Post by Ciel Dé Ricéy on Apr 26, 2013 11:22:25 GMT 1
Utroligt at det rent faktisk var muligt for dem at fortsætte hvor de slap, det var ikke noget som Ciel havde kunnet turde håbe for, da det ville gøre alt for ondt, hvis de ikke kunne fortsættet. Selvfølgelig ville hverdagen ikke bare sådan lige blive sig selv, men han ville da gøre et forsøg på at redde det. Også selvom han måske skulle holde sig fra arbejdet i nogle dage, så ville det bestemt være det hele værd. Yaya var det hele værd.
Hendes undren kom engeltig ikke bag på ham, men han kunne heller ikke tillade sig at forklare hvorfor han egentlig ikke brød sig om tanken. Han vidste jo godt hvad der foregik på slottet, men det skulle hun jo helst ikke vide. Ej heller skulle Caleb vide sandheden, for hvad ville drengen ikke mene? Han så en smule opgivende væk fra hende, før at han tog en rolig indånding og vendte blikket tilbage mod hende.
"Det er det vel ikke.."
mumlede han let for sig selv, som han knurrede hånden sammen og faktisk forsøgte at skubbe tankerne væk. Men ville det overhovedet være muligt for ham at forklare hende situationen uden at afsløre for meget omkring prinsessen. På et tidspunkt blev han nok nød til at forsøge, men så skulle han have mulighed for at tænke mere over en forklaring. Ciel skulle ikke rigtig have bragt det på banen, som han tydeligvis kunne mærke, at det ikke var nogen Yaya ville lade ligge.
"Caleb blev set sammen med prinsessen en dag, den dag hvor prinsessen kom hjem med en skade. Er bange for at kongen kunne finde på at give Caleb skylden.."
Forsøgte han roligt at forklare, også selvom det ikke var den egentlig grund, så vidste han godt at Caleb havde været i selskab med Talija, da hun var endt med et brækket ben. Ikke fordi kongen havde sagt noget om det, men det var måske en mulighed hvorpå der kunne skabes lidt afstand fra den egentlige grund til, hvor Ciel ikke ønskede at Caleb forelskede sig i pigen. Hun var jo også blevet lovet væk til en anden, så han kunne heller ikke udnytte situationen.
Det at hun smilte burde jo egentlig betyde noget positivt, men hendes ord virkede bestemt ikke særlige positive, som hans blik blev mere alvorligt end hvad det havde været tidligere. Han fjernede roligt hånden under hendes hage og lagde den med hendes skød, som et suk forlod hans læber.
"Jeg vidste jo godt at det ikke kunne undgås, men I kunne sagtens have ladet ham komme her"
forklarede han roligt, som han egentlig burde have været i stand til at tage en ordentlig samtale med hendes far og forklare situationen. Det kunne godt være, at det ikke ligefrem var en samtale han så frem til, men han vidste også godt at det ikke kunne undgås, så det var måske bedst at få det overstået, så der var mulighed for at ligge det bag sig. Hvis hendes far først var dukket op, så kunne det have været at Ciel tidligere havde indset, at han ikke kunne leve uden Yaya og måske var taget afsted for at hente hende tilbage.. Selvfølgelig ikke noget der ville være let.
"Sådan er det ofte med fædre, bestemt hvis der skulle ske deres døtre noget, som aldrig ville være sket under deres beskyttelse."
indrømmede han blankt, som han var sikker på at Yayas far blot ville beskytte hans datter fra det onde og lige nu var Ciel bestemt den onde, som han havde sendt hende bort, men nu også forvoldt hende smerter. Blot ved at snakke om fortiden, det var selvfølgelig også en forfærdelig ting at rive op i. Han tog en rolig indånding, som han lod en hånd glide hen over hendes kind og tog en hårtot om bagved hendes ører, så han kunne nyde hendes ansigt.
"Det er jeg glad for, så skal jeg bare have overtalt resten af din familie"
sagde han med et roligt smil på læben, som han godt var klar over, at de ikke ville få fred før at hendes far og han havde fået sig en alvorlig snak. Ciel blev også nød til at forsikre hendes far om, at han aldrig nogensinde ville volde hende noget ondt igen. Han ville beskytte hende med sit eget liv.
Hendes undren kom engeltig ikke bag på ham, men han kunne heller ikke tillade sig at forklare hvorfor han egentlig ikke brød sig om tanken. Han vidste jo godt hvad der foregik på slottet, men det skulle hun jo helst ikke vide. Ej heller skulle Caleb vide sandheden, for hvad ville drengen ikke mene? Han så en smule opgivende væk fra hende, før at han tog en rolig indånding og vendte blikket tilbage mod hende.
"Det er det vel ikke.."
mumlede han let for sig selv, som han knurrede hånden sammen og faktisk forsøgte at skubbe tankerne væk. Men ville det overhovedet være muligt for ham at forklare hende situationen uden at afsløre for meget omkring prinsessen. På et tidspunkt blev han nok nød til at forsøge, men så skulle han have mulighed for at tænke mere over en forklaring. Ciel skulle ikke rigtig have bragt det på banen, som han tydeligvis kunne mærke, at det ikke var nogen Yaya ville lade ligge.
"Caleb blev set sammen med prinsessen en dag, den dag hvor prinsessen kom hjem med en skade. Er bange for at kongen kunne finde på at give Caleb skylden.."
Forsøgte han roligt at forklare, også selvom det ikke var den egentlig grund, så vidste han godt at Caleb havde været i selskab med Talija, da hun var endt med et brækket ben. Ikke fordi kongen havde sagt noget om det, men det var måske en mulighed hvorpå der kunne skabes lidt afstand fra den egentlige grund til, hvor Ciel ikke ønskede at Caleb forelskede sig i pigen. Hun var jo også blevet lovet væk til en anden, så han kunne heller ikke udnytte situationen.
Det at hun smilte burde jo egentlig betyde noget positivt, men hendes ord virkede bestemt ikke særlige positive, som hans blik blev mere alvorligt end hvad det havde været tidligere. Han fjernede roligt hånden under hendes hage og lagde den med hendes skød, som et suk forlod hans læber.
"Jeg vidste jo godt at det ikke kunne undgås, men I kunne sagtens have ladet ham komme her"
forklarede han roligt, som han egentlig burde have været i stand til at tage en ordentlig samtale med hendes far og forklare situationen. Det kunne godt være, at det ikke ligefrem var en samtale han så frem til, men han vidste også godt at det ikke kunne undgås, så det var måske bedst at få det overstået, så der var mulighed for at ligge det bag sig. Hvis hendes far først var dukket op, så kunne det have været at Ciel tidligere havde indset, at han ikke kunne leve uden Yaya og måske var taget afsted for at hente hende tilbage.. Selvfølgelig ikke noget der ville være let.
"Sådan er det ofte med fædre, bestemt hvis der skulle ske deres døtre noget, som aldrig ville være sket under deres beskyttelse."
indrømmede han blankt, som han var sikker på at Yayas far blot ville beskytte hans datter fra det onde og lige nu var Ciel bestemt den onde, som han havde sendt hende bort, men nu også forvoldt hende smerter. Blot ved at snakke om fortiden, det var selvfølgelig også en forfærdelig ting at rive op i. Han tog en rolig indånding, som han lod en hånd glide hen over hendes kind og tog en hårtot om bagved hendes ører, så han kunne nyde hendes ansigt.
"Det er jeg glad for, så skal jeg bare have overtalt resten af din familie"
sagde han med et roligt smil på læben, som han godt var klar over, at de ikke ville få fred før at hendes far og han havde fået sig en alvorlig snak. Ciel blev også nød til at forsikre hendes far om, at han aldrig nogensinde ville volde hende noget ondt igen. Han ville beskytte hende med sit eget liv.