Det hun ville sige om sig selv? Hun var blind? Hun klukkede lidt for sig selv, men kom i tanke om at det nok ikke var så pænt at sidde og grine når Connor ikke kunne se hende. Hun tænte for meget over hvad hun skulle fortælle ham til at lægge mærke til at han var ubekvem i situationen. På den anden side kunne hun heller ikke kunnet gøre noget ved situationen. Hun lyttede til hans spørgsmål og overvejede det. "Det regner jeg ikke med nogensinde sker" svarede hun ærligt og tænkte over hvad hun ellers ville fortælle ham. Fordi hendes mor havde holdt hende fuldstændig væk fra alle andre mennesker havde hun heller ikke lært om forelskelse eller venskab med mennesker. Derfor så hun ingen grund til at gide have børn. Hun ville faktisk skåne dem for at få en opdragelse der mindede om hendes. Og så var det nemmest slet ikke at få nogen børn.
Post by connor mitchell on Aug 1, 2012 19:44:06 GMT 1
Han rejste sig op som et forsøg på på ikke at have kontakt med jorden men rørte lige loftet nok så han kunne få vibrationerne og sagde forvirret "hvorfor ikke alle kvinder som jeg kender vil have en smuk mand eller rig mand for det meste begge ting og få en masse børn" han kunne fornemme at maden var på vej op fra en ekstra stor vibration så han slog på den nærmeste væg så der kom et hul stor nok til hans hoved kunne komme ind og stak hovedet ind og kastede op der inde
Verri undrede sig over de to ting han nævne, hvad pokker skulle hun bruge det til? Hun kunne ikke se manden alligevel så hvorfor skulle hun gå efter en med et specielt udseende? Og penge? Hvad skulle hun bruge dem til? Det hun ønskede sig kunne i hendes verden ikke købes for penge. "Hvad skulle jeg bruge det til?" spurgte hun uforstående. Hun forstod det ikke så måske kunne han forklare hende det. Hun fulgte roligt hans lys da han rejste sig men blev chokeret da det lød som om han kastede op. Hun rejste sig og lagde hånden på hans ryg "er du okay?" spurgte hun. Hun forstod ikke hvorfor han pludselig var blevet dårlig. Men hun havde jo heller ikke haft fokus på ham, så måske var det grunden. Hun kunne nok ikke have gjort noget ved det alligevel.
Post by connor mitchell on Aug 1, 2012 20:43:09 GMT 1
Conner hev sin hoved ud at hullet og spyttede ned på jorden og hev jorden over hullet og sagde "nej det er en stor problem ved at røre jord opfanger jeg de små vibrationer i jorden og de giver mig hovedpine og ved større vibrationer vil jeg nogle gange kaste op" og satte sig ned igen og sagde "det er hvad de fleste vil have men jeg har mødt hvor hun ville blive gift med mig fordi hun var forelsket i mig og jeg var i hende forelsket men vi kunne ikke"
Verri flyttede sig så han kunne gøre hvad han ville. Hun så bekymret ud men nikkede. Hendes evne havde ikke nogen sådan rigtige bivirkninger. Jo hun kunne køre træt hvis hun brugte den for meget, men hun mindedes ikke sådan at bliver dårlig eller få ondt. Nu kunne hun også vælge at bruge den, det virkede ikke som om at han kunne. Hun satte sig dog lettet da han satte sig igen og lod til at kunne klare det. Hun satte sig ved siden af sig og lyttede til hans forklaring. Det endte dog som en fortæling i stedet. Hun lyttede opmærksomt. "Hvorfor ikke?" spurgte hun nysgerigt og lagde ikke mærke til at det igen var ham der nu fortalte om sit liv, til trods for at det egentlig var meningen at det var hende der skulle.
Post by connor mitchell on Aug 1, 2012 21:52:29 GMT 1
Conner så ned på jorden og sagde "for det første min mor var overbeskyttende så meget så jeg fik hjælp til alt selv at vaske mig for det andet var hun en tjenestepige og jeg var at en fin familie" han havde det så dårligt så han troede han talte til sig selv og forsatte med at fortælle "og for det tredje hun er død men da hun levede troede vi at hvis hun skulle have et barn med mig så kunne vi blive gift men det nåede vi aldrig at komme til"
Verri lyttede opmærksomt. Hun kendte til den overbeskyttende mor, hun havde dog ikke accepteret at hendes mor behandlede hende som om hun var hjælpeløs. Det virkede ikke til at Connor havde været lige så heldig. Hun lyttede lidt mere og blev overrasket. Havde han været rig? Hvordan pokker var han så endt som gade-underholder? "Hvorfor er du ikke længere af fin familie?" spurgte hun undrende. Hun fortrød hun havde spurgt da han fortalte at hun var død. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Hun havde lært kærlighed at kende mens hendes far stadig var hos dem. Men hun havde aldrig tænkt over selv at finde sig en. Dog kunne hun kombinere Connors følelser med dem hun havde set hos sin far. Derfor følte hun også at hun havde sagt noget forkert.
Post by connor mitchell on Aug 1, 2012 22:15:07 GMT 1
Conner grinede og sagde "det er faktisk stadig jeg stak jo at hjemmefra så jeg kunne faktisk leve mit liv i stedet for at leve min fars opfattelse at livet penge og magt som han sagde Connor Ezio Garrus Altaïr Vakarian Alex når du skal blive gift så vælg en af fin eller rig familie og hvis de har kun et barn så er det bedste bare se på min mor" han havde aldrig kunne lide sit liv sammen med sine forældre
Verri kunne efter hans fortælling godt forstå hvorfor han var stukket af. Og måske også hvorfor han netop spurgte ind til de ting i hendes liv. Fordi de ting havde betydet, og måske stadig betød meget for ham. Hun var lidt overrasket over at finde ud af at han var adelig, men det ændrede ikke hendes opfattelse af ham ret meget. Det havde jo i princippet meget tilfælles. "Connor?" spurgte hun undrende, det var ikke det han havde præsenteret sig som da hun mødte ham første gang. Men måske var det fordi han var stukket af fra det navn også? Hun vidste det ikke, men hun blev nu i tvivl om hvad han mon ville have at hun kaldte ham. Hans forældre mindede alligevel ikke helt om hendes, hendes mor så vidst helst at Verri blev hjemme hos hende for altid og ikke blev gift.
Post by connor mitchell on Aug 2, 2012 0:15:13 GMT 1
Conner kom lidt tilbage til sig selv men ikke helt og så mod hende og sagde overrasket "Merrill er det dig jeg troede du var død" han troede at Verri var den tjenestepige han havde været forelsket i men samtidig kunne han mærke at de vibrationer meget svage så han rejste sig hurtigt op hev jorden over dem fra hinanden og lige derefter satte den ene fod hårdt i jorden så det kom op overfladen og han gik hen til et træ og kastede op igen
Verri forstod nu mindre end ingenting. Selv ikke ved at fokusere let på hans lys forstod hun hvad pokker der skete. Hans evne måtte virkelig havde nogle seriøse bivirkninger. Hun kunne dog ikke komme frem til andet end at han forvelksede hende med en eller anden. Nok tjenestepigen eftersom han sagde han troede hun var død. Hun blev fortumlet siddende på jorden han havde fået op til overfladen igen. Hun følte sig rundtosset, både af at blive flyttet rundt på sammen med jorden, men også pga. alle hans meget forvirrende ændringer. Hun prøvede at få hoved og hale i det hele. Selv hendes evne led under hendes komplette forvirring og hun kunne ikke fokusere rigtigt.
Post by connor mitchell on Aug 2, 2012 15:01:48 GMT 1
Conner spyttede det sidste ud og gik hen til et andet træ og satte sig ned ved den uden at røre jorden så han ikke kunne mærke vibrationerne og han var allerede ved at få det bedre men der ville gå langt tid før hans hovedpine ville være helt væk og en til det skete ville han bare sidde i fred og ro men samtidig havde han ingen forhåbninger om det ville ske
Verri fik langsomt styr på sig selv og derefter på verdenen. Den havde stået meget tåget og sløret for hende i hendes omtumlede tilstand. Nu stod den (alt levende) igen klart og skiftende for hende ved hjælp af hendes evne. Hun rystede let på hovedet og gav sig så til at lede efter Connor. Hun havde mistet ham 'af syne' da verden blev sløret. Hun fandt ham efter lidt koncentration og rejste sig. Hun børstede sin kjole af så godt hun nu kunne uden at kunne se hvor beskidt den var og gik over til ham og satte sig ned foran ham, dog lidt væk. Hun strakte sig og betragtede ham så smilende "går det bedre?" spurgte hun roligt. Hun nød at være ude i naturen, så hun blev automatisk i godt humør.
Post by connor mitchell on Aug 2, 2012 20:45:46 GMT 1
"Meget bedre jeg skal bare have noget mere tid så er jeg helt klar igen" sagde han helt roligt selvom han stadig havde det ret dårligt men han skulle bare vente noget mere tid og han sagde "sagde jeg nåede mærkelige ting der nede" han vidste godt han havde sagt noget men hvad han havde sagt og hvis han havde sagt noget om sin fortid måtte han prøve at få hende til at tro at det var noget han havde fundet på
Hun nikkede accepterende og havde intet imod at det betød at de skulle bliver siddende her udenfor. Hun glemte næsten fuldstændig at de var blevet forfulgt for lidt siden. Hun lo lidt da han begyndte at tale om de ting han havde fortalt hende nede i jordhulen. "Det kan opsumeres i to ord: Connor og Merrill" svarede hun med et smil i sin stemme. Hun havde jo kunnet se at det var sandheden. Så at overbevise hende ville nok blive meget svært, hvis ikke umuligt. Men han havde fortalt hende havde virkelig overrasket hende, ikke blot havde han været rig og kunne sikkert blive det igen, men han havde også oplevet det man nok ville kalde forbudt kærlighed. Oven i det så var kvinden død. Hun tænkte lidt over det hele. Det var noget helt andet end hendes stille liv som gartner. Hun smilede for sig selv. De havde så meget tilfælles og så alligevel så lidt.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker