Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 14, 2012 0:15:46 GMT 1
Ian så forskrækket op fra der hvor de lå og stirrede på den mand der sammen med hans venner havde fået hans helved til at gå væk, fordi de ikke troede på rygterne, nu ville det nok også slutte. Han var vid i hovedet " Esekias jeg.."[/color] han stoppede, hvad i alverden skulle han sige, da darcy kaldte ham ved det kæle navn ian kun havde hørt gabriel og silja kalde Esekias kiggede han forundret over på den mand han for lidt siden havde fantaseret om at løbe væk sammen med. hvad var der mellem de to, det var det han ikke havde fået spurgt om. Esekias blik gik fra en halvnøgen Ian til manden ved hans side, for det var der jo absolut ingen tvivl om det var brug af Kias og de gyldne øjne, gav ham ingen fejl det var helt sikkert darcy " Darcy"[/color] sagde han vantro og stirrede på sin ven fra så langt tilbage, de var 2 mænd, og så lige Darcy efter alle de år skulle han møde ham her, med en, en mand. Esekias sank en klump, mens han fik opfattet hvad der skette, han havde ikke helt fanget at han jo måtte være daicy men det var en tanke han prøvede at holde ud, men noget alarmere prøvede desperat at trænge sig igennem og han tog sig til hovedet
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 14, 2012 0:38:39 GMT 1
Darcy så op på ham, men kiggede kort over på Ian da han prøvede at få nogle ord ud af munden. Det lykkedes ikke godt og Darcy følte sig nu også lidt forskræmt, men på den anden side så havde Darcy intet at miste i denne situation. Bare det at han havde erkendt for sig selv at han havde udviklet følelser for Kias og samtidig med accepteret det aldrig ville komme til at ske efterlod ham med intet at kunne tabe i denne situation, men Ian havde sit gode omdømme og meget mere. Darcy's hjerte slog stadig hurtigt , men til sidst tog han sig sammen og kom op på sine 2 ben. "Vær sød ikke at sige noget om Ian til nogen, det hele er min skyld, vis jeg ikke havde mødt dig på den kro og jeg bare havde kunne lade som ingenting og lade dig gå væk ville det her aldrig være sket. Det her var ikke ment til at skulle være sket, mit liv skulle være levet stille og roligt uden kontakt til nogen fra min fortid, du var bare den eneste jeg ikke kunne lade slippe forbi og det var dumt af mig.... Og det her med Ian var en en gangs ting og kommer ikke til at ske igen, vi kender hinanden fra ridderskole før jeg blev smidt ud, og det var mig der lokkede ham ind til det hele" Sagde Darcy og vidste virkelig ikke hvordan han skulle komme ud med alt det han havde inde i sig, nu var tæppet faldet og han var taget på fers gerning af ham han helst ville have intet så. Darcy tog sig til håret og kiggede ned i jorden, hvad skulle han nu gøre.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 14, 2012 0:49:38 GMT 1
Ian mærkede hvordan darcy gled ud af hans greb, en enorm tomhed fyldt ham, af det ha hørte fra darcy´s mund vidste han ikke om han skulle være glad eller ulykkelig, han forsvarede ham, selvom han ikke behøvede gøre det, det var lige så meget hans skyld, men samtidigt stod han der og talte om ham som om han ikke var vigtigt, det var i hvertfald sådan det føltes, og for første gang i så mange år var tårende lige ved at trænge sig på, han havde rejst sig op også og hevet sin skjorte over hovedet, Darcy kendte Esekias, og godt lød det som.
Esekias kiggede bare måløs på ham det var helt sikkerk Darcy han havde ikke benægtet det, han kiggede kort over på Ian der så ud som om han ønskede at synke i jorden. han forstod ikke helt hvad det var han forsvaret ha kunne ikke engang se hvordan det kunne lade sig gøre. jo mere han kiggede på ham, og de ord han sagde med kroen jo mere hvid blev han og hans finger strammede sig om hans nakke hår, mens han kiggede på ham " vær sød at sige du har en tvilinge søster jeg på mærkværdigste måde ikke vidste du havde, darcy være så og sig du ikke gjorde det imod mig"[/color] sagde han, tankerne og følelserne kørte rundt i hovedet på ham, han kunne have lide ham, og han kunne ikke en gang indrømme at det var det der gjorde ham sur og bange, for så ville han også indrømme hvor meget være det var for ham at det var Darcy og ikke en eller anden... dreng, hans stemme var svag, på grænsen til panisk
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 14, 2012 1:09:22 GMT 1
Darcy vidste at han sikkert ikke sagde de helt rigtige ting lige nu, jo Ian var vigtig for ham, men vis Kias vidste det så ville det skabe problemer for Ian senere hen og samtidig så havde Darcy stadig den der 'jeg har været utro' følelse inden i, selvom det havde været noget så fantastisk med ham. Darcy kunne nu forstå at Kias først havde fattet det nu, han havde virkelig ikke ville indse det så for Darcy havde sagt at han skulle stole på sine førstehåndsindtryk. Men han havde åbenbart ikke fattet en hentydning. " nej har jeg ikke og jo jeg har givet mig ud for at være en kvinde, de sidste 2-3år af mit liv, er ikke nemt at få arbejde efter man er blevet fanget i seng med en mand og stukket af! Heller ikke når jeg var så fysisk svag, men det er en anden side af sagen" Sagde Darcy og kom lige derefter i tanker om noget vigtigt, ja han havde sagt det med han var en kvinde og det var løgn, men alt det andet. " Men alt andet jeg har fortalt dig har været sandt, ja måske har jeg lidt tøssede interresser, men det har jeg jo altid haft... Da jeg hørte dig hviske mit navn første gang vi mødtes på kroen håbede jeg egentlig lidt du selv regnede den ud" Sagde Darcy og de sidste ord han sagde var ret stille. Ja der var ikke så meget mere at sige end "Jeg er ked af det, det hele var en stor fejl fra min side" Sagde Darcy og så herefter væk fra ham, han havde et eller andet sted lyst til at Kias bare skulle slå ham, spytte på ham og sige han var klam og skamfuld, sådan ville være nemmest.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 14, 2012 10:52:53 GMT 1
Ian vidste ikke hvad han skulle sige han havde lyst til at holde Darcys hånd, det var ikke lige frem fordi det kunne blive være, eller det troede han da i hvartfald ikke, af en eller anden grund stak det inden i ham at darcy tydeligt vis var så glad for Esekias. Esekias kiggede på ham med vantro i øjende han stod og sagde han ikke havde gjordt det mod ham, men hvad kaldte man det ellers, det kunne godt være at han ikke havde været den hurtigste men selv som mand var det da et under at han kunne kende en dreng han ikke havde set siden Darcy var 5 år. " Hvordan i alverden skulle jeg kunne vide at Darcy på 5 var blevet til en dame, det eneste der stadigt ligner sig selv er dine øjne, jeg kunne ikke så godt beskylde en pige for at være min forsvunden barndomsven for de hendes øjne mindede mig om ham, det ville jo være absurt"[/color] sagde han vred, aligevel slog han ham ikke hvordan skulle han dog kunne gøre det selv nu kunne han ikke få sig selv til at ligge hånd på ham " Du narrede mig... du fik mig til at.. at"[/color] han kiggede over på ian med foragt i øjende " tro jeg var forelsket"[/color] mumlede han meget lavt men når det var Darcy vidste han jo at han ville høre ham, hvordan i alverden havde han ikke hørt ham, han burde have hørt ham så længe i forvejen at han kunne være stukket af, men ville Esekias enlig det, han havde været i vildrede lige siden hun / han var gået fra hans have
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 14, 2012 11:34:37 GMT 1
Darcy kunne næsten ikke samle tankerne, denne her samtale skulle aldrig have været hent vis det havde stået til ham. Skæbnen var bare ikke altid lige forudsigelig. Darcy så nu op på ham igen efter han havde sagt det første. Hvad mente Kias lige med var blevet en dame, det var jo kun tøjet når man tænkte over det! Jo det kunne godt være han udgav sig for et andet køn, men det var jo ikke sådan at han følte sig helt fuldt og fast som en kvinde eller noget i den stil " Jeg er ikke blevet til en dame, Jeg er stadig en mand og det kan en kjole ikke lave om på i sidste ende" Sagde Darcy og ville gerne have Kias tanker væk fra det der med at han havde udgivet sig for en kvinde, måske mildne hans fustrasion lidt... Men Darcy indså det nærmest ville være umuligt efter det næste han sagde. Forelsket? Var Kias blevet forelsket i ham. Darcy havde stadig den følelse overfor ham, men at Kias havde følt sådan havde han ingen ide om. Darcy mærkede pludselig en underlig følelse inden i, han havde prøvet de sidste par dage at skubbe sine følelser for Kias væk, lige nu var det bare svært. " Narrede dig til at tro?... Det eneste jeg har gjort er at have en kjole på og sige jeg var af det modsatte køn, alt andet har været rigtigt og jeg nægter at tro på du virkelig er så fascinerede af kjoler at det var den der gjorde udfaldet" Sagde Darcy og kunne ikke rigtig fatte hvad han selv sagde, selvom det var det han mente. Om han sagde det for at holde fast i håbet om at Kias måske stadig havde følelser selv nu eller i oprevet sorg inden i fordi han vidste hvad svaret ville være, Kias var interesseret i kvinder. Dette kunne kun ende dårligt for selv vis Kias følte noget ville han skubbe det væk for sin stolthed og familie. " Forskellen på os to er jeg ved jeg er forelsket... Men det kommer aldrig til at ske, oven i at vi begge er mænd er der også forskellen at jeg er mutant og du er ridder, selv vis jeg var en kvinde ville det ikke ændre sig" Sagde Darcy og kunne næsten ikke klare at kigge på ham, det var for hårdt. Et øjeblik overvejede Darcy at løbe, vende det hele ryggen. Men måske var det forkert af ham.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 14, 2012 12:03:23 GMT 1
Nej Darcy var ikke blevet en dame, men med mindre man dissideret havde mærket efter eller hevet hans tøj af, var der jo ikke nogen der ville have kunnet se. han var ved at blive vred hvad var det lige han troede. " beklager jeg går ikke lige frem rundt betvivler alle jeg ser i kjole, om de er kvinder eller ej, du gav dig ud for at være kvinde, hvis ikke du havde gjort det, havde jeg aldrig betragtet dig som en mulighed"[/color] sagde han hårdt, han havde aldrig kigget på en mand og fundet om atraktiv, der var da mænd han kunne lide, men den fysiske tiltrækning var til kvinder og han havde narret ham til at tro at han " selvfølgelig var det det, havde jeg vidst du var darcy havde jeg bare forsat med at elske dig som min bardomsven, som jeg i øvrigt vendte tilbage for at finde da jeg blev 18 som jeg havde lovet, men da var du væk, havde du været en dreng var mit hoved ikke begyndt at tro at det jeg følte var i den retning."[/color] han vidste slet ikke hvad han skulle gøre, han havde næsten lyst til at græde hvor tit skete det, lige i stedet bed han sig i læben.
Den sidste sætning Darcy fyrede af ramte Ian lige i hjertet, han vidste det var ynkeligt, og selvom han altid havde været den maskuline i forvejen flød hans tåre over, Var han for elsket i Esekias, var han så bare afledning, nu havde han smidt det hele over bord for en der ikke en gang følte det samme for ham. han var mutant kom også bag på ham, han havde drabt en foran ham da de havde været på kroen, havde han hadet det, var det derfor han havde grædt, og hvad burde han enlig føle om at han havde elsket en mutant, mutant hvilken slags han troede ikke på darcy kunne være som de farlige skræmmende han ahvde mødt i kamp " Du er hvad"[/color] spurgte han forviret og trådte tilbage fra dem begge to. det kunne både forstås som du er mutant, eller du er forelsket i ham " Så det her.."[/color] han slog ud med armen mod den tøj bunke der stadigt lå i græset " det var bare fordi du skulle bruge en substitut, du brugte mig bare til at tilfredsstille dine lyster"[/color] han lød og var såret dybere end den gang for så lang tid siden da var det verden der havde revet ham fra ham nu var det Darcy selv.
ESekias så målløs på ham, var Darcy forelsket i ham, han havde tydeligt ikke noget problem i at han var en mand, han kiggede over på Ian som i en tåge, han havde på en måde melidenhed med ham, det var så foragteligt det de havde gjordt, der måttet være store følelser fra Ian´s side. hvorfor slog hans hjerte hurtigt når Darcy sagde han var forelsket i ham * det er fordi jeg er vred og han stadigt ligner daicy, så snart det falder på plads i mit hoved forsvinder det igen* tænkte han forklarende for sig selv. " Ja jeg er en mand og det er ikke fordi det er noget nyt at du er det "[/color]
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 14, 2012 12:35:37 GMT 1
Darcy var så forvirret lige nu han blev banket ned fra den ene part om at han havde snydt ham og oven i det at han ikke var forelsket i ham. Mens den anden part nu fandt ud af han var mutant og mente Darcy kun havde gjort det for lystens skyld. Darcy lyttede til det Kias sagde, men kunne ikke sige noget til det, hvorfor skulle han kæmpe i den diskussion når den alligevel var helt og aldeles tabt. Alt hvad der skete lige nu var for ingen ting. Lige meget hvad ville han aldrig kunne være med nogen af de to.
Darcy vendte sig mod Ian da han ligepludselig ikke kunne holde sig tilbage mere. her havde Darcy dog noget at sige, han kunne næsten ikke tage presset mere og havde også tåre i øjenkrogen. " Nej! Sådan er det ikke, Ian du var min første og jeg vil altid have dig kær... jeg kom her idag for at sige farvel " Sagde Darcy og kunne ikke gøre for de oven i de gamle følelser der et eller andet sted stadig var der, havde en stor fysisk tiltrækning. " Men jeg må indse det, lige meget hvad, så er du forlovet og er kommet godt videre efter det der skete mellem os... Jeg kommer aldrig til at kunne være ordentligt sammen med dig og heller ikke Kias for den sags skyld" Sagde Darcy mens den første tåre forlod hans øjne, han havde holdt hovedet så højt som muligt men nu kunne han ikke længere.
Det Kias sagde til sidst svarede Darcy ikke på, istedet trådte han nogle skridt tilbage og kiggede på dem begge. " Jeg tager til MeRosal om nogle få dage, så vil alt dette være over" Sagde Darcy og var nu klar over den beslutning han havde taget var rigtig. Vis ikke det endte med de begge var blevet så sure på ham at de ville indlevere ham for at være mutant og for den viden Kias vidste han havde om oprørs gruppen, så skulle det hele nok forløse sig. Men måske var det også bare bedst vis han gik nu. Han gik endnu et skridt tilbage og var klar til at gå sin vej.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 14, 2012 12:49:10 GMT 1
Darcy ord fik Ian til at have det lidt bedre, han vidste han ikke burde være det, men lige nu var han lige gald med hvad Darcy var, han var jo også kommet for at sige farvel, han tørrede tårnede væk denne gang ville han havde gjort det rigtigt. han sank en klump og gik målrettet hen til arcy, han vidste hvad han havde i sinde at gøre, ville være et chok på Esekias men han havde jo allerede set hvad det var at se, så nu ville han havde sit farvel, han tog Darcys hænder i begge sine og kiggede ind i hans øjne " Jeg elsker dig"[/color] han kyssede ham hedt lige der for en gangs skyld lige glad med hvad der ville ske ved det han stod sådan lidt tid og holdt om ham inden han slap ham " Farvel, jeg vil aldrig glemme dig"[/color] sagde han svagt og gik der fra, han kunne ikke bære mere, der var ingen grund til at trække det ud, lidt efter var han steget til hest og red væk med tåre i øjende. Esekias sank ned på jorden, ude af stand til at holde på formerne, han havde en brænde lyst til at tøre hans tåre væk, trods alt men det var ian der havde modet til at gøre det, på en måde ønskede han at han kunne gøre det samme, men samtiddigt vendte tanken sig i ham om at skulle kysse en mand, det var næsten en kvalmene tanke, men det var jo Darcy han holdt om. Esekias kunne ikke andet end bare stire op på dem, hans ord om at han havde ville forlade Talian gjorde mere ondt nu.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 14, 2012 13:45:19 GMT 1
Darcy så op på Ian, han virkede helt selvsikker mens han gjorder det og Darcy kunne ikke lade vær med at se op på ham, denne mand ville han sikkert aldrig se igen. Det var en ond tanke at tænke, for den smertedes virkelig. Da Ian sagde at han elskede ham kunne Darcy næsten ikke fatte det, efter alt det her holdte Ian stadig af ham. Darcy nåede ikke at tænke før Ian og ham stod og kyssede. Darcy gengældte det og stod tilbage med en tom følelse inden i, et farvel kys var langt fra sjovt. Det føltes rart men samtidig så skærende pinefuldt. " Farvel Ian, Jeg vil heller aldrig glemme dig" Sagde Darcy og sendte ham et sidste smil mens han red afsted.
Efter afskeden med Ian vendte han sig mod Kias, han stod vidst og kunne ikke fatte hvad der var sket lige der, men Darcy regnede heller ikke med han ville forstå det. Han sendte ham et skævt smil "Jeg må nok smutte nu, der er vel ikke så meget mere at sige" Sagde Darcy og havde et trist blik i øjnene. Det hele var forbi nu så hvorfor trække smerten mere ud, Kias hade ham sikkert nu.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 14, 2012 17:12:20 GMT 1
Esekias kiggede ikke engang efter ian da han red afsted, han var ikke vigtig for ham nu, han havde sat sig ned i græsset for de han ikke følte at hans ben kunne bære ham mere Bodil(hesten) kom over til ham da den kunne mærke at han var totalt forviret, og skubbede blidt til ham med mulen, men han var nærmest i chook og reagerede ikke på det, han kunne ikke fatte hvad han havde set, og han kunne ikke forstå sine egne følelser af misundelse som trængte sig på, han forstod dem ikke og han hadede dem, når det var Darcy betød det ikke så meget mere at han var mutant, det havde han jo vidst altid selvom Darcy ikke gjorde det. der var så mange modsigende ting i ham, han kunne ikke lide mænd på den måde af ligevel havde han været tiltrukket af Daisy, han var frastødt af tanken om 2 mænd, men følte sig jalux over at han ikke havde været Ian, og han var rasende på Darcy over han havde klædt sig ud som en dame foran ham, og pinlig over ikke at havde opdaget det, på trods af det jo nærmest ville have været umuligt. ordene der kom ud af hans mund da darcy sagde han skulle gå var kolde pg hårde, og kom fra dette kaos " Nej det er der ikke, bare gå"[/color] men det han gjorde passede slet ikke til ordene, for da Darcy gjorde mine til at gå røg Darcy ubevidst op fra græset og på hug hvor han greb ud efter hans håndled og holdt fast, uden ord. det var tydeligt han ikke var enig med sig selv lige nu
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 14, 2012 19:55:55 GMT 1
Darcy kiggede ned på ham, han virkede virkelig forvirret lige nu og Darcy forstod kun lidt af hans forvirring. Han var ret sikker på at Kias var til kvinder og at han sikkert var irriteret og sur nu over det hele. Det kunne være det med Daisy han var så oprørt over. Hans ord var forståelig nok, men lige da Darcy skulle til at gå mærkede han Kias hånd om sit håndled. Darcy kiggede ikke om på ham først, hvorfor holdte han ham fast når han havde sagt at han skulle gå! Det var ondt syntes Darcy, det ville være nemmere for dem begge vis de skiltes nu og hvorfor valgte han at holde fast! Darcy var så forvirret over det, han vendte sig om mod ham og sad sig på knæ ved ham og sagde roligt " Det er svært at gå min vej når du holder fast Kias" Sagde Darcy og havde egentlig stadig ikke fået sin skjorte på, solen var nu næsten gået ned og et sidste rødglødent skær lyste i horisonten. Hvorfor gav han ikke bare slip og fik det overstået?
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 14, 2012 20:04:38 GMT 1
Esekias så van tro fra sin hånd og op på darcy som stod der, han mødte hans blik hans øjne lignede de var på kanten til at græde men det gjorde han ikke, det gjorde han aldrig, Esekias var meget mand på det punkt, han fulgte ham med øjende da han satte sig på hug ved ham, han kunne godt forstå hans ord det var jo det han ønskede sig , eller var det. hans forsøg på at overtale sin hånd til at åbne sig, fik den bare til at dire og strammes rundt om hans håndled på trods af han vidste hvor sart Darcy var og ikke ønskede at gøre ham fysisk skade, hvorfor gjorde det så ond at have set dem sammen, havde han ikke da han tog imod Ian besluttet sig for at det ikke kom ham ved om rygterne var sande eller ej, at det jo ikke var fordi han var ond, var det virkeligt fordi han fandt det så frastødende at det gjorde ondt at se de to mennesker sammen, eller var der mere han vidste det ikke. han bed sig i læben og mødte Darcys blik, ikke at have krontrol over sin egen krop havde han aldrig prøvet før " jeg kan ikke give slip "[/color] sagde han næsten forfærdet, han var som lammet i situationen, og han anede ikke hvad det var han ville.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 14, 2012 20:20:30 GMT 1
Darcy kunne mærke hvordan hans greb blev strammere, lidt smerte kom der ud af det, men Darcy viste det ikke og prøvede ikke at tænke på det. Det var lidt fustrerende Kias ikke ville give slip, for Darcy vidste at inderst inde ville Kias aldrig blive tiltrukket af ham på den måde nu eller elske ham, for som kias sagde var det jo bare noget han troede... Det havde han ihvertfald fået overbevist Darcy om nu. Det her han foretog sig nu plantede blot en ny forvirring i Darcy der var svær at beskrive, og spørgsmål poppede op i hans hoved, alt kunne beskrives i et enkelt. "Hvorfor?" Spurgte Darcy ham og kunne virkelig ikke forstå det. Vis Kias ikke elskede ham og følte han havde bedraget ham burde det være let at give slip nu her, det var det åbentbart ikke.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 14, 2012 20:33:13 GMT 1
Esekias kune mærke hvordan hans hjerte næsten slog som om han var ved at gå i panik, eller var han gået i panik, han vidste det ikke mere, det hele var fløjet i hovedet på ham så hurtigt " Jeg.. jeg ved det ikke"[/color] det var en ubehagelig følelse at hans krop ikke ville lystre, med Daisy havde det været svært at lade ham gå, men hun var trods alt blot en pige, piger havde han haft flere af men der var kun en darcy, og selvom hans hoved var forarvet, forfærdet og frastødt over det han havde set, så kunne han ikke bære at se darcy gå
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker