Post by connor mitchell on Aug 2, 2012 23:28:01 GMT 1
Han stønnede opgivende han kunne lige frem hører på hende at hun vidste det var sandt og sagde "må jeg gætte du kan se om nogen lyver eller ej" han tænkte kort over de muligheder for at holde sin hemmelighed og kom til to muligheder og sagde lidt drillende "så har jeg to muligheder et bede dig om aldrig sige det til nogen eller du kommer ned under jorden igen"
Hun lo lidt af ham da han stønnede, det var måske ikke noget hun måtte vide? Jamen så burde han ikke have fortalt det. Hun nikkede men huskede at han ikke kunne se det "Yeah, det følger med evnen" svarede hun smilende og lukkede øjnene og nød at være udenfor. Hun elskede virkelig naturen. Hvis bare hun kunne få lov til at være udenfor så havde hun egentlig ikke behov for andet. Hun sukkede lidt af ham da han halvt truede hende til at holde mund. Hun havde ikke haft noget imod at være nede i jorden, men det ville give problemer i længden hvis hun skulle være dernede. Så valget var egentlig nemt. "Jeg skal nok holde på din hemmelighed, men har du noget imod at fortælle mig hvad der er jeg ikke må fortælle andre, og hvorfor det er hemmeligt?" sagde og spurgte hun roligt og betragtede hans lys.
Post by connor mitchell on Aug 3, 2012 20:50:49 GMT 1
Han stønnede igen og sagde "jeg er nødt til at få noget som betyder meget for dig før jeg siger det og jeg skal have min jakke så vi kan tale i enrum" den hemmelighed betød meget for ham at holde den sådan så hvis en fik det at vide så var der jo større chance for han blev opdaget og hevet tilbage til sit familie og han ville nok være under konstant overvågning af vagter eller noget andre og ikke en chance for at komme væk igen
Verri smilede af ham men hendes smil falmede da han begyndte at snakke om jakken. Ehh, hvordan fik hun nu liiige forklaret sin mor hvad hun skulle bruge den til? Og hvad nu hvis hun havde givet den til mændene? Hun grublede lidt og endte med at være fouroligende stille. Hun vidste ikke hvorfor jakken var vigtig eller hvorfor han holdt sin fortid hemmelig, men hun vidste at der nok var en grund til det hele. Lige nu spekulerede hun som en gal over hvad i al verden hun skulle gøre ved hans jakke, men nu måtte hun først se situationen an. Hendes mor gav hende nok en skideballe uden lige når hun kom hjem, men det måtte hun tage med. Det var jo heller ikke første gang. Hun sukkede ved tanken, der var vel heller ikke nogen vej udenom.
Post by connor mitchell on Aug 3, 2012 22:34:24 GMT 1
Conner sad lidt så hun fik en chance for at tænke over at hun ville gøre og sagde "hvad siger du jakken kan godt vente hvis du vil give mig det som betyder meget for dig og hvis du er bange for dem som fulgte efter os venter hjemme hos dig har jeg en god historie som du kan bruge" han ville lige høre hvad hun ville sige før han fortælle den historie hun kunne bruge
Det virkede lidt som om at Connor kunne læse hendes tanker og hun betragtede undersøgende hans lys. Hun holdt sig dog fra at bruge sin evne mod ham, kunne han læse tanker så kunne han læse tanker. Det var nok lige på privatlivskrænkende som hendes evne, så hun skulle ikke brokke sig. Hun undrede sig dog lidt over det han sagde. Var det ikke jakken der var den der super vigtige ting? "Det er måske ikke din jakke som er den der vigtige ting du snakker om?" spurgte hun undrende og betragtede hans lys. Hun smilede dog af ham da han tilbød at hjælpe hende med at finde på en historie. "Jeg kunne nu nok godt finde på noget, men lad mig høre" sagde hun og var egentlig lidt nysgerig efter at få at vide hvad han mon ville foreslå.
Post by connor mitchell on Aug 4, 2012 17:27:44 GMT 1
Han smilede mod hendes stemme og sagde "det er til to forskellige formål min jakke er til at kunne holde vibrationerne en smule længere væk fra mig og den ting som betyder meget for dig er så jeg kan se du vil holde på min hemmelighed" han håbede på hun forstod det så han ikke behøvede at forklare mere præcist for så ville han være nødt til at fortælle hende ting hun ikke skulle høre i nu og sagde "du skal bare sige jeg havde fortalt dig at jeg kunne give dig evnen til at se og da vi var alene prøvede jeg at gøre dig fortræd hvis du forstår hvad jeg mener" han blev helt rød i hovedet og håbede virkelig at hun vidste hvad han mente
Okay, hans jakke kunne altså nogenlunde forhindre at han blev syg. Den skulle hun altså så have fat i på en eller anden måde. Men hvis hendes mor havde givet den til mændene var der ikke meget hun kunne gøre, men hun kunne forsøge. Resten af hans sætning fik hende dog til at løfte et øjenbryn af ham. Han skulle have noget der betød noget for hende? Hun havde ikke andet på sig end sin kjole, og den fik han altså ikke. Overbevist om at det var en aller anden ting hun skulle give han så tjekkede hun sine lommer. Enkelte poser med frø. At give ham ansvaret for planter virkede heller ikke som det rigtige selv om planteliv (egentlig liv generelt) var det der betød mest for hende, ud over Miri, men ham fik han altså heller ikke! "Jeg ved ikke hvad du mener Connor, jeg har ikke noget at give dig" sagde hun halvt opgivende. Hun betragtede hans lys "jeg kan på stående fod ikke give dig andet end mit ord" svarede hun stille og afventede hans reaktion på det. Hans forslag til hvilken undskyldning hun skulle bruge var interessant. Og den ville faktisk kunne bruges. Hun smilede til ham "Det skulle jeg nok kunne bruge, det ville min mor nok også falde for" svarede hun smilende og begyndte at udtænkte den endelige version af hendes løgnehistorie.
Post by connor mitchell on Aug 4, 2012 22:40:54 GMT 1
"så får du det ikke at vide for at få noget må du give noget og det er min pris for du skal høre det men hvis det er fordi du ikke har det her så kan du jo hente det samtidig med min jakke og det behøver ikke at være en ting bare du kan miste det så er det godt nok" sagde han han håbede på hun ville opgive det så han var fri for at sige det men hvis hun gav ham noget som betød meget for hende så ville han overholde hvad han havde sagt
Verri mærkede skuffelsen brede sig, så fik hun det altså ikke af vide alligevel. Hun sukkede lavt og rejste sig. Hun skulle under alle omstændigheder hente hans jakke og snakke med sin mor, så hun kunne vel lige så godt få det overstået. "Okay, vent her så henter jeg din jakke hvis det er muligt" sagde hun stille og vendte sig for at gå, hun grublede stadig som en gal for at finde ud af hvad i al verden hun mon kunne give ham. Han lod ikke til at ville fortælle hende hvad han egentlig gerne ville have fra hende, men der var jo en nem måde at finde ud af alt hun ville vide på. Hun rystede tanken af sig. Hun ville ikke bruge sig evne mod Connor, også selv om han havde løjet for hende og fanget hende i et hul i jorden. Hun smilede for sig selv. Og smidt hende i et springvand. Hun smilede lidt mere.
Post by connor mitchell on Aug 5, 2012 1:20:58 GMT 1
Conner smilede stille for sig selv han troede hun havde opgivet at prøve at få ham til at fortælle om sin fortid så han håbede på hun ville lade være med at spørge om det igen og sagde "okay så sover lidt jeg i mens" og satte sig lidt mere til rette og slog to gange på jorden så jorden om ham blev så tynd så den kunne lige holde til en person med Verris væk ville måske kunne komme hen til ham og lidt efter fald han i søvn
Verri var ikke typen der opgav, specielt ikke når hun var nysgerig. Og hun kunne rigtig godt tænkte sig at finde ud af hvorfor Connor var stukket af. Og også hvordan hans 'kæreste' var død. Hun elskede historier, om de var sande eller opfundet. Hun syntes ikke selv at hun havde mulighed for at opleve noget spændende, så derfor var hun efterhånden blevet meget glad for historier. Hun så ingen grund til at skynde sig hjem, derfor brugte hun tiden det tog at gå hjem på at tænkte over om hun mon kunne finde på noget at give Connor. Det var nu underligt at han ville have noget for at fortælle hende historien. Hun havde ikke opfattet at Connor faktisk helst ikke ville fortælle hende det, det havde han jo ikke sagt noget om. Hun ville nok acceptere det hvis han fortalte hende hvordan det egentlig hang sammen, i stedet gik hun nu og tænkte på hvad i al verden hun kunne give ham. Men ikke som en form for betaling, men som et bevis på at han kunne stole på at hun holdt på hans hemmelighed. Hun var flere gange ved at gå forkert fordi hun tænkte så meget at hun glemte at høre efter hvad Miri advarende hende imod. Hun nåede dog hjem efter noget tid. Der var dog ingen hjemme til at tage imod hende eller skælde hende ud. Hun undrede sig, men hendes mor var nok ude og lede efter hende. Hvis hun troede at Verri havde været i fare eller var blevet bortført var det ikke så mærkeligt. Hun besluttede sig så for at bruge det at hun var alene til at gennemsøge huset for ting der ikke plejede at være der. Mere nøjagtigt så ledte hun efter hans jakke. Hun fandt da også noget der passede på det hun troede var den. Hun tog den derefter med tilbage på sit værelse. Hvad pokker havde hun der kunne repræsentere hendes løfte? Hun satte sig på sin seng og tænkte så det knagede.
Post by connor mitchell on Aug 7, 2012 17:30:22 GMT 1
Conner sad bare og sov det var en af de bedste måder at få sin hovedpine så han kunne lige så godt sove en til Verri kom tilbage han ville helst ikke tale om sin fortid det var jo fortid så hvad forskel kunne det gøre at hun vidste hvad han havde været og hans forhold til de mennesker om sig
Hun opgav at finde noget efter lidt tid, det var ingenting hun havde der kunne vise det hun skulle have tingen til. Skuffet forlod hun huset med jakken i armene. Hun spekulerede stadig på hvorfor han skjulte det for hende, men måske ønskede han ikke at fortælle hende det? Hun kunne jo altid bruge sin evne til at finde ud af detaljerne, han vidste tydeligvis ikke hvor meget han havde fortalt hende nede i hullet. Hun rystede på hovedet, sådan noget gjorde man ikke! Men det var vel normalt at man vidste noget om sine venner? Eller hvad? Hun smilede ved tanken, mon hende og Connor var ved at blive venner? Hun gav sig ubevidst til at nynne som hun begav sig tilbage til ham. Hendes mor var ikke kommet hjem i den tid hun havde været der så hun havde ikke haft brug for undskyldninger, og havde heller ikke haft nogen problemer med at slippe væk hjemmefra igen. Hun håbede bare ikke at hun var alt for bekymret. Hun sukkede, selvfølgelig var hun alt for bekymret. Hun burde også gå direkte hjem så snart Connor havde fået sin jakke tilbage. Hun krammede stoffet ind til brystet, nu havde det bare at være den rigtige jakke, det kunne være kønt hvis hun havde taget en af sin mors (ikke tilfældet).
Post by connor mitchell on Aug 7, 2012 20:11:36 GMT 1
Conner vågnede ved at hans ene hånd rørte jorden og kunne opfatte nogle vibrationer som virkede som om de kom hen mod ham så han han flyttede sin hånd væk fra jorden og blev ved med at lade som om han sov men var klar til at fange personen med sine evner og hvis nødvendigt dræbe
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker