Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 7, 2012 14:24:31 GMT 1
Alita havde hørt et bumb og havde set pigen var gået tilbage ind i muren. Alita kunne gætte på hun var bange. bange for alita. hun fik kolde øjne og så mod hende. "jeg gætter på du kunne høre tydeligt hvad jeg sagde.... jeg troede du var anderledes sådan som du var før.... men du er præsis som alle andre" hun vendte sig om og det var tydeligt på hendes stemme at hun var vred men på en trist måde. hun begyndte at løbe ned af gaden. hun ville ikke bedømmes for noget hun havde været tvunget til at gøre. men det havde jo været alt hun huskede. hun kunne ikke gøre for det. hun kom til en gyde som kunne gøre hun kom op på taget. hun satte sig ned i gyden og tog et æble op og begyndte at spise
Verri blev revet ud af sin forfærdede sindsstemning af den boblende irritation. Hun blev kritiseret af en 11-årig morder. Hun lo kort. Da pigens lys forsvandt vendte hun sig og fokuserede i den retning hun løb. "Miri, følg hende og hent mig når hun stopper" hviskede hun og gik ud på markedspladsen igen. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige men det føltes forkert bare at lade pigen stikke af.
Det var jo ikke fordi at Verri var bange for sit eget liv, hun var bare blevet fysisk dårlig at situationen med lyset. Hun havde egentlig aldrig været bange for sit eget liv. Mest for andres.
Da Miri kom tilbage efter hende, fulgte hun den tålmodigt til den signalerede at hun var kommet frem. Hun ledte lidt efter hendes lys. Da hun fandt hende satte hun en knyttet hånd mod den ene hofte. "Du regnede ikke med at kunne stikke af fra mig selv om jeg er blind, gjorde du?" smilet var bredt og stemmen var hverken truende eller hånlig. Hun blev stående lidt fra hende. Var stadig ikke sikker på hvordan hun ville reagere på at blive forfulgt.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 7, 2012 19:23:49 GMT 1
Alita havde ikke set fuglen havde fuldt efter hende. hun sad og spiste æblet roligt. hun hørte pludselig pigens stemme igen. hun så op og da pigen sagde hun var blind så Alita undrene ud. hun rejste sig op og så undrene på hende. "er du blind?" Alita have troet at hun bare ikke kunne lig at se folk i øjnene. hun så mod fuglen med et koldt blik. den havde alsår ført pigen her over. "men jeg vil råde dig til at holde dig væk" hun var irreteret over pigen havde været sådan over for hende. som var hun ond. hun var ikke ond. hun havde været tvunget til at være ond.
Et undrende udtryk gled over Verris ansigt "Er det så svært at se?" spurgte hun forundret, normalt var det det første mennesker sagde til hende, ofte i en nedladende tone. Hun holdt en hånd op "der er ingen grund til at blive fjendtlig, jeg er bare nysgerig" sagde hun roligt, hun var ikke bange for pigen, ikke endnu i hvert fald. Et smil fandt vej til hendes læber, "du er ikke den eneste af os to der er speciel, jeg sladrer ikke hvis du ikke gør" hun gik langsomt nærmere. Miri pippede advarende et sted over hende, men Verri var overbevist om at hun var lige så meget i fare ved at afsløre sig selv over for pigen som hun var ved at gå tættere på.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 7, 2012 19:42:47 GMT 1
Alita så på hende. det var svært når man ikke havde set en før. hun havde kun hørt de så sort. da pigen begyndte at komme nærmere gik Alita nogle skridt tilbage. tiltro var ikke det Alita havde mest af til andre. hun havde også været isoleret i 7 år. hun havde mistet hukommelsen fra før hun kom der til. så at sé denne pige komme nærmere forvirrede hende. hver gangen manden havde kommet nærmere var endten for at gi hende mad eller vand eller for at tage hende med ud og bruge hendes evne. "hvem skulle jeg sladre til. når de ser på min fod er jeg færdig." hun hørte fuglens pippen og kunne høre det var afvarende. hun brød sig ikke om så mange dyr. kun mus og rotter da de havde været hendes eneste selvskab i kældren.
Verri lænede sig op mod muren lidt fra hende, at pigen flygtede fra hende bekræftige hendes teori om at pigen ikke var ondsindet. Desuden var hendes lys sølvfarvet, det betød at hun ikke var ond, den følelser pigens lys gav hende var heller ikke noget at føle frygt over. "Miri" sagde hun irriteret og fuglen tav. Hun fokuserede i retning af pigen men havde ingen ide om hvor hun skulle vende sit ansigt hen. Hun hørte hvordan Miri holdt sig over hende hele tiden. "Din fod?" spurgte hun uforstående, mon pigen havde en synlig mutation. Hun var ikke stødt på mange mutanter før, og dem hun havde hørt om der var blevet henrettet (kun nogle få af dem) havde ikke haft synlige mutationer.
Verri ville ikke presse pigen så hun holdt sig på afstand. Hvis afstanden mellem dem skulle mindskes så var det pigen der skulle komme tættere på hende. Hun blev hvor hun var mens hun ventede på svar.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 7, 2012 20:20:56 GMT 1
Alita så på pigen der skældte fuglen ud. hun så på den og var lad for den holdte mund. hun så på pigen ien og så hun stoppede med at komme nærmere. da pigen spurgte til hendes fod bevægede Alita den så man kunne høre kæderne mod hinanden.. hun hadede den men følte sig knyttet til den. den var også det eneste hun var sikker på hvad betød. hun var et redskab. hun var noget andre brugte. også derfor hun tit ar alene. Alita ønskede dog ikek at nogle fjernede kæden. dert ville hun selv. hun kunne selv. hun skulle bare finde ud af hvordan.
Verri genkendte lyden men hun vidste ikke hvad der lavede den. "Hvad laver den lyd?" spurgte hun nysgerigt, det var besværligt at være blind, specielt når folk ikke ville hjælpe hende eller forklare hende ting. Hun håbede at pigen havde en smule overbærenhed med hende. Hendes manglende syn var lige så meget en forbandelse som hendes evne var en gave. Pigens lys' gnister ændrede sig lidt frem og tilbage, verri kendte ikke betydningen af ændringen men noterede sig pigens sindstilstand mentalt. Måske hunne hun bruge det til senere. Det Verri forbandt med lyden var ikke noget godt, men hun kunne ikke huske hvad det betød.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 13, 2012 23:04:45 GMT 1
Alita så på pigen og ned på sin fod hvor kæden var. "en lænke... en kæde. hvad end du vil kalde det" Alita glemte lidt hun var blind. hun havde aldrig set en blind før så hun vidste jo ikke hvad man så på når man mødte en blind. hun så på fuglen og ønskede den var væk så den ikke kunne føre pigen til hende igen. Alita ville helst være alene. når man havde været alene i 7 år var et liv alene nok meget end valg frem for at være sammen med andre. Alitas sort brune hår hang løst og blæste med vinden.
Lyden mindede Verri om noget hun havde hørt i forbindelse med heste og hun syntes ikke at det passede med at hun var et menneske, eller en mutant, og hesten kun var et dyr, i menneskeforstand altså. Lyden blev for hende forbundet med menneskernes undertrykkelse af dyrene. Pigens lys og reaktioner havde også mindet hende lidt om at dyr, men hun havde ikke tænkt videre over det før nu. Verri nikkede lidt, hun følte ikke at der var noget at svare til en information, men ville alligevel signalere at hun havde hørt det. Hun fornemmede den kolde stemning og kunne egentlig godt fornemme det i hendes lys, men hun var nervøs for at lade hende alene. Verri lagde en hånd på sit eget hår da vinden tog til.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jul 25, 2012 20:26:43 GMT 1
der kunne være mange årsager til at Alitas lys som igen så mindede om et dyrs. hun havde været fanget og holdt væk fra kontakt med mennesker. hun havde været set som et redskab. lige som mange dyr blev. Alita så rundt efter en måde at komme væk på. som et dyr der var fanget i et hjørne. Alita så på pigen og tænkte om hun mon kunne smutte forbi pigen. Alita så på hende og så at mellemrummet var for lille. Alita holdte det mad hun havde taget tæt ind til sig. hun ville bare ha noget mad.
Verri konkluderede bare på det hun opfattede, hun vidste godt at nok havde en del at gøre med at pigen opførte sig som hun gjorde. Men Verri nægtede sig selv at have dårlig samvittighed i at blande sig i noget der kunne have kostet manden livet. Alitas lys havde fremstået meget mørkt for en på hendes alder og Verri havde været nervøs for om hun overhovedet ville have ladet manden slippe fri. Dog havde hun lidt dårlig samvitighed over at havde mistænkt pigen og også lidt nu for at sætte hende i en ubekvem situation. Hun 'betragtede' hendes lys med en trist mine. Verri gav let efter for sin evne og fokuserede på Alita. Da hun begyndte at koncentrere sig tegnede hendes lys sig mere tydeligt og Alitas egenskaber, personlige træk og nuværende følelser blev tydelige for hende. Hun vendte sig halvt væk fra hende så hun stod med siden til. "Jeg vil ikke holde dig fanget her" sagde hun lavt "hvis du vil gå så stopper jeg dig ikke". Hun stod let og afventede hendes reaktion.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Aug 1, 2012 18:30:32 GMT 1
hvad pigen så vidste Alita ikke. men hun var bange. hun ville ikke være i et bur igen. hun havde været der den tid hun huskede. alt andet var glemt. hun kunne intet huske. hvilket var dårligt for et barn. Alita satte sig ned på hug og tog om sig selv. vis hun ikke havde snakket med sig selv som barn ville hun nok ha glemt alt om menneske sprog. hun hørte pludselig pigens ord og Alita så op på hende med mistænklige øjne. var det et trik? ville hun narre hende og så fange hende og ligge hende ned i en kældre som ham. Alita turde slet ikke rykke sig. hun ville ikke fanges igen. hun rystede let og gik nogle hug skridt tilbage så hun var helt lænet op af væggen. "hun narre mig... hun vil få mig tilbage i kælderen... men aldrig igen. vil ikke igen" Alita talte så lavt man ikke kunne høre det og det bare lød som mumlen. Alita så på pigen. nok havde hun rykket sig men det kunne nemt være en fælde.
Verri stod roligt lænet mod muren og sukkede let af pigens reaktion, både i hendes lys og det faktum at hun flyttede sig længere væk. Okay, det havde altså ingen god virkning, hvad gjorde hun så? Hun tænkte sig om men hendes muligheder lod ikke til at være særlig mange. Hun valgte den nemmeste og trak sig væk fra Alita. Hun gik langsomt baglænds mod gydens indgang og gjorde afstanden mellem hende og Alita større. Hun kunne ikke høre hvad Alita sagde, og det kunne måske havde hjulpet hende til at finde ud af hvad i al verden denne pige havde været udsat for. Hun var dog uvids om hendes uheldige fortid og kunne derfor ikke handle derefter. Måske var det bedre at lade pige være alene, hun havde trods alt ikke skadet nogen, så måske vidste hun godt det var forket? Verri nærrede et spinkelt håb om at pigen vidste hvad der var rigtigt og hvad der var forkert.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Aug 1, 2012 19:52:59 GMT 1
Alita så på pigen at hun rykkede sig baglæns og løftede hovedet lidt op og så på hende. hun bakkede. Alita satte den ene fod lidt til siden og skubbede sig op og stå meget langsomt. som for hvert skridt pigen tog kom Alita højere op at stå. hun så på hende med rolige øjne og tænkte over hvad hun skulle gøre nu. Alita så efter hende og tog sin mad op i armene. og anede ikke hvad hun skulle gøre. hun så op mod hustagene. kunne hun mon nå der op vis hun hoppede. eller skulle hun snuppe pigens kugle for at komme væk. Alita så rundt for at finde ud af hvad hun skulle gøre
(hvad med at bruge din speciele evne. den hvor du ser ind i personen kunne være sjovt med alita.)
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker