Post by connor mitchell on Jun 16, 2012 19:45:07 GMT 1
"ja det må du gerne så kan du også hjælpe mig med at finde et sted med masse folk så jeg ikke behøver at arbejde særlig længe" sagde han venlig og rakte en hånd mod hende delvis for at hjælpe hende op men også at hun kunne holde om hans arm så hun kunne vise vej for han troede at hun kunne se eftersom hun stemme lød som om hun så på ham
Verri smilede taknemmeligt og rejste sig, på vejen stødte hun ind i hans hånd og greb den for ikke at falde tilbage på halen. Så lod hun ham hjælpe hende op. Hun lo undskyldende. "Hvilken type mennesker skal jeg lede efter?" spurgte hun roligt og lod ham bestemme hvordan hun skulle lede ham. Hun lyttede kort efter Miri der pippede vejledende et sted over hende. Hun kunne ikke rigtig føre ham nogen steder før at han fortalte hvilken type personer han ville spille for. Hun havde en nogenlunde ide om hvilke folk der kom hvor, i hvert fald på de stedet hvor hun selv kom ofte, for at betragte de mennesker der var der. Hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle få sagt at hun var blind nu hvor hun havde afsløret at hun kunne finde et sted hvor der var mange folk. Hun havde ikke tænkt sig om da hun havde svaret ham. Og nu kunne hun ikke fortælle ham at hun var blind uden også at afsløre at hun var mutant, ikke at hun frygtede at afsløre det for ham, men hun havde besluttet sig for at blive bedre til ikke at afsløre sin hemmelighed. Og hvis hun skulle fortælle ham det, skulle det nok ikke være et område med mange mennesker, hun havde været heldig at være alene de de mutanter hun havde afsløret sig overfor.
Post by connor mitchell on Jun 16, 2012 21:19:57 GMT 1
Connor smilede og sagde "folk med masser af penge og som ikke har noget imod at give penge dem til fattige mennesker som mig selv" og hjalp hende op han havde på fornemmelse af hun ikke havde sagt noget eftersom hun ind i hans stødte men lod være med at sige noget før hun selv sagde noget om det og sagde "hvis jeg får penge nok kan jeg så give aftensmad"
Verri tænkte sig om, velgørende rige? Hun tænkte sig om og valgte det sted med mange folk, folk med penge og godhjertede mennesker. "Følg mig" sagde hun og gjorde mine til at gå. Hun havde en nogenlunde ide om hvilken vej hun skulle, Miri vidste på en eller anden måde altid hvor hun ville hen, og kunne altid lede hende. Hun fulgte roligt Miris bevægelser over alle menneskerne, hun stolede fuldkommen på den lille fugl, også nogen som folk aldrig forstod, og nok aldrig ville forstå. Hun smilede over hans spørgsmål "De er meget velkommen" svarede hun smilende og ledte ham roligt gennem mylderet uden at støde ind i nogen. Hun holdt egentlig det samme tempo som ham og lyttede til Miris pippen, der fortalte hende om der var forhindringer hun ikke kunne fornemme med sin evne. Hun tænkte lidt over hans invitation "men de behøver ikke betale for mig med mindre de insisterer" tilføjede hun så med et blidt smil.
Post by connor mitchell on Jun 16, 2012 22:44:55 GMT 1
connor smilede mod hendes stemme og sagde "hvis jeg for nok penge til det så insisterer" han gik overraskende hurtigt for han havde gået en del i sin tid og han gik efter hende en til han hørte en stemme han ikke kunne lade være med at sukke over at høre det "når du har fundet en lille mutant veninde" og connor sagde opgivende "hvor mange gange skal jeg sige jeg er ikke en mutant" og den mand som talte tog en kniv frem samtidig med andre mænd tog knive frem og gik hen mod dem
Verri satte farten ned hvis Miri advarede hende om forhindringer. Hun smilede for sig selv til hans kommentar. Da han stoppede med et suk vendte hun sig mod ham. Hun vendte ansigtet rundt, farver der indikerede fare prægede de lys der stod omkring dem. Hun havde stadig hånden på Connors arm, men hun var vant til bare at stikke af når der opstod problemer. Hun sloges kun når det var nødvendigt. Hun flyttede diskret fokusset til Connors lys en gang imellem, for at finde ud af hvad han ville have hende til. Hun vidste ikke om hun skulle sige noget, hun vidste han var mutant, hun vidste også at hun ikke kunne afsløre ham, men hvis hun ikke virkede forfærdet over at de andre anklagede ham for at være mutant, ville hun så ikke bare udstille sig selv? "Nogen de kender?" spurgte hun lavt og Miris advarsels-pippen gjorde hende nervøs, disse personer udgjorde en fare og hun havde egentlig mest lyst til at stikke af, som hun plejede. Men hun havde ikke lyst til at lade Connor i stikken.
Post by connor mitchell on Jun 16, 2012 23:27:53 GMT 1
connor sagde roligt "kender og kender de har været efter mig siden jeg hjalp en som de troede han var en mutant og prøv at være bag mig" han havde slået dem før og han var efter hånden træt af slå dem ud så da en mand prøvede at stikke ham i maven flyttede sig hurtigt til siden og brækkede hans arm og sagde "undskyld men i kunne godt bruge en pause for at få bank"
Verri var ikke sikker på at hun forstod hvilken slags forbindelse han havde til mændene. Dog kunne hun tydeligt læse af deres lys af Connor egentlig var ret ligeglad med situationen, og dog irriteret over dem. Hun var også ret sikker på at mændene ikke var begejstrede for Connor. Da ingen af dem sådan gjorde udfald mod hende trak hun sig diskret lidt i baggrunden. Hun ville helst ikke blande sig i deres slagssmål, men hun bad til at det ikke ville ende i dødsfald. Hun vidste ikke noget værre end at fornemme et lys gå ud. Det var det mest skrækkelige hun havde oplevet til dato. Dog talte informationerne hun fik løbende for at Connor i hvert fald ikke lod til at ville slå dem ihjel, han havde jo kæmpet mod dem før. Hvis hun fokuserede på mændene længere tid af gangen begyndte en stikkende hovedpine at brede sig, så hun holdt sig fra at fokusere og fornemmede i stedet det store billede af hvordan de placerede sig i forhold til hinanden.
Post by connor mitchell on Jun 17, 2012 12:45:57 GMT 1
Connor stod og ventede på at hans modstandere angreb ham eftersom han ikke vidste hvor de var men de lavede nok støj så han kunne høre når de løb mod ham så han kunne lave et modangreb hvor han brækkede deres arme eller ben men ellers ikke andet mod dem men deres leder listede sig stille hen mod Verri så han kunne udnytte hende til at hans mænd kunne angribe ham uden han gjorde modstand eller d det var det han troede ville ske
Verri lagde mærke til ham, ikke at han lavede synderligt meget larm, så hun havde svært ved at finde en brugbar undskyldning for at flygte. Hun var dog bakket tilbage så hun stod op ad noget, hvad det var vidste hun ikke, men hun havde mærket sig frem til at en større del af det kunne væltes uden at man skulle bruge synderligt mange kræfter. Hun skubbede til stablen af brædder som væltede ned mellem hende og lederen, og derefter flygtede hun fra lyden, som om den havde skræmt hende. Hvis hun skulle afsløre sig for ikke at blive fanget så gjorde hun det, men der var ingen grund til at gøre det før det var nødvendigt. Hun lyttede til Miri og fik sig placeret bag en vogn hvor de var ved at spænde hesten fra. Hun vidste ikke om han var fulgt efter, men nu havde hun bevæbnet sig med en kosteskafts-lignende 'pind' og holdt den halvt gemt bag sig. Hun ville ikke blandes ind i slagsmålet, og Connor lod til at kunne holde dem på afstand, så ham var hun ikke bekymret for.
Post by connor mitchell on Jun 17, 2012 16:11:47 GMT 1
Connor havde rimeligt styr på tingene en til noget faldt ned og larm så en af fik chancen for at tæt på ham og lavede en lang sår på Connor overkrop og Connor tog fat i mandens arm og kastede ham væk og ved et tilfælde ramte manden deres leder og Connor sagde "Verri er der flere" han vidste ikke der var flere som bare stod stille og ventede på han kom tæt på dem
Verri lagde mærke til at Connor rent tilfældigt fik slået lederen ud med en af de andre "Godt ramt" mumlede hun billigende og kralvede ind under vognen for at udnytte den som beskyttelse. Hun kiggede mod Connor og nåede efterhånden frem til at hvis hun skulle hjælpe ham, så skulle hun bruge sin evne mere end hun plejede, det ville uden tvivl også give hende hovedpine. "Det er højst sandsynligt at De lige har slået lederen ud" informerede hun og lod ansigtet glide fra side til side "Der er fire tilbage, og så dem du allerede har slået" fortsatte hun og satte sin evne i gear. Hun lukkede øjnene og fokuserede først på Connor, "De står med ryggen til en, der er to til højre for Dem og den sidste nogenlunde lige fremme, bare lidt længere væk" hun åbnede øjnene igen og fokuserede tilbage på manden han havde sendt gennem luften "Dem herovre virker ikke ved bevidsthed" hun fokuserede tilbage igen på Connor "pas på ryggen!" råbte hun så.
Post by connor mitchell on Jun 17, 2012 18:56:18 GMT 1
connor lavede cirkel spark og sagde uden at tænke over det "rider kick" noget fra den gang han optrådt som kamen rider og de sidste af mændene begyndte at løbe væk fra ham og dem som stadig var i bevidsthed prøvede at komme væk fra ham og connor sagde "er der flere tilbage" han var træt efter kampen og såret gjorde det ikke bedre
Verri kunne ikke se hans bevægelser, men hvad end han gjorde så fik det mændende til at stikke af. Hun smilede ved tanken om alle dem der undervurderede blinde, ha! Verri tjekkede mændene bag sig inden hun svarede "Dem der ikke er bevidstløse de flygter" hun kravlede frem under vognen og gik over til ham "måske skal vi gå et andet sted hen" foreslog hun sig da hun mærkede nysgerigheden og forfærdelsen stige i lysene omkring sig. Hun vendte hovedet mod ham, hans lys havde ændret sig fra før, det var ikke underligt men der var noget ved det der virkede alarmerende på hende. Hun tænkte sig om for at finde noget at sammenligne det med, men det lykkedes ikke rigtig.
Post by connor mitchell on Jun 17, 2012 19:34:26 GMT 1
"ja det må vi og finde en som kan få min sår til at stoppe med at bløde og burde vi ikke blive dus" sagde han og tog efter hendes hånd efter en par forsøg fik han fat i hendes hånd og førte den hen til hans sår og sagde "de er blind ikke" han gættede lige nu eftersom hun ikke havde reageret på hans sår
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker