Post by connor mitchell on Jul 5, 2012 18:17:03 GMT 1
Han smilede mod hendes stemme og sagde "jeg fik den fortalt af nogle mennesker som rejste rundt levet af spille musik fortælle historier og andre ting man kan optræde med faktisk lavet vi sammen en nummer hvor musik historier og akrobatik" og så væk fra hende og sagde "de blev til uhyrer så deres kærlighed til hende forsvandt og blev til lysten til at blive så smuk som hende så de prøvede at tage det fra hende"
Verri lagde armene om knæene og trykkede let benene ind mod sit bryst. Hun spekulerede lidt på hvordan han mon vidste hvad der så godt ud når han aldrig selv havde set det. Og også hvordan han formåede ikke at falde over de ting der nok var de steder hvor han optrådte. Som f.eks et springvand. Hun lo stille ved tanken om at hun egentlig sad her og snakkede med ham fordi han havde skubbet hende i vandet. Hun lyttede til hans svar og lagde forfærdet hånden for munden, hun havde godt hørt at kærlighed fik folk til at gøre forfærdelige ting, men hun havde ikke hørt at det også kunne gøre en til et uhyre. Hun gøs let. Folk syntes måske at kærlig var noget helligt, men når Verri hørte om det var det altid når det var gået galt. Hun syntes ikke rigtig at folk snakkede så meget om det når det var positivt. Det var i hvert fald ikke det hun hørte. Noget undrede hende dog "var røverne ikke mænd?" hun havde aldrig hørt om mænd der prøvede at blive smukke før. Hun havde kun hørt om at de prøvede at være stærkest. Men at kvindelige røvere skulle eksistere og forelske sig i en gudinde virkede endnu mere usandsynligt.
Post by connor mitchell on Jul 5, 2012 20:00:01 GMT 1
"du skal huske det er en historie det er langt fra den hele som er sandt og det som kunne sandt er nok lavet om så den lydt bedre" sagde han venlig og lidt efter sagde han "men jeg kan en anden historie" han holdt en kunstpause og sagde "en gang for længe siden var der en dæmon som ville overtage verden men for at kunne det måtte han have en hær og han fangede mennesker og lavede dem om til mellemting at mennesker og dyr som havde evner som ingen mennesker kunne kæmpe imod dem" han holdt en pause så han kunne få vejret
Verri surmulede let, hun vidste godt det var en historie, men derfor var hun alligevel nysgerig. Hun var lidt glad for at han ikke kunne se hende, så kunne han ikke drille hende med det. Hun lagde hovedet mod sine knæ, som hun sad med benene bøjet. Hun smilede da han begyndte at fortælle den ande historie. Der var noget hyggeligt over at sidde og lytte til hans fortællinger. Amaterasu. Navnet blev ved med at strejfe hende tanker, og hun begyndte at tvivle på at hun faktisk ville glemme det igen. Hun undrede sig lidt over at hans så begyndte at snakke om overtagelse af verdenen og monstre. Det var noget lidt andet end hans historie om lys-gudinden. Hun kunne indtil videre bedre lide den første historie, men hun lyttede opmærksomt til hans fortælling.
Post by connor mitchell on Jul 5, 2012 21:23:13 GMT 1
"men en dag fanget de en mand ved navn Takeshi en mand som var udstødt for at have evner som ingen mennesker kunne forstå" sagde han og lavede et lille smil mod hende og forsatte sin historie "dæmonen og alle hans tjenere lavet ham om til en grasshoppe mand som skulle være den stærkeste kriger men hans evner gjorde så han ikke blev en af dæmonen slaver og han flygtede men han blev hårdt såret" han holdte en kunstpause og sagde "men en kvinde ved navn Kormir som blev med det samme hun forelskede i ham og hun fik ham gemt i hendes hjem og passede hans sår og nogle uger kom nogle af dæmonens tjener som ledte efter ham men hun sagde at hun ikke vidste hvem den mand men de ødelagde næsten alle hendes ting og da de havde gjort det tog de hendes øjne" og han holdte en pause for at få vejret
Hun lyttede, mens hun spekulerede lidt på om historien var noget han fandt på hende af vejen, eller om han også havde hørt denne historie fra andre. Hun lyttede stadig, og jo længere han kom i historien jo mere interesseret blev hun faktisk. Hun endte med at sidde med hovedet løftet selv om hun lige havde lagt det mod sine knæ. Han var god til at fortælle, det var sjældent hun gad lytte til folks historier, men det var af en eller anden grund noget andet med hans. Det gav hende lyst til at høre det hele, og når han så var færdig, så høre det hele igen. Hun smilede roligt mens hun lyttede, lige indtil han nåede til det med kvinden Kormir. Verri gispede forfærdet, fuldstændig opslugt af hans historie. Hun holdt sig for munden for ikke at afbryde ham med spørgsmål om hvad hun så gjorde eller om græshoppen blandede sig.
Post by connor mitchell on Jul 5, 2012 22:12:09 GMT 1
connor smilede han kunne fornemme at Verri var helt fangede at hans historie og forsatte historien "i samme øjeblik kom Takeshi fra at vaske sig og så hvad der var sket og dræbte og spurgte Kormir hvorfor hun ikke havde sagt noget og hun svarede ham fordi jeg elsker dig og han fik hende hen til en som kunne passe på hende og tog hen til den sidste by som dæmonen ikke havde kontrollen over og sagde til dens folk dæmonen vil snart komme her og den eneste chance vi har for at bekæmpe den er at blive til en af de krigere som han selv har skabt som hvem vil kæmpe tilbage" og connor holdte en kunstpause og samtidig kunne han få vejret og sagde "kun 9 mænd og en kvinde valgte at hjælpe ham og sammen lavet de gruppen som kaldte sig kamen rider og alle fik specielle evner men ofret for altid et normalt liv og her slutter en historie men 11 nye historier opstod en for vær at medlemmerne af kamen rider"
Måske var det det med at hun ikke havde hørt historien før, og at den omhandlede eventyr og rejser der fangede hende. Uanset hvad så havde hun lyst til at skynde på ham hver gang han holdt pause. Da kvinden Kormir forsvandt fra historien blev hun lidt skuffet, hun havde håbet lidt på at hun kunne finde ud af hvad der skete med hende efter hun havde mistet sine øjne. Alligevel glemte hun der hurtigt og fulgte med som hans fortalte videre. Hun spekulerede lidt på hvilke evner man fik som græshoppe-menneske og klukkede lidt ved tanken. Da hun hverken havde set mennesker eller græshopper kunne hun ikke rigtig forestille sig hvordan de måtte se ud, men hendes version af det billede folk normalt nok ville få, blev erstattet af en forestilling om hvordan deres lys mon var. Verri var lidt skuffet over at historien var så hurtigt forbi, men det at der var 11 andre historier fik hende til at sætte sig godt til rette. Hun håbede han ville fortælle resten af dem også.
Post by connor mitchell on Jul 6, 2012 19:08:39 GMT 1
connor smilede venligt mod hendes stemme og kom i tanke om hun ikke kunne se og sagde "den historie betyder noget helt specielt for mig eftersom jeg selv har været med til at lave den" han ville gerne forsætte med en af de andre historier men han kunne mærke at han var ved at blive tør i halsen og sagde "må jeg spørge om at få noget at drikke"
Hun smilede af det han sagde, mon en af personerne repræsenterede ham selv? Hun sad roligt og lyttede på ham indtil han spurgte efter noget at drikke. "Selvfølgelig" svarede hun og blev opmærksom på sine dårlige værtinde-manerer. Hun rejste sig og fodrede ilden med mere brænde så den ikke gik ud. "Hvad vil du helst have?" spurgte hun roligt og overvejede hvad hun egentlig kunne byde ham, selv om Talian var en nogenlunde ordentlig by så var vandet alligevel af ringe kvalitet. Noget hun ville være bange for at han blev syg af, derfor var dette udelukket. Hun fandt noget øl, dog med lav alkoholprocent. Hun var ikke så vant til at arbejde i køkkenet, da hendes mor ofte forbød det pga. den åbne ild. Hun fik dog fundet noget at hælde det op i. "Er du også sulten?" spurgte hun henne fra den anden ende af køkkenet hvor ildstedet var placeret. Hun havde ikke tænkt på at han ikke nåede at få noget at spise dagen før. Han havde snakket om at invitere hende, men nu blev det altså ham der spiste på hendes regning.
Post by connor mitchell on Jul 7, 2012 21:46:53 GMT 1
Han vidste ikke om Verri havde mange penge hun havde så for at være sikker på hun ikke var fik mad den dag sagde han "nej tak bare noget at drikke" han var sulten men han vidste at han selv kunne tjene penge men det viste han ikke at hun kunne så ville vente til han gik eller han opdagede hun havde nok mad eller penge men han tænkte også over hvad for en historie han skulle fortælle efter sin tår
Hun hældte forsigtigt noget op til ham. Det lykkedes overraskende godt til trods for at hun hverken kunne se kruset, beholderen eller øllet. Lettere stolt vendte hun hovedet mod ham mens han talte. Hun sukkede let af ham. "Jeg laver alligevel mad til mig selv, så det er ikke det store arbejde at lave til en til" hun ærgrede sig lidt over at han ikke var ærlig overfor hende, men samtidig kunne hun også fornemme hvad der fik ham til at takke nej. Hun havde dog sagt det i en tone der burde gøre ham klar over at det ikke var et problem at han spiste det hun tilbød. Det ville ikke sætte hende og hendes mor i pengeproblemer. De skulle nok klare sig. På trods af at hun var blind så var folk ved at bløde op overfor hende pga. af hendes talent. Og hvis fremgangen fortsatte som den havde gjort det sidste stykke tid så var der slet ikke noget problem i at han spiste med. Hun gik dog over med kruset til ham først "her" sagde hun roligt og satte det på bordet, der ville være for meget besvær i at skulle række ham det, og det var nok også nemmere for ham hvis hun bare satte de så hans selv kunne finde det. Hun gik tilbage til ilden og passede den så den ville egne sig til madlavning. Hun undrede sig lidt over at de ikke havde set noget til hendes mor endnu.
Post by connor mitchell on Jul 8, 2012 16:36:31 GMT 1
connor smilede mod hendes stemme og sagde "når jeg nu tænker over det er jeg lidt sulten og tak" da hun satte kruset på bordet mærkede han lidt efter den og tog en tår af den og smilede lidt for sig selv øl det var langt fra alle som gav til deres gæster og dem som havde havde altid nok mad og sagde "er det i orden jeg fortæller historier mens du laver mad"
Hun smilede tilfreds da han alligevel gav efter og lod hende bestemme det. Hun følte sig lidt frem i køkkenet, men hun fandt det hun skulle bruge, selv om hendes mor var imod at hun brugt køkkenet så havde hun tit sneget sig herud og øvet sig alligevel. Hun ville ikke havde at hendes blindhed blev en begrænsning for hende. Hun fik da også hurtigt stablet tingene til den ret hun ville lave sammen, den bestod dog hovedsageligt af grønsager, så det håbede hun ikke han havde noget imod. Verri var selv udpræget vegetar. "Gerne" svarede hun med et smil. Hun havde lidt håbet at han ville fortælle noget mere. Øllet havde egentlig været en ekstrabetaling for sidste gang hun hjalp en krovært der ikke havde fået leveret nok til at kunne bespise sine gæster. Hun havde da også hjulpet ham med andet før, men grundet at hun var blind kunne hun ikke rigtig servere for dem uden at afsløre at hun var mutant. Det passede hende egentlig også fint, hun ville ikke havde alt for meget at gøre med de skumle typer der nogen gange kom på kroerne. Nogle steder hun også normalt holdt sig fra.
Post by connor mitchell on Jul 8, 2012 21:46:36 GMT 1
Han smilede mod hendes stemme og begyndte at fortælle "denne historie handler om en mand som kaldte sig for Amazon han kom fra de dybe skove han havde aldrig kendt sine forældre han var kommet til byen for at få venner så da han fandt ud af byen og alle mennesker i den vilde han kæmpe til det sidste så han fik evnen at vildskabens styrke og tog tilbage til sin skov men da han kom tilbage var stor del af skoven blevet en dæmon skov træerne fanget folk og fik dem hen til dæmonen" han holdte en pause for at få vejret
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker