandet igen, og rejste sig uden en tøvelse og begyndte at drikke af vandet. Hun holdte øje med drengen, imens hun havde snuden i vandet. Hendes lyse pels lysede helt op i solen dog var den sorte plet, hun havde arvet fra sin far ikke så synlig, da den var på maven af hende, og hendes gyldenbrune øjne fulgte drengen. Hun savnede dengang, hun fisede rundt, og egentlig havde fået lov af enten hendes mor eller far at fise rundt, når de var nogen steder. Hun løftede hovedet engang.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker